TicoVac Junior

injektionsvæske, susp. i sprøjte 1,2 mikrog./0,25 ml

Pfizer

Om indlægssedlen

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

TicoVac Junior, injektionsvæske, suspension, fyldt injektionssprøjte  

Vaccine mod skovflåtbåren encephalitis (hel, inaktiveret virus) 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du eller dit barn får dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret TicoVac Junior til dig eller dit barn personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Tal med lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du eller dit barn får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du eller dit barn får TicoVac Junior
  3. Sådan skal du bruge TicoVac Junior
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

TicoVac Junior er en vaccine, der anvendes til at forhindre sygdom forårsaget af skovflåtbåren hjernebetændelse (TBE) virus. Den er beregnet for børn fra 1-15 år.  

  • Vaccinen virker ved at påvirke kroppen til at lave sin egen beskyttelse (antistoffer) mod viruset.
  • Den vil ikke beskytte mod andre virusser eller bakterier (hvoraf nogle også kommer fra flåtbid), som kan give lignende symptomer.

Skovflåtbåren virus kan forårsage meget alvorlige infektioner i hjernehinder, hjerne og/eller rygmarven. De første symptomer er ofte hovedpine og høj feber. Hos nogle personer og i de alvorligste tilfælde kan det udvikle sig til bevidstløshed, koma og død.
 

Viruset bæres af skovflåter. Det overføres til mennesker ved bid af en skovflåt. Risikoen for at blive bidt af en skovflåt, som bærer viruset, er meget høj i store dele af Europa samt det centrale og østlige Asien. Personer, som bor eller holder ferie i disse dele af verden er udsatte for at pådrage sig skovflåtbåren hjernebetændelse. Skovflåten ses ikke altid på huden, og biddene mærkes ikke altid. 

  • Som for alle vacciner, er der en lille risiko for at denne vaccine ikke giver fuld beskyttelse hos den vaccinerede.
  • En enkelt dosis af vaccinen beskytter sandsynligvis ikke dig eller dit barn mod infektion. Du eller dit barn har brug for 3 doser for at opnå en optimal beskyttelse (se afsnit 3 for yderligere information).
  • Beskyttelsen er ikke livsvarig. Regelmæssig revaccination (boosterdoser) er nødvendig (se afsnit 3 for yderligere information).
  • Der findes ingen data om beskyttelse efter eksponering (vaccination efter flåt bid).

2. Det skal du vide, før du eller dit barn får TicoVac Junior

Brug ikke TicoVac Junior:

  • hvis du eller dit barn er overfølsomme over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (anført i punkt 6), formaldehyd eller protaminsulfat (som bruges i fremstillingsprocessen) eller neomycin og gentamycin, f.eks. hvis du eller dit barn har haft udslæt på huden, hævelser i ansigt og hals, vejrtrækningsbesvær, blå misfarvning af tunge og læber, lavt blodtryk og bevidstløshed
  • hvis du eller dit barn tidligere har haft en alvorlig allergisk reaktion, efter du eller dit barn har spist æg eller kylling
  • hvis du eller dit barn har en akut sygdom med eller uden feber. Det kan være nødvendigt at vente med at få TicoVac Junior. Din læge kan bede dig eller dit barn vente med at få vaccinationen, til du eller dit barn har det bedre.

Advarsler og forsigtighedsregler

Tal med din læge, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du eller dit barn bliver vaccineret, hvis du eller dit barn: 

  • har en autoimmun sygdom (f.eks. kronisk leddegigt eller mulitipel sklerose)
  • har et nedsat immunsystem (nedsat modstandskraft mod infektioner)
  • har nedsat antistofproduktion
  • tager medicin mod kræft
  • tager medicin, som kaldes kortikosteorider (nedsætter inflammation)
  • har en sygdomstilstand i hjernen
  • har en neurologisk lidelse eller kramper

Hvis noget af dette gælder for dig eller dit barn, er vaccinen ikke altid tilrådelig. Alternativt kan din læge vaccinere dig eller dit barn. Lægen kan så tage en blodprøve for at kontrollere, at vaccinen har haft en virkning. 

Brug af anden medicin sammen med TicoVac Junior

Fortæl det altid til lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du eller dit barn bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler. Din læge vil fortælle dig, om du eller dit barn kan vaccineres med TicoVac Junior samtidig med andre vacciner. Hvis du eller dit barn for nylig har fået en anden vaccine, vil din læge beslutte, hvor og hvornår du eller dit barn kan vaccineres med TicoVac Junior.
 

Hvis du eller dit barn får immunsuppressiv behandling kan det være, at TicoVac Junior ikke giver fuldstændig beskyttelse med.
 

Fortæl det til lægen, hvis du eller dit barn tidligere har været inficeret med eller blevet vaccineret mod gul feber, japansk encephalitis eller denguefeber. Dette er fordi, du eller dit barn kan have antistoffer i blodet, som reagerer med det TBE-virus, der anvendes i testen til at kontrollere antistofniveauet. Disse test kan derfor give et forkert resultat. 

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du får denne vaccine.
 

Din læge vil diskutere fordele og ulemper med dig. Virkningen af TicoVac Junior ved brug under graviditet og amning er ikke kendt. Den kan dog gives til gravide og ammende kvinder, hvis risikoen for infektion er høj. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Det er ikke sandsynligt, at vaccinen påvirker en persons evne til at køre bil eller arbejde med maskiner (lege udendørs eller cykle). Du kan dog blive ramt af synsforstyrrelser eller svimmelhed. 

TicoVac Junior indeholder kalium og natrium.

Kalium og natrium findes i mindre end 1 mmol per dosis, og er at betragte som kalium- og natriumfri. 

3. Sådan skal du bruge TicoVac Junior

Denne vaccine indsprøjtes som regel i musklen i overarmen. Hos børn under 18 måneder kan vaccinen gives i lårmusklen. Den må ikke gives i en blodåre. 

 

Denne vaccine bør ikke gives til personer på 16 år og opefter. Til denne aldersgruppe anbefales TBE- vaccinen beregnet til voksne. Vaccinationen bør dokumenteres af lægen og lotnummeret registreres. 

 

Første vaccinationsprogram 

Det første vaccinationsprogram består at tre doser TicoVac Junior. 

  1. Din læge bestemmer, hvornår den første dosis skal gives.
  2. Den anden dosis skal gives 1-3 måneder senere. Den kan gives to uger efter den første dosis, hvis det er nødvendigt at opnå hurtig beskyttelse.
  3. Den tredje dosis skal gives 5-12 måneder efter den anden dosis.
  • Det er bedst at få den første og anden dosis om vinteren. Dette skyldes, at skovflåterne begynder at blive aktive om foråret. På denne måde når du tilstrækkelig beskyttelse, før sæsonen for skovflåter begynder.
  • Den tredje dosis afslutter det første vaccinationsprogram. Vaccinationsprogrammet bør ideelt set afsluttes med den tredje vaccination inden for den samme skovflåtsæson, eller senest før den næste skovflåtsæson starter.
  • Du er beskyttet i op til 3 år.
  • Hvis der går for lang tid mellem de tre doser, kan det medføre en ufuldstændig beskyttelse mod infektion.

Basis immunisering 

Dosis 

Konventionelt program 

Hurtig immuniseringsskema 

1. dosis 

0,25 ml 

Fastsat dato 

Fastsat dato 

2. dosis 

0,25 ml 

1-3 måneder efter 1. vaccination 

14 dage efter 1. vaccination 

3. dosis 

0,25 ml 

5-12 måneder efter 2. vaccination 

5-12 måneder efter 2. vaccination 

 

Revaccination
Den første revaccination (booster) skal senest gives 3 år efter den tredje dosis. De følgende revaccinationer skal gives hvert 5.år. 

Boosterdosis 

Dosis 

Tidspunkt 

1. booster 

0,25 ml 

3 år efter 3. vaccination 

Efterfølgende boosterdoser 

0,25 ml 

Hvert 5. år 

 

Hvis der går for lang tid mellem vaccinationerne, er du muligvis ikke beskyttet mod TBE, men en enkelt ”catch up-dosis” med TicoVac er nok til at fortsætte vaccinationsplanen, hvis du tidligere har fået mindst to vaccinationer. Det er ikke nødvendigt at starte hele første vaccinationsforløb forfra. Spørg lægen for at få flere oplysninger.
 

Der er ikke tilgængelig information om revaccination af børn under 6 år.
 

Børn med nedsat immunforsvar (inklusive dem, der gennemgår en immunnedsættende behandling):
Din læge kan overveje at bestemme antistofniveauerne i dit blod fire uger efter den anden dosis. Er der da ikke opnået tilstrækkeligt immunsvar, kan du få yderligere en dosis. Det samme gør sig gældende ved de efterfølgende doser. 

Hvis du har fået mere TicoVac Junior end du burde

Det er ikke sandsynligt at en overdosering vil finde sted, fordi vaccinen indgives af sundhedspersonale fra en enkeltdosis, fyldt sprøjte. Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har fået mere TicoVac Junior, end der står her eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.
 

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Denne vaccine kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Som med alle vacciner kan der indtræffe alvorlige allergiske reaktioner. De er meget sjældne, men passende medicinsk behandling og overvågning skal altid findes tilgængeligt ved vaccinationen. 

Symptomer på alvorlige allergiske reaktioner inkluderer: 

  • Hævelse af læber, mund og hals (hvilket kan gøre det svært at synke eller trække vejret).
  • Udslæt og hævede hænder, fødder og ankler.
  • Bevidstløshed pga. blodtryksfald.

 

Disse symptomer opstår som regel meget hurtigt efter vaccinationen er givet, og mens du stadig er hos sundhedspersonalet. Hvis nogen af disse symptomer opstår, efter du har forladt sundhedspersonalet, hvor injektionen blev givet, skal en læge opsøges STRAKS.
 

Høj temperatur (feber) kan forekomme hos børn. Hos småbørn (1-2 år) får 1 ud af 3 noget feber efter første injektion. Hos børn i alderen 3-15 år får færre en 1 ud af 10 feber. Oftest varer feberen ved i 1-2 dage. Færre får feber efter anden tredje eller booster injektion. Hvis det er nødvendigt, kan din læge anbefale en behandling, der forebygger eller behandler feber.
Følgende bivirkninger er rapporteret:
 

Meget almindelige (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer): 

  • Smerte ved injektionsstedet

 

Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer): 

  • Hovedpine
  • Smerte, rødme og/eller ømhed ved injektionsstedet
  • Kvalme eller opkastning, nedsat appetit
  • En følelse af træthed og utilpashed
  • Rastløshed og ringe søvn (hos yngre børn)
  • Muskelsmerter
  • Feber (se ovenfor)

 

Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer): 

  • Hævelse af lymfekirtler
  • Mavesmerter
  • Ledsmerter
  • Kulderystelser

 

Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer): 

  • Kløe ved injektionsstedet
  • Unormal eller nedsat følelse som f.eks. snurren eller sovende fornemmelse langs flere nerver
  • Føle sig rundtosset
  • Svimmelhed
  • Diarre
  • Halsbrand
  • Udslæt

 

Følgende yderligere sjældne bivirkninger er set efter markedsføring:  

  • Allergiske reaktioner
  • Betændelse i hjernen, tegn på meningitis lignende tilstand med nakkestivhed
  • Symptomer fra nervesystemet, såsom lammelse af ansigtet, lammelse, nervebetændelse
  • En lidelse med muskelsvaghed, føleforstyrrelser, prikkende/brændende fornemmelse i arme, ben og overkrop (Guillain Barrés syndrom)
  • Nedsat syn, sløret syn eller lysfølsomhed, smerter i øjnene
  • Ringen for ørene
  • Stakåndethed
  • Hudreaktioner (udslæt og/eller kløende hud), hudrødme, øget svedtendens
  • Stivhed af muskler og nakke, smerte i arme og ben
  • Influenza lignende symptomer, svækkelse, hævelse af huden, besværet gang
  • Krampe med eller uden feber

Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.
 

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk
 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af denne vaccine. 

5. Opbevaring

  • Opbevares i køleskab (2 ºC - 8 ºC). Opbevar sprøjten i den ydre karton for at beskytte mod lys. Må ikke nedfryses. Brug ikke TicoVac Junior, hvis du ser nogle synlige tegn på fremmede partikler eller lækage.
  • Opbevar TicoVac Junior utilgængeligt for børn.
  • Brug ikke TicoVac Junior efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal aflevere vaccinerester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide vaccinerester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

TicoVac Junior indeholder:

En dosis (0,25 ml) af vaccinen indeholder 1,2 mikrogram inaktiveret TBE-virus (Neudörfl stammen), som produceres i kyllingeembryoceller. 

 

Øvrige indholdsstoffer er humant albumin, natriumchlorid, dinatriumphosphatdihydrat, kaliumdihydrogenphosphat, saccharose og vand til injektionsvæsker. 

 

Aluminiumhydroxid indgår som adsorbent i denne vaccine. Adsorbenter er stoffer, som indgår i visse vacciner med henblik på at forøge, forbedre og/eller forlænge vaccinens beskyttende virkning. 

Udseende af TicoVac Junior og pakningsstørrelse

TicoVac Junior leveres som 0,25 ml (enkelt dosis) injektionsvæske, suspension i fyldt injektionssprøjte uden en integreret kanyle. Pakningen kan indeholde 0 eller 1 kanyle. Alle kanyler er sterile og kun til engangsbrug. Pakningsstørrelser med 1, 10, 20 og 100 fyldte injektionssprøjter. Ikke alle pakningsstørrelser bliver nødvendigvis markedsført. 

Efter rystning er suspensionen off-white og mælkeagtigt. 

 

Hver fyldt injektionssprøjte er pakket i blisterpakning. Blisterpakningen er beregnet til at blive åbnet for at undgå kondens under den anbefalede opvarmningsperiode inden administration. Åben blisterpakningen ved at fjerne låget for at tage injektionssprøjten ud. Injektionssprøjten må ikke presses ud gennem blisteret. 

Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Pfizer ApS  

Lautrupvang 8 

2750 Ballerup  

Danmark 

Fremstiller

Pfizer Manufacturing Austria GmbH  

Uferstrasse 15 

2304 Orth an der Donau  

Østrig 

Dette lægemiddel er godkendt i EØS under følgende navne:

Belgien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Bulgarien, Polen, Tyskland 

FSME-IMMUN 0,25 ml Junior 

Danmark, Finland, Norge 

TicoVac Junior 

Estland, Letland, Litauen 

TicoVac 0,25 ml 

Grækenland 

Irland, Storbritannien 

TicoVac 0,25 ml Junior 

TicoVac Junior 0,25 ml 

Frankrig 

TicoVac Enfant 0,25 ml 

Island, Sverige 

FSME-IMMUN Junior 

Italien 

TicoVac 0,25 ml per uso pediatrico 

Ungarn 

FSME-IMMUN Junior vakcina fecskendőben 

Rumænien 

FSME-IMMUN 0,25 ml Junior 

suspensie injectabila in seringa preumpluta 

Slovenien 

FSME-IMMUN 0,25 ml za otroke 

Slovakiet 

FSME-IMMUN 0,25 ml Junior Injekčná 

suspenzia 

Tjekkiet, 

FSME-IMMUN 0,25 ml 

Østrig 

FSME-Immun 0,25 ml Junior Injektionssuspension in einer Fertigspritze 

 

Oplysninger til læger og sundhedspersonale

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:  

 

Vaccinen bør have stuetemperatur inden indgivelse. Omrystes godt før indgivelse for at blande vaccinesuspensionen grundigt. Efter omrystning er TicoVac Junior en off-white, uigennemsigtig homogen suspension. Inden indgivelse bør vaccinen visuelt kontrolleres for fremmedlegemer og/eller for ændring i fysisk udseende. I tilfælde af observation af fremmedlegemer eller ændret fysisk udseende kasseres vaccinen.
 

Tag hætten på injektionssprøjten af og påsæt straks kanylen. Tag hætten af kanylen inden administration. Vaccinen skal indgives straks efter at kanylen er fastgjort.
 

Ethvert uanvendt produkt eller affaldsmateriale skal bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret august 2017 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...