Diflucan®

pulver til oral suspension 10 mg/ml

Pfizer

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Diflucan® 

10 mg/ml pulver til oral suspension 

Fluconazol 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Diflucan til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk. 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Diflucan
  3. Sådan skal du tage Diflucan
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Diflucan tilhører en gruppe lægemidler, der hedder antimykotika, og som bruges mod svampeinfektioner. Det aktive stof er fluconazol.
 

Diflucan bruges til behandlling af svampeinfektioner og kan også bruges som forebyggende behandling mod Candida-infektion. Den almindeligste svampeinfektion skyldes en gærsvamp, der hedder Candida.
 

Voksne 

Du kan få denne medicin af lægen til at behandle følgende typer svampeinfektioner: 

  • Kryptokokmeningitis - en svampeinfektion i hjernen
  • Kokcidioidomykose - en sygdom i lungerne Infektioner, der skyldes Candida i blodet, i organer (f.eks. hjerte, lunger) eller i urinvejene
  • Svampeinfektioner i slimhinderne - infektion på indersiden af munden, halsen og mundbetændelse på grund af tandprotese
  • Svampeinfektioner i skeden eller på penis
  • Svampeinfektioner i huden, f.eks. fodsvamp, ringorm, kløe i skridtet, neglesvamp.

 

Du kan også få Diflucan til at: 

  • forebygge tilbagevendende kryptokokmeningitis
  • forebygge tilbagevendende svampeinfektioner i slimhinderne
  • nedsætte hyppigheden af svampeinfektioner i skeden
  • forebygge svampeinfektioner, som skyldes Candida (hvis du har nedsat immunforsvar, eller hvis det ikke fungerer ordentligt).

 

Børn og unge (fra 0-17 år) 

Du kan få denne medicin af lægen til at behandle følgende typer svampeinfektioner: 

  • Svampeinfektioner i slimhinderne - infektion på indersiden af munden og halsen
  • Infektioner, der skyldes Candida i blodet, i organer (f.eks. hjerte, lunger) eller i urinvejene
  • Kryptokokmeningitis - en svampeinfektion i hjernen.

 

Du kan også få Diflucan til at: 

  • forebygge svampeinfektioner, som skyldes Candida (hvis du har nedsat immunforsvar, eller hvis det ikke fungerer ordentligt)
  • forebygge tilbagevendende kryptokokmeningitis.

 

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Diflucan

Tag ikke Diflucan

  • hvis du er allergisk over for fluconazol, andre svampemidler eller et af de øvrige indholdsstoffer i Diflucan (angivet i afsnit 6). Symptomerne kan omfatte kløe, rødmen af huden eller vejrtrækningsbesvær
  • hvis du tager astemizol eller terfenadin (antihistaminer mod allergi)
  • hvis du tager cisaprid (mod maveproblemer)
  • hvis du tager pimozid (mod psykotiske lidelser)
  • hvis du tager quinidin (mod forstyrrelser i hjerterytmen)
  • hvis du tager erythromycin (antibiotikum til behandling af infektioner)

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Diflucan, 

  • hvis du har lever- eller nyreproblemer
  • hvis du har hjerteproblemer, som uregelmæssig hjerterytme
  • hvis du har unormale mængder af kalium, calcium eller magnesium i blodet
  • hvis du får alvorlige hudlidelser (kløe, rødmen af huden eller vejtrækningsproblemer)
  • hvis du får symptomer på binyrebarkinsufficiens, dvs. hvor binyrerne ikke producerer en tilstrækkelig mængde af visse steroidhormoner såsom kortisol (kronisk eller langvarig træthed, muskelsvaghed, appetitløshed, vægttab, mavesmerter).

Brug af anden medicin sammen med Diflucan

Fortæl det straks til lægen, hvis du tager astemizol eller terfenadin (antihistaminer til behandling af allergi), cisaprid (anvendes til maveproblemer), pimozid (mod psykiske sygdomme), quinidin (til behandling af uregelmæssig hjerterytme) eller erythromycin (antibiotikum til behandling af infektioner), da du ikke må tage disse lægemidler sammen med Diflucan (se afsnittet: "Tag ikke Diflucan hvis du").
 

Anden medicin kan påvirke virkningen af Diflucan. Tal med lægen, før du tager Diflucan, hvis du tager noget af følgende medicin: 

  • rifampicin eller rifabutin (antibiotika til behandling af infektioner)
  • alfentanil eller fentanyl (bruges mod smerter)
  • amitriptylin eller nortriptylin (mod depression)
  • amphotericin B eller voriconazol (mod svampeinfektioner)
  • blodfortyndende medicin for at forhindre blodpropper (warfarin eller lignende medicin)
  • benzodiazepiner (midazolam, triazolam eller lignende medicin), som er sovemedicin og beroligende medicin
  • carbamazepin eller phenytoin (mod epilepsi)
  • nifedipin, isradipin, amlodipin, felodipin eller losartan (mod forhøjet blodtryk)
  • ciclosporin, everolimus, sirolimus eller tacrolimus (for at forhindre afstødning efter transplantation)
  • cyclophosphamid eller vincaalkaloider (vincristin, vinblastin eller lignende medicin), der bruges til behandling af kræft
  • halofantrin (mod malaria)
  • statiner (atorvastatin, simvastatin og fluvastatin eller lignende medicin), der bruges mod forhøjet kolesterol
  • methadon (mod smerter)
  • celecoxib, flurbiprofen, naproxen, ibuprofen, lornoxicam, meloxicam eller diclofenac (non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) mod smerter eller gigt
  • orale svangerskabsforebyggende lægemidler (f.eks p-piller)
  • prednison (steroid)
  • zidovudin (også kendt som AZT) eller saquinavir (bruges til hiv-patienter)
  • medicin mod diabetes (sukkersyge) som chlorpropamid, glibenclamid, glipizid eller tolbutamid
  • theophyllin (mod astma)
  • A-vitamin (kosttilskud)
  • ivacaftor (til behandling af cystisk fibrose)
  • amiodaron (til behandling af uregelmæssig hjerterytme)
  • hydrochlorthiazid (vanddrivende medicin).

 

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud. 

Brug af Diflucan sammen med mad og drikke

Du kan tage Diflucan med eller uden mad. 

Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Du må ikke tage Diflucan mens du er gravid, medmindre din læge har sagt det.
Hvis du kun skal tage en enkelt dosis Dilfucan på op til 200 mg, må du gerne amme.
Du må ikke amme, hvis du tager flere doser af Diflucan. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Hvis du kører i bil eller arbejder med maskiner, skal du være opmærksom på, at svimmelhed og krampeanfald kan forekomme i nogle tilfælde. 

Diflucan pulver til oral suspension indeholder saccharose (sukker)

  • Kontakt lægen inden du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
  • Doser på 10 ml indeholder 5,5 g sukker eller mere. Det skal der tages hensyn til, hvis du har sukkersyge (diabetes).
  • Det kan være skadeligt for dine tænder, hvis du bruger lægemidlet i mere end 2 uger.

3. Sådan skal du tage Diflucan

Tag altid Diflucan nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
 

Det er bedst at tage medicinen på samme tidspunkt hver dag.
 

Den anbefalede dosis for de forskellige typer svampeinfektion ses herunder.
 

Voksne 

Tilstand 

Dosis 

Til behandling af kryptokokmeningitis 

400 mg den første dag og derefter 200-400 mg 1 gang dagligt i 6-8 uger eller længere hvis nødvendigt. I visse tilfælde kan dosis øges til højst 800 mg 

Til forebyggelse af tilbagevendende kryptokokmeningitis 

200 mg dagligt, indtil du får besked på at stoppe behandlingen 

Til behandling af kokcidioidomykose 

200-400 mg 1 gang dagligt i 11 måneder og op til 2 år eller længere hvis nødvendigt. I visse tilfælde kan dosis øges til højst 800 mg 

Behandling af indvortes svampeinfektioner, der skyldes Candida 

800 mg den første dag og derefter 400 mg 1 gang dagligt, indtil du får besked på at stoppe behandlingen 

Behandling af infektioner i slimhinderne på indersiden af munden, halsen eller mundbetændelse på grund af tandprotese 

200-400 mg den første dag og derefter 100-200 mg, indtil du får besked på at stoppe behandlingen 

Behandling af svampeinfektioner i slimhinderne - dosis afhænger af, hvor infektionen findes 

50-400 mg 1 gang dagligt i 7-30 dage, indtil du får besked på at stoppe behandlingen 

Forebyggelse af infektion i slimhinderne på indersiden af munden eller halsen 

100-200 mg 1 gang dagligt eller 200 mg 3 gange om ugen, så længe du har en øget risiko for at få en infektion 

Behandling af svampeinfektioner i skeden eller penis 

150 mg som 1 enkeltdosis 

Nedsættelse af risiko for tilbagevendende svampeinfektioner i skeden 

150 mg hver 3. dag. du skal tage 3 doser i alt (på dag 1, 4 og 7) og derefter 1 gang om ugen i 6 måneder, så længe du har en øget risiko for at få en infektion 

Behandling af svampeinfektioner i hud og negle 

Dosis afhænger af, hvor du har infektionen. 50 mg 1 gang dagligt, 150 mg 1 gang om ugen, 300-400 mg 1 gang om ugen i 1-4 uger (ved fodsvamp kan det være i op til 6 uger, og neglesvamp skal behandles, indtil der er vokset en ny negl ud) 

Forebyggelse af infektioner, som skyldes Candida (hvis dit immunforsvar er svækket eller ikke fungerer ordentligt) 

200-400 mg 1 gang dagligt, så længe du har en øget risiko for at få en infektion 

 

Unge fra 12-17 år 

Følg den dosis, som lægen har ordineret (enten voksen- eller børnedosering).
 

Børn op til 11 år 

Den højeste dosis til børn er 400 mg dagligt. 

 

Dosis er baseret på barnets vægt i kg. 

Tilstand 

Dosis 

Svampeinfektioner i slimhinder og hals, der skyldes Candida. Dosis og behandlingsvarighed afhænger af infektionens sværhedsgrad, og hvor i kroppen infektionen findes. 

3 mg/kg legemsvægt (6 mg/kg legemsvægt kan ordineres den første dag) 

Kryptokokmeningitis eller indre svampeinfektioner, der skyldes Candida 

6-12 mg/kg legemsvægt 

Forebyggelse af infektioner, som skyldes Candida (hvis barnets immunforsvar er svækket eller ikke fungerer ordentligt) 

3-12 mg/kg legemsvægt 

 

Børn fra 0-4 uger 

Børn mellem 3-4 uger: 

Dosis er den samme som ovenfor, men skal gives hver 2. dag. Barnet må højst få en dosis på 12 mg pr. kg legemsvægt hver 48. time.
 

Børn under 2 uger: 

Dosis er den samme som ovenstående, men skal gives hver 3. dag. Barnet må højst få en dosis på 12 mg pr. kg legemsvægt hver 72. time.
 

Ældre 

Du skal have den sædvanlige voksendosis, medmindre du har nedsat nyrefunktion.
 

Nedsat nyrefunktion 

Lægen kan ændre dosis afhængigt af din nyrefunktion. 

Brugsanvisning til suspensionen:

Det anbefales, at apoteket laver Diflucan pulver til oral suspension klar til dig. Hvis apoteket ikke laver suspensionen, er der en vejledning sidst i indlægssedlen under afsnittet "Følgende oplysninger er kun til læger og sundhedspersonale eller til patienter (hvis apoteket ikke laver suspensionen)". 

Brugsanvisning:

Ryst den lukkede flaske hver gang inden brug. 

Brugsanvisning til anvendelse af oral doseringssprøjte

Ryst den færdige suspension omhyggeligt. 

  1. Åbn flasken (sikkerhedslåg).
  2. Sæt den orale doseringssprøjte med flaskeadaptor i flasken (se billede 1).
  3. Vend flasken på hovedet med den orale doseringssprøjte siddende fast og træk den ordinerede mængde suspension ud af flasken (billede 2). Den orale doseringssprøjte er inddelt i ml.
    Den maksimale dosis til børn på 400 mg dagligt bør ikke overskrides (se afsnit 3 "Sådan skal du tage Diflucan")
  4. Fjern den orale doseringssprøjte fra flasken.
  5. Medicinen skal gives direkte i munden med den orale doseringssprøjte. Patienten skal forblive i oprejst stilling under indgivelse. Placer spidsen af den orale doseringssprøjte mod indersiden af kinden, og indgiv suspension langsomt i patientens mund (billede 3).
  6. Vask den orale doseringssprøjte.
  7. Luk flasken med sikkerhedslåget. Flaskeadaptoren skal forblive på flaskehalsen.

Diflucan® Pfizer ApS, pulver til oral suspension 10 mg/ml 

 

For dosisomregning fra mg/ml til ml/kg kropsvægt for pulver til oral suspension til børn, se afsnit 6.
 

Til voksne skal dosis beregnes i ml i henhold til den anbefalede dosis i mg og lægemiddelstyrke. 

Hvis du har taget for meget Diflucan pulver til oral suspension

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Diflucan, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet og du føler dig utilpas. Symptomer på overdosering kan omfatte at høre, se og føle ting, der ikke er der, og tænke unormale tanker (hallucinationer og paranoid opførsel).
Behandling af symptomerne (med generelle støtteforanstaltninger og om nødvendigt maveskylning) kan være tilstrækkeligt. 

Hvis du har glemt at tage Diflucan

Tag aldrig dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over.
 

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
 

Få personer udvikler allergiske reaktioner, men alvorlige allergiske reaktioner er sjældne. Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du oplever bivirkninger. Dette gælder også bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Kontakt straks lægen, hvis du oplever en eller flere af følgende bivirkninger: 

  • pludselig hiven efter vejret, vejrtrækningsbesvær eller trykken for brystet
  • hævede øjenlåg, ansigt eller læber
  • kløe og rødmen på hele kroppen eller røde, kløende områder på huden
  • hududslæt
  • alvorlige hudreaktioner som udslæt med blærer (eventuelt også i munden og på tungen).

 

Diflucan kan påvirke din lever. Tegn på leverproblemer er: 

  • træthed
  • appetitløshed
  • opkastning
  • gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene (gulsot).

 

Hvis du får nogle af disse bivirkninger, skal du stoppe med at tage Diflucan og straks kontakte en læge.
 

Andre bivirkninger: 

Fortæl det til lægen eller apotekspersonalet, hvis en af følgende bivirkninger bliver alvorlig, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.
 

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter): 

  • hovedpine
  • mavesmerter, diarré, kvalme, opkastning
  • ændring i laboratorieprøver for leverfunktion
  • udslæt.

 

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter): 

  • nedsat antal røde blodlegemer, hvilket kan få huden til at se bleg, ud og give følelsen af svaghed eller åndenød
  • nedsat appetit
  • søvnløshed, søvnighed
  • kramper, svimmelhed, prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden
  • smagsforstyrrelser
  • forstoppelse, fordøjelsesbesvær, luft i maven, mundtørhed
  • muskelsmerter
  • skadelig påvirkning af leveren og gulfarvning af huden og øjnene (gulsot)
  • hævelser i huden, blærer (nældefeber), kløe, øget svedtendens
  • træthed, general utilpashed, feber.

 

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter): 

  • nedsat antal hvide blodlegemer (forsvarer kroppen mod infektioner) og blodplader (er med til at stoppe blødning)
  • rød eller lilla misfarvning af huden, hvilket skyldes for få blodplader (andre forandringer i blodet)
  • ændringer i visse laboratorieprøver (øget indhold af kolesterol og triglycerider i blodet)
  • for lavt kaliumindhold i blodet
  • rysten
  • unormalt elektrokardiogram (EKG) på grund af ændringer i hjertefrekvens eller hjerterytme
  • leversvigt
  • allergiske reaktioner (kan være alvorlige) med udbredt blæredannelse og hudafskalning, alvorlig hudreaktion, hævede læber og ansigt
  • hårtab.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.
 

Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1 

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk 

E-mail: dkma@dkma.dk 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

  • Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
  • Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på flaskens etiket og den ydre karton efter EXP.
    Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

 

Pulver til oral suspension: 

  • Opbevar pulveret ved temperaturer under 25˚C. Opbevar flasken tæt tillukket.
  • Efter opblanding skal suspensionen opbevares ved temperaturer under 30˚C og må ikke nedfryses.
  • Den færdige suspension kan opbevares i 28 dage.

 

Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakiningsstørrelser og yderligere oplysninger

Diflucan indeholder:

  • Aktivt stof: fluconazol. 1 ml rekonstitueret suspension indeholder 10 mg fluconazol.
  • De øvrige indholdsstoffer er: saccharose; kolloid vandfri silica; titandioxid (E171); xanthangummi; natriumcitrat (E331); citronsyre (E330); natriumbenzoat (E211); naturlig orangesmag (indeholder appelsinolie og maltodextrin)

Udseende og pakningsstørrelser

10 mg/ml pulver til oral suspension i en 60 ml flaske: 35 ml suspension efter rekonstitution 

10 mg/ml pulver til oral suspension i en 175 ml flaske: 100 ml suspension efter rekonstitution 

  • Diflucan 10 mg/ml pulver til oral suspension findes i to flaskestørrelser:
  • en 60 ml flaske, der indeholder 24,4 g pulver. Efter rekonstitution er der 35 ml suspension i flasken.
  • en 175 ml flaske, der indeholder 67,1 g pulver. Efter rekonstitution er der og 100 ml suspension i flasken.
  • Diflucan 10 mg/ml pulver til oral suspension er et tørt hvidt til off-white pulver. Når der tilsættes vand til pulveret (som anført i vejledningen til sundhedspersonale), fås en hvid til off-white suspension med appelsinsmag.
  • I hver flaske er det totale volumen af vand og pulver 35 ml eller 100 ml suspension.
  • Sammen med flasken med 35 ml suspension følger en 5 ml gradueret oral doseringssprøjte og tryk-ind-flaskeadaptor til afmåling af korrekt dosis.
  • Sammen med flasken med 100 ml suspension følger et målebæger og en 5 ml gradueret oral doseringssprøjte og tryk-ind-flaskeadaptor til afmåling af korrekt dosis.

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Fremstiller

Fareva Amboise, Zone Industrielle, 29 Route des Industries, 37530 Pocé-sur-Cisse, Frankrig. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup. 

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

 

Medlemsland 

Navn 

Belgien, Danmark, Finland, Island, Irland, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Sverige, Storbritannien: 

Diflucan 

Frankrig: 

Triflucan 

Grækenland: 

Fungustatin 

Holland: 

Diflucan 10 mg/ml, poeder voor orale suspensie 

Rumænien: 

Diflucan 10 mg/ml pulbere pentru suspesie orală 

Spanien: 

Diflucan 10 mg/ml polvo para suspensión oral 

Slovakiet: 

Diflucan P.O.S. 10 mg/ml 

Slovenien: 

Diflucan 10 mg/ml prašek za peroralno suspenzijo 

Tyskland: 

Diflucan Trockensaft 10 mg / ml 

Ungarn: 

Diflucan 10 mg/ml por belsőleges szuszpenzióhoz 

Østrig: 

Diflucan 10 mg / ml Trockensaft 

 

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale eller til patienter (hvis apoteket ikke laver suspensionen)

Vejledning til blanding af suspension:

Den rekonstituerede suspension er efter blanding hvid til off-white med appelsinsmag. 

 

Pulver til oral suspension 10 mg/ml i en 60 ml flaske: 35 ml suspension efter rekonstitution: 

  1. Bank på flasken for at løsne pulveret.
  2. Tilsæt en lille smule almindeligt vand og omryst flasken grundigt. Tilsæt vand op til markeringen (→) på flasken (dette svarer til at tilsætte 24 ml vand).
  3. Ryst grundigt i 1-2 minutter for at få en homogen suspension.
  4. Efter rekonstitution er der en brugbar volumen på 35 ml.
  5. Noter udløbsdatoen for den rekonstituerede suspension på flaskens etiket (holdbarheden for den rekonstituerede suspension er 28 dage). Efter den noterede udløbsdato må ubrugt suspension ikke anvendes, og skal afleveres på apoteket.

 

Pulver til oral suspension 10 mg/ml i en 175 ml flaske: 100 ml suspension efter rekonstitution: 

  1. Bank på flasken for at løsne pulveret.
  2. Tilsæt en lille smule almindeligt vand og omryst flasken grundigt. Tilsæt vand op til markeringen (→) på flasken (dette svarer til at tilsætte 66 ml vand).
  3. Ryst grundigt i 1-2 minutter for at få en homogen suspension.
  4. Efter rekonstitution er der en brugbar volumen på 100 ml.
  5. Noter udløbsdatoen for den rekonstituerede suspension på flaskens etiket (holdbarheden for den rekonstituerede suspension er 28 dage). Efter den noterede udløbsdato må ubrugt suspension ikke anvendes, og skal afleveres på apoteket.

 

Dosisomregning fra mg/ml til ml/kg kropsvægt for pulver til oral suspension til børn: 

Diflucan 10 mg/ml pulver til oral suspension: 

 

Til børn bør dosis for Diflucan pulver til oral suspension beregnes så nøjagtig som muligt i henhold til følgende formel 

 

Diflucan® Pfizer ApS, pulver til oral suspension 10 mg/ml 

 

Den orale doseringssprøjte har en graduering på 0,2 ml. Derfor rundes enten op eller ned til nærmeste graduering på den orale doseringssprøjte, efter mængden er beregnet ud fra vægt og ordineret dosis.
Eksempel: Et barn som vejer 11 kg og får ordineret Diflucan 3 mg/kg/dag, skal have 33 mg/dag som svarer til 3,3 ml 10 mg/ml oral suspension. Denne dosis skal rundes op til 3,4 ml, som er den nærmeste graduering på den orale doseringssprøjte for at opnå den fulde dosis. 

 

Maksimal dosis på 400 mg dagligt bør ikke overskrides i den pædiatriske population (se tabel*). Diflucan 10 mg/ml pulver til oral suspension anbefales ikke til doser ˃ 15,0 ml (se tabel med doser markeret med grå). Når dosis overstiger 15,0 ml anbefales det at anvende Diflucan 40 mg/ml pulver til oral suspension. 

 

Tabel med eksempler på doser: 

 

Dosis (svarende til dosis i ml/dag) 

Vægt kg 

3 mg/kg/dag 

6 mg/kg/dag 

12 mg/kg/dag 

3 kg 

1,0 ml 

1,8 ml 

3,6 ml 

5 kg 

1,6 ml 

3,0 ml 

6,0 ml 

7,5 kg 

2,2 ml 

4,6 ml 

9,0 ml 

10 kg 

3,0 ml 

6,0 ml 

12,0 ml 

12,5 kg 

3,8 ml 

7,6 ml 

15,0 ml 

15 kg 

4,6 ml 

9,0 ml 

18,0 ml 

20 kg 

6,0 ml 

12,0 ml 

24,0 ml 

25 kg 

7,6 ml 

15,0 ml 

30,0 ml 

30 kg 

9,0 ml 

18,0 ml 

36,0 ml 

35 kg 

10,6 ml 

21,0 ml 

40,0 ml* 

40 kg 

12,0 ml 

24,0 ml 

40,0 ml* 

45 kg 

13,6 ml 

27,0 ml 

40,0 ml* 

 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret marts 2017 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...