Synalar®

gel 0,025%

Bioglan

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Synalar® 0,025 % gel  

Fluocinolonacetonid  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlӕgsseddel på www.indlӕgsseddel.dk. 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Synalar gel
  3. Sådan skal du bruge Synalar gel
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Synalar gel indeholder et stærkt binyrebarkhormon (kortikosteroid). 

Synalar dæmper hævelse og irritation ved betændelse, der ikke skyldes bakterier, virus eller svampe. Derved mindskes udbredelsen af udslæt, eksem eller psoriasis. 

 

Du kan bruge Synalar til behandling af forskellige former for eksem og psoriasis. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Synalar gel

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning. 

Brug ikke Synalar hvis:

  • Du er allergisk over for fluocinolonacetonid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Synalar gel (angivet i afsnitt 6).
  • Du har betændelse i huden, som skyldes svampe eller bakterier, med mindre betændelsen bliver behandlet samtidig.

Brug ikke Synalar mod:

  • En betændelsesagtig hudsygdom med synlige blodkar på næse, kinder, pande og hage (rosacea).
  • Bumser eller på områder med bumser.
  • Betændelse med røde knopper omkring mund og næse (perioral dermatit).
  • Sygdomme på huden, der skyldes virus (forkølelsessår, skoldkopper eller helvedesild).
  • Hudsygdomme hos børn under 1 år, f.eks. eksem eller bleeksem.

Advarsler og forsigtighedsregler

  • Du bør ikke bruge Synalar længere end aftalt med lægen. Dette gælder især hos børn.
  • Du bør undgå længerevarende brug på store hudområder og på den sarte hud i ansigt, armhuler, lysken, ved endetarmsåbning og på kønsdele.
  • Du må ikke pludselig stoppe med at bruge Synalar, da det kan forværre din hudsygdom. Tal med lægen om langsom aftrapning af behandlingen.
  • Hvis du undtagelsesvis bruger Synalar i ansigtet skal du undgå at få det i øjnene eller at smøre det rundt om øjnene.

 

Kontakt lægen før du bruger Synalar hvis: 

  • Du har været i behandling i 4 uger. Du bør ikke fortsætte behandlingen uden at lægen igen har set på din hudsygdom.
  • Du får irritation eller øget følsomhed af huden.
  • Der er kommet betændelse i huden.
  • Barnet får fedme af kroppen, kuglerundt, rødt ansigt, striber på huden, især på maven.
  • Barnet ikke vokser eller tager normalt på i vægt.
  • Barnet får vedvarende hovedpine.

Dine binyrers dannelse af hormoner kan blive nedsat, når du bruger Synalar i længere tid. Fortæl derfor lægen, at du bruger Synalar, hvis du er kommet alvorligt til skade, har en svær betændelse (f.eks. lungebetændelse) eller skal opereres. 

 

Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Synalar. 

Det er vigtigt, at du kun bruger Synalar til den hudsygdom, som lægen har ordineret den til. Synalar gel må kun bruges af én person. 

Brug af anden medicin sammen med Synalar

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Du kan bruge Synalar sammen med anden medicin. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel. 

 

Graviditet 

Du må kun bruge Synalar efter lægens anvisning. 

 

Amning 

Du kan bruge Synalar i korte perioder, selvom du ammer. Spørg lægen. Du må dog ikke bruge Synalar på og omkring brystvorterne. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Synalar påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Synalar gel indeholder propylenglycol og methyl- og propylparahydroxyenzoat, hvor advarsel er påkrӕvet

  • Propylenglycol kan give irritation af huden.
  • Methyl- och propylparahydroxybenzoat (E218 og E216) kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen).

3. Sådan skal du bruge Synalar gel

Brug altid Synalar nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Dosering

Voksne: Påsmør et tyndt lag 1-3 gange daglig. 

Smør Synalar gel i et tyndt lag på hovedbunden og massér det grundigt ind i huden.  

Kassér gelen når behandlingen er overstået. 

Børn: Du må kun bruge Synalar til børn efter lægens anvisning.  

Ændring eller stop i behandlingen bør kun ske i samråd med lægen 

Hvis du har brugt for meget Synalar

Ved overdreven eller langvarig brug kan du få fedme på kroppen, oppustet, kuglerundt, rødt ansigt, træthed, vægttab, farveforandringer i huden. Kontakt din læge. 

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Synalar, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. 

Hvis du har glemt at bruge Synalar

Hvis du har glemt en dosis, påsmør den, så snart du kommer i tanke om det. 

4. Bivirkninger

Dette lӕgemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Bivirkninger kommer især hvis du bruger lufttæt forbinding og ved lang tids behandling. 

Alvorlige bivirkninger:

Hyppighed ikke kendt:  

  • Risiko for alvorlig shocktilstand ved tilskadekomst, operation eller svær betændelse (f.eks. lungebetændelse).
  • Øget fedt på maven og i nakken, oppustet, kuglerundt, rødt ansigt, tørst pga. sukkersyge, for højt blodtryk, nedsat muskelmasse. Kontakt lægen.
  • Børn kan vokse mindre og tage mindre på i vægt. Kontakt lægen.
  • Børn kan få vedvarende hovedpine på grund af forhøjet tryk i hjernen. Kontakt lægen.
  • Psoriasis med pusfyldte knopper på hænder og fødder eller over hele kroppen. Kontakt læge eller skadestue.

Ikke-alvorlige bivirkninger:

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):  

  • Ny betændelse i det behandlede område, tynd hud, som let går i stykker, Udvidelse af de små blodkar i huden, striber på huden (strækmærker), betændelsesagtig hudsygdom med synlige blodkar på næse, kinder, pande og hage (rosacea).

 

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):  

  • Uønsket hårvækst.

 

Hyppighed ikke kendt:  

  • Sløring og forværring af betændelse i huden, lyse eller brune pletter på huden, kontakteksem, bumser.

Desuden kan der komme betændelse i hårrødderne, opblødt og laset hud, mindre blødninger i huden, betændelse med røde knopper omkring næse og mund (perioral dermatit), forværring af eksem ved ophør af behandlingen. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder. 

 

Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Synalar utilgængeligt for børn. 

Brug ikke Synalar efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nӕvnte måned. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Synalar 0,025 % gel indeholder:

  • Aktivt stof: fluocinolonacetonid 0,25 mg/g.
  • Øvrige indholdsstoffer: propylenglycol, industrielt methyleret sprit, dinatriumedetat dihydrat, vandfri citronsyre, methylparahydroxybenzoat (E218), propylparahydroxybenzoat (E216), carbomer, triethanolamin og renset vand.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende: Synalar gel er en klar farveløs gel.  

Pakningsstørrelser: 30 g (aluminiumtub). 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Bioglan AB  

Box 50310 

202 13 Malmö  

Sverige 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret juni 2017.
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...