Betahistindihydrochl."2care4"

tabletter 8 mg og 16 mg

2care4

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Betahistindihydrochlorid 2care4  

8 mg og 16 mg tabletter  

Betahistindihydrochlorid  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Betahistindihydrochlorid 2care4
  3. Sådan skal du tage Betahistindihydrochlorid 2care4
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

  • Betahistindihydrochlorid 2care4 indeholder betahistin. Denne type medicin kaldes en ”histamin-analog”.
  • Betahistindihydrochlorid 2care4 bruges til behandling af Menières sygdom samt svimmelhed, der skyldes sygdomme i det indre øre.
  • Du kan tage Betahistindihydrochlorid 2care4 ved
    • anfald af ildebefindende, opkastninger, svimmelhed, susen for ørerne og nedsættelse af hørelsen ved skade i det indre øre (Menières sygdom).
    • svimmelhed, som følge af sygdom i den del af det indre øre, som kontrollerer balancen (vestibulær vertigo).
  • Betahistindihydrochlorid 2care4 virker ved at forbedre blodgennemstrømningen i det indre øre, og nedsætter derved trykket.

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Betahistindihydrochlorid 2care4

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Betahistindihydrochlorid 2care4

  • hvis du er allergisk over for betahistindihydrochlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Betahistindihydrochlorid 2care4 (angivet i afsnit 6).
  • hvis din læge har fortalt dig, at du har en svulst i binyremarven (fæokromocytom).
  • hvis du har astma

Tag ikke Betahistindihydrochlorid 2care4 hvis noget af ovenstående gælder for dig. Hvis du er usikker, så tal med din læge eller apotekspersonalet, før du tager medicinen. 

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Betahistindihydrochlorid 2care4, hvis du 

  • har haft eller har mavesår.

Hvis du er usikker på, om ovennævnte gælder for dig, så tal med din læge eller apotekspersonalet, før du tager
medicinen. Din læge vil måske kontrollere din behandling oftere, mens du tager Betahistindihydrochlorid 2care4. 

Børn og unge

Betahistindihydrochlorid 2care4 bør ikke bruges af børn og unge under 18 år. 

Brug af anden medicin sammen med Betahistindihydrochlorid 2care4

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Det er særlig vigtigt at fortælle lægen eller apoteket det, hvis du bruger noget af følgende medicin: 

  • Antihistamin - det kan måske nedsætte virkningen af Betahistindihydrochlorid 2care4. Betahistindihydrochlorid 2care4 kan måske også nedsætte virkningen af antihistamin.
  • Monoaminoxidase-hæmmere (MAO- hæmmere) - som bruges til at behandle depression eller Parkinsons sygdom.
    Det kan måske øge virkningen af Betahistindihydrochlorid 2care4.

Hvis noget af ovenstående gælder for dig eller du er usikker, så tal med lægen eller apotekspersonalet, før du tager Betahistindihydrochlorid 2care4. 

Brug af Betahistindihydrochlorid 2care4 sammen med mad og drikke

Du kan tage Betahistindihydrochlorid 2care4 med og uden mad. Betahistindihydrochlorid 2care4 kan dog give milde maveproblemer (angivet i afsnit 4). Hvis du tager Betahistindihydrochlorid 2care4 sammen med et måltid, kan det mindske maveproblemerne. Du skal altid tage Betahistindihydrochlorid 2care4 med et glas vand. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
 

Det vides ikke, om Betahistindihydrochlorid 2care4 påvirker det ufødte barn: 

  • Stop med at tage Betahistindihydrochlorid 2care4 og fortæl din læge, hvis du bliver gravid eller har mistanke om, at du er gravid.
  • Tag ikke Betahistindihydrochlorid 2care4, hvis du er gravid, medmindre din læge beslutter, at det er nødvendigt for dig.

Det vides ikke, om Betahistindihydrochlorid 2care4 udskilles i modermælk: 

  • Du må ikke amme uden aftale med lægen, hvis du tager Betahistindihydrochlorid 2care4.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Betahistindihydrochlorid 2care4 påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. Det er imidlertid vigtigt at huske, at sygdommen, som du bliver behandlet for med Betahistindihydrochlorid 2care4, kan medføre, at du føler dig svimmel eller kaster op og derfor kan påvirke arbejdssikkerheden eller din evne til at færdes sikkert i trafikken.  

3. Sådan skal du tage Betahistindihydrochlorid 2care4

Tag altid Betahistindihydrochlorid 2care4 nøjagtigt efter lægens eller 

apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

  • Din læge vil justere dosis afhængig af virkningen.
  • Fortsæt med at tage medicinen. Det kan vare et stykke tid, før den begynder at virke.

Voksne

Den sædvanlige dosis er 1-2 tabletter på 8 mg (i alt 8-16 mg) 3 gange daglig eller 1 tablet på 16 mg 3 gange daglig.
Forsøg at tage tabletterne på samme tidspunkt hver dag. Det vil sikre, at der er en ensartet mængde medicin i kroppen. Det vil også gøre det lettere at huske at tage tabletterne.
16 mg tabletten kan deles i to lige store doser. 

Brug til børn og unge

Betahistindihydrochlorid 2care4 bør ikke bruges af børn og unge under 18 år.  

 

Hvis du har taget for mange Betahistindihydrochlorid 2care4

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Betahistindihydrochlorid 2care4, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
 

Symptomer på overdosering er forstærkning af bivirkningerne som f.eks. kvalme og evt. opkastning, døsighed og ondt i maven. Mere alvorlige tilstande som kramper, lunge- eller hjerteproblemer er set i tilfælde af stor overdosering. 

Hvis du har glemt at tage Betahistindihydrochlorid 2care4

  • Hvis du har glemt en tablet, så spring den glemte dosis over. Tag næste dosis på det
  • Overfølsomhedsreaktioner i huden, især nældefeber, udslæt og kløe.

Hvis du holder op med at tage Betahistindihydrochlorid 2care4

Stop ikke behandlingen med Betahistindihydrochlorid 2care4 uden aftale med lægen, selvom du begynder at få det bedre.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Følgende bivirkninger kan forekomme:  

Alvorlige bivirkninger

Hyppigheden ikke kendt 

  • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (indenfor minutter til timer) pga. overfølsomhed (anafylaksi). Kan være livsfarligt. Ring 112.

Ikke alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter) 

  • Kvalme
  • Mavebesvær
  • Hovedpine

 

Hyppigheden ikke kendt 

  • Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.
  • Milde maveproblemer, f.eks. opkastning, mavesmerter, udspilet mave og oppustethed. Maveproblemerne kan mindskes ved at tage Betahistindihydrochlorid 2care4 i forbindelse med et måltid.
  • Overfølsomhedsreaktioner i huden, især nældefeber, udslæt og kløe.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket.
Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via 

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S  

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk  

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
 

Må ikke opbevares over 25 °C.
 

Opbevares i original emballage.
 

Tag lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Betahistindihydrochlorid 2care4 indeholder:

  • Aktivt stof: betahistindihydrochlorid.
    1 tablet indeholder 8 mg eller 16 mg betahistindihydrochlorid.
  • Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, mannitol, citronsyremonohydrat, kolloid vandfri silica, talcum.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende 

Betahistindihydrochlorid 2care4 8 mg er hvide, runde, flade tabletter uden delekærv.
Tabletterne er mærket "256" på den ene side.
 

Betahistindihydrochlorid 2care4 16 mg er hvide, runde tabletter med delekærv på den ene side. Tabletterne er mærket "267" på hver side af delekærven.
 

Pakningsstørrelser 

Betahistindihydrochlorid 2care4 8 mg fås i en pakningsstørrelse á 120 tabletter.
Betahistindihydrochlorid 2care4 16 mg fås i en pakningsstørrelse á 90 tabletter. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller:

2care4  

Tømrervej 9 

6710 Esbjerg V 

 

Betahistindihydrochlorid 2care4 svarer til Betaserc®

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret juli 2017.
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...