Ciprofloxacin "Actavis"

filmovertrukne tabletter 250 mg og 500 mg

Actavis Group

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren 

Ciprofloxacin Actavis

250 mg, 500 mg og 750 mg filmovertrukne tabletter

Ciprofloxacin 

  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. 

  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide. 

  • Lægen har ordineret Ciprofloxacin Actavis til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer, som du har. 

  • Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4

  • Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

  

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse 

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Ciprofloxacin Actavis 

  3. Sådan skal du tage Ciprofloxacin Actavis 

  4. Bivirkninger 

  5. Opbevaring 

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger 

1. Virkning og anvendelse

Ciprofloxacin Actavis er et antibiotikum, der hører til quinolonfamilien. Det aktive stof er ciprofloxacin. Ciprofloxacin virker ved at dræbe de bakterier, der forårsager infektionerne. Det virker kun på visse bakterier. 

  

Voksne 

  

Ciprofloxacin Actavis bruges til voksne til behandling af følgende infektioner, der skyldes bakterier: 

  • luftvejsinfektioner 
  • kroniske eller tilbagevendende infektioner i ører og bihuler 
  • urinvejsinfektioner 
  • infektioner i testiklerne 
  • underlivsinfektioner hos kvinder 
  • infektioner i mave-tarm-kanal og bughule 
  • hud- og bløddelsinfektioner 
  • infektioner i knogler og led 
  • behandling af infektion hos patienter med et lavt antal hvide blodlegemer (neutropeni) 
  • forebyggelse af infektion hos patienter med et lavt antal hvide blodlegemer (neutropeni) 2/10 
  • forebyggelse af infektioner, der skyldes bakterien Neisseria meningitidis 
  • udsættelse for indånding af miltbrandbakterier

 

Hvis du har en svær infektion eller en infektion, der skyldes mere end en bakterie, skal du måske have anden antibiotisk behandling i tillæg til Ciprofloxacin Actavis. 

  

  

Børn og unge  

  

Ciprofloxacin Actavis bruges til børn og unge til behandling af følgende bakterieinfektioner under nøje overvågning af en speciallæge: 

  • lungeinfektioner og infektioner i bronkierne hos børn og unge med cystisk fibrose 
  • komplicerede urinvejsinfektioner herunder infektioner, der har nået nyrerne (pyelonephritis) 
  • udsættelse for indånding af miltbrandbakterier

  

Ciprofloxacin Actavis kan også bruges til behandling af andre specielle, alvorlige infektioner hos børn og unge efter et lægeligt skøn.  

  

Lægen kan have givet dig Ciprofloxacin Actavis for noget andet. Følg altid lægens anvisning. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Ciprofloxacin Actavis

Tag ikke Ciprofloxacin Actavis

  • hvis du er 

  • allergisk over for ciprofloxacin, andre quinolon-indholdende lægemidler eller et af de øvrige indholdsstoffer i Ciprofloxacin Actavis (angivet i pkt. 6). 

  • hvis du tager tizanidin (se pkt. 2: ”Brug af anden medicin sammen med Ciprofloxacin Actavis”)

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apoteket, før du tager Ciprofloxacin Actavis.
 

Fortæl det til din læge, hvis du: 

  • nogensinde har haft problemer med nyrerne, da det så kan være nødvendigt at justere behandlingen.
  • har epilepsi eller andre sygdomme i nervesystemet (neurologiske sygdomme). 

  • har haft problemer med senerne under tidligere behandling med antibiotika som f.eks. Ciprofloxacin Actavis. 

  • har myasthenia gravis (en slags muskelsvaghed). 

  • har et medfødt forlænget QT-interval eller nogen i din familie har det (dette kan ses på et EKG, elektrisk måling af hjertet), har elektrolytforstyrrelser i blodet (især lavt niveau af kalium eller magnesium i blodet), har en meget langsom hjerterytme (bradykardi), har et svagt hjerte (hjertesvigt), har haft et hjerteanfald (myokardieinfarkt), er kvinde eller ældre, eller tager anden medicin, der medfører unormale EKG forandringer (se afsnittet ”Brug af anden medicin sammen med Ciprofloxacin”).

 

Hvis dit syn forringes, eller hvis dine øjne synes at være påvirkede på andre måder, skal du kontakte en øjenlæge omgående. 

  

Under behandling med Ciprofloxacin Actavis

Fortæl det omgående til din læge, hvis noget af følgende sker, mens du tager Ciprofloxacin Actavis. Lægen vil tage stilling til, om behandlingen med Ciprofloxacin Actavis skal stoppes. 

  • Svær, pludselig allergisk reaktion (en anafylaktisk reaktion/shock, angioødem). Selv efter den første dosis er der en lille risiko for, at du kan udvikle en svær allergisk reaktion med følgende symptomer: strammen om brystet, svimmelhed, almen utilpashed eller besvimelse eller svimmelhed, når du rejser dig op. Hvis det sker, skal du omgående stoppe med at tage Ciprofloxacin Actavis og straks kontakte lægen 

  • Der kan af og til forekomme smerter og hævelse i leddene samt seneskedehindebetændelse (tendinitis), især hvis du er ældre og også behandles med binyrebarkhormon. Dette kan opstå indenfor 48 timer efter behandlingsstart og op til flere måneder efter behandlingen er afsluttet. Ved det første tegn på smerter eller betændelse skal du stoppe med at tage Ciprofloxacin Actavis og holde det smertefulde område i ro. Undgå unødvendige bevægelser, da det kan øge risikoen for senebrud (seneruptur). 

  • Hvis du har epilepsi eller andre neurologiske sygdomme, som f.eks. nedsat ilttilførsel til hjernen (cerebral iskæmi) eller slagtilfælde, kan du få bivirkninger fra centralnervesystemet. Hvis det sker, skal du stoppe med at tage Ciprofloxacin Actavis og omgående kontakte lægen. 

  • Du kan få psykiske symptomer første gang, du tager Ciprofloxacin Actavis. Hvis du har en depression eller psykose, kan symptomerne forværres under behandlingen med Ciprofloxacin Actavis. Det kan udvikle sig til selvmordstanker. Hvis det sker, skal du stoppe med at tage Ciprofloxacin Actavis og omgående kontakte lægen. 

  • Du kan opleve symptomer på neuropati, som f.eks. smerte, brændende fornemmelse, prikken og stikken, følelsesløshed og/eller slaphed. Hvis du får disse symptomer, skal du holde op med at tage Ciprofloxacin Actavis og kontakte din læge. 

  • Der kan komme diarré, mens du tager antibiotika, herunder Ciprofloxacin Actavis, selv flere uger efter, at du er stoppet med at tage dem. Hvis diarréen bliver svær eller fortsætter, eller hvis du opdager, at der er blod eller slim i afføringen, skal du omgående stoppe med at tage Ciprofloxacin Actavis, da det kan være livsfarligt. Tag ikke medicin, som stopper maven eller nedsætter tarmbevægelserne og kontakt lægen. 

  • Hvis du skal have taget blod- eller urinprøve, skal du fortælle til lægen eller laboratoriepersonalet, at du tager Ciprofloxacin Actavis. 

  • Ciprofloxacin Actavis kan give leverskader. Hvis du får symptomer, som f.eks. appetitløshed, gulfarvning af huden (gulsot), mørkfarvet urin, kløen eller spændinger i maven, skal du stoppe med at tage Ciprofloxacin 

    Actavis og omgående kontakte lægen.
  • Ciprofloxacin kan forårsage en nedsættelse af antallet af hvide blodlegemer, og din modstandskraft over for infektioner kan være nedsat. Hvis du får en infektion med symptomer som f.eks. feber og alvorlig forværring af din almentilstand, eller feber med lokale symptomer på infektion som f.eks. ondt i halsen, svælget eller munden eller problemer med urinen, skal du omgående kontakte lægen. Der vil blive taget en blodprøve for at kontrollere, om antallet af hvide blodlegemer er nedsat (agranulocytose). Det er vigtigt, at du oplyser lægen om din medicin. 

  • Fortæl det til din læge, hvis du eller et af dine familiemedlemmer har mangel på glucose-6-phosphate dehydrogenase (G6PD), da du kan have risiko for at få blodmangel (anæmi), når du tager ciprofloxacin. 

  • Huden bliver mere følsom over for sollys eller ultraviolet lys (UV-lys), når du tager Ciprofloxacin Actavis. Undgå udsættelse for stærkt sollys eller kunstigt UV-lys som f.eks. solarier. 

Brug af anden medicin sammen med Ciprofloxacin Actavis

Du skal fortælle det til din læge, hvis du tager anden medicin, der kan ændre din hjerterytme: medicin, der tilhører gruppen af antiarytmika (f.eks. quinidin, hydroquinidin, disopyramid, amiodaron, sotalol, dofetilid, ibutilid), tricykliske antidepressiva, visse antimikrobielle stoffer (der tilhører gruppen af makrolider), nogle antipsykotika.
 

Fortæl altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.
 

Tag ikke Ciprofloxacin Actavis sammen med tizanidin, da det kan give bivirkninger som f.eks. lavt blodtryk og søvnighed (se pkt. 2 "Tag ikke Ciprofloxacin Actavis").    

  

Medicinen på listen nedenfor kan have indvirkning på Ciprofloxacin Actavis i kroppen. Hvis du tager Ciprofloxacin Actavis sammen med en eller flere af disse slags medicin, er der risiko for, at medicintyperne påvirker hinanden gensidigt. Samtidige indtag kan også øge risikoen for bivirkninger.
 

Fortæl det til din læge, hvis du tager:  

  • warfarin, acenocoumarol, phenprocoumon eller fluindione (orale antikoagulantia, blodfortyndende). 
  • probenecid (mod urinsyregigt). 
  • metoclopramid (mod kvalme og opkast). 
  • omeprazol (mod mavesår). 
  • methotrexat (mod visse kræftformer, psoriasis, leddegigt (rheumatoid arthritis)). 
  • teofyllin (mod åndedrætsbesvær). 
  • tizanidin (mod muskelspasticitet ved dissemineret sklerose). 
  • clozapin (mod psykoser). 
  • ropinirol (mod Parkinson’s sygdom). 
  • phenytoin (mod epilepsi). 
  • ciclosporin (undertrykker kroppens immunforsvar). 
  • medicin til behandling af uregelmæssig hjerterytme (f.eks. quinidin, hydroquinidin, disopyramid, dofetilid, ibutilid, amiodaron og sotalol). 
  • tricykliske antidepressiva (mod depression og andre psykiske tilstande, f.eks. amitriptylin, imipramin). 
  • makrolider (en bestemt type antibiotika, f.eks. erythromycin, azithromycin) 
  • antipsykotika (mod psykiske tilstande). 

 

Ciprofloxacin Actavis kan øge koncentrationen i blodet af følgende stoffer:  

  • pentoxifyllin (forstyrrelser i blodomløbet). 
  • koffein. 
  • glibenclamid (mod diabetes). 
  • duloxetin (mod depression). 
  • lidocain (lokalbedøvelse). 
  • sildenafil (mod impotens). 
  • agomelatin
  • zolpidem

 

Visse typer af medicin nedsætter virkningen af Ciprofloxacin Actavis. Fortæl det til din læge, hvis du tager eller ønsker at tage:  

  • syreneutraliserende midler (antacida). 
  • mineraltilskud. 
  • sukralfat (slimhindebeskyttende lægemiddel). 
  • en polymerisk fosfatbinder (f.eks. sevelamer). 
  • medicin eller kosttilskud, som indeholder calcium, magnesium, aluminium eller jern. 

Hvis det er vigtigt, at du tager disse præparater, skal du tage dem omkring to timer før eller tidligst fire timer efter, at du har taget Ciprofloxacin Actavis. 

  

Brug af Ciprofloxacin Actavis sammen med mad og drikke 

Medmindre du tager Ciprofloxacin Actavis under et måltid, må du ikke spise eller drikke mejeriprodukter af nogen som helst slags (f.eks. mælk eller yoghurt) eller indtage drikke, som er tilsat calcium, når du tager tabletterne, da det kan påvirke optagelsen af det virksomme stof. 

  

Graviditet, amning og fertilitet 

  • Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager Ciprofloxacin Actavis. Det er bedst at undgå at bruge Ciprofloxacin Actavis under graviditet. 
  • Du må ikke tage Ciprofloxacin Actavis, hvis du ammer, fordi ciprofloxacin udskilles i modermælken og kan være skadeligt for dit barn.

Trafik- og arbejdssikkerhed 

Ciprofloxacin Actavis kan få dig til at føle dig mindre vågen. Du kan opleve forstyrrelser i nervesystemet. Vær derfor sikker på, hvordan du reagerer på Ciprofloxacin Actavis, før du kører bil, motorcykel, cykel eller betjener maskiner. Hvis du er i tvivl om noget, skal du spørge din læge. 

3. Sådan skal du tage Ciprofloxacin Actavis

Tag altid dette lægemiddel nøjagtig efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. 

  

Din læge vil forklare dig nøjagtigt, hvor meget Ciprofloxacin Actavis du skal tage samt hvor tit og i hvor lang tid. Det afhænger af, hvilken infektion du har, og hvor svær den er. 

  

Fortæl det til din læge, hvis du har problemer med nyrerne, da det kan kræve, at dosis skal justeres. 

  

Behandlingen varer normalt fra 5 til 21 dage, men kan vare længere i tilfælde af svære infektioner. Tag tabletterne præcis, som din læge har anvist. Spørg lægen eller apoteket til råds, hvis du ikke er sikker på, hvor mange tabletter, du skal tage, og hvordan du skal tage dem. 

  1. Slug tabletterne med masser af væske. Lad være med at tygge tabletterne. De smager ikke godt. 

  2. Prøv at tage tabletterne på samme tid hver dag. 

  3. Du kan tage tabletterne mellem måltiderne eller til måltiderne. Hvis du tager calcium som en del af et måltid, vil det ikke påvirke optagelsen væsentligt. Du må dog ikke tage Ciprofloxacin Actavis-tabletterne alene sammen med mælkeprodukter, som f.eks. mælk eller yoghurt, eller sammen med calciumberiget frugtjuice. 

  

Husk at drikke masser af væske, mens du tager Ciprofloxacin Actavis. 

 

Hvis du har taget for meget Ciprofloxacin Actavis

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Ciprofloxacin Actavis, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag om muligt tabletterne eller pakningen med. 

 

Hvis du har glemt at tage Ciprofloxacin Actavis

Tag den normale dosis så hurtigt som muligt og fortsæt derefter som anvist. Hvis det imidlertid er lige før, du skal tage næste dosis, skal du ikke tage den glemte dosis, men fortsætte som sædvanligt. Tag ikke en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Sørg for at gennemføre hele behandlingsforløbet. 

 

Hvis du holder op med at tage Ciprofloxacin Actavis

Det er vigtigt, at du gennemfører hele behandlingsforløbet, også selv om du begynder at få det bedre efter nogle dage. Hvis du stopper med at tage medicinen for hurtigt, er infektionen måske ikke forsvundet helt, og symptomerne kan vende tilbage eller forværres. Du kan også udvikle resistens over for antibiotikummet. 

  

Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

  

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af -10 behandlede): 

  • kvalme, diarré 

  • ledsmerter hos børn. 

  

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 behandlede): 

  • svampeinfektioner 

  • høj koncentration af en bestemt slags hvide blodlegemer (eosinofili) 

  • appetitløshed (anoreksi) 

  • uro og rastløshed 

  • hovedpine, svimmelhed, søvnforstyrrelser, smagsforstyrrelser 

  • opkastning, mavesmerter, fordøjelsesforstyrrelser som f.eks. mavebesvær (fordøjelsesbesvær eller halsbrand) eller luftafgang fra tarmen 

  • øgede mængder af visse stoffer i blodet (transaminaser og/eller bilirubin) 

  • udslæt, kløe eller nældefeber 

  • ledsmerter hos voksne 

  • nedsat nyrefunktion 

  • smerter i muskler og knogler, almen utilpashed (asteni) eller feber 

  • øget mængde af et bestemt stof i blodet (basisk fosfatase). 

  

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 behandlede): 

  • tarmbetændelse (colitis) relateret til brug af antibiotika (kan i sjældne tilfælde være dødelig) (se pkt. 2: Advarsler og forsigtighedsregler) 

  • ændringer i blodtal (leukopeni, leukocytose, neutropeni, anæmi), øget eller nedsat mængde af en bestemt blodstørkningsfaktor (trombocytter) 

  • allergisk reaktion, hævelser (ødemer) eller hurtig hævelse i hud og slimhinder (angioødem) 

  • øget blodsukker (hyperglykæmi) 

  • forvirring, desorientering, angst, mærkelige drømme, depression (se pkt. 2: Advarsler og forsigtighedsregler) eller hallucinationer 

  • stikken og prikken, usædvanlig følsomhed over for sanseindtryk, nedsat hudfølsomhed, rysten, krampeanfald (se pkt 2: Advarsler og forsigtighedsregler) eller svimmelhed 

  • synsforstyrrelser (se pkt 2: Advarsler og forsigtighedsregler) 

  • øresusen (tinnitus) eller tab af hørelse 

  • hurtige hjerteslag (takykardi) 

  • udvidelse af blodkarrene (vasodilation), lavt blodtryk eller besvimelse 

  • åndenød, herunder astmasymptomer 

  • leversygdom, gulsot (cholestatisk icterus) eller ikke-smitsom leverbetændelse 

  • lysfølsomhed (se pkt. 2: Advarsler og forsigtighedsregler) 

  • muskelsmerter, betændelse i leddene (inflammation), øget spænding i en muskel eller kramper 

  • nyresvigt, blod eller krystaller i urinen (Se pkt. 2: Advarsler og forsigtighedsregler), urinvejsinfektion 

  • ophobning af væske i kroppen (væskeretention) eller stærk svedtendens 

  • øget koncentration af enzymet amylase.

  

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10.000 behandlede): 

  • en speciel situation med et nedsat antal røde blodlegemer (hæmolytisk anæmi), et farligt fald i antallet af en speciel type hvide blodlegemer (agranulocytose), et fald i antallet af røde og hvide blodlegemer samt blodplader (pancytopeni), som kan være dødelig og en hæmning af knoglemarven (knoglemarvesdepression), som også kan være dødelig (se pkt. 2: Advarsler og forsigtighedsregler) 

  • svære allergiske reaktioner (anafylaktisk reaktion eller anafylaktisk shock, som kan være dødelig - serumsygdom) (se pkt. 2: Advarsler og forsigtighedsregler) 

  • psykiske forstyrrelser (psykotiske reaktioner) (se pkt. 2: Advarsler og forsigtighedsregler) 

  • migræne, besvær med at styre bevægelser, usikker gang, forøget følsomhed over for lugte (olfaktorisk sygdom), tryk på hjernen (forhøjet intrakranielt tryk) 

  • forvrænget farvesyn 

  • betændelse i blodkarrenes væg (vasculitis) 

  • betændelse i bugspytkirtlen 

  • levercelledød (levernekrose), som lejlighedsvis kan medføre livsfarligt leversvigt 

  • små punktformede blødninger under huden (petekkier), forskellige hududbrud eller udslæt (f.eks. det potentielt dødelige Stevens-Johnson syndrom eller toksisk epidermal nekrolyse) 

  • muskelsvaghed, betændelse i en sene (inflammation), senebrud – især i den store sene på bagsiden af anklen (akillessenen) (se pkt. 2: Advarsler og forsigtighedsregler); forværring af symptomer på myasthenia gravis (se pkt. 2: Advarsler og forsigtighedsregler).

  

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): 

  • unormal hurtig hjerterytme, livstruene uregelmæssig hjerterytme, ændring af hjerterytmen (kaldet forlængelse af QT-interval, ses på EKG, elektrisk aktivitet i hjertet) 

  • problemer i forbindelse med nervesystemet som f.eks. smerte, brændende fornemmelse, stikken og prikken, følelsesløshed og/eller slaphed i arme/ben. 

  • Røde hævede områder med mange små pustler (akut generaliseret eksantematøs pustulose) 

  • INR stigning (hos patienter i behandling med vitamin K antagonist) hvilket kan føre til øget risiko for blødning. 

  • følelse af opstemthed (mani) eller følelse af stor optimisme og overaktivitet (hypomani)
  • alvorlig overfølsomhedsreaktion, som kaldes DRESS (lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer)

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. 9/10 Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder. 

  

Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1 

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk 

E-mail: dkma@dkma.dk 

  

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

  • Opbevar Ciprofloxacin Actavis utilgængeligt for børn. 

  • Du kan opbevare Ciprofloxacin Actavis ved almindelig temperatur. 

  • Tag ikke Ciprofloxacin Actavis efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Ciprofloxacin Actavis 250 mg, 500 mg og 750 mg tabletter indeholder

Aktivt stof: ciprofloxacin (som ciprofloxacinhydrochlorid monohydrat)‌ 

Øvrige indholdsstoffer: 

Tabletkerne: Mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, kolloid vandfri silica, magnesiumstearat  

Filmovertræk: Hypromellose, macrogol 400, titandioxid (E171) 

 

Udseende

Ciprofloxacin Actavis er hvide eller gullige, filmovertrukne tabletter med delekærv på begge sider og sidevægge. 

250 mg tabletter er runde, bikonvekse og mærket ”C250” på den ene side. 

500 mg tabletter er ovale, bikonvekse og mærket ”C500” på den ene side. 

750 mg tabletter er ovale, bikonvekse og mærket ”C750” på den ene side. 

 

Pakningsstørrelser

Blister (Al/PVC) 

  

1, 8, 10, 16, 20, 30, 50 og 100 filmovertrukne tabletter  

  

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.  

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Actavis Group PTC ehf., Reykjavikurvegi 76-78, 220 Hafnarfjordur, Island. 

  

Repræsentant i Danmark

Actavis A/S, Ørnegårdsvej 16, 2820 Gentofte. 

  

Fremstiller

Actavis Ltd.; BT 16 Bulebul Industrial Estate, Zejtun, Malta 

  

Actavis Group PTC ehf, Reykjavíkurvegur 76-78, 220 Hafnarfjörður, Island 

  

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne

Danmark: Ciprofloxacin Actavis 

Holland: Ciprofloxacine Aurobindo 750 mg, filmomhulde tabletten 

Portugal: Ciprofloxacina Aurovitas 

Oplysninger om antibiotika

Antibiotika anvendes for at helbrede bakterielle infektioner. De har ingen virkning mod virusinfektioner.  

Hvis din læge har ordineret antibiotika, så behøver du dem præcist for denne sygdom.  

Visse bakterier kan overleve eller formere sig på trods af behandling med antibiotika. Dette kaldes resistens: visse behandlinger med antibiotika virker ikke.  

Misbrug af antibiotika øger resistensen. Hvis du ikke tager hensyn til følgende, kan du til og med hjælpe bakterierne med at blive resistente og dermed forsinke helbredelsen:  

  • dosis 
  • hvor ofte dosis skal tages 
  • behandlingens varighed 

  

For at bevare virkningen af denne medicin, skal du derfor: 

  • Kun anvende antibiotika, som lægen har ordineret 
  • Følge doseringen nøje
  • Ikke anvende antibiotika igen, hvis ikke lægen har ordineret det, heller ikke hvis du ønsker at behandle en lignende sygdom 
  • Aldrig give din antibiotika til en anden person; den egner sig måske ikke til hans/hendes sygdom.

 

Når behandlingen er afsluttet, skal du aflevere al ubrugt medicin på apoteket for at være sikker på, at det bliver korrekt destrueret. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev sidst revideret december 2015.  

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...