Fusidinsy/hydrocor.ace."2care4

creme 10+20 mg/g

2care4

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 20 mg/g + 10 mg/g creme 
Fusidinsyre/hydrokortisonacetat  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.


Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen 

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4
  3. Sådan skal du bruge Fusidinsyre/ hydrocortisonacetat 2care4
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 creme kombinerer fusidinsyrens (antibiotikum) bakteriedræbende virkning med hydrokortisonacetats (binyrebarkhormon) betændelseshæmmende (antiinflammatoriske) virkning.
 

Det er en medicin til behandling af hud med inficeret atopisk eksem (hudsygdom, med inflammation (vævsreaktion du får i forbindelse med hudsygdommen), rødme, væske, sår og kløe).
 

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Brug ikke Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 

  • hvis du er allergisk over for fusidinsyre, hydrokortisonacetat eller et af de øvrige indholdsstoffer i Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 (angivet i afsnit 6).
  • hvis du har en hudinfektion , som hovedsagelig er forårsaget af bakterier, svampe eller virus (fx herpes eller varicella).
  • hvis du har tuberkulose .
  • hvis du har eksem rundt om munden .
  • hvis du har rosacea (svær rødmen af ansigtshuden).

Advarsler og forsigtighedsregler 

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4. 

  • Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 skal påsmøres med forsigtighed, hvis du skal bruge den nær øjnene. Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 creme må ikke komme i øjnene.
  • Du må ikke bruge Fusidinsyre/ hydrocortisonacetat 2care4 i mere end 2 uger. Længere tids behandling kan medføre risiko for øgning af bivirkninger og udvikling af resistens, fx kan din hud blive tynd.
  • Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 kan skjule mulige symptomer på infektion.
  • Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 kan gøre dig mere modtagelig for infektion, forværre eksisterende infektion og aktivere latent infektion.

Børn og unge 

Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 skal bruges med forsigtighed hos børn. 

Brug af anden medicin sammen med Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. 

Graviditet og amning 

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Graviditet
Hvis du er gravid eller ammer bør behandlingen vurderes og bestemmes af en læge.

Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 skal bruges med forsigtighed ved graviditet.

Amning
Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 creme kan bruges under amning, men det anbefales at undgå brug på brysterne. 

Trafik- og arbejdssikkerhed 

Behandling med Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 har ingen virkning på evnen til at køre og betjene maskiner. 

Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 indeholder butylhydroxyanisol (E320), cetylalkohol og kaliumsorbat (E202) 

Disse stoffer kan give lokalt hududslæt (fx kontakteksem). Butylhydroxyanisol kan også irritere øjne og slimhinder (fx næseslimhinder og læber). 

3. Sådan skal du bruge Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4

Brug altid Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Den sædvanlige dosis er 

Påsmør cremen forsigtigt i et tyndt lag på det syge område 3 gange daglig. Du må ikke bruge Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 i mere end 2 uger.
 

Vask omhyggeligt hænderne efter påsmøring af cremen, medmindre det er dine hænder, der behandles.
Fusidinsy/hydrocor.ace."2care4 2care4 ApS, creme 10+20 mg/g 

Hvis du har brugt for meget Fusidinsyre/ hydrocortisonacetat 2care4 

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). 

Hvis du har glemt at bruge Fusidinsyre/ hydrocortisonacetat 2care4 

Du må ikke bruge en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
 

Hvis du har glemt at bruge dette lægemiddel, skal du påsmøre det så hurtigt som muligt. Påsmør derefter lægemidlet til den normale tid. 

Hvis du holder op med at bruge Fusidinsyre/ hydrocortisonacetat 2care4 

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
 

Almindelige bivirkninger (hos 1-10 ud af 100) 

  • reaktion på påføringsstedet (fx hudirritation, svien eller kløen)


Ikke almindelige bivirkninger (hos 1-10 ud af 1.000) 

  • overfølsomhed
  • kontakteksem
  • forværring af eksem
  • udslæt


Andre bivirkninger forårsaget af længerevarende behandling af milde kortikosteroider såsom hydrocortison omfatter: 

  • tynd hud (hudatrofi)
  • eksem
  • striber på huden kan forekomme
  • udvidelse af de små blodkar i huden
  • vedvarende rødme (rosacea)
  • rødmen i huden (erytem)
  • depigmentering
  • uønsket hårvækst (hypertrichosis)
  • overdreven svedtendens (hyperhidrosis)
  • blåmærker
  • systemiske bivirkninger af milde kortikosteroider, som hydrokortison, omfatter binyrebarksuppression specielt ved langvarig topikal administration.
  • komplikationer, hvis administreret for tæt på øjet (fx forhøjet intraokulært tryk og glaukom).

Indberetning af bivirkninger 

vis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 utilgængeligt for børn.
 

Denne medicin kræver ikke nogen særlige opbevaringsforhold.
 

Brug ikke Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 indeholder: 

  • Aktive stoffer: fusidinsyre og hydrokortisonacetat. Hvert gram creme indeholder 20 mg fusidinsyre og 10 mg hydrokortisonacetat.
  • Øvrige indholdsstoffer: butylhydroxyanisol (E320), cetylalkohol, glycerol, paraffinolie, kaliumsorbat (202), polysorbat 60, hvid blød paraffin, all-rac-α-tocopherol og renset vand.

Udseende og pakningsstørrelser 

Udseende 

Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 er en hvid creme.
 

Pakningsstørrelser 

Hver pakning indeholder en tube med 30 gram creme. 

Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller: 

2care4
Tømrervej 9 

6710 Esbjerg V 


Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4 svarer til Fucidin® Hydrocortison. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret september 2016.
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...