Glucos "Fresenius Kabi"

infusionsvæske, opløsning 50 mg/ml, 100 mg/ml og 200 mg/ml

Fresenius Kabi

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til patienten

Glucos Fresenius Kabi 50 mg/ml infusionsvæske, opløsning  

Glucos Fresenius Kabi 100 mg/ml infusionsvæske, opløsning  

Glucos Fresenius Kabi 200 mg/ml infusionsvæske, opløsning 

glucose 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Glucos Fresenius Kabi
  3. Sådan skal du bruge Glucos Fresenius Kabi
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Glucos Fresenius Kabi infusionsvæsker er klare opløsninger af glucose i vand til intravenøs infusion (langsom injektion), der indgives via et drop i en blodåre.

Glucos Fresenius Kabi 50 og 100 mg/ml anvendes, når kroppen har mistet for meget væske (dehydrering).

Alle styrker kan anvendes, når intravenøs ernæring er nødvendig, sædvanligvis kombineret med aminosyre (protein)-opløsninger, vitaminer og lipid (fedtstof)-emulsioner.

Denne indlægsseddel omfatter tre forskellige styrker. Disse opløsninger vil samlet blive omtalt som glucoseopløsning i denne indlægsseddel.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Glucos Fresenius Kabi

Brug ikke Glucos Fresenius Kabi:

  • hvis du er allergisk over for glucose eller et af de øvrige indholdsstoffer i Glucos Fresenius Kabi (angivet i punkt 6)

Eller hvis du lider af noget af følgende: 

  • ikke tilstrækkeligt behandlet sukkersyge (diabetes), diabetisk koma
  • anden kendt intolerance overfor glucose
  • bevidstløshed som følge af for højt blodsukker (hyperosmolært koma)
  • for højt blodsukker (hyperglykæmi)
  • nedsat indhold af kalium i blodet (hypokaliæmi)
  • for meget syre i kroppen (metabolisk acidose)
  • ubehandlet udskillelse af store mængder urin (diabetes insipidus)
  • nedsat nyrefunktion uden mulighed for hæmofiltration eller dialyse
  • blødning i hjernen eller rygsøjlen
  • alkoholabstinenser (delirium tremens), hvis du allerede er dehydreret
  • akut shock-tilstand og kollaps
  • akut hjertesvigt
  • væskeophobning i lungerne (lungeødem)
  • for meget væske i kroppen (hyperhydrering)
  • for lidt væske i kroppen sammen med lavt blodtryk (hypotonisk dehydrering).

Din læge vil kontrollere, om noget af dette gælder for dig. 

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, før du får Glucos Fresenius Kabi.
 

Blodsukker, elektrolytter (især kalium og fosfat i serum) samt væskebalancen vil blive tjekket regelmæssigt.
 

Sundhedspersonalet vil overvåge dig under infusionen af store mængder, hvis du har for meget eller for lidt væske i kroppen, svært nedsat nyre-, hjerte- eller lungefunktion og/eller nedsat urinproduktion.
 

Glucosetolerancen kan være nedsat, hvis din nyrefunktion er nedsat, eller du har sukkersyge. Sundhedspersonalet vil overvåge dit blodsukker- og elektrolytniveau under infusionen, hvis du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion. Behovet for insulin og/eller kalium kan være ændret. Din læge vil kontrollere, om noget af dette gælder for dig.
 

Tilskud af glucose kan udløse thiamin (B1-vitamin)-mangelsyndrom i tilfælde af, at du er fejlernæret. Risikoen for dette er øget, hvis årsagen til fejlernæringen er: 

  • alkoholmisbrug
  • anoreksi
  • faste i længere tid
  • hvis du er gravid og har svær kvalme og/eller kaster op.

Lægen kan beslutte at give dig ekstra B1-vitamin før og under infusionen af glucose.
 

Anvendelse af glucoseopløsning anbefales ikke, hvis: 

  • blodforsyningen til dele af din hjerne er nedsat (akut iskæmisk slagtilfælde), da der er rapporter, som tyder på, at et højt blodsukkerniveau forværrer hjerneskaden og nedsætter helingen.
  • hvis du har fået en skade i dit hoved inden for de seneste 24 timer.

Blodsukkerkoncentrationen vil blive nøje overvåget af sundhedspersonalet i tilfælde af højt blodtryk i din hjerne. 

Brug af anden medicin sammen med Glucos Fresenius Kabi

Fortæl det altid til lægen eller sundhedspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller sundhedspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel. Glucose anses for at være sikkert, når det anvendes i overensstemmelse med doseringsanbefalingerne. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Glucose påvirker ikke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. 

3. Sådan skal du bruge Glucos Fresenius Kabi

Du vil få glucose indgivet af en læge eller en sygeplejerske. Du vil få det som et drop i en blodåre (intravenøs infusion) eller som en injektion under huden afhængigt af, hvilken styrke glucoseopløsning du har behov for. 

 

Din læge vil bestemme, hvilken dosis du skal have, og hvornår og hvordan du skal have den, under hensyntagen til din alder, vægt, fysiske tilstand, og hvilke andre behandlinger du får. 

Hvis du har brugt for meget Glucos Fresenius Kabi

Glucoseopløsningen indgives af sundhedspersonalet, og det er derfor ikke sandsynligt, at du får en for stor dosis. Hvis du ved et uheld skulle få en overdosis, vil behandlingen blive stoppet, og du vil blive behandlet for eventuelle symptomer. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Osmotisk diurese (øget vandladning), der kan føre til dehydrering, kan forekomme, hvis doseringsanbefalingerne overskrides. 

 

Andre mulige bivirkninger: 

 

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)  

  • Øget urinproduktion (polyuri)
  • Forhøjet blodsukker (hyperglykæmi), dehydrering og elektrolyt-ubalance, f.eks. nedsat niveau af kalium (hypokaliæmi), magnesium (hypomagnesiæmi) og fosfat (hypofosfatæmi) i blodet.
  • Bivirkninger relateret til infusionen, herunder øget kropstemperatur, infektion på injektionsstedet, lokal smerte eller reaktion, vene-irritation, årebetændelse på indstiksstedet (venetrombose eller flebitis), utilsigtet indgivelse af opløsningen uden for blodåren (ekstravasation, der kan forårsage vævsskade) eller for meget væske i kroppen (hypervolæmi) og væskeophobning (ødem) på grund af overdosering.

 

Forhøjet blodsukker (hyperglykæmi), sukker i urinen (glukosuri) og væske i lungerne (lungeødem) kan forekomme, hvis opløsningen indgives for hurtigt. 

 

Du vil blive overvåget af sundhedspersonalet under behandlingen. Hvis en bivirkning bliver alvorlig, kan lægen eller sundhedspersonalet hjælpe dig. Hvis du er bekymret for bivirkningerne, kan du tale med lægen eller sundhedspersonalet. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder: 

 

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 

 

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på beholderen og æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Medicinen må ikke anvendes, hvis der er synlige partikler i den, eller hvis beholderen er beskadiget. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Glucos Fresenius Kabi indeholder:

  • Aktivt stof: glucose.
  • Øvrige indholdsstoffer:
    saltsyre (til pH-justering af 50 mg/ml og 100 mg/ml), natriumhydroxid (til pH-justering af 50 mg/ml og 100 mg/ml) og vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Glucos Fresenius Kabi 50 mg/ml og 100 mg/ml er en klar, farveløs og steril opløsning uden elektrolytter og synlige partikler. 

50 mg/ml er isotonisk, 100 mg/ml er hypertonisk. 

 

Glucos Fresenius Kabi 200 mg/ml er en klar, farveløs til let gullig, hypertonisk, steril opløsning uden elektrolytter og synlige partikler. 

 

Den fås i følgende beholdere og pakningsstørrelser: 

 

Glucos Fresenius Kabi 50 mg/ml 

Freeflex (pose af polypropylen) med injektionsport til kanyle, alternativt Freeflex+ med injektionsport til luer-lock: 

40 x 50 ml 

40 x 100 ml 

20 x 250 ml 

15 x 500 ml 

10 x 1000 ml 

60 x 50 ml 

50 x 100 ml 

30 x 250 ml 

20 x 500 ml 

 

65 x 50 ml 

55 x 100 ml 

35 x 250 ml 

 

 

70 x 50 ml 

60 x 100 ml 

40 x 250 ml 

 

 

 

KabiPac (flaske af polyetylen): 

10 x 100 ml 

10 x 250 ml 

10 x 500 ml 

10 x 1000 ml 

40 x 100 ml 

20 x 250 ml 

20 x 500 ml 

 

 

30 x 250 ml 

30 x 500 ml 

 

 

Glucos Fresenius Kabi 100 mg/ml 

Freeflex (pose af polypropylen) med injektionsport til kanyle, alternativt Freeflex+ med injektionsport til luer-lock: 

15 x 500 ml 

10 x 1000 ml 

20 x 500 ml 

 

 

KabiPac (flaske af polyetylen): 

10 x 100 ml 

10 x 250 ml 

10 x 500 ml 

10 x 1000 ml 

40 x 100 ml 

20 x 250 ml 

20 x 500 ml 

 

 

30 x 250 ml 

30 x 500 ml 

 

 

Glucos Fresenius Kabi 200 mg/ml 

Freeflex (pose af polypropylen) med injektionsport til kanyle: 

15 x 500 ml 

10 x 1000 ml 

20 x 500 ml 

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Fresenius Kabi AB 

751 74 Uppsala  

Sverige 

Repræsentant

Fresenius Kabi  

Islands Brygge 57 

2300 København S 

Fremstillere:

Fresenius Kabi Norge AS, Halden, Norge eller 

Fresenius Kabi Deutschland GmbH, Friedberg, Tyskland eller  

Fresenius Kabi France, Louviers Cedex, Frankrig eller  

Fresenius Kabi Polska Sp. z o.o., Kutno, Polen 

Oplysninger til læger og sundhedspersonale

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:  

 

Behovet for væske og energi afhænger af patientens alder, legemsvægt, metaboliske status og kliniske tilstand. Dosis og infusionshastighed bør bestemmes af den behandlende læge. 

Hos voksne anbefales en maksimal infusionshastighed på 0,25 g glucose/kg legemsvægt/t med en maksimal daglig indgivelse på 6 g glucose/kg legemsvægt. 

Hos børn anbefales en maksimal infusionshastighed på 0,8-1,5 g glucose/kg legemsvægt/t, og den daglige dosis af glucose vises i nedenstående tabel. 

 

 

Anbefalet parenteral glucosedosering til børn (g/kg legemsvægt/dag) 

Vægt (kg) 

Dag 1 

Dag 2 

Dag 3 

Dag 4 

< 3 

10 

14 

16 

18 

3-10 

12 

14 

16-18 

10-15 

10 

12-14 

15-20 

10-12 

20-30 

< 12 

> 30 

< 10 

 

Glucoseopløsningen må ikke indgives gennem samme infusionsslange som blod, hverken før, under eller efter. 

Blodsukker, elektrolytter og væskebalance bør tjekkes regelmæssigt. Overvågning af serumkalium, blodsukker og fosfat er særligt vigtig. Der er observeret en forbindelse mellem intravenøs ernæring med glucose og lave fosfatniveauer. Yderligere tilskud af fosfat anbefales til patienter med hypofosfatæmi. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret august 2017. 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...