Dacriosol®

øjendråber, opløsning 1 + 3 mg/ml

Novartis Healthcare

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Dacriosol® 1 mg/ml / 3 mg/ml øjendråber, opløsning 

dextran 70/hypromellose 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen, eller apotekspersonalet, har givet dig. 

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.
  • Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Dacriosol
  3. Sådan skal du bruge Dacriosol
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Du skal bruge Dacriosol ved nedsat tåreproduktion (tørre øjne). 


Det virker ved at fugte og smøre dine øjne samt lindre irritation. 


Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Dacriosol

Brug ikke Dacriosol

  • hvis du er allergisk over for dextran 70 eller hypromellose eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Hvis du får hovedpine, øjensmerter, synsforandringer, øjenirritation, vedvarende rødme i øjet eller hvis disse tilstande forværres eller varer ved, skal behandlingen afbrydes og lægen kontaktes. 

Brug af anden medicin sammen med Dacriosol

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 


Du kan bruge Dacriosol under graviditet og amning.
Der forventes ingen virkning på fertiliteten ved brug af Dacriosol. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Dacriosol påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 


Du kan opleve, at dit syn bliver midlertidigt sløret lige efter, at du har brugt Dacriosol. Lad være med at køre bil eller arbejde med maskiner, før dit syn er klart igen. 

Dacriosol indeholder benzalkoniumchlorid

Dacriosol indeholder et konserveringsmiddel (benzalkoniumchlorid), som kan give irritation af øjnene og misfarve bløde kontaktlinser. Undgå kontakt med bløde kontaktlinser. 


Hvis du bruger kontaktlinser

Tag kontaktlinserne ud (hårde eller bløde), inden du bruger Dacriosol og vent mindst 15 minutter, før du sætter kontaktlinserne i igen. 

3. Sådan skal du bruge Dacriosol

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Den sædvanlige dosis er

Voksne og ældre  

1 - 2 dråber efter behov. 

 

Brug kun Dacriosol til at dryppe i øjet/øjnene. 

Sådan bruger du Dacriosol korrekt

Hvis sikkerhedsringen omkring hætten sidder løst, når flasken åbnes, skal den fjernes, inden produktet tages i brug. 

Dacriosol® SA Alcon-Couvreur NV, øjendråber, opløsning 1 + 3 mg/ml 

 

  1. Hent flasken med Dacriosol.
  2. Vask dine hænder, og sæt dig foran et spejl.
  3. Skru hætten af flasken.
  4. Hold flasken med bunden i vejret mellem den ene hånds tommel- og langfinger (billede 1).
  5. Læn hovedet tilbage. Træk ned i det nederste øjenlåg med en ren finger, indtil der dannes en "lomme" mellem det nedre øjenlåg og dit øje. Dråben skal lægge sig der.
  6. Hold spidsen af flasken tæt hen til øjet. Brug et spejl, hvis det gør det nemmere.
  7. Undgå at berøre øjet eller øjenlåget, omgivende områder eller andre overflader med spidsen af flasken. Det kan forurene øjendråberne i flasken.
  8. Tryk ikke på siden af flasken: den er designet på en sådan måde, at et let tryk i bunden af flasken er alt, der skal til (billede 2).
  9. Tryk let på flaskens bund for at frigøre en dråbe Dacriosol ad gangen (billede 3).
  10. Hvis du bruger Dacriosol i begge øjne, gentages trinnene 5-9 for det andet øje
  11. Luk flasken omhyggeligt umiddelbart efter brug.

 

Hvis dråben ikke rammer øjet, så prøv igen. 

 

Hvis du bruger andre øjendråber eller øjensalver, så vent mindst 5 minutter mellem hvert øjenlægemiddel.
Øjensalve bør gives til sidst. 

Hvis du har brugt for meget Dacriosol

Hvis du har brugt for meget Dacriosol, skal du skylle det hele ud med lunkent vand. Dryp ikke flere dråber i øjnene, før det er tid til næste dosis. 


Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Dacriosol, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.
Tag pakningen med. 

Hvis du har glemt at bruge Dacriosol

Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over.
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

 

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Følgende bivirkninger er set ved brug af Dacriosol: 

 

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede): 

  • Reaktioner i øjet: sløret syn

 

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede): 

  • Reaktioner i øjet: tørre øjne, øjenlågslidelse, ubehag i øjet, unormal fornemmelse i øjet eller fornemmelse af fremmedlegeme i øjet

 

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede): 

  • Reaktioner i øjet: øjenkløe, øjenirritation eller rødme i øjet.
  • Øvrige bivirkninger: hovedpine

 

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt: 

  • Reaktioner i øjet: rødmen på øjenlågene, øjensmerter eller hævet øje, pus i øjet, skorper på øjenlåget, øget tåredannelse
  • Øvrige bivirkninger: allergi (overfølsomhed)

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder. 

 

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S  

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk  

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen. 

 

Kassér Dacriosol 4 uger efter åbning af flasken.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på flasken og kartonen efter "EXP". Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Dacriosol 1 mg/ml / 3 mg/ml øjendråber, opløsning indeholder:

  • Aktive stoffer: 1 mg/ml dextran 70 og 3 mg/ml hypromellose.
  • Øvrige indholdsstoffer: Benzalkoniumchlorid (konserveringsmiddel), dinatriumedetat, natriumchlorid, kaliumchlorid, natriumhydroxid og/eller saltsyre og renset vand.

Udseende og pakningsstørrelse

Dacriosol er en farveløs opløsning, som fås i en 15 ml plastikflaske (DROP-TAINER) med skruelåg. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Healthcare A/S  

Edvard Thomsens Vej 14  

DK-2300 København S  

 

E-mail: skriv.til@novartis.com  

Fremstiller

S.A. Alcon-Couvreur N.V.
Rijksweg 14  

2870 Puurs  

Belgien 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret juni 2017.  

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...