Genvoya

filmovertrukne tabletter 200+10+150+150 mg

Gilead

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Genvoya 150 mg/150 mg/200 mg/10 mg filmovertrukne tabletter

Elvitegravir/cobicistat/emtricitabin/tenofoviralafenamid 

 

▼Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. De kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, De får. Se sidst i punkt 4, hvordan De indberetter bivirkninger. 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen. 

  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide. 

  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har. 

  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse 

  2. Det skal De vide, før De begynder at tage Genvoya 

  3. Sådan skal De tage Genvoya 

  4. Bivirkninger 

  5. Opbevaring 

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger 

1. Virkning og anvendelse

Genvoya indeholder fire aktive stoffer: 

  • elvitegravir, et antiretroviralt lægemiddel, der kaldes en integrasehæmmer
  • cobicistat, en booster (farmakokinetisk forstærkende stof) af elvitegravirs virkning
  • emtricitabin, et antiretroviralt lægemiddel, der kaldes en nukleosid-revers transkriptase- hæmmer (NRTI)
  • tenofoviralafenamid, et antiretroviralt lægemiddel, der kaldes en nukleotid-revers transkriptase-hæmmer (NtRTI)

Genvoya er en enkelt tablet til behandling af infektion med humant immundefekt virus 1 (hiv 1)hos voksne og unge i alderen 12 år og ældre, som vejer mindst 35 kg. 

Genvoya nedsætter mængden af hiv i Deres krop. Dette vil forbedre Deres immunsystem og nedsætte risikoen for at udvikle sygdomme forbundet med hiv-infektionen. 

2. Det skal De vide, før De begynder at tage Genvoya

Tag ikke Genvoya:

  • Hvis De er allergisk over for elvitegravir, cobicistat, emtricitabin, tenofoviralafenamid

eller et af de øvrige indholdsstoffer i Genvoya (angivet i punkt 6 i denne indlægsseddel). 

  • Hvis De tager et af disse lægemidler:
    • alfuzosin (anvendes til at behandle en forstørret blærehalskirtel)
    • amiodaron, quinidin (anvendes til at korrigere uregelmæssige hjerteslag)
    • carbamazepin, phenobarbital, phenytoin (anvendes til at forebygge krampeanfald)
    • rifampicin (anvendes til at forebygge og behandle tuberkulose og andre infektioner)
    • dihydroergotamin, ergometrin, ergotamin (anvendes til at behandle migræne- hovedpine)
    • cisaprid (anvendes til at lindre visse maveproblemer)
    • perikon (Hypericum perforatum, et naturlægemiddel, der anvendes mod depression og angst) eller lægemiddel, der indeholder det
    • lovastatin, simvastatin (anvendes til at sænke kolesterol i blodet)
    • pimozid (anvendes til at behandle unormale tanker og følelser)
    • sildenafil (når det anvendes til at behandle pulmonal arteriel hypertension - en lungesygdom, der gør det vanskeligt at trække vejret)
    • oralt administreret midazolam, triazolam (anvendes til at hjælpe dig med at sove og/eller lindre angst)

→ Hvis noget af dette gælder for Dem, må De ikke tage Genvoya. Fortæl det omgående til Deres læge

Advarsler og forsigtighedsregler

De skal fortsætte med at være under lægens opsyn, mens De tager Genvoya. 

De kan stadig smitte andre med hiv, selvom De tager dette lægemiddel, selvom risikoen er nedsat ved effektiv antiretroviral terapi. Tal med lægen om, hvilke forholdsregler der er nødvendige for at undgå at smitte andre personer. Denne medicin helbreder ikke hiv-infektionen. Mens De tager Genvoya, kan De stadig udvikle infektioner eller andre sygdomme, der er forbundet med 

hiv-infektion. 

 

Kontakt lægen, før De tager Genvoya: 

  • Hvis De har leverproblemer, eller hvis De tidligere har haft en leversygdom, herunder hepatitis (gulsot). Patienter med leversygdom, inklusiv kronisk hepatitis B eller C, som behandles med antiretrovirale midler, har en forhøjet risiko for alvorlige og potentielt livstruende bivirkninger i leveren. Hvis De har en hepatitis B-infektion, vil Deres læge nøje overveje, hvilken behandling, der er den bedste for Dem.


Hvis De har en hepatitis B-infektion, kan leverproblemerne blive værre, efter De holder op med at tage Genvoya. Det er vigtigt ikke at holde op med at tage Genvoya uden at tale med lægen: se punkt 3, Hold ikke op med at tage Genvoya. 

  • Hvis De er lactose-intolerant (se Genvoya indeholder lactose senere i dette punkt).

Mens De tager Genvoya

Når De begynder med at tage Genvoya, skal De holde øje med: 

  • Tegn på betændelse eller infektion
  • Ledsmerter, stivhed eller knogleproblemer

Hvis De bemærker nogle af disse symptomer, skal De straks fortælle det til lægen. Se punkt 4,Bivirkninger, for yderligere oplysninger. 

Børn og unge

Denne medicin må ikke gives til børn i alderen 11 år eller derunder eller børn, som vejer under 35 kg. Anvendelsen af Genvoya til børn i alderen 11 år eller derunder er ikke undersøgt endnu. 

Brug af anden medicin sammen med Genvoya

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis De tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Genvoya kan påvirke eller påvirkes af anden medicin. Som et resultat heraf kan mængden af Genvoya eller anden medicin i Deres blod påvirkes. Dette kan forhindre, at Deres medicin virker korrekt, eller det kan gøre bivirkninger værre. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at lægen justerer Deres dosis eller kontrollerer Deres blod. 

 

Lægemidler, der aldrig må tages sammen med Genvoya: 

  • alfuzosin (anvendes til at behandle en forstørret blærehalskirtel)
  • amiodaron, quinidin (anvendes til at korrigere uregelmæssige hjerteslag)
  • carbamazepin, phenobarbital, phenytoin (anvendes til at forebygge krampeanfald)
  • rifampicin (anvendes til at forebygge og behandle tuberkulose og andre infektioner)
  • dihydroergotamin, ergometrin, ergotamin (anvendes til at behandle migræne- hovedpine)
  • cisaprid (anvendes til at lindre visse maveproblemer)
  • perikon (Hypericum perforatum, et naturlægemiddel, der anvendes til depression og angst) eller lægemiddel, der indeholder det
  • lovastatin, simvastatin (anvendes til at sænke kolesterol i blodet)
  • pimozid (anvendes til at behandle unormale tanker og følelser)
  • sildenafil (når det anvendes til at behandle pulmonal arteriel hypertension - en lungesygdom, der gør det vanskeligt at trække vejret)
  • oralt administreret midazolam, triazolam (anvendes til at hjælpe dig med at sove og/eller lindre angst)

→ Hvis De tager nogen af disse lægemidler, må De ikke tage Genvoya. Fortæl det straks til lægen.  

Lægemidler, der anvendes til behandling af infektion med hepatitis B:

De må ikke tage Genvoya sammen med lægemidler, der indeholder: 

  • tenofovirdisoproxil
  • lamivudin
  • adefovirdipivoxil

Fortæl altid lægen, hvis De tager nogen af disse lægemidler. 

Andre former for lægemidler:

Kontakt lægen, hvis De tager: 

  • antimykotika, anvendes til at behandle svampeinfektioner, såsom:
    • ketoconazol, itraconazol, voriconazol, posaconazol og fluconazol
  • antibiotika, der anvendes til at behandle bakterieinfektioner, herunder tuberkulose, og indeholder:
    • rifabutin, clarithromycin og telithromycin
  • antivirale lægemidler, anvendes til at behandle hepatitis C:
    • telaprevir og boceprevir
  • antidepressiva, anvendes til at behandle depression:
    • lægemidler, der indeholder trazodon eller escitalopram
  • sedativa og hypnotika, anvendes til at behandle angst:
    • buspiron, clorazepat, diazepam, estazolam, flurazepam, zolpidem og lorazepam
  • immunundertrykkende midler, anvendes til at kontrollere kroppens immunrespons efter en transplantation, såsom:
    • ciclosporin, sirolimus og tacrolimus
  • kortikosteroider, herunder
    • betamethason, budesonid, fluticason, mometason, prednison og triamcinolon.
      Disse lægemidler anvendes til behandling af allergier, astma, inflammatoriske (betændelseslignende) tarmsygdomme, inflammatoriske tilstande i øjne, led og muskler samt andre inflammatoriske tilstande. De må kun bruge disse lægemidler, hvis andre lægemidler ikke kan anvendes, og kun efter en lægelig vurdering og under tæt lægelig overvågning for kortikosteroid-bivirkninger.
  • lægemidler, der anvendes til at behandle sukkersyge:
    • metformin
  • p-piller, anvendes til at forebygge graviditet
  • lægemidler mod erektionsproblemer, der anvendes til at behandle impotens, såsom:
    • sildenafil, tadalafil og vardenafil
  • hjertemedicin, såsom:
    • digoxin, disopyramid, flecainid, lidocain, mexiletin, propafenon, metoprolol, timolol, amlodipin, diltiazem, felodipin, nicardipin, nifedipin og verapamil
  • lægemidler, der anvendes til at behandle pulmonal arteriel hypertension:
    • bosentan og tadalafil
  • antikoagulantia, anvendes til at fortynde blodet, såsom:
    • warfarin og dabigatran
  • bronkodilatorer, anvendes til at behandle astma og andre lungerelaterede problemer:
    • salmeterol
  • kolesterolsænkende lægemidler, såsom:
    • atorvastatin og pitavastatin
  • lægemidler, der anvendes til behandling af podagra:
    • colchicin

Fortæl lægen, hvis De tager disse eller andre lægemidler. Afbryd ikke behandlingen uden først at kontakte Deres læge. 

  • syreneutraliserende midler, anvendes til at behandle halsbrand (se også punkt 3, Sådan skal De tage Genvoya).

Hvis De tager et syreneutraliserende middel eller et multivitamin-tilskud, skal De tage det mindst 4 timer før eller mindst 4 timer efter Genvoya.  

Graviditet og amning

  • Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal De spørge Deres læge til råds, før De tager dette lægemiddel.
  • Anvend effektiv prævention, mens De tager Genvoya.

Spørg Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De tager nogen form for medicin under graviditet.  

 

hvis De har taget Genvoya under Deres graviditet, kan lægen anmode om regelmæssige blodprøver og andre diagnostiske undersøgelser for at overvåge barnets udvikling. For de børn, hvis mødre har taget NRTI'er i løbet af graviditeten, opvejede fordelen ved beskyttelse mod hiv risikoen ved bivirkningerne. 

 

De må ikke amme, mens De er i behandling med Genvoya, fordi nogle af de aktive stoffer i denne medicin udskilles i mælken hos mennesker. Det anbefales, at De ikke ammer for at undgå at overføre virus til barnet via mælken.  

Trafik- og arbejdssikkerhed

Genvoya kan forårsage svimmelhed. Kør ikke motorkøretøj og lad være med at cykle og lad være med at arbejde med værktøj eller maskiner, hvis De bliver svimmel, når De tager Genvoya.  

Genvoya indeholder lactose

Fortæl Deres læge, hvis De lider af lactoseintolerans eller er intolerant over for andre sukkerformer. Genvoya indeholder lactosemonohydrat. Hvis De er lactoseintolerant, eller hvis De har fået at vide, at De er intolerant over for nogle andre sukkerformer, skal De tale med Deres læge, før De tager denne medicin. 

→ Hvis noget af dette gælder for Dem, skal De kontakte lægen, før De tager Genvoya

3. Sådan skal De tage Genvoya

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Den anbefalede dosis er:

Voksne: en tablet om dagen sammen med mad 

Unge i alderen 12 år og ældre, som vejer mindst 35 kg: en tablet om dagen sammen med mad  

 

Tabletten må ikke tygges, knuses eller deles. 

 

Tag altid den dosis, Deres læge har anbefalet for at sikre, at medicinen er fuldt ud effektiv, og for at reducere udviklingen af resistens mod behandlingen. De må ikke ændre Deres dosis, medmindre De har fået besked på det af Deres læge. 

 

Tag ikke syreneutraliserende midler eller multivitaminer på samme tidspunkt som Genvoya. Hvis De tager et syreneutraliserende middel, såsom aluminium-/magnesiumhydroxid, eller et multivitamin-tilskud, skal De tage det mindst 4 timer før eller mindst 4 timer efter Genvoya. 

Hvis De har taget for mange Genvoya

Hvis De ved et uheld tager mere end den anbefalede dosis Genvoya, kan De have større risiko for at få bivirkninger med denne medicin (se  

punkt 4, Bivirkninger). 

 

Kontakt straks lægen eller den nærmeste skadestue for at få råd. Tag tabletbeholderen med, så De let kan vise, hvad De har taget. 

Hvis De har glemt at tage Genvoya

Det er vigtigt, at De husker at tage hver dosis af Genvoya. Hvis De har glemt at tage en dosis: 

  • Hvis De kommer i tanker om det inden for 18 timer efter det tidspunkt, De normalt tager Genvoya på, skal De tage tabletten så hurtigt som muligt. Tag altid tabletten sammen med mad. Derefter tages den næste dosis som sædvanligt.
  • Hvis De kommer i tanker om det 18 timer eller længere efter det tidspunkt, De normalt tager Genvoya på, skal De ikke tage den glemte dosis. Vent og tag den næste dosis sammen med mad, til sædvanlig tid.

Hvis De kaster op mindre end 1 time efter, De har taget Genvoya, skal De tage en ny tablet sammen med mad. 

Hold ikke op med at tage Genvoya

Hold ikke op med at tage Genvoya uden at tale med Deres læge. Hvis De holder op med at tage Genvoya, kan det i alvorlig grad påvirke Deres reaktion på fremtidig behandling. Hvis Genvoya stoppes uanset årsagen, skal De tale med Deres læge, før De igen begynder at tage Genvoya tabletter. 

 

Når De snart ikke har mere af Genvoya, skal De bede om mere fra lægen eller på apoteket. Dette er meget vigtigt, da virusmængden igen kan begynde at stige, hvis medicinen stoppes, selv i kort tid. 

Sygdommen kan så blive sværere at behandle. 

 

Hvis De har både hiv-infektion og hepatitis B, er det særlig vigtigt ikke at ophøre med behandlingen med Genvoya uden først at konsultere Deres læge. Det kan være nødvendigt at få taget blodprøver i flere måneder efter ophør med behandlingen. Hos nogle patienter med fremskreden leversygdom eller cirrose bør behandlingen ikke ophøre, fordi det kan medføre en forværring af Deres hepatitis, hvilket kan være livstruende. 

 

→ Bemærker De nogle nye eller usædvanlige symptomer efter behandlingens ophør, skal De omgående oplyse Deres læge herom, især hvis det drejer sig om symptomer, som De normalt ville forbinde med hepatitis B-infektion. 

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glukose i blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for lipidernes vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer. 

  

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Når hiv-infektion behandles, er det ikke altid muligt at afgøre, om nogle af de uønskede virkninger er forårsaget af Genvoya eller af anden medicin, som De tager samtidigt, eller af selve hiv-sygdommen. 

Alvorlige bivirkninger: Fortæl det straks til lægen

  • Ethvert tegn på betændelse eller infektion. Hos nogle patienter med fremskreden 

    hiv-infektion (aids) og tidligere opportunistiske infektioner (infektioner, der forekommer hos personer med et svagt immunsystem) kan der forekomme tegn og symptomer på betændelse fra tidligere infektioner kort tid efter behandlingen mod hiv startes. Det menes, at disse symptomer skyldes en forbedring af kroppens immunreaktion, hvilket gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner, der kan have været til stede uden nogen tydelige symptomer.

  • Autoimmunsygdomme, når immunsystemet angriber sundt kropsvæv, kan også opstå, efter De begynder at tage lægemidler for hiv-infektion. Autoimmunsygdomme kan opstå mange måneder efter behandlingsstart. Vær opmærksom på symptomer på infektion eller andre symptomer, såsom: 

    • muskelsvaghed 

    • svaghed, der begynder i hænder og fødder og bevæger sig op mod selve kroppen 

    • hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet. 

→ Hvis De bemærker de ovenstående bivirkninger, skal De straks fortælle det til lægen. 

  

Meget almindelige bivirkninger 

(kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer) 

  • kvalme 

Almindelige bivirkninger 

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer) 

  • unormale drømme 

  • hovedpine 

  • svimmelhed 

  • diarré 

  • opkastning 

  • mavesmerter 

  • afgang af tarmluft (flatulens

  • udslæt 

  • træthed 

Ikke almindelige bivirkninger 

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer) 

  • lavt antal røde blodlegemer (anæmi

  • depression 

  • problemer med fordøjelsen, som resulterer i ubehag efter måltider (dyspepsi

  • hævelse af ansigt, læber, tunge eller svælg (angioødem

  • kløe (pruritus

 Hvis nogle af bivirkningerne bliver alvorlige, skal De fortælle det til lægen.  

Andre bivirkninger, der kan observeres under hiv-behandling

Hyppigheden af de følgende bivirkninger er ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). 

  • Knogleproblemer. Nogle patienter, der tager antiretroviral kombinationsmedicin, såsom Genvoya, kan udvikle en knoglesygdom, der kaldes osteonekrose (knoglevævsdød, forårsaget af manglende blodforsyning til knoglerne). Indtagelse af denne type medicin i lang tid, indtagelse af binyrebarkhormoner, indtagelse af alkohol, et meget svagt immunsystem og overvægt kan være nogle af de mange risikofaktorer for at udvikle denne sygdom. Tegn på osteonekrose er: 

    • stivhed i led 

    • smerter (især i hofter, knæ og skuldre) 

    • bevægelsesbesvær 

→ Hvis De bemærker nogle af disse symptomer, skal De fortælle det til lægen. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder:  

  

Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk 

  

Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 

 

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og tabletbeholderen efter (EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt. Hold tabletbeholderen tæt tillukket. 

 

Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Genvoya indeholder:

Aktive stoffer: elvitegravir, cobicistat, emtricitabin og tenofoviralafenamid. Hver Genvoya filmovertrukken tablet indeholder 150 mg elvitegravir, 150 mg cobicistat, 200 mg emtricitabin og tenofoviralafenamidfumarat svarende til 10 mg tenofoviralafenamid. 

  

Øvrige indholdsstoffer: 

Tabletkerne: 

Lactose (som monohydrat), mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium, hydroxypropylcellulose, siliciumdioxid, natriumlaurilsulfat, magnesiumstearat. 

Filmovertræk

Polyvinylalkohol (E1203), titandioxid (E171), polyethylenglycol (E1521), talcum (E553b), indigocarmin aluminiumpigment (E132), jernoxid, gul (E172). 

Udseende og pakningsstørrelser

Genvoya filmovertrukne tabletter er grønne, kapselformede tabletter, på den ene side præget med ”GSI” og tallet ”510”, på den anden side af tabletten. Genvoya leveres i tabletbeholdere, der indeholder 30 tabletter (med et silicagel-tørremiddel, der skal opbevares i beholderen for at hjælpe med at beskytte tabletterne). Silicagel-tørremidlet er i et separat brev eller en separat beholder og må ikke sluges. 

  

Fås i pakninger, der indeholder 1 tabletbeholder med 30 filmovertrukne tabletter og pakninger, der indeholder 90 (3 tabletbeholdere med 30) filmovertrukne tabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Gilead Sciences International Ltd.  

Cambridge  

CB21 6GT  

Storbritannien  

Fremstiller

Gilead Sciences Ireland UC  

IDA Business & Technology Park  

Carrigtohill  

County Cork  

Irland  

 

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal De henvende Dem til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen: 

 

België/Belgique/Belgien 

Gilead Sciences Belgium SPRL-BVBA  

Tél/Tel: + 32 (0) 24 01 35 50 

 

България 

Gilead Sciences International Ltd.  

Тел.: + 44 (0) 20 7136 8820 

 

Česká republika 

Gilead Sciences s.r.o. 

Tel: + 420 910 871 986 

 

Danmark 

Gilead Sciences Sweden AB  

Tlf: + 46 (0) 8 5057 1849 

 

Deutschland 

Gilead Sciences GmbH  

Tel: + 49 (0) 89 899890-0 

 

Eesti 

Gilead Sciences Sweden AB  

Tel: + 46 (0) 8 5057 1849 

 

Ελλάδα 

Gilead Sciences Ελλάς Μ.ΕΠΕ.  

Τηλ: + 30 210 8930 100 

 

España 

Gilead Sciences, S.L.  

Tel: + 34 91 378 98 30 

 

France 

Gilead Sciences  

Tél: + 33 (0) 1 46 09 41 00 

 

Hrvatska 

Gilead Sciences International Ltd.  

Tel: + 44 (0) 20 7136 8820 

 

Ireland 

Gilead Sciences Ltd.  

Tel: + 353 214 825 999 

 

Ísland 

Gilead Sciences Sweden AB  

Sími: + 46 (0) 8 5057 1849 

 

Italia 

Gilead Sciences S.r.l.  

Tel: + 39 02 439201 

 

Κύπρος 

Gilead Sciences Ελλάς Μ.ΕΠΕ.  

Τηλ: + 30 210 8930 100 

 

Latvija 

Gilead Sciences Sweden AB  

Tel: + 46 (0) 8 5057 1849 

 

Lietuva 

Gilead Sciences Sweden AB  

Tel: + 46 (0) 8 5057 1849 

 

Luxembourg/Luxemburg 

Gilead Sciences Belgium SPRL-BVBA  

Tél/Tel: + 32 (0) 24 01 35 50 

 

Magyarország 

Gilead Sciences International Ltd.  

Tel.: + 44 (0) 20 7136 8820 

 

Malta 

Gilead Sciences International Ltd.  

Tel: + 44 (0) 20 7136 8820 

 

Nederland 

Gilead Sciences Netherlands B.V.  

Tel: + 31 (0) 20 718 36 98 

 

Norge 

Gilead Sciences Sweden AB  

Tlf: + 46 (0) 8 5057 1849 

 

Österreich 

Gilead Sciences GesmbH  

Tel: + 43 1 260 830 

 

Polska 

Gilead Sciences Poland Sp. z o.o.  

Tel.: +48 22 262 8702 

 

Portugal 

Gilead Sciences, Lda.  

Tel: + 351 21 7928790 

 

România 

Gilead Sciences International Ltd.  

Tel: + 44 (0) 20 7136 8820 

 

Slovenija 

Gilead Sciences International Ltd.  

Tel: + 44 (0) 20 7136 8820 

 

Slovenská republika 

Gilead Sciences Slovakia s.r.o.  

Tel: + 421 232 121 210 

 

Suomi/Finland 

Gilead Sciences Sweden AB  

Puh/Tel: + 46 (0) 8 5057 1849 

 

Sverige 

Gilead Sciences Sweden AB  

Tel: + 46 (0) 8 5057 1849 

 

United Kingdom 

Gilead Sciences Ltd.  

Tel: + 44 (0) 8000 113 700 

 

De kan finde yderligere oplysninger om Genvoya på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret 03/2017. 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...