Lymecyclin "Orifarm"

hårde kapsler 300 mg

Orifarm

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

LYMECYCLIN ORIFARM  

300 mg hårde kapsler
Lymecyclin
Styrkeangivelsen 300 mg svarer til indholdet af tetracyclin  

 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide. Lægen har ordineret Lymecyclin Orifarm til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har. Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4. Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk  

 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Lymecyclin Orifarm.
  3. Sådan skal du tage Lymecyclin Orifarm.
  4. Bivirkninger.
  5. Opbevaring.
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger.

1. Virkning og anvendelse

  • Lymecyclin Orifarm er et lægemiddel af gruppen der kaldes tetracyclin- antibiotika.
  • Lymecyclin Orifarm virker ved, at det forhindrer bakterievækst ved infektioner som akne. Lymecyclin Orifarm angriber bakterierne som er en af de primære årsager til akne. Navnet på disse bakterier er propionibakterium acnes. Hvis du ikke er sikker på, hvorfor du har fået ordineret denne medicin, skal du tale med din læge.
  • Du kan tage Lymecyclin Orifarm til behandling af moderat til svær akne.


Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Lymecyclin Orifarm

Tag ikke Lymecyclin Orifarm

  • hvis du er allergisk over for Lymecyclin eller andre tetracyclin- antibiotika eller et af de øvrige indholdsstoffer i Lymecyclin Orifarm (angivet i punkt 6).
  • hvis du har alvorlig nedsat nyrefunktion.
  • hvis du er et barn under 12 år.
  • hvis du er gravid, planlægger at blive gravid eller ammer.
  • hvis du tager systemiske retnoider inklusiv orale retnoider (disse omfatter nogle andre typer af medicin der bruges til at behandle akne).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Lymecyclin Orifarm 

  • Hvis du har nedsat leverfunktion.
  • Hvis du lider af systemisk lupus erythematosus (en allergisk lidelse som medfører ledsmerter,hududslæt eller feber), da symptomerne kan blive forværret.
  • Hvis du lider af myastenia gravis (en sygdom som svækker musklerne).
  • Hvis du har nedsat nyrefunktion.
  • Hvis du har haft forhøjet tryk i hjernen. Behandlingen bør ophøre, hvis der ses tegn til forhøjet tryk i hjernen.
  • Hvis du er eller har været i langvarig behandling med antibiotika.
  • Hvis du er i behandling med andre tetracycliner.
  • Brugen af Lymecyclin Orifarm optages i nogen grad af knogler og tænder under udvikling. Dette kan forårsage misfarvning af tænderne og defekt i tandemaljen.
  • Tetracycliner kan forårsage kraftig lysfølsomhed i huden. Der er i sjældne tilfælde set store solskoldninger. Du bør undgå direkte sollys eller kunstigt sollys fra soliarier. Ved tegn på rødme eller ubehag i huden bør behandlingen i samråd med lægen afsluttes.
  • Lymecyclin må kun ordineres til akne i moderat grad, og hvis behandling til brug på huden ikke er effektiv.
  • Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Lymecyclin Orifarm. Det kan påvirke prøveresultaterne.

Brug af anden medicin sammen med Lymecyclin Orifarm

  • Tal med din læge, hvis du tager medicin mod:
    • Halsbrand (Antacida).
    • Forhøjet blodtryk (Quinapril).
    • HIV (Didanosin).
    • Akne (systemiske retinoider inklusiv orale retinoider).
    • Graviditet (P-piller, evt. virker de ikke efter hensigten).
    • Vitaminmangel (calcium, aluminium, magnesium, zink eller jern).
    • Blodpropper (antikoagulanter).
    • For højt blodtryk (diuretika).

Præparater der skal tages 2-3 timer før eller efter indtagelse med Lymecyclin Orifarm: Zink, calcium og jern.

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. 

Brug af Lymecyclin Orifarm sammen med mad og drikke

  • Du skal tage Lymecyclin Orifarm i forbindelse med et måltid.
  • Du bør ikke tage Lymecyclin Orifarm med mejeriprodukter.
  • Lymecyclin Orifarm bør altid tages med et glas vand.

Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Graviditet:  

  • Du må ikke tage Lymecyclin Orifarm, hvis du er gravid.

Amning:  

  • Du må ikke tage Lymecyclin Orifarm, hvis du ammer. Tal med lægen.

Fertillitet:  

  • Der forelægger ingen undersøgelser der påviser nedsat fertilitet hos kvinder/mænd.
    Brug af medicin som Lymecyclin Orifarm kan påvirke normal vækst af tænder, der er under udvikling og føre til varig misfarvning.


Brug af medicin som Lymecyclin Orifarm kan påvirke normal vækst af tænder, der er under udvikling og føre til varig misfarvning. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Det er uvist, om Lymecyclin Orifarm påvirker arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. Du skal derfor være opmærksom på, hvordan medicinen påvirker dig. 

3. Sådan skal du tage Lymecyclin Orifarm

Tag altid Lymecyclin Orifarm nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
 

Kapslerne bør indtages sammen med rigelig mængde vand (1½ dl). 

Den sædvanlige dosis er

Voksne og børn over 12 år: 

Moderat til alvorlig akne: 

En kapsel en gang dagligt i oprejst stilling (siddende eller stående) sammen med mindst 1/2 glas vand. Den bør tages med et let måltid uden mejeriprodukter.
 

Behandlingen bør fortsætte i mindst 8-12 uger, dog er det vigtigt at begrænse indtagelsen af antibiotika til den kortest mulige periode og afslutte behandlingen i samråd med lægen når bedring er opnået. Din læge bør ikke ordinere Lymecyclin Orifarm i mere end 6 måneder.
 

Brug til børn og unge under 12 år: 

Lymecyclin Orifarm anbefales ikke til børn under 12 år.
 

Ældre: 

Det er ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger.
 

Nedsat nyre- og leverfunktion: 

Det kan være nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger. 

Hvis du har taget for mange Lymecyclin Orifarm

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Lymecyclin Orifarm, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. 

Hvis du har glemt at tage Lymecyclin Orifarm

  • Tag aldrig dobbeltdosis, hvis du har glemt at tage en dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.

Hvis du holder op med at tage Lymecyclin Orifarm

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Alvorlige bivirkninger

Hyppigheden er ikke kendt: 

  • Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt læge eller skadestue.
  • Blodig diaré pga. betændelse i tarmen. Kontakt lægen.
  • Gulsot, ofte med hudkløe. Kontakt læge eller skadestue.
  • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed anafylaktisk reaktion. Kan være livsfarligt. Ring 112.
  • Forhøjet tryk i hjernen (hovedpine, kvalme, opkastninger, smerter bag øjnene, synsforstyrrelser). Udbuling af de bløde partier i kraniet hos spædbørn (Spændte fontaneller). Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber (Steven Johnson Syndrom). Kontakt læge eller skadestue.

Ikke alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): 

  • Kvalme.
  • Mavesmerter.
  • Diarre.
  • Hovedpine.


Hyppigheden er ikke kendt: 

  • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kan blive alvorligt. Hvis du får feber, skal du kontakte læge eller skadestue.
  • Synsforstyrrelser. Kontakt læge eller skadestue.
  • Smerter i den øvre del af maven.
  • Betændelse i tungen.
  • Opkastning.
  • Feber.
  • Overfølsomhed.
  • Nældefeber.
  • Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.
  • Svimmelhed
  • Feber, udslæt i ansigt og på arme og ben.
  • Øget følsomhed af huden for lys.
  • Kløe


Følgende bivirkninger kan forekomme under behandling med den medicinklasse som Lymecyclin Orifarm tilhører (tetracycliner): 

  • Inflammation eller sårdannelse i spiserøret, der giver smerter eller besvær med at synke eller smertefuld halsbrand.
  • Voldsomme mavesmerter og feber pga. betændelse i bugspytkirtlen. Kontakt læge eller skadestue.
  • Misfarvning af tænder.
  • Leverbetændelse, gulsot eller leversvigt. Kontakt læge eller skadestue.
  • Betændelse i mund og tunge.
  • Betændelsestilstand i vaginalvæggen (vagnitis).
  • Svamp.
  • Diarre. Pga. en bakterie som kan opstå efter brug af antibiotika.
  • Tarmbetændelse forårsaget af stafylokokker.


Lymecyclin Orifarm kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. blodprøver af leverfunktion (transaminaser, alkalisk fosfatase og bilirubin), som igen bliver normale, når behandlingen ophører.

Hvis præparatet gives til børn under 8 år, kan misfarvning af tænder og ødelæggelser på emalje forekomme. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk.

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

  • Opbevar Lymecyclin Orifarm utilgængeligt for børn.
  • Tag ikke Lymecyclin Orifarm efter den udløbsdato, der står på pakningen. Hvis pakningen er mærket med EXP betyder det at udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
  • Opbevar ikke Lymecyclin Orifarm ved temperaturer over 25 °C.
  • Opbevar Lymecyclin Orifarm i original beholder, da det er følsomt for lys.


Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Lymecyclin Orifarm, 300 mg, hårde kapsler indeholder:

Aktivt stof: 

Lymecyclin. 1 kapsel indeholder 408 mg lymecyclin svarende til 300 mg tetracyclin.
 

Øvrige indholdsstoffer: 

Silica, kolloid, magnesiumstearat.
 

Kapselskal: 

tintandioxid (E171), gelatine.
 

Kapselhætte: 

Indigo Carmin (E132), sort jernoxid (E172), tintandioxid (E171), gul jernoxid (E172), gelatine. 

Udseende og pakningsstørrelser:

Hård gelatinekapsel størrelse 0 med blå hætte og hvid kapselskal.
 

Lymecyclin Orifarm fås i: 

Lymecyclin Orifarm 300 mg i pakninger med 21 kapsler
Lymecyclin Orifarm 300 mg i pakninger med 100 kapsler

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S 

Mail: info@orifarm.com 

Fremstiller:

Orifarm Supply s.r.o., Palouky 1366, 253 01 Hostivice, CZ 


For yderligere oplysninger om denne medicin og ved reklamationer kan du henvende dig til Orifarm A/S. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret 10/2016  

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...