Usandsynligt at dødsfald skyldes rygestopmidler

Publiceret: 06.01.2012

Lægemiddelstyrelsen vurderer, at sandsynligheden for, at de otte dødsfald der er indrapporteret som mulig bivirkning til Champix® eller Zyban®, er "meget lille eller usandsynlig". 

  

Zyban® og Champix® er begge godkendte rygestopmidler til voksne og har været det siden hhv. 2000 og 2006. 

  

Lægemiddelstyrelsen har undersøgt omstændighederne bag de otte indrapporterede dødsfald og fundet, at der er meget lille sandsynlighed for, at de skyldes brug af de to lægemidler. Det er kendt, at der kan være både hjerte-kar bivirkninger og psykiatriske bivirkninger til de to midler, hvilket har betydet gentagne revurderinger af produktresume og indlægsseddel, siden de to midler kom på markedet. 

  

Lægemiddelstyrelsen har gentagne gange tidligere informeret om den mulige øgede risiko for hjerte-kar bivirkninger. 

  

Rygning i forhold til rygestopmedicin
Det er Lægemiddelstyrelsens vurdering, at fordelene ved rygestop er langt større end de potentielle bivirkninger ved Champix® og Zyban®. Det anbefales dog altid, at balancen mellem fordele og ricisi ved brug af rygestopmidler skal vurderes, inden behandling igangsættes. 

  

Læs artiklen i sin helhed på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside