Brentan®

vaginalcreme 20 mg/g

McNeil Denmark

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren 

Brentan 20 mg/g vaginalcreme 

Miconazolnitrat 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet har givet dig. 

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. 

  • Spørg på apoteket, hvis der er mere, du vil vide. 

  • Kontakt lægen, apoteket eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4

  • Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 7 dage. 

Indlægssedler opdateres løbende. Du kan se den nyeste indlægsseddel for Brentan på www.indlaegsseddel.dk  

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse 

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Brentan 

  3. Sådan skal du bruge Brentan 

  4. Bivirkninger 

  5. Opbevaring 

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger. 

1. Virkning og anvendelse

Brentan er et svampemiddel. Du kan bruge Brentan vagitorier til behandling af betændelse i skeden og omkring skedeåbningen, der skyldes svampe, som Brentan virker på.  

 

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikkke får det bedre i løbet af 7 dage. Lægen kan have givet dig Brentan for noget andet. Følg altid lægens anvisning. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Brentan

Brug ikke Brentan, hvis

  • du er overfølsom over for det aktive stof, andre tilsvarende svampemidler eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i pkt. 6). 

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du bruger Brentan vaginalcreme. Brentan kan forårsage alvorlige allergiske reaktioner. Du skal være opmærksom på tegn på en allergisk reaktion, mens du bruger Brentan. Se afsnit 4.
Hvis du bliver overfølsom eller får allergiske reaktioner, bør du stoppe behandlingen med Brentan vaginalcreme.
 

For at undgå at få en infektion igen, er det vigtigt at være påpasselig med hygiejnen.
 

Din seksualpartner bør også behandles, hvis der er symptomer (f.eks. kløe og rødme). Penisglansen skal indsmøres med Brentan vaginalcreme to gange dagligt i 15 dage. Dette bør ske efter samråd med lægen.
 

Brug ikke Brentan samtidig med kondom eller pessar, da indholdsstofferne i Brentan kan ødelægge gummiet, så præventionen ikke virker.
 

Brentan misfarver ikke hud og tøj. 

Børn og unge

Brentan vaginalcreme bør ikke anvendes til børn under 18 år. 

Brug af anden medicin sammen med Brentan

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler. 

Tal med din læge, inden du bruger Brentan hvis du

  • tager blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin) 

  • tager tabletter mod diabetes 

  • tager medicin mod epilepsi (fenytoin) 

  • er i eller efter overgangsalderen, for at udelukke sygdomme som kræft og klamydia 

  • har hyppigt gentagne infektioner over en længere periode. Det er i så fald vigtigt at udelukke andre sygdomme, som kan give svampeinfektioner f.eks. sukkersyge. 

Brentan kan skade latex produkter som kondom og pessar. Kontakt mellem disse og Brentan bør derfor undgås.  

Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er gravid, ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du bruger   

Brentan.
 

Graviditet 

Hvis du er gravid, må du kun bruge Brentan efter aftale med lægen. 

  

Amning 

Hvis du ammer, må du kun bruge Brentan efter aftale med lægen. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Brentan påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Brentan vaginalcreme indeholder benzoesyre (E210) og butylhydroxyanisol (E320).

Benzoesyre virker let irriterende på hud, øjne og slimhinder.
Butylhydroxyanisol kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem) og irritation af øjne og slimhinder. 

3. Sådan skal du bruge Brentan

Brug altid Brentan nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. Du må ikke bruge Brentan vaginalcreme i munden. 

Den sædvanlige dosis er

5 g (1 applikatordosis) 1 gang daglig ved sengetid i 15 dage. Behandlingen skal færdiggøres selvom symptomerne forsvinder eller menstruationen starter. 

 

Børn og unge 

Brentan vaginalcreme bør ikke anvendes til børn under 18 år, da der ikke er dokumentation for sikkerhed, effekt og dosis hos børn 

 

Ældre 

Dokumentationen er utilstrækkelig med hensyn til anvendelsen af Brentan vaginalcreme i ældre (>65 år). 

 

Nedsat nyre- og leverfunktion 

Dokumentationen er utilstrækkelig med hensyn til anvendelsen af Brentan vaginalcreme i patienter med nedsat nyre- og/eller leverfunktion. 

 

Renlighed under behandlingen: 

  1. Du skal vaske og tørre det angrebne hudområde omhyggeligt, før du bruger Brentan vaginalcreme. Vask også dine hænder grundigt, inden du opsætter cremen. 

  2. Du skal sørge for, at alle genstande, der kommer i kontakt med det angrebne hudområde (håndklæde, vaskeklud m.m.) kun bliver brugt af dig. 

  3. Du kan bruge hygiejnebind, hvis der siver creme ud efter opsætning. Der kan sive creme ud i op til et døgn, efter du har sat cremen op. 

Brugsanvisning

  1. Tuben åbnes ved, at hætten skrues af, og tubens forsegling brydes ved at trykke spidsen i hættens yderside mod tubens spids. 

  2. Skru en applikator fast på den åbne tubes gevind. 

  3. Pres cremen ind i applikatoren til stemplets stopmærke bliver synligt. 

  4. Skru applikatoren af tuben. Husk at skrue hætten på tuben. 

  5. Læg dig ned med knæene løftet og spredt og før forsigtigt applikatoren så dybt ind i skeden som muligt. Tryk stemplet helt i bund og fjern dernæst applikatoren uden at trække i stemplet. Kassér éngangsapplikatoren. 

Hvis du har brugt for meget Brentan vaginalcreme

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Brentan vaginalcreme, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med. 

Hvis du har glemt at bruge Brentan vaginalcreme

Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanker om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

Hvis du holder op med at bruge Brentan vaginalcreme

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Stop med at bruge Brentan og kontakt straks din læge, hvis du oplever nogen af følgende bivirkninger: 

  • Hævelse af ansigt, tunge eller svælg, synkebesvær, nældefeber og åndedrætsbesvær (angioødem, anafylaktiske reaktion (ukendt hyppighed). 

Alvorlige bivirkninger

Bivirkninger hvor hyppigheden ikke er kendt (sandsynligvis sjælden): 

Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (indenfor minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt. Ring 112. 

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):  

Hovedpine, brændende fornemmelse, ubehag og kløe i kønsorganerne 

 

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):  

Mavesmerter, kvalme, menstruationssmerter 

 

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1000 patienter): 

Svien og smerter ved vandladningen pga. betændelse i urinrøret, udslæt, kløende udslæt, udflåd, kløe, blødninger og smerter i skeden 

 

Bivirkninger hvor hyppigheden ikke er kendt (sandsynligvis sjælden):  

Skedeirritation, reaktioner på applikationsstedet 

 

Tal med lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke fremgår af denne indlægsseddel. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.  

Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1,  

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk,  

E-mail: dkma@dkma.dk 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

  • Opbevar Brentan vaginalcreme utilgængeligt for børn. 

  • Brentan vaginalcreme må ikke opbevares over 25˚ C 

  • Brug ikke Brentan vaginalcreme efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Brentan vaginalcreme indeholder

  • Aktivt stof: Miconazolnitrat 20 mg/g. 

  • De øvrige indholdsstoffer: pegoxol 7 stearat, peglicol 5 oleat, paraffinolie, butylhydroxyanisol (E 320), benzoesyre (E 210), renset vand. 

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende 

Brentan vaginalcreme er en hvid creme. 

 

Pakningsstørrelser 

Æske indeholdende en tube med 78 g vaginalcreme samt 16 éngangsapplikatorer. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

McNeil Denmark ApS, Bregnerødvej 133, 3460 Birkerød. 

Fremstiller

JANSSEN PHARMACEUTICA N.V., B-2340 Beerse, Belgien. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev sidst revideret februar 2016
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...