Flutiform

inhalationsspray, suspension 125+5 mikrogram

Orifarm

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

FLUTIFORM®  

125 mikrogram/5 mikrogram pr. dosis, inhalationsspray, suspension  

250 mikrogram/10 mikrogram pr. dosis, inhalationsspray, suspension 

Fluticasonpropionat/formoterolfumaratdihydrat 

 

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere du vil vide. Lægen har ordineret Flutiform til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har. Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4. Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse.
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Flutiform.
  3. Sådan skal du bruge Flutiform.
  4. Bivirkninger.
  5. Opbevaring.
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger.

1. Virkning og anvendelse

Flutiform er en inhalationsspray, som indeholder to aktive stoffer:  

  • Fluticasonpropionat, der tilhører en gruppe af medicin, som kaldes steroider. Steroider reducerer hævelse og betændelse i lungerne.
  • Formoterolfumaratdihydrat, der tilhører en gruppe af medicin, som kaldes langtidsvirkende beta2-agonister. En langtidsvirkende beta2-agonist er en bronkodilator, som hjælper med at holde luftvejene i lungerne åbne, så du lettere kan trække vejret.

 

Sammen hjælper de to aktive stoffer dig til at få en bedre vejrtrækning. Det er vigtigt, at du tager denne medicin hver dag som anvist af lægen.
 

Denne medicin hjælper til at forebygge vejrtrækningsproblemer som f.eks. astma og hjælper mod åndenød og hvæsende vejrtrækning. Den virker dog ikke, hvis du allerede har et astmaanfald, dvs. hvis du allerede har åndenød og hiver efter vejret. Hvis det sker, skal du tage en hurtigtvirkende anfaldsmedicin som f.eks. salbutamol.
 

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Flutiform

Brug ikke Flutiform

  • hvis du er allergisk over for fluticasonpropionat, formoterolfumaratdihydrat eller over for et af de øvrige indholdsstoffer i Flutiform (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, eller apotekspersonalet, før du bruger Flutiform 

  • hvis du har eller har haft lungeturberkulose eller har infektioner i luftvejene, herunder svampe- eller virusinfektioner.
  • hvis du har sukkersyge.
  • hjerteproblemer såsom: problemer med blodtilførslen til hjertet eller forsnævring af en af hjerteklapperne (aortaklappen), hjertesvigt, som kan forårsage åndenød eller hævede ankler, forstørret hjertemuskel (hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati), uregelmæssig hjerterytme (hjertearytmier); eller hvis du har fået at vide, at du har et unormalt hjertediagram (forlænget QT-interval)
  • hvis du har udvidelse af en pulsåre (aneurisme)
  • hvis du har højt blodtryk
  • hvis du har lavt indhold af kalium i blodet, hvilket kan forårsage muskelsvaghed.
  • hvis du har problemer med skjoldbruskkirtlen eller binyrerne.
  • hvis du har nedsat leverfunktion.
  • hvis du har en svulst i eller omkring binyren (fæokromocytom).

 

Tal med lægen hvis du oplever at behandlingen ikke er effektiv.
 

Du kan opleve akut øget hvæsende vejrtrækning og åndenød, og i nogle tilfælde kortåndethed / vejrtrækningsbesvær / astmalignende anfald / åndenød. Kontakt straks læge eller skadestue.
 

Du bør altid have din inhalator med anfaldsmedicin på dig, så du kan tage den, når du får behov for det.  

 

Det er vigtigt at tage Flutiform hver dag, også selvom du i et stykke tid ikke har astma symptomer.  

 

Din læge vil regelmæssigt tjekke dine astmasymptomer.
 

Især ved høje doser givet i længere perioder, kan der opstå bivirkninger: 

  • Rødt, rundt ”måneansigt”, tørst pga. sukkersyge, hovedpine pga. for højt blodtryk, nedsat muskelmasse, øget fedt på maven og i nakken. Kontakt lægen.
  • Træthed, svækket modstandskraft pga. nedsat funktion af binyrebarken. Kontakt lægen.
  • Væksthæmning hos børn og unge.
  • Nedsat knogletæthed
  • Grå stær (uklart syn). Kontakt lægen.
  • Hovedpine, kvalme, synsnedsættelse og regnbuesyn pga. forhøjet tryk i øjet (grøn stær). Kontakt straks læge eller skadestue.
  • Psykiske og adfærdsrelaterede problemer, herunder hyperaktivitet, søvnforstyrrelser, angst, depression eller aggression (specielt hos børn).

 

Hvis du skal opereres eller du er udsat for meget stress/belastning, skal du fortælle det til lægen, da du kan have behov for ydereligere steoidbehandling for at kontrollere din astma.
 

Din læge kan gradvist nedsætte din dosis, når dine astmasymptomer er under kontrol. Lægen vil kontrollere dig regelmæssig under nedtrapningen.
Det anbefales ved behandlingsophør, at dosis nedsættes gradvist, og ikke stoppes pludseligt. Hurtig nedtrapning kan øge risikoen for bivirkninger, herunder appetitmangel/madlede, mavesmerter, vægttab, træthed, hovedpine, kvalme, opkastning, nedsat bevidsthedsniveau, epileptiske anfald, svimmelhed, evt. besvimelse pga. lavt blodtryk og mathed, koldsved, sult, forvirring, evt. bevidstløshed og kramper pga. lavt blodsukker (blodglukose).
 

Ved skift fra tabletter til inhalation bør HPA (hypothalamus-hypofyse-aksen) kontrolleres regelmæssigt.
 

Børn højde skal overvåges regelmæssigt, hvis de er i længerevarende behandling med inhalationssteoider. Kontakt lægen.
 

Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandlinge med Flutiform. Det kan have betydning for prøveresultaterne. 

Brug af anden medicin sammen med Flutiform

  • Tal med din læge, hvis du tager medicin mod:
    • Virusinfektioner herunder HIV (f.eks. ritonavir, atazanavir, indinavir, nelfinavir eller saquinavir).
    • Betændelse (f.eks. clarithromycin, telithromycin eller furazolidon).
    • Eksem, inflammation (glukokortisider, f.eks. prednisolon,kortisol).
    • Svampeinfektion (f.eks. ketaconazol eller itraconazol).
    • Hjertesvigt ( f.eks. digoxin).
    • For højt blodtryk (Beta-blokkere fx atenolol eller propranolol inklusiv øjendråber f.eks. timolol mod grøn stær).
    • For højt blodtryk (Diuretika (vanddrivende lægemidler).
    • Parkinsons (levodopa).
    • Underaktiv skjoldbruskkirtel (levothyroxin).
    • Brystspændinger ved amning (oxytocin). Du skal også fortælle, at du bruger Flutiform, hvis du skal have oxytocin til igangsættelse af fødsel.
    • Hodgkin sygdom (procarbazin).
    • Depression (f.eks. monoaminoxidasehæmmere (f.eks. fenelzin og isocarboxazid), tricykliske antidepressiva (f.eks. amitriptylin og imipramin), eller hvis du har brugt én eller flere af disse typer medicin i de sidste to uger).
    • Unormale hjerterytmer (fx kinidin, disopyramid, procainamid).
    • Psykose/psykiske lidelser (phenothiaziner eller antipsykotika).
    • Allergi (antihistamin fx terfanadin).
    • Astma eller vejrtrækningsproblemer (xantinderivater, fx theophyllin og aminophyllin).

Fortæl lægen eller apotekspersonalet, hvis du skal have bedøvelse i forbindelse med en operation eller hos tandlægen.
 

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. 

Brug af Flutiform sammen med mad og drikke og alkohol

Hvis du drikker alkohol kan hjertets følsomhed blive større overfor det ene af de to virksomme stoffer i Flutiform. 

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Graviditet: 

  • Hvis du er gravid, må du kun bruge Flutiform efter aftale med lægen.

Amning: 

  • Hvis du ammer, må du kun bruge Flutiform efter aftale med lægen.

Frugtbarhed: 

  • Der forelægger ingen undersøgelser der påviser nedsat fertilitet hos kvinder/mænd.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Flutiform påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Flutiform indeholder ethanol (alkohol)

Denne medicin indeholder en meget lille mængde ethanol (alkohol), ca. 1 mg pr. inhalation (pust). 

3. Sådan skal du bruge Flutiform

Brug altid Flutiform nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

 

Flutiform, inhalationsspray fås i flere styrker. Vær derfor opmærksom på, at du ikke nødvendigvis kan bruge din Flutiform inhalationsspray til alle de anførte doseringer. 

 

Du skal tage din inhalationsspray regelmæssigt, dvs. du skal tage to inhalationer (pust) om morgenen og to inhalationer (pust) om aftenen hver dag for at få mest gavn af inhalationssprayen, med mindre lægen har fortalt dig noget andet eller siger, at du skal stoppe behandlingen. Tag ikke mere end den foreskrevne dosis. 

Den sædvanlige dosis er

Voksne og unge fra 12 år: 

Den sædvanlige dosis er to inhalationer (pust) to gange dagligt, dvs. to pust om morgenen og to om aftenen. 

Din læge vil ordinere den dosis, der er nødvendig for at behandle din astma. Unge bør ikke bruge den højeste styrke (Flutiform 250 mikrogram/10 mikrogram pr. dosis). 

 

Børn under 12 år bør ikke anvende Flutiform.  

 

Ældre: 

Det er ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger. 

 

Nedsat leverfunktion: 

Det kan være nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisning. 

Brugsvejledning

Læs denne information omhyggeligt før anvendelse og følg instruktionerne nedenfor. Lægen eller apoteket vil vise dig, hvordan du skal bruge din inhalationsspray korrekt. 

Illustration 1 viser, hvordan en inhalationsspray ser ud. Medicinen befinder sig i en beholder. Beholderen sidder i et plastikhylster, der er forsynet med en tæller, så du kan se, hvor mange pust der er tilbage, efter den er gjort klar til brug. Tælleren er farvekodet. Den starter med at være grøn. Når der er færre end 50 pust (inhalationer) tilbage, skifter den til gul, og når der er færre end 30 pust (inhalationer) tilbage, skifter den til rød. Når tælleren nærmer sig nul, skal du kontakte lægen for at få en ny inhalationsspray. Brug ikke inhalationssprayen, hvis tælleren viser nul. 

Flutiform Orifarm A/S, inhalationsspray, suspension 125+5 mikrogram 

Inden du bruger inhalationssprayen første gang, eller hvis den ikke har været brugt i mere end tre dage, eller hvis den har været udsat for frost 

Hvis din inhalationsspray er ny, eller hvis den ikke har været brugt i mere end tre dage, skal du gøre den klar for at sikre, at den virker korrekt og giver den rette dosis (se nedenfor). 

 

Hvis din inhalationsspray har været udsat for frost, skal du opbevare den ved stuetemperatur i 30 minutter. Derefter skal du gøre den klar for at sikre, at den virker korrekt og giver den rette dosis. 

 

Klargøring af inhalationssprayen 

  • Tag beskyttelseshætten af, og ryst sprayen grundigt.
  • Ret mundstykket bort fra dig selv, og udløs ét pust ved at trykke ned på beholderen. Dette skal gøres fire gange.

 

Inhalationssprayen skal altid rystes umiddelbart før brug.
 

Brug af inhalationssprayen
Hvis du synes, du får åndenød eller hiver efter vejret, når du er i behandling med Flutiform, skal du fortsætte med at tage Flutiform og kontakte lægen så hurtigt som muligt, da du kan have brug for yderligere behandling. Når astmaen er under kontrol, vil din læge muligvis finde det hensigtsmæssigt at nedsætte dosen af Flutiform gradvist. 


Udfør punkt 2 til 5 neden for omhyggeligt. 

Flutiform Orifarm A/S, inhalationsspray, suspension 125+5 mikrogram 

 

  1. Tag beskyttelseshætten af (se illustration 2).Kontrollér, at inhalatoren er ren, og at der ikke er støv på den.
  2. Inhalationssprayen skal rystes umiddelbart inden hver inhalation for at sikre, at indholdet er blandet.
  3. Sid ret op eller stå op. Pust alt luft ud af dine lunger.
    Flutiform Orifarm A/S, inhalationsspray, suspension 125+5 mikrogram
  4. Hold inhalatoren lodret (som vist på illustration 3), og sæt mundstykket ind i munden med læberne omkring det. Hold med en tommelfinger (eller begge) på bunden af mundstykket og én eller flere fingre på toppen af beholderen. Bid ikke i mundstykket.
  5. Start en langsom og dyb indånding, og tryk umiddelbart derefter ned på beholderen, så du udløser én dosis. Når inhalatoren afgiver en dosis medicin, skal du forsætte med at trække vejret ind roligt og dybt (ideelt omkring 4-5 sekunder).
    Flutiform Orifarm A/S, inhalationsspray, suspension 125+5 mikrogram
  6. Når din indåndingen er slut, fjern da inhalatoren fra munden og hold vejret så længe som muligt (helst i ca. 10 sekunder). Ånd derefter roligt ud. Ånd ikke ud i inhalatoren.
  7. For anden inhalation, hold inhalatoren lodret og gentag punkt 2-6 omhyggeligt.
  8. Sæt beskyttelseshætten på igen.

 

Du kan øve dette foran et spejl. Hvis du kan se, at der dannes en ”sky” ved toppen af inhalatoren eller omkring din mund, har du måske ikke inhaleret medicinen korrekt. Tag en ny dosis ved at gentage processen oven for fra punkt 2.
 

Skyl eller gurgl altid munden med vand eller børst dine tænder, når du har brugt inhalationssprayen, og spyt vandet ud igen. På denne måde kan du mindske risikoen for ømhed i mund og svælg eller at få en hæs stemme.
 

Hvis du har svage hænder, kan det måske være lettere at holde inhalatoren med begge hænder og placere begge pegefingre på beholderen samt begge tommelfingre på inhalatorens bund.
Hvis du har svært ved at tage inhalationssprayen, kan din læge også give dig en såkaldt AeroChamber Plusspacer, som hjælper dig med at inhalere medicinen korrekt. Lægen eller apoteket kan fortælle dig, hvordan du bruger AeroChamber Plus-spaceren sammen med inhalationssprayen. Læs grundigt instruktionerne om brug og vedligeholdelse af AeroChamber Plus-spaceren, som er leveret sammen med apparatet.
 

Rengøring/vedligeholdelse af inhalatoren
Det er vigtigt, at du følger disse instruktioner nøje og rengør din inhalator en gang om ugen: 

  • Tag beskyttelseshætten af.
  • Fjern ikke beholderen fra plastikhylsteret.
  • Tør den indvendige og udvendige side af mundstykket og plastikhylsteret af med en ren, tør klud eller en serviet.
  • Sæt beskyttelseshætten på igen.
  • Beholderen må ikke komme i vand.

Hvis du har brugt for meget Flutiform

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Flutiform, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. 


Symptomer: 

  • Svære brystsmerter, hovedpine, rysten, nervøsitet, muskelkramper, mundtørhed, søvnløshed, træthed, ubehag, kvalme, opkastning, for højt blodtryk (tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt), svimmelhed, evt. besvimelse pga. lavt blodtryk, hjertebanken, uregelmæssig puls.
  • Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser med hurtig, uregelmæssig puls. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Kramper. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Hovedpine, træthed, kvalme og opkastninger pga. for meget syre i blodet. I alvorlige tilfælde bevidsthedssvækkelse med dyb og hurtig vejrtrækning. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Svaghed og nedsat kraft i musklerne pga. for lavt kalium i blodet. For lavt kalium i blodet kan i meget sjældne tilfælde blive alvorlig med lammelser og forstyrrelser i hjertets rytme (risiko for hjertestop). Tal med lægen.
  • Hyppig vandladning, tørst, træthed pga. højt blodsukker (blodglukose).

Hvis du har glemt at bruge Flutiform

  • Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over.
  • Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at bruge Flutiform

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
 

Hvis du skal afbryde behandlingen, skal du nedtrappe dosis gradvist og ikke stoppe pludseligt. Tal med lægen. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Som med anden inhalationsmedicin kan din vejrtrækning forværres, umiddelbart efter at du har taget Flutiform. Du bemærker måske, at du i højere grad hiver efter vejret eller får åndenød. Hvis dette sker, skal du stoppe med at tage Flutiform inhalationsspray og i stedet for tage din hurtigtvirkende anfaldsmedicin. Kontakt lægen omgående. Lægen vil vurdere situationen og muligvis starte et andet behandlingsforløb. 

Du skal altid have din anfaldsmedicin på dig. 

 

Al medicin kan give overfølsomhedsreaktioner, men alvorlige overfølsomhedsreaktioner er sjældent rapporteret ved brug af Flutiform. Kontakt straks en læge, hvis du pludselig får hævede øjenlåg, ansigt, hals, tunge eller læber, udslæt eller kløe (særligt når disse er udbredt til hele kroppen), symptomer som f.eks. svimmelhed, ør i hovedet eller besvimelse eller pludselige forandringer i vejrtrækningsmønsteret såsom øget hvæsende vejrtrækning eller åndenød. 

Alvorlige bivirkninger

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): 

  • Smerter i brystet, evt. med udstråling til arm eller hals og åndenød pga. dårlig blodforsyning til hjertemusklen. Kontakt læge eller skadestue.

Ikke alvorlige bivirkninger

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): 

  • Hyppig vandladning, tørst, træthed pga. højt blodsukker (blodglukose).
  • Hovedpine.
  • Rysten.
  • Svimmelhed.
  • Smagsforstyrrelser.
  • Hjertebanken.
  • Ekstra hjerteslag.
  • Forværring af astma.
  • Talebesvær.
  • Irritation i halsen.
  • Mundtørhed, som kan øge risikoen for huller i tænderne. Hvis du tager Flutiform i mere end 2-3 uger, skal du passe på din mundhygiejne, så du ikke får huller i tænderne. Tal med din tandlæge.
  • Hævede fødder, ankler og hænder.

 

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): 

  • Svamp/svampeinfektion.
  • Akut bihulebetændelse.
  • Unormale drømme.
  • Rastløs uro.
  • Søvnløshed.
  • Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt.
  • Åndenød / åndedrætsbesvær. Kan være alvorligt (måske livsfarlig). Tal med lægen.
  • Hoste.
  • Diarré.
  • Sure opstød / halsbrand.
  • Udslæt.
  • Stive, rykvise bevægelser.
  • Kraftesløshed og svaghed.

 

Hyppigheden er ikke kendt: 

  • Unormal fysisk bevægelse eller ophidselse (Psykomotorisk hyperaktivitet).
  • Angst
  • Depression. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
  • Adfærdsforandringer (hovedsageligt hos børn).
  • Truende, evt. voldelig adfærd.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder. 


Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk.
 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

  • Opbevar Flutiform utilgængeligt for børn.
  • Brug ikke Flutiform efter den udløbsdato, der står på pakningen. Hvis pakningen er mærket med EXP betyder det at udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
  • Må anvendes i 3 måneder efter anbrud af den laminerede pose. Noter den dato, du åbnede posen, så du kan huske den.
  • Opbevar ikke Flutiform ved temperaturer over 25 °C.
  • Opbevar ikke Flutiform i køleskab eller fryser.
  • Hvis inhalationssprayen udsættes for frost, skal sprayen opbevares ved stuetemperatur i 30 minutter inden klargøring.
  • Flutiform må ikke udsættes for temperaturer over 50 °C. Beholderen indeholder væske under højt tryk, så den må ikke punkteres, ødelægges eller brændes, heller ikke selv om den virker tom.

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Flutiform indeholder:

Aktive stoffer: 

Fluticasonpropionat og formoterolfumaratdihydrat. 

 

Flutiform fås i flere styrker: 

Hver inhalation (pust) indeholder hhv. 125 mikrogram fluticasonpropionat og 5 mikrogram formoterolfumaratdihydrat, hvilket svarer til en inhaleret mængde på ca. 115 mikrogram fluticasonpropionat og ca. 4,5 mikrogram formoterolfumaratdihydrat 

eller, 

250 mikrogram fluticasonpropionat og 10 mikrogram formoterolfumaratdihydrat, hvilket svarer til en inhaleret mængde på ca. 230 mikrogram fluticasonpropionat og ca. 9 mikrogram formoterolfumaratdihydrat 

 

Øvrige indholdsstoffer: 

Natriumcromoglicat, ethanol og apaflucan HFA 227 (drivgas). 

Udseende og pakningsstørrelser:

Flutiform består af en lille beholder, der indeholder en hvid til råhvid væske (suspension). Beholderen er forsynet med en doseringsventil og anbragt i et gråt og hvidt plastikhylster med en lysegrå beskyttelseshætte til mundstykket. Hver inhalationsspray indeholder 120 doser (inhalationer). 

Flutiform fås i: 

Flutiform 125 mikrogram/5 mikrogram pr. dosis, inhalationsspray, suspension i pakninger med 1 x 120 doser.  

250 mikrogram/10 mikrogram pr. dosis, inhalationsspray, suspension i pakninger med 1 x 120 doser. 

 

Begge styrker er ikke nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S  

Mail: info@orifarm.com 

Fremstiller:

Orifarm Supply s.r.o., Palouky 1366, 253 01 Hostivice, CZ 

 

For yderligere oplysninger om denne medicin og ved reklamationer kan du henvende dig til Orifarm A/S. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret 04/2017 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...