Verucid®

kutanopløsning

Galderma Nordic AB

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Verucid 110 mg/g + 40 mg/g + 11 mikrogram/g, kutanopløsning  

salicylsyre/mælkesyre/kobber  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen eller apotekspersonalet, har givet dig. 

  • Gem indlægssedlen, du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide .
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.
  • Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

Se den nyeste indlægsseddel påwww.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Verucid.
  3. Sådan skal du bruge Verucid
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Verucid er et hudmiddel. 

Du kan bruge Verucid til at fjerne hård hud, vorter og ligtorne. 

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Verucid

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Brug ikke Verucid:

  • Hvis du er allergisk over for salicylsyre, mælkesyre, kobberacetat eller et af de øvrige indholdsstoffer i Verucid (angivet i afsnit 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen før du bruger Verucid, hvis: 

  • Du har brune vorter, modermærker eller kønsvorter, i det område du skal behandle.

 

Vær opmærksom på: 

  • Verucid må ikke komme i øjne og på slimhinder.
  • Du skal undgå at smøre Verucid uden for det angrebne hudområde, da det kan give irritation og evt. ætsning af normal hud.

Brug af anden medicin sammen med Verucid

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjurt det for nylig. Det gælder også medicin, som ikke er på recept, medicin som er købt i udlandet, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
 

Graviditet:
Du kan bruge Verucid under graviditet.
 

Amning:
Du kan amme, selv om du bruger Verucid. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Verucid påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

3. Sådan skal du bruge Verucid

Dosering

Voksne: 

Doseringen er individuel. Normalt skal du bruge Verucid 1 gang daglig på den angrebne hud. 

 

Børn: 

Doseringen er individuel. Normalt skal du bruge Verucid 1 gang daglig på den angrebne hud. Du må kun bruge Verucid til børn under 2 år efter lægens anvisning. 

 

Brugervejledning: 

  1. Blødgør det hudområde du skal behandle i varmt vand. Tør huden grundigt.
  2. Smør Verucid på det hudområde du skal behandle. Undgå at smøre Verucid uden for. Kutanopløsningen kan irritere normal hud. For at undgå det kan du smøre vaselin på den normale hud.
  3. Lad Verucid tørre i 2 minutter. Når Verucid tørrer, bliver der dannet en beskyttelseshinde.
  4. Du skal gentage behandlingen hver aften. 1 til 2 gange om ugen skal du fjerne rester af hinden og dødt væv efter opblødning i vand.

 

Du må ikke bruge Verucid på hudområder nær øjne og slimhinder.  

Skru hætten godt på efter brug, så indholdet ikke tørrer ind. 

 

Hvis din læge har ordineret Verucid til dig, skal du altid følge lægens anvisning. Ændring eller stop i behandlingen bør så kun ske i samråd med lægen. 

Hvis du har brugt for meget Verucid

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Verucid, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. 

 

Hvis du bruger Verucid på normal hud, kan det virke ætsende og give sår i huden. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.  

Ikke alvorlige bivirkninger:

Hyppigheden ikke kendt: 

  • Kontakteksem.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via :
 

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk
 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Verucid utilgængeligt for børn.  

Opbevar Verucid ved 2° C til 8° C. 

Brug ikke Verucid efter den udløbsdato, der står på pakningen. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Aflever altid medicinrester på apoteket. 

Verucid indeholder:

  • Aktive stoffer: salicylsyre 110 mg/g, mælkesyre 40 mg/g og kobber 11 mikrogram/g som kobberacetat.
  • Øvrige indholdsstoffer: ethanol; kollodium 6%; kolofonium; venetiansk terpentin.

Udseende og pakningsstørrelser

10 ml glasflaske. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Galderma Nordic AB, Seminariegatan 21, 752 28 Uppsala, Sverige. 

Tel: +46 18 444 0330, Fax: +46 18 444 0335. 

e-mail: nordic@galderma.com 

Fremstiller:

Farmaclair, 440 av. du Général de Gaulle, 14200 Hérouville St Clair, Frankrig 

 

De kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside http://www. dkma.dk. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret i juni 2017 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...