Alfuzosin "Orion"

depottabletter 10 mg

Orion

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Alfuzosin Orion 10 mg depottabletter  

 

alfuzosinhydrochlorid 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Alfuzosin Orion til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Alfuzosin Orion
  3. Sådan skal du tage Alfuzosin Orion
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Alfuzosin Orion tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes alfa-1-blokkere. Alfuzosin anvendes til at behandle moderate til alvorlige symptomer ved en godartet forstørrelse af blærehalskirtlen (benign prostatayperplasi). Dette er en tilstand hvor blærehalskirtlen forstørres (hyperplasi), men væksten har intet at gøre med en kræftsygdom (den er godartet). Den er mere almindelig hos ældre mænd.

Blærehalskirtlen sidder under blæren og omslutter urinrøret (det rør som transporterer din urin ud af kroppen). Med fremskreden aldern kan blærehalskirtlen vokse og trykke på urinrøret, der derved forsnævres. Dette kan medføre vandladningsproblemer såsom hyppige vandladninger og problemer med at lade vandet.

Alfuzosin virker ved at afslappe musklerne i blærehalskirtlen. Dette minsker forsnævring af urinrøret og gør det lettere at lade vandet. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Alfuzosin Orion

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Alfuzosin Orion

  • hvis du er allergisk over for alfuzosin eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i pukt 6). Symptomer på en allergisk rekation omfatter hududslæt, hævelse af læber, svælg eller tunge, problemer med at synke eller trække vejret.
  • hvis du har eller tidligere har haft lavt blodtryk, når du rejser dig fra siddende eller liggende stilling (fagudtrykket for dette er ”ortostatisk blodtryksfald”). Det kan medføre svimmelhed, omtågethed eller du kan besvime, når du rejser dig for hurtigt.
  • hvis du har leverproblemer.
  • hvis du allerede tager andre alfa-1-blokkere (såsom terazosin, doxazosin). Se afsnittet nedefor ”Brug af anden medicin sammen med Alfuzosin Orion”. Hvis du er i tvivl, så spørg apotekspersonalet eller lægen.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Alfuzosin Orion: 

  • hvis du har alvorlige nyreproblemer.
  • hvis du har en hjertesygdom.
  • hvis du har smerter i brystet (hjertekramper (angina)).
  • hvis du ved, at du har en forandring i elektrokardiogrammet (EKG), som kaldes ”QT- forlængelse”.

 

Nogle patienter, især dem, som også tager lægemidler mod forhøjet blodtryk eller lægemidler mod hjertekramper (angina) kan føle sig svimmel, svage eller svede inden for få timer efter indtagelse af en dosis. Hvis dette opstår, skal du lægge dig ned indtil symptomerne er forsvundet helt. Informer din læge, fordi han måske beslutter at justere din dosis. 

Brug af anden medicin sammen med Alfuzosin Orion

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
 

Du må ikke tage Alfuzosin Orion, hvis du tager 

  • andre alfa-blokkere, såsom doxazosin, indoramin, prazosin, terazosin, tamulosin eller phenoxybenzamin.

 

Tal med din læge eller apotekspersonalet før du tager din medicin hvis: 

  • du tidligere har haft et stort blodtryksfald, mens du har tage en alfa-blokker (det kan omfatte tidligere anvendelse af alfuzosin). Se eksempel på andre alfa-blokkere i afsnittet lige ovenfor.
  • du tager lægemidler mod forhøjet blodtryk, fordi du kan blive svimmel, svag eller begynde at svede inden for få timer efter indtagelse af medicinen. Hvis dette opstår, skal du lægge dig ned indtil symptomerne er forsvundet helt. Informer din læge, eftersom din dosis måske skal justeres.
  • du tager medicin mod hjertekramper (angina)
  • du tager medicin mod svampeinfektioner (såsom ketoconazol, itraconazol)
  • du tager medicin mod hiv (såsom ritonavir)
  • du tager medicin mod bakterielle infektioner (såsom clarithromycin, telithromycin)
  • du tager medicin til behandling af depression (såsom nefazodon).

Hvis du skal have foretaget en operation samtidig med at du tager Alfuzosin Orion

  • Hvis du skal have foretaget en operation, som kræver fuld narkose, skal du før operationen fortælle din læge at du tager Alfuzosin Orion. Dette er meget vigtigt fordi det kan nedsætte dit blodtryk.
  • Hvis du skal have foretaget en øjenoperation pga. grå stær (sløret linse). Før operationen skal du informere din øjenspecialist om at du tager eller tidligere har taget Alfuzosin Orion. Dette skal du gøre fordi Alfuzosin Orion kan forårsage komplikationer under operationen, hvilket kan forebygges, hvis din specialist på forhånd er forberedt på dette.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du kan måske føle dig svimmel eller afkræftet når du tager Alfuzosin Orion. Hvis du oplever dette, bør du ikke føre motorkøretøj eller betjene maskiner. 

3. Sådan skal du tage Alfuzosin Orion

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

  • Synk tabletterne hele med rigelig væske (for eksempel et glas vand).
  • Du må ikke dele, knuse eller tygge dine tabletter. Dette kan påvirke frigørelsen af dit lægemiddel i kroppen.
  • Tag lægemidlet lige før sengetid.

 

Voksne
Den sædvanlige dosis er én 10 mg tablet engang dagligt.
 

Ældre patienter (> 65 år)
Den sædvanlige dosis er én 10 mg tablet engang dagligt. Denne dosis behøver ikke at blive justeret til ældre patienter (over 65 år).
 

Patienter med lette til moderate nyreproblemer:
Den sædvanlige dosis er én 10 mg tablet engang dagligt. Dosis ved lette til moderate nyreproblemer behøver ikke at blive justeret.
 

Hvis du opdager, at Alfuzosin Orions virkning er for stærk eller for svag, kontatk din læge eller apotekspersonalet. 

 

Brug til børn  

Alfuzosin Orion frarådes til børn (i alderen 16 år eller yngre). 

Hvis du har taget for meget Alfuzosin Orion

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Alfuzosin Orion, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Tag pakningen med. 

Hvis du har glemt at tage Alfuzosin Orion

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. Spring den glemte dosis over og tag næste tablet ifølge anvisningen. 

Hvis du holder op med at tage Alfuzosin Orion

Du skal fortsætte med at tage dine tabletter, selv hvis dine symptomer forbedres. Du bør kun stoppe, hvis din læge har sagt du skal gøre det. Symptomerne kan bedre kontrolleres, hvis du fortsætter med at tage den samme dosis af dette lægemiddel.
 

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Disse bivirkninger forekommer sandsynligvis oftest i begyndelsen af behandlingen. 

 

Stop omgående indtagelse af Alfuzosin Orion og kontakt en læge eller tag på et sygehus, hvis du får ét eller flere af de følgende symptomer: 

  • Hjertekramper (angina) (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

Sædvanligvis forekommer dette kun, hvis du allerede har haft angina-smerter. 

 

  • Alvorlige allergiske reaktioner (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

Du kan få symptomer på angioødem, såsom hududslæt med knuder, hævelse (af øjenlåg, ansigt, læber, mund og tunge), problemer med at trække vejret og synke. 

 

Andre bivirkninger kan være. 

 

Almindelig (forekommer hos op til 1 ud af 10 personer):  

  • Svimmelhed.
  • Hovedpine.
  • Kvalme.
  • Ubehagelige mavekneb og fordøjelsesproblemer.
  • Mavesmerter.
  • Svaghed eller træthed.

 

Ikke almindelig (forekommer hos op til 1 ud af 100 personer):  

  • At føle sig svimmel eller ør når man rejser sig hurtigt.
  • Hurtig puls (takykardi)
  • Døsighed.
  • Næseflåd, kløe, nysen og tilstoppet næse.
  • Diarré og opkastning
  • Mundtørhed.
  • Udslæt og kløe
  • Væskeophobning (kan medføre hævede arm og ben).
  • Brystsmerter.
  • Hedeture.

 

Yderligere bivirkninger (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):  

  • Uregelmæssig og hurtig puls.
  • Fald i antal af hvide blodlegemer. Tegn kan omfatte hyppigere infektioner, ondt i halsen eller mundsår.
  • Lavt antal af blodplader. Tegn kan omfatte blødninger fra tandkød og næse, blå mærker, forlænget blødningstid efter snit, udslæt (knappenålsstore røde pletter, som kaldes petecchier).
  • Unormal leverfunktion (problemer med leverfunktionen). Tegn kan omfatte gulfarvning af hud eller det hvide i øjnene.
  • Hvis du skal gennemgå en øjenoperation for grå stær (uklar linse) og du bruger eller tidligere har brugt Alfuzosin Orion, kan det være at dine pupiller har svært ved at udvide sig og iris (den farvede del i øjet) kan blive slap under operationen. Dette forekommer kun under operationen og det er vigtigt for din øjenspecialist at være opmærksom på denne risiko, fordi det kan være, at operationen skal gennemføres på en anden måde (se ”Operationer mens du tager Alfuzosin Orion.”).
  • Unormal, ofte smertefuld, vedvarende rejsning af penis, der ikke forekommer i forbindelse med seksuel aktivitet.

Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:
 

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk
 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 

 

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på blisterkort, flaske eller pakning efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Alfuzosin Orion indeholder: 

  • Aktivt stof: alfuzosinhydrochlorid. 1 depottablet indeholder 10 mg alfuzosinhydrochlorid.
  • Øvrige indholdsstoffer i tabletkernen: hypromellose, hydrogeneret vegetabilsk olie, povidon (K-30), vandfri calciumhydrogenphosphat, carbomer, vandfri kolloid silica, magnesiumstearat og i filmovertræk: hypromellose; propylenglycol, titandioxid (E171).

Udseende og pakningsstørrelser

Depottablet. 

 

Hvide til næsten hvide, hvælvede depottabletter præget med ”X” på den ene side og ”47” på den andens side. Tablettens diameter er 8,1 mm. 

 

Pakningsstørrelser: 

Blisterpakninger: 10, 20, 30, 50, 60 og 90 tabletter. 

Flasker: 30 og 90 tabletter. 

Beholderen indeholder silica gel som tørremiddel. 

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen 

Orion Corporation  

Orionintie 1 

FI-02200 Espoo  

Finland 

Fremstiller

Orion Corporation Orion Pharma  

Orionintie 1 

FI-02200 Espoo  

Finland 

 

For yderligere oplysning om dette lægemiddel bedes henvendelse rettet til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen: 

 

Orion Pharma A/S  

medinfo@orionpharma.com 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret 05/2016
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...