Brug af medicin.dk-information i dit system?

Revisionsdato: 21.11.2017

Hvordan gør man? 

Kan man få data fra medicin.dk integreret på sin egen side eller i sit eget system? Ja, det kan man godt. En lang række hjemmesider og it-systemer gør det allerede i dag - fx netdoktor.dk, apoteket.dk, alle sygehuse/hospitaler, 35 kommuner, omsorgssystemer på bosteder og patientforeninger.  

 

Webservice? 

Der er mange måder at integrere medicin.dks information på. Nogen ønsker adgang til alle præparater integreret i deres eget system - de køber typisk en webservice. Det gælder fx apoteket.dk. Når en apoteket.dk-bruger laver en forespørgsel på et præparat på apoteket.dks hjemmeside, kalder apoteket.dk min.medicin.dks server, og brugeren får vist den pågældende min.medicin.dk-side i apoteket.dks set up. Se eksempel her hvor apoteket.dk henter information om Panodil® fra min.medicin.dk - og til sammenligning Panodil® på min.medicin.dk. Informationen er den samme, men rammen er forskellig. 

 

Apoteket.dk opslag Panodil 

 

Andre brugere henter data hver 14. dag i takt med medicin.dks opdateringer og har dem så liggende i deres eget system indtil næste opdatering. Det gør sig gældende for en del af sygehusene. 

 

Da prisen afhænger af antal brugere af systemet, brugere i kommunen, eller er afhængig af, hvor meget vores teknikere skal bidrage ved implementeringen, er der ikke en fast listepris. 

 

Der er samme muligheder for integration for pro og min.medicin.dk. 

 

Dybdelinks? 

Du er velkommen til at dybdelinke til enkelte afsnit i medicin.dk, som er relevante for dig eller din hjemmeside, så længe du informerer om, at det er medicin.dk, du linker til, og så længe det ikke er til kommercielt brug. Se fx hvordan Kræftens bekæmpelse dybdelinker til min.medicin.dk (scroll lidt ned og klik på "cyclophosphamid", der står med røde bogstaver og markeret med fed).  

 

Ønsker du derimod at linke systematisk til medicin.dk's information eller bruge informationen i kommercielt øjemed, skal du kontakte os for en aftale om, hvordan det kan lade sig gøre, og hvilken licens du skal betale. Kontakt os på kontakt@medicin.dk. Du kan læse mere om dybdelinks og ophavsret i denne artikel på Dansk Journalistforbunds hjemmeside fra februar 2014. 

 

Kontakt os 

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre prisen på lige præcis det, du har behov for, er du velkommen til at kontakte os. 

 

Tone Marstrand Reersted, tmr@dli.dk, kommunikationskonsulent og projektleder, medicin.dk.  

Jørgen Aagren Nielsen, jn@dli.dk, direktør for medicin.dk. 

 

Tone Marstrand og Jørgen Aagren