Emthexate

tabletter 2,5 mg

Teva

Om indlægssedlen

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Emthexate 2,5 mg tabletter  

methotrexat 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk. 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Emthexate
  3. Sådan skal du tage Emthexate
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Emthexate er et middel mod visse kræftsygdomme (cytostatikum). Emthexate kan også anvendes mod psoriasis og kronisk leddegigt (reumatoid artrit). 

Emthexate hæmmer væksten af celler ved at hæmme cellernes deling. 

 

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Emthexate

Tag ikke Emthexate

  • hvis du er allergisk over for methotrexat eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i punkt 6)
  • hvis du lider af en blodsygdom
  • hvis du har meget dårlige nyrer
  • hvis du har meget dårlig lever
  • hvis du er gravid
  • hvis du ammer
  • hvis du har en infektion (betændelse)
  • hvis du har nedsat immunforsvar
  • hvis du drikker store mængder alkohol.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Emthexate 

  • hvis du har dårlige nyrer
  • hvis du har mavesår
  • hvis du har kronisk betændelse i tyktarmen (ulcerøs kolitis)
  • hvis du har sår og betændelse i munden (ulcerøs stomatitis)
  • hvis du har diarré
  • hvis funktionen af din knoglemarv er nedsat
  • hvis du er et barn
  • hvis du er en ældre person
  • hvis du er i behandling med anden medicin, der påvirker din lever
  • hvis du har folatmangel.

 

Kontakt straks lægen, hvis du får 

  • en infektion (betændelse)
  • mundbetændelse, mavesmerter eller diarré
  • tør hoste, brystsmerter, feber og åndenød
  • almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner), især halsbetændelse og feber
  • blødning fra hud og slimhinder og blå mærker
  • ringe appetit, kvalme, vægttab, evt. gulsot og bliver træt og svag. Det kan være tegn på en leverskade.

 

Vær opmærksom på følgende 

  • Emthexate kan påvirke evnen til at få børn hos både mænd og kvinder. Disse virkninger forsvinder som regel efter endt behandling. Tal med lægen
  • Emthexate kan give fosterskader. Både kvinder og mænd skal bruge sikker prævention, så længe de tager Emthexate og i op til 3 måneder derefter. Tal med lægen
  • hvis du skal vaccineres, skal du fortælle lægen, at du er i behandling med Emthexate
  • du skal undgå sollys og brug af solarium under behandlingen med Emthexate, da din hud bliver mere følsom for lys
  • du skal undgå at drikke alkohol, når du er i behandling med Emthexate
  • oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Emthexate.
    Det kan have betydning for prøveresultaterne
  • så længe du er i behandling med Emthexate, skal du have undersøgt dit blod og din urin regelmæssigt.

Børn

Emthexate må ikke gives til små børn. 

Brug af anden medicin sammen med Emthexate

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud. 


Fortæl det til din læge, hvis du 

  • tager medicin mod smerter og betændelsestilstande (NSAID, f.eks. acetylsalicylsyre, ibuprofen)
  • tager medicin mod epilepsi (phenytoin, barbiturater)
  • tager vitaminer eller jernpræparater, som indeholder folinsyre
  • får anden medicin mod kræft (f.eks. cisplatin, doxorubicin, cyclophosphamid)
  • tager medicin mod infektion (sulfonamider, f.eks. trimethoprim, sulfamethoxazol)
  • tager medicin mod urinsyregigt (probenecid)
  • tager medicin mod betændelse (penicillin, tetracyklin og chloramphenicol)
  • får strålebehandling
  • tager medicin mod KOL eller astma (theophyllin)
  • tager medicin mod kronisk leddegigt (leflunomid)
  • tager azathioprin
  • tager sulfasalazin
  • tager retinoider (mod f.eks. psoriasis)
  • skal vaccineres.

Brug af Emthexate sammen med alkohol

Du skal undgå at drikke alkohol, når du er i behandling med Emthexate. 

Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Emthexate.
 

Graviditet
Du må ikke bruge Emthexate, hvis du er gravid, da det kan skade fostret. Husk at informere lægen. Du skal undgå at blive gravid, og både mænd og kvinder skal bruge sikker prævention under behandlingen med Emthexate og i op til 3 måneder derefter. Tal med lægen.
 

Amning
Emthexate går over i mælken. Du skal stoppe med at amme, hvis behandling med Emthexate er nødvendig. Tal med lægen.
 

Fertilitet
Emthexate kan nedsætte evnen til at få børn hos både mænd og kvinder. Tal med lægen. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Emthexate kan hos enkelte give bivirkninger (f.eks. svimmelhed), som kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Emthexate indeholder lactose

Denne medicin indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. 

3. Sådan skal du tage Emthexate

Tag altid Emthexate nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. 

 

Tabletterne skal synkes hele. 

Tabletterne bør tages 1 time før eller 1,5-2 timer efter et måltid.  

Tag Emthexate én gang ugentligt. 

Dosering

Brug til voksne 

Behandling for visse kræftsygdomme: individuel dosering.  

Behandling for svær psoriasis: 7,5-15 mg én gang om ugen. 

Kronisk leddegigt (reumatoid artrit): 5-15 mg/uge med optrapning af dosis på 5 mg hver 2.-4. uge op til 20-30 mg/uge. 

 

Brug ved nedsat nyrefunktion 

Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisning. 

 

Brug ved nedsat leverfunktion 

Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisning. 

 

Brug til ældre 

Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisning. 

 

Brug til børn 

Du må kun bruge Emthexate til børn efter lægens anvisning. 

Hvis du har taget for mange Emthexate tabletter

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Emthexate, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet. 

 

Symptomer 

Symptomer på overdosering kan være påvirkning af blodet, leverskade, nyresvigt, betændelse i slimhinderne, mundbetændelse, sår i munden, kvalme, opkastning, sår og/eller blødning i mave- tarmkanalen. Symptomer på alvorlig forgiftning er appetitløshed, vægttab, blodig diarré, almindelig sløjhed, tendens til infektion, især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet, depression, koma. 

 

Behandling 

Ved overdosering med Emthexate kan der gives calciumfolinat. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med yderligere behandling såsom væsketilførsel og dialyse. 

Hvis du har glemt at tage Emthexate

Tag den glemte dosis, så snart du kommer i tanke om det. Hvis det er ved at være tid til den næste dosis, skal du tage denne på det sædvanlige tidspunkt. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

Hvis du holder op med at tage Emthexate

Kontakt lægen, hvis du ønsker at afbryde eller stoppe behandlingen med Emthexate.  

 

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Alvorlige bivirkninger, som du eller dine pårørende skal reagere på øjeblikkeligt

Hvis du får alvorlige bivirkninger, skal du straks kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112. 

 

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter) 

  • almen sløjhed, træthed, bleghed, blødninger fra hud og slimhinder, blå mærker samt tendens til betændelse (infektioner), især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet og nedsat funktion af knoglemarven (for få røde og hvide blodlegemer og blodplader).

 

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter) 

  • lungebetændelse
  • tør hoste uden slim pga. betændelse i lungernes bindevæv
  • bleghed og træthed pga. blodmangel.

 

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter) 

  • hævede kirtler, træthed, vægttab og feber pga. ondartede knuder eller sygdomme i lymfesystemet
  • pludseligt hududslæt, vejrtrækningsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt
  • forvirring, svær hovedpine, uro. Påvirket bevidsthed, evt. bevidstløshed, koma pga. forstyrrelser i hjernen
  • tiltagende åndenød pga. dannelse af bindevæv i lungerne
  • blodig opkastning og/eller sort afføring pga. blødning i mave og tarm
  • skrumpelever
  • dannelse af arvæv i leveren
  • blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber
  • kraftig afskalning og afstødning af hud
  • kvalme, opkastninger, almen sløjhed og aftagende urindannelse pga. nyresvigt
  • betændelse i blæren
  • infektioner, der kan være dødelige
  • fosterskade.

 

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter) 

  • tab af evne til at tale eller opfatte tale
  • åndenød, smerter i brystet med udstråling til arme eller hals, voldsomme smerter i maven, lammelser, føleforstyrrelser, talebesvær, smertende og evt. hævede arme eller ben pga. blodpropper
  • smerter og hævelse i ben eller arme pga. årebetændelse med dannelse af blodprop
  • pludselige smerter i brystet, smerter ved vejrtrækning, hoste og åndenød pga. blodprop i lungen
  • gulsot og hudkløe pga. skadelig påvirkning af leveren
  • leverbetændelse, gulsot
  • høj feber, kulderystelser, almen sløjhed, evt. kolde arme og ben pga. blodforgiftning
  • abort.

 

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 patienter) 

  • hoste, opspyt, åndenød, hoste og feber pga. lungebetændelse
  • lungesygdom, oftest med tør hoste, åndenød, brystsmerter, astma
  • svampeinfektion, der kan være dødelig
  • leverbetændelse, gulsot
  • betændelse i huden med bylder
  • hurtigt henfald af kræftvæv. De første symptomer omfatter kvalme og opkastning, åndenød, uregelmæssigt hjerteslag, uklar urin, sløvhed og/eller ledproblemer. Kan i nogle tilfælde give akut nyresvigt
  • smerter i brystet, åndenød, hoste og hævede ben, evt. feber pga. væske eller betændelse i hjertesækken
  • kronisk lungesygdom
  • nedbrydning af leveren
  • øget produktion af hvide blodlegemer.

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter) 

  • kvalme
  • opkastning
  • mundbetændelse, som kan øge risikoen for huller i tænderne
  • mavesmerter
  • appetitløshed
  • forhøjede leverenzymer (ses ved blodprøve).

 

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter) 

  • hovedpine
  • udslæt med ømme, røde knuder ofte på arm og ben
  • kløe
  • træthed
  • generel følelse af utilpashed.

 

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter) 

  • tørst, træthed, øget vandladning pga. sukkersyge. Øget sukker (glukose) i blodet (både hos diabetikere og ikke-diabetikere). Kan være alvorligt. Tal med lægen.
  • svimmelhed
  • svaghed eller lammelse i højre eller venstre side af kroppen
  • kramper
  • feber, træthed, sløjhed pga. betændelse i blodkar. Kan være alvorligt. Tal med lægen
  • smerter i maven, sure opstød og evt. opkastninger pga. mavesår
  • dehydrering pga. diarré. Udtalt dehydrering er en alvorlig bivirkning. Kontakt lægen
  • smerter i maven, mavekramper, diarré og feber pga. betændelse i tarmen
  • omdannelse af fedt
  • nældefeber
  • øget følsomhed af huden for lys
  • ændringer i hudens pigment (farvestof)
  • hårtab
  • øget risiko for knoglebrud pga. knogleskørhed. Kan være alvorlig. Tal med lægen
  • smerter i leddene
  • muskelsmerter
  • smerter og svien ved vandladning
  • smerter og føleforstyrrelser pga. nervebetændelse
  • sårdannelse i skeden
  • øget tendens til infektioner og besvær med at bekæmpe infektioner pga. dårligt immunforsvar
  • feber
  • forhøjet protein i blodet (ses ved blodprøve).

 

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter) 

  • besvær med at opfatte eller reagere på, hvad der foregår i omgivelserne
  • lammelse
  • talebesvær
  • irritation i øjet
  • synsforstyrrelser
  • sløret syn
  • svælgkatar og irritation i svælget
  • knuder i huden
  • feber, udslæt i ansigt og på arme og ben
  • udslæt og sår dannelse på huden
  • blødning i huden
  • punktformede blødning i huden
  • akne
  • opblusning af psoriasis
  • tandkødsbetændelse
  • humørsvingninger
  • knoglebrud pga. belastning
  • uregelmæssig, kraftig blødning
  • tarmbetændelse.

 

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 patienter) 

  • hævede lymfekirtler
  • øjenbetændelse med røde øjne og tåreflåd
  • nedsat seksuallyst
  • tydelig små blodkar i huden
  • nedsat evne til at få børn
  • lavt antal sædceller
  • blod i urinen
  • impotens (rejsningsbesvær)
  • udflåd fra skeden.

 

Emthexate kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver pga. påvirkning af lever, nyrer og blodet.
Laboratorieprøverne bliver normale, når behandlingen ophører. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, eller ved at kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller med almindeligt brev til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevares utilgængeligt for børn. 

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C. 

 

Brug ikke Emthexate efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Emthexate indeholder:

  • Aktivt stof: methotrexat
  • Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, kartoffelstivelse, magnesiumstearat, kolloid silica, lactosemonohydrat.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende  

Emthexate 2,5 mg tabletter er gule, flade tabletter med delekærv. Tabletternes diameter er 6,5 mm, og de er præget med MTX 2½ på den ene side og PCH på den anden side. 

 

Pakningsstørrelser  

30 og 100 tabletter. 

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Teva B.V.  

Swensweg 5 

2031 GA Haarlem  

Holland 

Repræsentant i Danmark

Teva Denmark A/S  

Vandtårnsvej 83A  

2860 Søborg  

Danmark 

Tlf.: 44 98 55 11 

E-mail: info@tevapharm.dk 

Fremstiller

Teva Czech Industries s.r.o.  

Ostravska 29 

747 70, Opava, Komarov  

Tjekkiet 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev sidst revideret 07/2017.
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...