Baklofen "Mylan"

tabletter 10 mg og 25 mg

Mylan AB

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren 

Baklofen Mylan, 10 mg og 25 mg, tabletter 

baclofen 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du eller dit barn begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. 

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Baklofen Mylan til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen 

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Baklofen Mylan
  3. Sådan skal du tage Baklofen Mylan
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Baklofen Mylan virker muskelafslappende. 

Du kan tage Baklofen Mylan til behandling af kronisk spændte og stive muskler pga. sygdom i hjerne eller rygmarv.
 

Din læge har besluttet, at du eller dit barn har brug for denne medicin som hjælp til behandling af jeres sygdom. Baklofen Mylan anvendes til at mindske og lindre udtalte spændinger i dine muskler (kramper), der forekommer i forskellige sygdomme, som fx spastisk lammelse, multipel sklerose, blodprop i hjernen eller hjerneblødning, rygmarvssygdomme og andre lidelser i nervesystemet.
 

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Baklofen Mylan

Tag ikke Baklofen Mylan 

  • hvis du er allergisk over for baclofen eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Baklofen Mylan: 

  • hvis du har haft smerter i den øverste del af maven (mavesår)
  • hvis du har dårlig blodforsyning til hjernen
  • hvis du har vejrtrækningsproblemer (f.eks. KOL)
  • hvis du har dårlig lever
  • hvis du har dårlige nyrer
  • hvis du har vanskeligt ved at lade vandet
  • hvis du har en sindssygdom (skizofreni, depression eller mani)
  • hvis du har vanskeligt ved at orientere dig
  • hvis du har Parkinsons sygdom
  • hvis du har epilepsi
  • hvis du har diabetes.

Børn og unge

Baklofen Mylan tabletter frarådes til børn med en kropsvægt på under 33 kg.
 

Hvis du skal stoppe med at tage Baklofen Mylan, skal dosis nedsættes gradvist. Hvis du pludselig stopper behandlingen, kan du få alvorlige bivirkninger. Følg lægens anvisninger.
 

Hvis du har dårlig lever eller diabetes, skal du, så længe du får Baklofen Mylan, have undersøgt blod og urin regelmæssigt.
 

Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Baklofen Mylan. Det kan påvirke prøveresultaterne. 

Brug af anden medicin sammen med Baklofen Mylan

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
 

Tal med din læge, hvis du er i behandling med: 

  • Stærk smertestillende medicin (opioider)
  • Medicin mod humørsvingninger (tricykliske antidepressiva, lithium)
  • Medicin mod forhøjet blodtryk
  • Medicin, som påvirker nyrefunktionen
  • Medicin mod Parkinsons sygdom (levodopa/carbidopa)


Alkohol kan forstærke den sløvende virkning af Baklofen Mylan. Du må derfor ikke drikke alkohol, mens du er i behandling med Baklofen Mylan. 

Brug af Baklofen Mylan sammen med mad, drikke og alkohol

Du kan tage Baklofen Mylan i forbindelse med et måltid.
Du skal tage tabletterne med et glas vand.
Du må ikke tage Baklofen Mylan sammen med alkohol, da alkohol forstærker virkningen af Baklofen Mylan. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Baklofen Mylan.

Graviditet 
Hvis du er gravid, skal du normalt ikke tage Baklofen Mylan. Tal med lægen. 


Amning 
Du kan tage Baklofen Mylan, selvom du ammer. Tal med lægen. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Kør ikke bil eller motorcykel og lad være med at cykle. Lad være med at arbejde med værktøj eller maskiner.
 

Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Baklofen Mylan kan give bivirkninger (svimmelhed, døsighed søvnlignende bevidsthedssvækkelse og synsforstyrrelser), som kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Baklofen Mylan indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. 

3. Sådan skal du tage Baklofen Mylan

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Den sædvanlige dosis er

Voksne: 
Du skal starte med ½ tablet på 10 mg (5 mg) 3 gange dagligt. Lægen kan øge dosis med ½ tablet på 10 mg (5 mg) 3 gange dagligt hver 3. dag, indtil vedligeholdelsesdosis på 3 tabletter på 10 mg op til 3 tabletter på 25 mg (30-80 mg) dagligt. 


Ældre (65 år eller ældre): 
Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger. 


Brug til børn og unge (0 til under 18 år): 
Dosis afhænger af barnets vægt. Behandlingen starter normalt med en meget lav dosis (ca. 0,3 mg/kg/dag), fordelt på 2-4 doser (helst på 4 doser). Dosis øges derefter gradvist, indtil den passer til barnets individuelle behov, dette kan være mellem 0,75 og 2 mg/kg. Den totale daglige dosis bør ikke overstige et maksimum på 40 mg/dag til børn under 8 år. Til børn over 8 år kan der gives en maksimal daglig dosis på 60 mg/dag. Baklofen Mylan tabletter frarådes til børn med en kropsvægt på under 33 kg. 


Nedsat nyrefunktion: 
Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger. 


Ved kronisk hæmodialyse: 
Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger. 

Hvis du har taget for mange Baklofen Mylan tabletter

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Baklofen Mylan tabletter, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet. Tag pakningen med. 

Symptomer på overdosering kan f.eks. være: 

  • Døsighed.
  • Bevidsthedssvækkelse.
  • Dyb bevidstløshed (koma).
  • Svækket vejrtrækning, blåfarvning af læber og negle.
  • Forvirring.
  • Hallucinationer.
  • Ophidselse.
  • Kramper.
  • Synsforstyrrelser.
  • Nedsat muskelspænding.
  • Rykvise muskelsammentrækninger.
  • For lavt eller højt blodtryk.
  • Forstyrrelser i hjerterytmen (for hurtig eller langsom puls).
  • Nedsat legemstemperatur.
  • Kvalme.
  • Opkastning.
  • Diarré.
  • Øget spytdannelse.

Hvis du har glemt at tage Baklofen Mylan

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis. 

Hvis du holder op med at tage Baklofen Mylan

Du må kun afbryde eller stoppe behandlingen efter aftale med læge. Lægen vil nedsætte din dosis gradvist, hvis du skal stoppe behandlingen med Baklofen Mylan. Følg lægens anvisning.

Hvis du pludseligt holder op med at tage Baklofen Mylan, kan du få angst, forvirring, hallucinationer, psykoser, mani, vrangforestillinger, kramper, ufrivillige bevægelser, hurtig puls, feber. Den overdrevne stivhed (spasmer) i dine muskler kan også blive værre.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Alvorlige bivirkninger 

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): 

  • Svækket vejrtrækning, blåfarvning af læber og negle. Ring 112.


Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): 

  • Kramper, især hos epileptikere. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Forvirring, uro, påvirket bevidsthed, evt. bevidstløshed, koma pga. forstyrrelser i hjernen.
    Kontakt læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Øget tendens til kramper hos epileptikere. Kontakt læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Smerter i brystet evt. med udstråling til arm eller hals og åndenød pga. dårlig blodforsyning til hjertemusklen. Kontakt læge eller skadestue.


Sjældne til meget sjældne bivirkninger (det sker hos færre end 1 ud af 1.000 patienter): 

  • Ufrivillige bevægelser af kroppen. Forsvinder ikke, efter du er stoppet med behandlingen.
    Kontakt lægen.
  • Kramper. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.


Meget sjældne bivirkninger (det sker hos færre end 1 ud af 10.000 patienter): 

  • Nedsat kropstemperatur (hypotermi). Kontakt læge eller skadestue.

Ikke alvorlige bivirkninger 

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter): 

  • Sløvhed
  • Døsighed.
  • Kvalme.


Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): 

  • Hallucinationer. Kan være alvorligt. Kontakt evt. læge eller skadestue.
  • Depression. Kan være eller blive alvorlig. Tal med lægen.
  • Muskelsvaghed. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
  • Muskelsmerter.
  • Uklarhed.
  • Træthed.
  • Svimmelhed.
  • Hovedpine.
  • Usikre bevægelser
  • Rysten.
  • Synsforstyrrelser, som nedsat syn, nedsat evne til at se skarpt; skelen, små pupiller, rykvise, ufrivillige øjenbevægelser.
  • Mavebesvær, opkastning, forstoppelse, diarré
  • Mundtørhed, som kan øge risikoen for huller i tænderne. Hvis du tager Baklofen Mylan i mere end 2-3 uger, skal du passe på din mundhygiejne, så du ikke får huller i tænderne. Tal med din tandlæge.
  • Smagsforstyrrelser.
  • Hyppig vandladning.
  • Ufrivillig vandladning.
  • Smerter og svien ved vandladningen.
  • Kraftig sveden.
  • Udslæt.
  • Svimmelhed, evt. besvimelse pga. lavt blodtryk.
  • Træthed.
  • Forvirring, desorientering.
  • Søvnforstyrrelser inkl. søvnløshed.
  • Mareridt.
  • Opstemthed.


Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): 

  • Vægtøgning.
  • Kløe.
  • Hævede fødder, ankler og hænder.
  • Impotens, problemer med at få udløsning.


Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): 

  • Besvimelse. Ved normal puls og vejrtrækning og hurtig opvågning, tal med lægen. I alle andre tilfælde ring 112.
  • Besvær med at lade vandet evt. vandladningsstop. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
  • Hjertebanken.
  • Stive, rykvise bevægelser.
  • Prikkende, snurrende fornemmelse eller følelsesløshed i huden.
  • Talebesvær.
  • Susen for ørerne (tinnitus).
  • Mavesmerter.


Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt 

  • Nældefeber.
  • Langsom puls (kan blive alvorligt. Hvis du får meget langsom puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112).
  • Symptomer, som beskrevet i punkt 3 ”Hvis du holder op med at tage Baklofen Mylan”, hvis du pludseligt holder op med at tage medicinen (abstinenssymptomer) (kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen).


Baklofen Mylan kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver (levertal) og let nedsat funktion af hjertet (nedsat minutvolumen) samt forhøjet blodsukker. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
 

Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk 


Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
 

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Baklofen Mylan, 10 mg og 25 mg, tabletter indeholder: 

  • Aktivt stof: Baclofen
  • Øvrige indholdsstoffer: Mikrokrystallinsk cellulose, vandfri lactose, vandfri calciumhydrogenphosphat, kolloid silica, magnesiumstearat, natriumstivelsesglycolat.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaveren af markedsføringstilladelsen 

Mylan AB  

Ynglingagatan 14 

S-113 47 Stockholm  

Sverige 

Tel: +46 (0) 8 555 227 50 

Fax: +46 (0) 8 555 227 51 

E-mail: inform@mylan.se 

Fremstiller

Gerard Laboratories
Baldoyle Industrial Estate
Dublin 13 

Irland 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret august 2016
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...