Airomir®

inhalationsspray, suspension 0,1 mg/dosis

Teva

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren Airomir

Inhalationsspray, suspension 0,1 mg/dosis  

salbutamol 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk. 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Airomir
  3. Sådan skal du bruge Airomir
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Airomir indeholder det aktive stof salbutamol, som virker ved at udvide bronkierne, hvilket får musklerne i luftvejene til at slappe af. Airomir fjerner den pludselige forsnævring i bronkierne, som optræder i forbindelse med et astmaanfald, således at luften lettere kan passere, og det bliver nemmere at trække vejret. Virkningen af Airomir er kortvarig, og du vil normalt skulle kombinere Airomir med forebyggende astmabehandling, afhængig af hvor svær din astma er. 


Airomir inhalationsspray anvendes til forebyggelse eller behandling af astmaanfald, der bliver udløst af anstrengelse samt andre former for astmarelateret vejrtrækningsbesvær. 


Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Airomir

Brug ikke Airomir

  • hvis du er allergisk over for salbutamol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Airomir (angivet i punkt 6).
  • som behandling af for tidlige veer og ved truende abort (se afsnittet ”Graviditet og amning” nedenfor).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du bruger Airomir. Dette er især vigtigt, hvis: 

  • du har sukkersyge.
  • du har for højt stofskifte.
  • du har hjertesvigt.
  • du har en hjertesygdom, hvor hjertemusklen forstørres og blodgennemstrømningen i hjertet nedsættes.
  • du har forhøjet blodtryk.
  • du har svær astma.
  • du har en alvorlig hjertesygdom, såsom iskæmisk hjertesygdom (iltmangel i hjertemusklen på grund af åreforkalkning i hjertets blodårer), uregelmæssig hjerterytme, alvorligt hjertesvigt. Hvis du får brystsmerter, vejrtrækningsbesvær eller andre symptomer på forværring af din hjertesygdom, skal du omgående kontakte lægen.
  • du har veer, da brug af Airomir kan hæmme veer.

 

Ved langtidsbehandling vil lægen vurdere dine symptomer og behandlingen regelmæssigt. 


Hvis du ikke synes, at behandlingen giver den ønskede virkning, eller hvis en tidligere effektiv dosis ikke længere giver lindring i mindst 3 timer, skal du kontakte lægen. Du må ikke øge dosis eller hyppigheden af inhalationer uden at have talt med lægen først. 


Hvis du får tiltagende hvæsende vejrtrækning og åndenød, umiddelbart efter du har inhaleret Airomir, skal du omgående stoppe med at bruge Airomir og søge lægehjælp. 

Brug af anden medicin sammen med Airomir

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. 


Tal med din læge, hvis du er i behandling med følgende medicin: 

  • medicin mod forhøjet blodtryk eller uregelmæssig puls, såsom betablokkere (f.eks. propranolol), da virkningen af Airomir kan nedsættes.
  • medicin, der virker på samme måde som Airomir (betaadrenerge lægemidler), da virkningen af og bivirkningerne ved Airomir kan forstærkes.
  • medicin, som anvendes mod f.eks. lungesygdommen KOL (antikolinergika).
  • medicin mod depression (MAO-hæmmere). Airomir bør ikke anvendes sammen med MAO-hæmmere og i indtil 14 dage efter ophør af behandlingen med MAO-hæmmere, da samtidig brug af Airomir og MAO-hæmmere kan forårsage forhøjet blodtryk.
  • medicin mod depression (tricykliske antidepressiva), da samtidig brug af Airomir og tricykliske antidepressiva kan øge risikoen for uregelmæssig puls.
  • medicin mod hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser (hjerteglykosider), da samtidig brug af Airomir og hjerteglykosider kan øge risikoen for hjerterytmeforstyrrelser.
  • medicin mod f.eks. leddegigt og bindevævssygdomme (binyrebarkhormoner), da virkningen af Airomir kan øges.
  • vanddrivende medicin, da samtidig brug af Airomir og vanddrivende medicin kan nedsætte indholdet af kalium i blodet.
  • medicin som f.eks. anvendes mod astma (xanthiner), da virkningen af Airomir kan øges.
  • afføringsmidler, da samtidig brug af Airomir og afføringsmidler kan nedsætte kaliumniveauet i blodet.
  • et middel mod alkoholisme (antabus), da Airomir indeholder en lille mængde alkohol, hvilket kan påvirke virkningen af antabus (se også afsnittet ”Airomir indeholder alkohol” nedenfor).
  • medicin mod visse infektioner (metronidazol), da Airomir indeholder en lille mængde alkohol, hvilket kan påvirke virkningen af metronidazol (se også afsnittet ”Airomir indeholder alkohol” nedenfor).
  • bedøvelsesmidler, som anvendes ved operationer, da Airomir ikke må anvendes 6 timer før en operation.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel. 

 

Graviditet:  

Du må kun bruge Airomir under graviditet efter lægens anvisning. Airomir kan hæmme veerne under fødslen.
Airomir må ikke anvendes som behandling af for tidlige veer og ved truende abort. 

 

Amning:  

Hvis du ammer, må du kun bruge Airomir efter aftale med lægen.
Airomir går over i modermælken. Bivirkninger (irritabilitet og hurtig hjerterytme) hos det ammende barn kan ikke udelukkes. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Airomir påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Airomir indeholder alkohol

Denne medicin indeholder en mindre mængde alkohol, mindre end 100 mg pr. dosis. Hvis du er i behandling med antabus eller metronidazol (mod betændelse), må du ikke bruge Airomir uden først at tale med lægen eller apoteket (se også afsnittet ”Brug af anden medicin sammen med Airomir” ovenfor). 

3. Sådan skal du bruge Airomir

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Dosering

Voksne og børn over 12 år:  

Ved pludselig åndenød eller astmaanfald: 1-2 pust.
Forebyggende før anstrengelse: 2 pust 10-15 minutter før anstrengelsen.
Forebyggende behandling (langtidsbehandling): 1-2 pust 3-4 gange dagligt. 


Ved anvendelse efter behov bør den daglige dosis normalt ikke overstige 2 pust 4 gange dagligt. Der bør gå mindst 6 timer imellem hver dosis. 

 

Børn under 12 år:  

Ved pludselig åndenød eller astmaanfald: 1-2 pust.
Forebyggende før anstrengelse: 1 pust 10-15 minutter før anstrengelsen. Dosis kan om nødvendigt øges til 2 pust.
Forebyggende behandling (langtidsbehandling): 1-2 pust 3-4 gange dagligt. 

 

Ved anvendelse efter behov bør den daglige dosis normalt ikke overstige 1 pust 4 gange dagligt. Der bør gå mindst 6 timer imellem hver dosis. 

 

Hvis du/dit barn har svært ved at bruge sprayen, kan du/dit barn bruge en spacer (Aerochamber Plus Flow-Vu). Børn under ca. 5 år bør anvende en spacer med maske. Børn over 5 år og voksne kan anvende en spacer med mundstykke. Tal med din læge eller apotekspersonalet. 

 

Ældre (over 65 år):  

Det er ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger. 

 

Patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion 

Det er normalt ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger. 

Brugsvejledning

Bemærk! Første gang du bruger din spray, skal du trykke 2 pust ud i luften inden brug. Hvis sprayen ikke er blevet brugt i 14 dage eller mere, tryk igen 2 pust ud i luften inden brug. 

 

Sådan skal du bruge sprayen: 

 

Airomir® Teva Denmark A/S, inhalationsspray, suspension 0,1 mg/dosis 

1. Fjern støvhætten og ryst sprayen kraftigt. 

 

Airomir® Teva Denmark A/S, inhalationsspray, suspension 0,1 mg/dosis 

2. Hold sprayen som vist på billedet, ånd ud (ikke helt i bund) og sæt med det samme mundstykket ind i munden, mellem tænderne, og luk læberne fast omkring det. 

 

Airomir® Teva Denmark A/S, inhalationsspray, suspension 0,1 mg/dosis 

3. Tag en rolig, langsom og dyb indånding og tryk samtidigt sprayen i bund. Bliv ved med at ånde ind, efter du har affyret sprayen. 

 

Airomir® Teva Denmark A/S, inhalationsspray, suspension 0,1 mg/dosis 

4. Hold vejret i 10 sekunder, eller så længe det er behageligt, og ånd langsomt ud. 

 

Husk! Hold din Airomir inhalationsspray ren. 

Vask det blå hylster mindst en gang om ugen. Dette er meget vigtigt, da det lille hul, hvor medicinen kommer ud, kan blive tilstoppet af medicinrester, og din spray vil så ikke fungere korrekt. 

 

Rengøring af sprayen: 

  • Fjern medicinbeholderen fra det blå hylster. Medicinbeholderen må ikke komme i vand.
  • Fjern støvhætten fra mundstykket. Skyl støvhætten.
  • Skyl det blå hylster i rindende varmt vand i mindst 30 sekunder. Lad vandet løbe gennem hylstret som vist på billede A.
  • Vend plastikhylstret om, og lad det varme vand løbe gennem hylstret som vist på billede B. Dette er meget vigtigt, da det lille hul, hvor medicinen kommer ud, kan blive tilstoppet.
  • Ryst hylstret for overskydende vand, tør det af med en ren klud, og lad det tørre fuldstændigt (helst natten over), som vist på billede C.
  • Når hylstret er fuldstændigt tørt, sættes medicinbeholderen tilbage i hylstret, og støvhætten sættes på igen.

 

Hvis du skal bruge din astmaspray, inden den er fuldstændig tør, så ryst det våde hylster godt, og sæt medicinbeholderen tilbage i hylstret. Tryk 2 pust ud i luften, inden du tager din sædvanlige dosis.
Vask plastikhylstret igen, og lad det denne gang tørre fuldstændigt som vist på billederne A, B & C. 

 

Airomir® Teva Denmark A/S, inhalationsspray, suspension 0,1 mg/dosis 

 

BEMÆRK: Tilstopning med medicinrester sker oftere, hvis mundstykket ikke får lov til at blive helt tørt. 

 

HVIS DIN INHALATIONSSPRAY IKKE FUNGERER KORREKT:  

Hvis din spray er tilstoppet af medicinrester, eller der kun kommer lidt eller slet ingen medicin ud, når du trykker på metalbeholderen (se billede D), kan der være følgende årsager: 

 

Airomir® Teva Denmark A/S, inhalationsspray, suspension 0,1 mg/dosis 

  • Et snavset og tilstoppet mundstykke. Vask og tør mundstykket som vist på billederne A, B & C.
  • Din spray kan være tom. Undersøg dette ved at ryste beholderen.
  • Din spray kan være sat forkert sammen. Se billede E og F.

 

Airomir® Teva Denmark A/S, inhalationsspray, suspension 0,1 mg/dosis 

Billede E viser det indre af din spray, hvor beholderen er sat korrekt i. Bemærk, at den lille metaltap sidder korrekt i den lille holder i bunden. 

 

Airomir® Teva Denmark A/S, inhalationsspray, suspension 0,1 mg/dosis 

Billede F viser det indre af din spray, hvor beholderen er sat forkert i. Når dette sker, vil sprayen ikke udløse en dosis med medicin, når du trykker på metalbeholderen. Det er fordi, den lille metaltap ikke sidder i den lille holder i bunden. 

 

HUSK AT VASKE DIN INHALATIONSSPRAY HVER UGE EFTER ANVISNINGEN FOR AT UNDGÅ TILSTOPNING. 

Hvis du har brugt for meget Airomir

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Airomir, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. 

 

Overdosering kan give rysten, rødme i ansigtet, indre uro, hjertebanken, rysten på hænderne, kvalme, hurtig puls, svimmelhed, hovedpine, for højt blodtryk, for lavt blodtryk, trykken for brystet og muligvis ekstra hjerteslag, nedsat indhold af kalium i blodet, udvidelse af blodkarrene (medfører blodtryksfald og evt. shock), højt blodsukker (medfører hyppig vandladning, tørst og træthed) og rastløs uro. 

Hvis du har glemt at bruge Airomir

Følgende gælder kun, hvis du bruger Airomir som forebyggende behandling. Du må ikke bruge en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis. 

Hvis du holder op med at bruge Airomir

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Alvorlige bivirkninger

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):  

  • Kortåndethed, vejrtrækningsbesvær, astmalignende anfald og åndenød evt. med tiltagende hvæsende vejrtrækning umiddelbart efter dosering. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Besvimelse. Læge eller skadestue skal kontaktes straks. Ring evt. 112.
  • Hurtig, meget uregelmæssig puls. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

 

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndsværende data).  

  • Smerter i brystet, evt. med udstråling til arm eller hals og åndenød pga. dårlig blodforsyning til hjertemusklen. Kontakt læge eller skadestue.

Ikke alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):  

  • Anspændthed.
  • Hovedpine.
  • Rysten.

 

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):  

  • Svaghed og nedsat kraft i musklerne pga. lavt kaliumniveau i blodet. Lavt kaliumniveau i blodet kan i meget sjældne tilfælde blive alvorlig med lammelser og forstyrrelser i hjertets rytme (risiko for hjertestop). Tal med lægen.
  • Øget mængde mælkesyre i blodet. Kan blive alvorligt. Hvis du bliver uklar i hovedet, svimmel og bevidstløs, skal læge eller skadestue kontaktes. Ring evt. 112.
  • Hjertebanken.
  • Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller får anfald, hvor du besvimer, skal læge eller skadestue kontaktes. Ring evt. 112.
  • Svimmelhed, evt. besvimelse og shock pga. udvidelse af blodkarrene. Kan være eller blive alvorligt. Kontakt lægen eller skadestuen.
  • Irritation i munden og svælget.
  • Ømhed i munden.
  • Mundtørhed.
  • Kvalme.
  • Opkastning.
  • Muskelkramper.

 

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):  

  • Overfølsomhedsreaktioner f.eks. udslæt, nældefeber og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.
  • Svimmelhed, evt. besvimelse pga. for lavt blodtryk.
  • Søvnløshed.
  • Uregelmæssig puls. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
  • Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller får anfald, hvor du besvimer, skal læge eller skadestue kontaktes. Ring evt. 112.
  • Ekstra hjerteslag.

 

Hos børn kan endvidere ses følgende bivirkninger:  

 

 

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):  

  • Søvnforstyrrelser og oplevelse af ting, som ikke er virkelige.
  • Hyperaktivitet.

 

Tal med lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke fremgår af denne indlægsseddel. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder:  

Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma
 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Airomir utilgængeligt for børn. 


Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel. 


Beholderen er under tryk. Forsøg ikke at punktere eller brænde den, heller ikke når den er tømt. 


Brug ikke Airomir efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 


Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Airomir indeholder:

  • Aktivt stof: salbutamol.
  • Øvrige hjælpestoffer: oliesyre, ethanol og norfluran (drivgas).

Udseende og pakningsstørrelser

Pakningsstørrelser: 1 spraybeholder med 200 doser. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Teva B.V.
Swensweg 5  

2031 GA Haarlem  

Holland  

Repræsentant:

Teva Denmark A/S  

Vandtårnsvej 83A  

2860 Søborg  

Telefon: 44 98 55 11  

E-mail: info@tevapharm.dk  

Fremstiller:

3M Health Care Limited  

Derby Road  

Loughborough  

LE11 5SF  

England 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev sidst revideret juli 2017.  

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...