Ny kampagne om methotrexat

Publiceret: 07.12.2018

 

Ny kampagne skal få ansatte på især plejehjem og i hjemmepleje til at være særligt opmærksomme, når de håndterer methotrexat

 

Efter en række tilfælde af overdosering af gigtmidlet methotrexat lancerer Styrelsen for Patientsikkerhed og Apotekerforeningen nu en kampagne, som er rettet særligt mod de medarbejdere, der doserer methotrexat til borgere på plejecentre og i hjemmesygeplejen. 


"Fejldosering af methotrexat resulterer hvert år i alvorlige konsekvenser for patienter i det danske sundhedsvæsen" skriver Styrelsen for Patientsikkerhed. "Det viser bl.a. analyser af utilsigtede hændelser, som ansatte i plejesektoren og andre dele af sundhedsvæsenet rapporterer til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Fejldoseringerne af methotrexat forekommer især, når præparatet skal doseres en gang ugentligt, men i stedet bliver givet dagligt, og patienterne dermed får syv gange den dosis, de skulle have haft". 

 

Læs hele nyheden på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside

 

Methotrexat postkort 

 

Download postkort som pdf: Methotrexat postkort