Hjerdyl®

tabletter 75 mg

Sandoz

Hjerdyl 75 mg Håndkøb (Pakningsstørrelser op til 110 tabletter)

Indlægsseddel: Information til brugeren 

Hjerdyl® 75 mg, tabletter, 
acetylsalicylsyre  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. 

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen eller apotekspersonalet har givet dig.  

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.
  • Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.


Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.  

Oversigt over indlægssedlen 

  1. Virkning og anvendelse,
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Hjerdyl,
  3. Sådan skal du tage Hjerdyl,
  4. Bivirkninger,
  5. Opbevaring,
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger.

1. Virkning og anvendelse

Hjerdyl nedsætter blodpladernes evne til at klistre sammen, og forhindrer derved dannelsen af blodpropper. Det nedsætter også blodets evne til at størkne.
Du kan tage Hjerdyl: 

  • til at forebygge dannelse af nye blodpropper (akut iskæmisk hjertesygdom), hvis du har haft en blodprop i hjertet
  • hvis du er over 50 år, og har øget risiko for at få blodpropper (fx hvis du har forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, sukkersyge, er svært overvægtig eller hvis en i din nærmeste familie har haft blodprop før 55 års-alderen)
  • til behandling af hjertesygdom eller smerter i hjertet (angina pectoris).


Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Hjerdyl

Tag ikke Hjerdyl hvis du

  • er allergisk over for acetylsalicylsyre, andre salicylater eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).
  • har eller har haft allergiske reaktioner eller overfølsomhedsreaktioner, som skyldes salicylater eller smertestillende medicin (NSAID’er).
  • har eller har haft mavesår eller maveblødning.
  • har øget tendens til blødning fx hvis du har K-vitaminmangel, blødersygdom eller har lavt antal blodplader (trombocytopeni).
  • har stærkt nedsat hjerte-, lever- eller nyrefunktion.
  • er gravid i 7.-9. måned.
  • tager mere end 15 mg methotrexat om ugen.


Børn under 15 år med feber må ikke få Hjerdyl. 

Advarsler og forsigtighedsregler 

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Hjerdyl.

Vær opmærksom på følgende: 

  • Du må ikke tage Hjerdyl sammen med smertestillende medicin (NSAID) i længere tid. Det kan øge risikoen for bivirkninger.
  • Ældre må normalt ikke tage Hjerdyl i længere tid pga. risiko for blødning fra mave og tarm.
  • Hjerdyl kan give åndenød, astmaanfald eller andre overfølsomhedsreaktioner som kløe og nældefeber, f.eks. hvis du har astma, høfeber, næsepolypper og luftvejssygdomme eller allergi.
  • Hjerdyl kan give urinsur gigt, hos personer der er disponeret for det.
  • Hjerdyl kan gøre det sværere at blive gravid. Tal med lægen, hvis du ønsker at blive gravid.
  • Forsigtighed ved mavesår.
  • Overskrides den anbefalede dosis, kan der opstå livstruende forgiftning. Hvis der er mistanke om overdosering, bør du straks søge læge.
  • Hvis du får stærke mavesmerter og/eller mørkfarvet afføring kan dette skyldes blødning fra maven. Hvis dette sker, skal du stoppe med at tage Hjerdyl og straks kontakte lægen.


Tal med lægen, inden behandling med Hjerdyl, hvis du 

  • har forhøjet blodtryk eller tendens til næseblødning, da det kan øge risikoen for slagtilfælde.
  • er overfølsom over for anden smertestillende og betændelsesnedsættende medicin, medicin mod gigtsygdomme eller har andre overfølsomhedsreaktioner.
  • har eller har haft smerter i øverste del af maven (mavesår) og/eller blødning fra mave eller tarm.
  • har fordøjelsesbesvær med halsbrand eller sure opstød (dyspepsi).
  • har nedsat lever- eller nyrefunktion.
  • har lav væskebalance (er dehydreret), forhøjet blodtryk, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med medicin, sukkersyge, eller har blodmangel på grund af mangel på et bestemt enzym (glucose-6-fosfat dehydrogenase).
  • samtidig er i behandling med vanddrivende medicin eller anden blodfortyndende medicin, som vitamin K-antagonister eller heparin.


Hvis du skal opereres, skal du altid fortælle lægen eller tandlægen, at du er i behandling med Hjerdyl. Hjerdyl øger tendensen til blødning. Du skal derfor stoppe med at tage Hjerdyl flere dage før, du skal opereres.

Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Hjerdyl. Det kan have betydning for prøveresultaterne.  

Børn og unge 

Børn under 15 år må kun få Hjerdyl efter lægens anvisning. Hjerdyl må ikke anvendes til børn under 15 år med feber.  

Brug af anden medicin sammen med Hjerdyl 

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Tal med lægen, hvis du tager: 

  • Medicin mod leddegigt, svær psoriasis eller kræft (methotrexat). Du må ikke tage Hjerdyl hvis du tager mere end 15 mg methotrexat om ugen.
  • Blodfortyndende medicin (dikumarol, dipyridamol, clopidrogel, ticlopidin, cilostazol, warfarin, phenprocoumon, heparin, alteplase).
  • Medicin, der undertrykker immunforsvaret (ciclosporin).
  • Hjerte- og blodtrykssænkende medicin (ACE-hæmmere (f.eks. ramipril), angiotensin-IIantagonister (f.eks. losartan), calciumkanal-blokkere (f.eks. amlodipin), abciximab, tirofiban, quinidin, digoxin og eptifibatid).
  • Medicin mod grøn stær (acetazolamid).
  • Medicin mod epilepsi (valproat, phenytoin).
  • Medicin mod urinsur gigt (probenecid og sulfinpyrazon).
  • Anden smertestillende medicin (NSAID fx ibuprofen, herunder COX-2-hæmmere mod ledlidelser). Du skal tage Hjerdyl mindst 2 timer før, du tager ibuprofen.
  • Vanddrivende medicin (furosemid, spironolacton).
  • Medicin mod mani og depression (lithium, imipramin, SSRI, f.eks. citalopram).
  • Medicin mod infektioner (aminoglykosider).
  • Binyrebarkhormoner.
  • Medicin mod diabetes (insulin, sulfonylurinstoffer).
  • Medicin mod for meget mavesyre (syreneutraliserende medicin).
  • Naturlægemidler (ginkgo biloba).


Fortæl lægen, at du er i behandling med Hjerdyl, hvis du skal:
Vaccineres mod skoldkopper (varicella) eller bedøves (thiopental).  

Brug af Hjerdyl sammen med mad, drikke og alkohol 

Du kan tage Hjerdyl i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.
Hvis du drikker mere end 3 genstande daglig, må du normalt ikke tage Hjerdyl. Alkohol forstærker virkningen af Hjerdyl, hvilket kan give blødninger. Det anbefales derfor ikke at drikke alkohol, når du behandles med Hjerdyl.  

Graviditet, amning og fertilitet 

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet: Hvis du er gravid, skal du normalt ikke tage Hjerdyl, medmindre din læge har vurderet at det er nødvendigt. Tal med lægen. Du må ikke tage Hjerdyl i de sidste 3 måneder før forventet fødsel.

Fertilitet: Kvinder, der ønsker at blive gravide: Hjerdyl kan gøre det sværere at blive gravid. Tal med lægen, hvis du tager Hjerdyl og ønsker at blive gravid.

Amning: Hjerdyl går over i modermælken, men det er ikke sandsynligt, at det vil skade dit barn ved doser, som ikke overskrider 150 mg daglig. Det anbefales at undgå amning i 1-2 timer efter du har taget Hjerdyl. Tal med lægen, hvis du har spørgsmål.  

Trafik- og arbejdssikkerhed 

Hjerdyl påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

3. Sådan skal du tage Hjerdyl

Tag altid lægemidlet nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Du skal tage tabletterne med et glas vand. Tabletterne kan eventuelt tygges eller opslæmmes i vand.  

Den anbefalede dosis er 

Akut eller kronisk hjertesygdom: Voksne: 2 tabletter (150 mg) dagligt som start, derefter 1 tablet (75 mg) dagligt. Følg lægens anvisninger.

Akut hjertesvigt eller smerter i hjertet (angina pectoris):Voksne: 2-6 tabletter (150 mg - 450 mg) så hurtigt som muligt efter symptomerne opstår.

Forebyggende behandling efter blodprop: Voksne: 2 tabletter (150 mg) dagligt som start, derefter 1 tablet (75 mg) dagligt. Følg lægens anvisninger.

Forebyggende behandling: Voksne over 50 år: 1 tablet (75 mg) dagligt.
Brug til børn og unge: Du må kun bruge Hjerdyl til børn under 15 år efter aftale med lægen. Hjerdyl må ikke anvendes til børn under 15 år med feber.

Nedsat nyre- og leverfunktion: Det er nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger.  

Hvis du har taget for meget Hjerdyl 

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Hjerdyl end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Hvis du oplever nogen af nedenstående symptomer på overdosering, skal du holde op med at tage Hjerdyl og kontakte din læge.

Symptomerne på overdosering (høje doser gennem længere tid) kan være: 
Feber, hurtig vejrtrækning, tinnitus, sløvhed, lettere væskemangel (dehydrering), mavesmerter, kvalme, opkastning evt. med blod pga. blødning i maven, svimmelhed, døvhed, udvidelse af blodkar, svedtendens, hovedpine og forvirring.

Symptomerne på alvorlig eller akut forgiftning, som følge af overdosering kan være: 
Vejrtrækningsbesvær (voksne), hovedpine, træthed, kvalme og opkastninger pga. ophobning af syre i blodet (børn), mathed, koldsved, sult, forvirring, evt. bevidstløshed og kramper pga. lavt blodsukker (især hos børn), svaghed og nedsat kraft i musklerne pga. for lavt kalium i blodet, rastløshed, hovedpine, ånde der lugter af acetone, træthed, muskelsvaghed pga. ketose, gulsot og sløjhed pga. leverskade, forvirring, svær hovedpine, uro, påvirket bevidsthed, evt. bevidstløshed, koma pga. forstyrrelser i hjernen, blodtryksfald, vejrtrækningssvigt, åndenød, hurtig, rallende vejrtrækning, smerter eller ubehag i brystet samt hoste med skummende evt. blodigt opspyt pga. vand i lungerne, muskelsmerter, muskelsvaghed eller brunfarvet urin pga. nedbrydning af musklerne, nyresvigt, kramper, blødningstendens, væske i hjernen, uregelmæssig hjerterytme, dyb bevidstløshed (koma).  

Hvis du har glemt at tage Hjerdyl 

Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

Hvis du holder op med at tage Hjerdyl 

Kontakt lægen, hvis du ønsker at holde pause eller stoppe behandlingen med Hjerdyl.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige bivirkninger: Kan forekomme hos flere end l ud af 10 behandlede 

  • Blodet er længere tid om at størkne,
  • Halsbrand og sure opstød.


Almindelige bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede 

  • Blodig opkastning og/eller sort afføring pga. blødning i mave og tarm. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Astmaanfald hos astmapatienter. Kontakt læge eller skadestue.
  • Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.
  • Tendens til blødninger.
  • Irritation samt smerter eller ubehag fra den øvre del af mave-tarmkanalen, kvalme, opkastning og diaré.  Hovedpine og søvnløshed.


Ikke almindelige bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede 

  • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Ring 112.
  • Svimmelhed og døsighed.
  • Øresusen (tinnitus).
  • Allergiske reaktioner som nældefeber, hudreaktioner, astma og snue, vejrtrækningsbesvær.


Sjældne bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede 

  • Lammelser, talebesvær, bevidstløshed pga. hjerneblødning. Ring 112.
  • Almen sløjhed, bleghed, blødninger fra hud og slimhinder, blå mærker samt tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. alvorlig blodmangel eller forandringer i blodet (for få røde og hvide blodlegemer og blodplader). Kontakt læge eller skadestue.
  • Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue.
  • Kraftig afskalning og afstødning af hud. Kontakt læge eller skadestue.
  • Feber, opkastninger, sløret bevidsthed hos børn (Reyes syndrom). Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Alvorlig maveblødning eller mavesår, hul i mavesækken.
  • Bleghed og træthed pga. blodmangel (ved langtidsbehandling). Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
  • Mathed, koldsved, sult, forvirring, evt. bevidstløshed og kramper pga. lavt blodsukker (blodglukose). Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
  • Feber, træthed, sløjhed, blødning i huden pga. betændelse i blodkar. Kontakt lægen.
  • Forbigående døvhed.
  • Feber, udslæt i ansigt og på arme og ben,
  • Udslæt med ømme, røde knuder, oftest på ben og arme (erythema nodosum).


Meget sjældne bivirkninger:
Kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede 

  • Smerter i maven, opkastninger, evt. sort, blodig afføring pga. sårdannelse og forsnævringer af den nederste del af mave eller af tolvfingertarmen. Kontakt læge eller skadestue.
  • Forværring og irritation i tyktarmen med vekslende forstoppelse og diaré, smerter og rumlen i maven. Kontakt læge.
  • Kvalme, evt. opkastninger, aftagende eller ophørt urinproduktion pga. nedsat nyrefunktion. Kontakt lægen.
  • Diaré, slim og blødning fra endetarmen pga. tyktarmsbetændelse. Kontakt lægen.
  • Gulsot pga. leverbetændelse, som forsvinder når behandlingen stopper. Kontakt lægen.
  • Mundbetændelse, svien bag brystbenet, sure opstød, synkebesvær pga. betændelse i spiserøret.


Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (sandsynligvis sjælden) 

  • Blodig urin. Blødning fra skeden. Kontakt lægen.
  • Øget blødning ved operationer, næseblod og blødning fra tandkødet.


Hjerdyl kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver (f.eks. levertal og blodprøver) og blødninger, som ikke er let påviselige eller synlige.  

Indberetning af bivirkninger 

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder.
Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S.
Websted: www.meldenbivirkning.dk. E-mail: dkma@dkma.dk.

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter ”EXP”. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Hjerdyl 75 mg, tabletter indeholder: 

Aktivt stof: acetylsalicylsyre.
Øvrige indholdsstoffer: kartoffelstivelse; magnesiumhydroxid; magnesiumstearat; majsstivelse og mikrokrystallinsk cellulose.  

Udseende og pakningsstørrelser 

Udseende: Hjerdyl er runde, hvide tabletter.

Pakningsstørrelser: Plastbeholder (HDPE) indeholdende 100 eller 110 tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller: 

Sandoz A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Danmark.  

Hjerdyl 75 mg Receptpligtige (Pakningsstørrelser over 110 tabletter)

Indlægsseddel: Information til brugeren 

Hjerdyl® 75 mg, tabletter,
acetylsalicylsyre  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.


Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.  

Oversigt over indlægssedlen 

  1. Virkning og anvendelse,
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Hjerdyl,
  3. Sådan skal du tage Hjerdyl,
  4. Bivirkninger,
  5. Opbevaring,
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger.

1. Virkning og anvendelse

Hjerdyl nedsætter blodpladernes evne til at klistre sammen, og forhindrer derved dannelsen af blodpropper. Det nedsætter også blodets evne til at størkne.
Du kan tage Hjerdyl: 

  • til at forebygge dannelse af nye blodpropper (akut iskæmisk hjertesygdom), hvis du har haft en blodprop i hjertet
  • hvis du er over 50 år, og har øget risiko for at få blodpropper (fx hvis du har forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, sukkersyge, er svært overvægtig eller hvis en i din nærmeste familie har haft blodprop før 55 års-alderen)
  • til behandling af hjertesygdom eller smerter i hjertet (angina pectoris).


Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Hjerdyl

Tag ikke Hjerdyl hvis du

  • er allergisk over for acetylsalicylsyre, andre salicylater eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).
  • har eller har haft allergiske reaktioner eller overfølsomhedsreaktioner som skyldes salicylater eller smertestillende medicin (NSAID’er).
  • har eller har haft mavesår eller maveblødning.
  • har øget tendens til blødning fx hvis du har K-vitaminmangel, blødersygdom eller har lavt antal blodplader (trombocytopeni).
  • har stærkt nedsat hjerte- lever- eller nyrefunktion.
  • er gravid i 7.-9. måned.
  • tager mere end 15 mg methotrexat om ugen.


Børn under 15 år med feber må ikke få Hjerdyl.  

Advarsler og forsigtighedsregler 

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Hjerdyl.

Vær opmærksom på følgende: 

  • Du må ikke tage Hjerdyl sammen med smertestillende medicin (NSAID) i længere tid. Det kan øge risikoen for bivirkninger.
  • Ældre må normalt ikke tage Hjerdyl i længere tid pga. risiko for blødning fra mave og tarm.
  • Hjerdyl kan give åndenød, astmaanfald eller andre overfølsomhedsreaktioner som kløe og nældefeber, f.eks. hvis du har astma, høfeber, næsepolypper og luftvejssygdomme eller allergi.
  • Hjerdyl kan give urinsur gigt, hos personer der er disponeret for det.
  • Hjerdyl kan gøre det sværere at blive gravid. Tal med lægen, hvis du ønsker at blive gravid.
  • Forsigtighed ved mavesår.
  • Overskrides den anbefalede dosis, kan der opstå livstruende forgiftning. Hvis der er mistanke om overdosering, bør du straks søge læge.
  • Hvis du får stærke mavesmerter og/eller mørkfarvet afføring kan dette skyldes blødning fra maven. Hvis dette sker, skal du stoppe med at tage Hjerdyl og straks kontakte lægen.


Tal med lægen, inden behandling med Hjerdyl, hvis du 

  • har forhøjet blodtryk eller tendens til næseblødning, da det kan øge risikoen for slagtilfælde.
  • er overfølsom over for anden smertestillende og betændelsesnedsættende medicin, medicin mod gigtsygdomme eller har andre overfølsomhedsreaktioner.
  • har eller har haft smerter i øverste del af maven (mavesår) og/eller blødning fra mave eller tarm. 
  • har fordøjelsesbesvær med halsbrand eller sure opstød (dyspepsi).
  • har nedsat lever- eller nyrefunktion.
  • har lav væskebalance (er dehydreret), forhøjet blodtryk, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med medicin, sukkersyge, eller har blodmangel på grund af mangel på et bestemt enzym (glucose-6-fosfat dehydrogenase).
  • samtidig er i behandling med vanddrivende medicin eller anden blodfortyndende medicin, som vitamin K-antagonister eller heparin.


Hvis du skal opereres, skal du altid fortælle lægen eller tandlægen, at du er i behandling med Hjerdyl.
Hjerdyl øger tendensen til blødning. Du skal derfor stoppe med at tage Hjerdyl flere dage før, du skal opereres.

Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Hjerdyl. Det kan have betydning for prøveresultaterne.  

Børn og unge 

Børn under 15 år må kun få Hjerdyl efter lægens anvisning. Hjerdyl må ikke anvendes til børn under 15 år med feber.  

Brug af anden medicin sammen med Hjerdyl 

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Tal med lægen, hvis du tager: 

  • Medicin mod leddegigt, svær psoriasis eller kræft (methotrexat). Du må ikke tage Hjerdyl, hvis du tager mere end 15 mg methotrexat om ugen.
  • Blodfortyndende medicin (dikumarol, dipyridamol, clopidrogel, ticlopidin, cilostazol, warfarin, phenprocoumon, heparin, alteplase).
  • Medicin, der undertrykker immunforsvaret (ciclosporin).
  • Hjerte- og blodtrykssænkende medicin (ACE-hæmmere (f.eks. ramipril), angiotensin-IIantagonister (f.eks. losartan), calciumkanal-blokkere (f.eks. amlodipin), abciximab, tirofiban, quinidin, digoxin og eptifibatid).
  • Medicin mod grøn stær (acetazolamid).
  • Medicin mod epilepsi (valproat, phenytoin).
  • Medicin mod urinsur gigt (probenecid og sulfinpyrazon).
  • Anden smertestillende medicin (NSAID fx ibuprofen, herunder COX-2-hæmmere mod ledlidelser). Du skal tage Hjerdyl mindst 2 timer før, du tager ibuprofen.
  • Vanddrivende medicin (furosemid, spironolacton).
  • Medicin mod mani og depression (lithium, imipramin, SSRI, f.eks. citalopram).
  • Medicin mod infektioner (aminoglykosider).
  • Binyrebarkhormoner.
  • Medicin mod diabetes (insulin, sulfonylurinstoffer).
  • Medicin mod for meget mavesyre (syreneutraliserende medicin).
  • Naturlægemidler (ginkgo biloba).


Fortæl lægen, at du er i behandling med Hjerdyl, hvis du skal:
Vaccineres mod skoldkopper (varicella) eller bedøves (thiopental).  

Brug af Hjerdyl sammen med mad, drikke og alkohol 

Du kan tage Hjerdyl i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.
Hvis du drikker mere end 3 genstande daglig, må du normalt ikke tage Hjerdyl. Alkohol forstærker virkningen af Hjerdyl, hvilket kan give blødninger. Det anbefales derfor ikke at drikke alkohol, når du behandles med Hjerdyl.  

Graviditet, amning og fertilitet 

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet: Hvis du er gravid, skal du normalt ikke tage Hjerdyl, medmindre din læge har vurderet at det er nødvendigt. Tal med lægen. Du må ikke tage Hjerdyl i de sidste 3 måneder før forventet fødsel.

Fertilitet: Kvinder, der ønsker at blive gravide: Hjerdyl kan gøre det sværere at blive gravid. Tal med lægen, hvis du tager Hjerdyl og ønsker at blive gravid.

Amning: Hjerdyl går over i modermælken, men det er ikke sandsynligt, at det vil skade dit barn ved doser, som ikke overskrider 150 mg daglig. Det anbefales at undgå amning i 1-2 timer efter du har taget Hjerdyl. Tal med lægen, hvis du har spørgsmål. 

Trafik- og arbejdssikkerhed 

Hjerdyl påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

3. Sådan skal du tage Hjerdyl

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Du skal tage tabletterne med et glas vand. Tabletterne kan eventuelt tygges eller opslæmmes i vand.  

Den anbefalede dosis er 

Akut eller kronisk hjertesygdom: Voksne: 2 tabletter (150 mg) dagligt som start, derefter 1 tablet (75 mg) dagligt. Følg lægens anvisninger.

Akut hjertesvigt eller smerter i hjertet (angina pectoris): Voksne: 2-6 tabletter (150 mg - 450 mg) så hurtigt som muligt efter symptomerne opstår.

Forebyggende behandling efter blodprop:
 Voksne: 2 tabletter (150 mg) dagligt som start, derefter 1 tablet (75 mg) dagligt. Følg lægens anvisninger.

Forebyggende behandling: Voksne over 50 år: 1 tablet (75 mg) dagligt.

Brug til børn og unge: Du må kun bruge Hjerdyl til børn under 15 år efter aftale med lægen. Hjerdyl må ikke anvendes til børn under 15 år med feber.

Nedsat nyre- og leverfunktion: Det er nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger.  

Hvis du har taget for meget Hjerdyl 

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Hjerdyl, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Hvis du oplever nogen af nedenstående symptomer på overdosering, skal du holde op med at tage Hjerdyl og kontakte din læge.

Symptomerne på overdosering (høje doser gennem længere tid) kan være: 
Feber, hurtig vejrtrækning, tinnitus, sløvhed, lettere væskemangel (dehydrering), mavesmerter, kvalme, opkastning evt. med blod pga. blødning i maven, svimmelhed, døvhed, udvidelse af blodkar, svedtendens, hovedpine og forvirring.

Symptomerne på alvorlig eller akut forgiftning, som følge af overdosering kan være: 
Vejrtrækningsbesvær (voksne), hovedpine, træthed, kvalme og opkastninger pga. ophobning af syre i blodet (børn), mathed, koldsved, sult, forvirring, evt. bevidstløshed og kramper pga. lavt blodsukker (især hos børn), svaghed og nedsat kraft i musklerne pga. for lavt kalium i blodet, rastløshed, hovedpine, ånde der lugter af acetone, træthed, muskelsvaghed pga. ketose, gulsot og sløjhed pga. leverskade, forvirring, svær hovedpine, uro, påvirket bevidsthed, evt. bevidstløshed, koma pga. forstyrrelser i hjernen, blodtryksfald, vejrtrækningssvigt, åndenød, hurtig, rallende vejrtrækning, smerter eller ubehag i brystet samt hoste med skummende evt. blodigt opspyt pga. vand i lungerne, muskelsmerter, muskelsvaghed eller brunfarvet urin pga. nedbrydning af musklerne, nyresvigt, kramper, blødningstendens, væske i hjernen, uregelmæssig hjerterytme, dyb bevidstløshed (koma).  

Hvis du har glemt at tage Hjerdyl 

Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.  

Hvis du holder op med at tage Hjerdyl 

Kontakt lægen, hvis du ønsker at holde pause eller stoppe behandlingen med Hjerdyl.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige bivirkninger:
Kan forekomme hos flere end l ud af 10 behandlede 

  • Blodet er længere tid om at størkne.
  • Halsbrand og sure opstød.


Almindelige bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede 

  • Blodig opkastning og/eller sort afføring pga. blødning i mave og tarm. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Astmaanfald hos astmapatienter. Kontakt læge eller skadestue.
  • Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.
  • Tendens til blødninger.
  • Irritation samt smerter eller ubehag fra den øvre del af mave-tarmkanalen, kvalme, opkastning og diaré.
  • Hovedpine og søvnløshed.


Ikke almindelige bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede 

  • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Ring 112.
  • Svimmelhed og døsighed.
  • Øresusen (tinnitus).
  • Allergiske reaktioner som nældefeber, hudreaktioner, astma og snue, vejrtrækningsbesvær.


Sjældne bivirkninger:
Kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede 

  • Lammelser, talebesvær, bevidstløshed pga. hjerneblødning. Ring 112.
  • Almen sløjhed, bleghed, blødninger fra hud og slimhinder, blå mærker samt tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. alvorlig blodmangel eller forandringer i blodet (for få røde og hvide blodlegemer og blodplader). Kontakt læge eller skadestue.
  • Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue.
  • Kraftig afskalning og afstødning af hud. Kontakt læge eller skadestue.
  • Feber, opkastninger, sløret bevidsthed hos børn (Reyes syndrom). Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Alvorlig maveblødning eller mavesår, hul i mavesækken.
  • Bleghed og træthed pga. blodmangel (ved langtidsbehandling). Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
  • Mathed, koldsved, sult, forvirring, evt. bevidstløshed og kramper pga. lavt blodsukker (blodglukose). Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
  • Feber, træthed, sløjhed, blødning i huden pga. betændelse i blodkar. Kontakt lægen.
  • Forbigående døvhed.
  • Feber, udslæt i ansigt og på arme og ben,
  • Udslæt med ømme, røde knuder, oftest på ben og arme (erythema nodosum).


Meget sjældne bivirkninger: Kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede 

  • Smerter i maven, opkastninger, evt. sort, blodig afføring pga. sårdannelse og forsnævringer af den nederste del af mave eller af tolvfingertarmen. Kontakt læge eller skadestue.
  • Forværring og irritation i tyktarmen med vekslende forstoppelse og diaré, smerter og rumlen i maven. Kontakt læge.
  • Kvalme, evt. opkastninger, aftagende eller ophørt urinproduktion pga. nedsat nyrefunktion. Kontakt lægen.
  • Diaré, slim og blødning fra endetarmen pga. tyktarmsbetændelse. Kontakt lægen.
  • Gulsot pga. leverbetændelse, som forsvinder når behandlingen stopper. Kontakt lægen.
  • Mundbetændelse, svien bag brystbenet, sure opstød, synkebesvær pga. betændelse i spiserøret.


Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (sandsynligvis sjælden)
 

  • Blodig urin. Blødning fra skeden. Kontakt lægen.
  • Øget blødning ved operationer, næseblod og blødning fra tandkødet.


Hjerdyl kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver (f.eks. levertal og blodprøver) og blødninger, som ikke er let påviselige eller synlige.  

Indberetning af bivirkninger 

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder.
Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S.
Websted: www.meldenbivirkning.dk. E-mail: dkma@dkma.dk.
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter ”EXP”. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Hjerdyl 75 mg, tabletter indeholder: 

Aktivt stof: acetylsalicylsyre.
Øvrige indholdsstoffer: kartoffelstivelse; magnesiumhydroxid; magnesiumstearat; majsstivelse og mikrokrystallinsk cellulose.  

Udseende og pakningsstørrelser 

Udseende: Hjerdyl er runde, hvide tabletter.

Pakningsstørrelser: Plastbeholder (HDPE) indeholdende 200, 300 eller 1000 tabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller: 

Sandoz A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Danmark. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret: November 2016  

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...