Ny konstitueret ansvarshavende redaktør

Publiceret: 17.01.2012

Dansk Lægemiddel Information A/S har indledt dialog med relevante samarbejdsparter og interessenter for at afklare, hvilken profil der fremover skal varetage jobbet som faglig spydspids for medicin.dk, når Court Pedersen d. 31. januar 2012 officielt har sidste arbejdsdag. 

  

Indtil det er afklaret, vil overlæge Henrik Friis varetage jobbet som konstitueret ansvarshavende redaktør på medicin.dk. "Henrik Friis har været medlem af redaktionen på medicin.dk i mere end 16 år, så jeg er meget glad for og tryg ved, at han sagde ja tak til at varetage jobbet som konstitueret ansvarshavende redaktør", siger direktør for Dansk Lægemiddel Information A/S, Jørgen Aagren Nielsen. Og han fortsætter: "Vi vil gå bredt ud og forsøge at finde en kandidat, som vores interessenter og samarbejdsparter også bakker op om. Sådan en proces tager tid, og derfor er det alfa og omega, at vi har en topkvalificeret kliniker og en så erfaren redaktør som Henrik Friis i stolen, indtil en afgørelse er truffet". 

  

Henrik Friis blev speciallæge i klinisk mikrobiologi i 1988 og er til daglig ledende overlæge på Klinisk mikrobiologisk afdeling på Slagelse sygehus. Han har siden 1994 været en del af redaktionen på Lægemiddelkataloget® og medicin.dk. 

  

Læs mere om Henrik Friis og Court Pedersen

Læs artiklen Pro.medicin.dk's redaktør takker af