Bilaska

tabletter 20 mg

Orifarm

Om indlægssedlen

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

BILASKA 20 mg tabletter  

Bilastin 

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere du vil vide. Lægen har ordineret Bilaska til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har. Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4. Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk  

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Bilaska.
  3. Sådan skal du tage Bilaska.
  4. Bivirkninger.
  5. Opbevaring.
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger.

1. Virkning og anvendelse

  • Bilaska indeholder bilastin, som er et antihistamin
  • Bilaska anvendes til voksne og børn (12 år og derover) for at lindre symptomerne på høfeber (nysen, kløende, løbende eller tilstoppet næse og røde øjne, der løber i vand), andre former for allergisk forkølelse og til behandling af kløende hududslæt (nældefeber).

 

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Bilaska

Tag ikke Bilaska

  • hvis du er allergisk over for bilastin, eller et af de øvrige indholdsstoffer i Bilaska (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, eller apotekspersonalet, før du tager Bilaska  

  • hvis din nyrefunktion er moderat eller stærkt nedsat, og du bruger anden medicin (se nedenfor).

Børn og unge

Bilaskas sikkerhed og virkning hos børn under 12 år er endnu ikke klarlagt. 

Brug af anden medicin sammen med Bilaska

Tal med din læge, hvis du tager medicin mod:  

  • Svampeinfektion i hud, hår, negle, mund og slimhinder (ketoconazol).
  • Infektion hvor du tager antibiotikum (erythromycin).
  • Angina pectoris (diltiazem).
  • Nedsættelse af dit immunforsvar, hvis du har fået en transplantation (ciclosporin).
  • HIV (ritonavir).
  • Turberkulose (rifampicin).
  • Angst, uro (lorazepam).

 

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. 

Brug af Bilaska sammen med mad og drikke og alkohol

Du må ikke tage tabletterne i forbindelse med et måltid eller sammen med grapefrugtsaft eller anden frugtsaft, da det kan nedsætte virkningen af Bilaska. For at undgå dette kan du:  

  • tage tabletten og vente i en time, før du indtager mad eller frugtsaft - eller
  • vente i to timer, før du tager tabletten, hvis du allerede har indtaget mad eller frugtsaft.

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 


Graviditet:  

  • Hvis du er gravid, må du kun tage Bilaska efter aftale med lægen.

 

Amning:  

  • Hvis du ammer, må du kun tage Bilaska efter aftale med lægen.
  • Du skal evt. stoppe med at amme, hvis behandling med Bilaska er nødvendig. Tal med lægen.

 

Frugtbarhed:  

  • Der er ingen eller utilstrækkelig viden om Bilaska påvirker din evne til at få børn.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Bilaska kan på enkelte virke så sløvende, at det kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

3. Sådan skal du tage Bilaska

Tag altid Bilaska nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 


Tabletterne bør indtages sammen med rigelig mængde vand (1½ dl).
Delekærven er kun beregnet til, at du kan dele tabletten, hvis du har svært ved at sluge den hel.
Tabletten skal indtages en time før eller to timer efter indtagelse af føde eller frugtjuice.
Det anbefales at tage hele den daglige dosis på én gang  

 

Hvad angår behandlingens varighed, vil lægen finde frem til, hvilken sygdom du lider af, og fastsætte, hvor længe du bør tage Bilaska. 

Den sædvanlige dosis er

Voksne og børn over 12 år:  

1 tablet dagligt. 


Ældre:  

Det er ikke nødvendigt at ændre dosis til ældre patienter. 


Brug til børn under 12 år:  

Børn under 12 år må normalt ikke få Bilaska. 


Nedsat nyre- og leverfunktion:  

Det er normalt ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger. 

Hvis du har taget for mange Bilaska

Kontakt lægen, skadestuen eller på apoteket, hvis du har taget flere Bilaska, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.
Symptomer:  

  • Hovedpine, svimmelhed, kvalme.

Hvis du har glemt at tage Bilaska

Tag aldrig dobbeltdosis, hvis du har glemt at tage en dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis. 

Hvis du holder op med at tage Bilaska

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Alvorlige bivirkninger

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): 

  • Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser med hurtig, uregelmæssig puls. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Ikke alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): 

  • Døsighed.
  • Hovedpine.

 

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): 

  • Forkølelsessår (herpes ved munden).
  • Øget appetit.
  • Angst.
  • Søvnløshed.
  • Susen for ørerne (tinnitus).
  • Svimmelhed (vertigo).
  • Uregelmæssig puls. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
  • Unormalt hjertediagram (EKG).
  • Åndenød/åndedrætsbesvær (dyspnø). Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.
  • Ubehag/tørhed i næsen.
  • Mavesmerter.
  • Kvalme.
  • Mavebesvær.
  • Diaré.
  • Mundtørhed, som kan øge risikoen for huller i tænderne. Hvis du tager Bilaska i mere end 2-3 uger, skal du passe på din mundhygiejne, så du ikke får huller i tænderne. Tal med din tandlæge.
  • Sure opstød/halsbrand.
  • Mavesmerter, kvalme, opkastninger (gastritis).
  • Kløe.
  • Tørst.
  • Feber.
  • Træthed.
  • Kraftesløshed og svaghed.
  • Bedring af underliggende sygdom.
  • Forhøjet levertal (ingen symptomer).
  • Blodprøver der viser forandringer i nyrefunktionen.
  • Øget risiko for åreforkalkning pga. forhøjet fedt (triglycerider) i blodet.
  • Vægtstigning.

 

Bilaska kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. blodprøver herunder kolesterol, leverfunktion, nyrefunktion som igen bliver normale, når behandlingen ophører. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder. 


Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk. 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

  • Opbevar Bilaska utilgængeligt for børn.
  • Tag ikke Bilaska efter den udløbsdato, der står på pakningen. Hvis pakningen er mærket med EXP betyder det at udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
  • Du kan opbevare Bilaska ved almindelig temperatur.

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Bilaska indeholder:

Aktivt stof: 

Bilastin 20 mg. 

 

Øvrige indholdsstoffer:  

Mikrokrystallinsk cellulose, natriumstivelsesglycolat (type A, udvundet af kartofler), kolloid vandfri silica, magnesiumstearat. 

Pakningsstørrelser:

Bilaska fås i: 

Bilaska 20 mg i pakninger med 30 tabletter. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S  

Mail: info@orifarm.com 

Fremstiller:

Orifarm Supply s.r.o., Palouky 1366, 253 01 Hostivice, CZ  

 

I Danmark markedsføres Bilaska også som Revitelle. 

 

For yderligere oplysninger om denne medicin og ved reklamationer kan du henvende dig til Orifarm A/S. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret 07/2017
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...