Lumigan®

øjendråber, endosis 0,3 mg/ml

Allergan

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

LUMIGAN 0,3 mg/ml, øjendråber, opløsning, i enkeltdosisbeholder  

Bimatoprost 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.
  • Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk. 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal De vide, før De begynder at bruge LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis
  3. Sådan skal De bruge LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis er et lægemiddel til behandling af glaukom (grøn stær). Det tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes prostamider. 

 

LUMIGAN øjendråber 0,3 mg/ml enkeltdosis anvendes til at sænke forhøjet tryk i øjet. LUMIGAN kan anvendes alene eller sammen med øjendråber, som kaldes beta-blokkere, der også nedsætter trykket i øjet. 

 

Øjet indeholder en klar, vandig væske, som giver næring til øjet. Væsken løber konstant ud af øjet, og der dannes ny væske som erstatning. Såfremt væsken ikke kan løbe hurtigt nok væk, stiger trykket i øjet. LUMIGAN virker ved at øge den mængde væske, der løber væk. Hermed nedsættes trykket i øjet. Såfremt det forhøjede tryk ikke nedsættes, kan det medføre en sygdom, der hedder grøn stær (glaukom), og måske skade Deres syn. 

 

Dette lægemiddel indeholder ikke konserveringsmiddel. 

2. Det skal De vide, før De begynder at bruge LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis

Brug ikke LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis

  • hvis De er allergisk over for bimatoprost eller et af de øvrige indholdsstoffer i LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apoteket, før De bruger LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis: 

 

Fortæl det til lægen eller på apoteket  

  • Hvis De har åndedrætsproblemer.
  • Hvis De har lever- eller nyreproblemer.
  • Hvis De tidligere har fået en grå stær-operation
  • Hvis De har eller har haft lavt blodtryk eller langsomt hjerteslag
  • Hvis De har haft en virusinfektion eller betændelse i øjet

LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis kan måske forårsage, at Deres øjenvipper bliver mørkere og vokser, samt få huden omkring øjenlåget til at blive mørkere. Farven på iris kan også blive mørkere med tiden. Disse forandringer kan måske blive permanente. Forandringen bemærkes mere, såfremt kun det ene øje behandles. 

Børn og teenagere

LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis er ikke afprøvet på børn under 18 år og bør derfor ikke anvendes af patienter under 18 år. 

Brug af anden medicin sammen med LUMIGAN +0,3 mg/ml enkeltdosis:

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. 

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal De spørge Deres læge eller apoteket til råds, før De bruger dette lægemiddel.
 

LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis udskilles måske i mælken, og bør derfor ikke anvendes af ammende kvinder. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Deres syn kan blive sløret i en kort periode lige efter inddrypning af LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis. Derfor bør De ikke køre bil eller betjene maskiner, før synet er klart igen. 

3. Sådan skal De bruge LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis

Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. 

 

Den sædvanlige dosis er 1 dråbe en gang dagligt om aftenen i det øje/de øjne, som skal behandles. LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis må kun anvendes som øjendråber. 

 

Hvis De bruger anden øjenmedicin, skal der gå mindst fem minutter imellem, at De bruger LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis og den anden øjenmedicin. 

 

De må ikke bruge LUMIGAN mere end én gang dagligt, da det kan nedsætte virkningen af behandlingen. 

 

Der følger et kalenderkort med i pakken, som er nummereret 1-31 for hver dag i måneden. Anbring kalenderkortet oven på plasticbøtten, og skub den ned, så den klikker på plads. De 30 beholdere i pakken skal skilles fra hinanden og sættes ned i de nummererede pladser, begyndende med den plads, der er forsynet med dags dato. Hvis De har beholdere til overs, skal De begynde forfra med det sted, der er mærket “1”, og som bringer Dem videre til næste måned. Hver dag skal beholderen tages fra den nummererede plads, der passer til kalenderdagen, for at sikre, at ingen dagsdosis springes over. 

Lumigan® Allergan Pharmaceuticals Ireland, øjendråber, endosis 0,3 mg/ml 

Vask hænderne og kontroller, at enkeltdosisbeholderen er intakt. Øjendråberne skal anvendes umiddelbart efter åbning. Undgå forurening. Lad ikke den åbne ende af enkeltdosisbeholderen berøre øjet eller andet. 

Lumigan® Allergan Pharmaceuticals Ireland, øjendråber, endosis 0,3 mg/ml 

  1. Tag én enkeltdosisbeholder fra den nummererede plads, der passer til kalenderdagen, og hold enkeltdosisbeholderen lodret (med hætten pegende opad) og vrid hætten af.
  2. Træk forsigtigt det nederste øjenlåg ned, så der dannes en lomme. Vend enkeltdosisbeholderen på hovedet og tryk for at udløse 1 dråbe i det øje/de øjne, der skal behandles.
  3. Kassér enkeltdosisbeholderen efter brug, også selvom der er opløsning tilbage.

Eventuelt overskydende lægemiddel, som løber ned ad kinden, skal tørres væk.
 

Hvis De bruger kontaktlinser, skal disse tages ud før anvendelse af dette lægemiddel. Vent 15 minutter efter drypning, før De sætter kontaktlinserne i igen. 

Hvis De har brugt for meget LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis

Hvis De har brugt for meget af dette lægemiddel, er det usandsynligt, at det skulle forårsage nogen skade. Næste dosis tages på det sædvanlige tidspunkt. Hvis De er bekymret, så kontakt Deres læge eller apotek. 

Hvis De har glemt at bruge LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis

Hvis De har glemt at bruge dette lægemiddel, inddryppes en enkelt dråbe, så snart De husker det. Fortsæt derefter den normale rutine. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

Hvis De holder op med at bruge LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis

LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis bør bruges hver dag for at opnå fuld effekt. Hvis De holder op med at anvende LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis, kan trykket i Deres øje stige, tal derfor med deres læge inden denne behandling afbrydes. 


Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Meget almindelige bivirkninger 

Forekommer hos flere ud af 10 brugere 

Bivirkninger i øjet  

  • Let rødme (hos op til 24 %)

 

Almindelige bivirkninger 

Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 brugere 

Bivirkninger i øjet 

  • Små brud i øjets overflade, med eller uden betændelse
  • Irritation
  • Kløe
  • Smerter
  • Tørhed
  • En fornemmelse af at have noget i øjet
  • Længere øjenvipper
  • Mørkere hudfarve omkring øjet
  • Røde øjenlåg

 

Ikke almindelige bivirkninger 

Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 brugere 

Bivirkninger i øjet 

  • Øjentræthed
  • Lysfølsomhed
  • Mørkere irisfarve
  • Kløende og hævede øjenlåg
  • Tåreflåd
  • Hævelse af det gennemsigtige lag, som dækker øjets overflade
  • Sløret syn

 

Bivirkninger i kroppen 

  • Hovedpine
  • Hårvækst rundt om øjet

 

Bivirkninger, hvor hyppigheden er ukendt
Bivirkninger i kroppen
 

  • Astma
  • Forværring af astma
  • Forværring af lungesygdommen kaldet kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
  • Kortåndethed
  • Symptomer på allergisk reaktion (hævelse, røde øjne og hududslæt)

 

Ud over bivirkningerne for LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis er følgende bivirkninger set med den konserverede flerdosisformulering af LUMIGAN 0,3 mg/ml. Disse bivirkninger kan muligvis forekomme hos patienter, som bruger LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis: 

  • Svimmelhed
  • Brændende fornemmelse i øjet
  • Allergisk reaktion i øjet
  • Betændte øjenlåg
  • Svært ved at se skarpt
  • Klistrede øjenlåg
  • Dårligere syn
  • Mørkere øjenvipper
  • Blødning i nethinden
  • Betændelsesagtig tilstand/irritation i øjet
  • Cystoidt makulaødem (nethinden i øjet svulmer op, så man får dårligere syn)
  • Betændelse i regnbuehinden
  • Sitrende øjenlåg
  • Øjenlåget krymper og bevæger sig væk fra øjets overflade
  • Øjnene virker indsunkne
  • Forhøjet blodtryk
  • Kvalme
  • Rødme i huden omkring øjet
  • Mathed
  • Højere tal i blodprøver, som viser, hvordan leveren fungerer

Andre bivirkninger indberettet fra øjendråber, der indeholder fosfater 

I meget sjældne tilfælde har nogle patienter med alvorlige skader på den forreste klare del af øjet (hornhinden) i løbet af behandlingen udviklet uklare pletter på hornhinden, som skyldes dannelse af kalk. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket, Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder. 

 

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk 

E-mail:dkma@dkma.dk 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn. 

 

Dette lægemiddel er kun til engangsbrug og indeholder ikke konserveringsmidler. Ubrugt opløsning skal kasseres. 

 

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på enkeltdosisbeholderen og bakken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Dette lægemiddel kræver ikke særlige opbevaringsforhold, men når pakningen er åbnet, skal den anvendes inden 30 dage. 

 

Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis indeholder:

  • Aktivt stof: Bimatoprost. 1 ml opløsning indeholder 0,3 mg bimatoprost.
  • Øvrige indholdsstoffer: Natriumchlorid, dinatriumphosphatheptahydrat, citronsyremonohydrat og renset vand. Der kan tilsættes små mængder saltsyre eller natriumhydroxid for at holde syreniveauet (pH-niveauet) normalt.

Udseende og pakningsstørrelse

LUMIGAN 0,3 mg/ml enkeltdosis er en farveløs, klar opløsning i enkeltdosisbeholdere af plastik med 0,4 ml opløsning 

 

Hver pakning indeholder 5, 30 eller 90 enkeltdosisbeholdere. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Allergan Pharmaceuticals Ireland  

Castlebar Road 

Westport  

Co. Mayo  

Irland  

 

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal De henvende Dem til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:  

 

Danmark/Norge/Suomi/Finland/Sverige 

Allergan Norden AB  

Tlf/Puh/Tel: +46 (0)8 594 100 00  

 

De kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu/ 

 

Denne indlægsseddel findes på alle EU-/EØS-sprog på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret 05/2017 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...