Movicol Go

oral opløsning, brev

Norgine

Om indlægssedlen

Indlægsseddel : Information til brugeren

Movicol ® Go  

oral opløsning  

 

Macrogol 3350  

Natriumhydrogencarbonat  

Natriumchlorid  

Kaliumchlorid 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Tag altid Movicol Go nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen eller apotekspersonalet har givet dig.
  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.
  • Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Movicol Go
  3. Sådan skal du bruge Movicol Go
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Denne medicin hedder Movicol Go, oral opløsning. Det er et afføringsmiddel, der bruges til at behandle kronisk forstoppelse. Det kan ikke anbefales til børn under 12 år. 


Movicol Go normaliserer tarmbevægelserne selv hvis du har været forstoppet længe. Movicol Go hjælper også med at opløse hård, indeklemt afføring. 


Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 14 dage. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Movicol Go

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Brug ikke Movicol Go

  • hvis du er allergisk over for de aktive stoffer eller et af de øvrige indholdsstoffer i Movicol Go (angivet i punkt 6)
  • hvis du lider af manglende tarmpassage (hindring af tarmpassagen, tarmslyng)
  • hvis du har hul i tarmvæggen
  • hvis du har opblussen af betændelsestilstande i tarmen, f.eks. en kronisk tarmsygdom som colitis ulcerosa,eller Crohn´s sygdom
  • hvis du lider af toksisk megacolon (sygelig stor, udvidet og tykvægget tyktarm med ansamling af tarmindhold)

Advarsler og forsigtighedsregler

Når du tager Movicol Go skal du fortsætte med at drikke meget vand. Væskeindholdet i Movicol Go kan ikke erstatte dit sædvanlige væskeindtag. 

Vær ekstra forsigtig med at bruge Movicol Go

Hvis du har problemer med hjertet, skal du være ekstra forsigtig, hvis du tager Movicol Go imod hård, indeklemt afføring. Følg de specifikke instrukser i afsnit 3.
Hvis du får symptomer, der tyder på ændringer af væske/elektrolytter (f.eks. væskeophobning, stakåndethed, øget træthed, væskeunderskud, hjertesvigt, øget behov for vanddrivende medicin), skal du stoppe med at tage Movicol Go og kontakte din læge. 


Årsagen til kronisk forstoppelse bør undersøges, hvis du har brug for afføringsmidler dagligt. 

Brug af anden medicin sammen med Movicol Go

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. 


Er du i behandling med andre lægemidler, skal du være opmærksom på, at virkningen af behandlingen kan påvirkes. Movicol Go får den medicin du indtager til at passere hurtigere gennem tarmen, og virkningen kan derfor blive mindre. Rådfør dig med lægen. 

Brug af Movicol Go sammen med mad og drikke

Medicinen kan tages når som helst med eller uden mad og drikke. 

Graviditet, amning og fertilitet

Movicol Go kan anvendes under graviditet og amning.
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Movicol Go påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

3. Sådan skal du bruge Movicol Go

Brug altid Movicol Go nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

 

Drik Movicol Go direkte fra brevet. Det er ikke nødvendigt at fortynde det med vand. 

 

For at opretholde en god væskebalance inklusiv en velfungerende mave, anbefales det at drikke tilstrækkeligt med vand (generelt mellem 2 og 2,5 liter dagligt). 

Den anbefalede dosis er:

Kronisk forstoppelse 

Voksne: 

En dosis Movicol Go er et brev. 

Tag 1 brev, 1-3 gange dagligt afhængigt af, hvor alvorlig din forstoppelse er. 

 

Behandling med Movicol Go varer sædvanligvis ikke længere end 2 uger. Hvis du har brug for at tage Movicol Go i længere tid, bør du kontakte lægen. Hvis din forstoppelse skyldes en sygdom såsom Pakinson´s eller multipel sklerose (MS), eller hvis du tager medicin, der forårsager forstoppelse, kan din læge anbefale dig at bruge Movicol Go i længere tid end 2 uger. 

 

Ved langtidsbrug kan dosis som regel nedsættes til 1-2 breve dagligt.  

 

Opløsning af indeklemt hård afføring 

Før du tager Movicol Go for hård indeklemt afføring, bør det bekræftes af en læge, at du har denne 

lidelse. 

Voksne

En behandling for hård indeklemt afføring består at 8 breve dagligt. 8 breve, indtaget over et tidsrum på 6 timer. 

Behandlingen varer normalt ikke længere end 3 dage. 

 

Det anbefales at drikke yderligere 1 liter væske dagligt, hvis du lider af alvorlig forstoppelse. 

 

Patienter med nedsat hjerte-/kredsløbsfunktion: 

Hvis du har nedsat hjerte-/kredsløbsfunktion, skal behandling af hård indeklemt afføring fordeles således, at du ikke tager mere end 2 breve inden for 1 time. 

 

Patienter med nedsat nyrefunktion:  

Regulering af dosis ikke nødvendig. 

 

Børn: Bør ikke anvendes til børn under 12 år.  

Hvis du har brugt for meget Movicol Go

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Movicol Go end, der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. 

Tag pakningen med. 

Symptomerne på overdosering er svære mavesmerter og oppustethed, udtalt væsketab som følge af diarré eller opkastning. Hvis det sker, skal du stoppe med at bruge Movicol Go og drikke rigeligt med væske. 

Hvis du har glemt at tage Movicol Go

Tag dosis så snart du kommer i tanke om det. 

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter) 

Mavesmerter og mavekramper, diarré, opkastning, kvalme, rumlen i maven, luft i tarmene. 

 

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter) 

Kløe, hovedpine, hævelser i arme og ben (perifert ødem). 

 

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter) 

Udslæt, smerte eller ubehag i øvre del af maven (dyspepsi), udspilet mave. 

 

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter) 

Allergiske reaktioner (inkluderet allergisk chok, angioødem (hævelse af ansigt, øjne, læber og svælg), åndedrætsbesvær, hudrødmen, nældefeber og rindende næse), elektrolytforstyrrelser (specielt forstyrrelse af kaliumbalancen), irritation i og omkring endetarmsåbningen. 

Anafylaktiske reaktioner kan være livsfarlige. Hvis der forekommer pludselig hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse skal man ringe til 112. 

 

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via: 

Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1  

2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

e-mail: dkma@dkma.dk 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Movicol Go utilgængeligt for børn. 

 

Brug ikke Movicol Go efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Movicol Go indeholder:

Hvert 25 ml brev indeholder følgende: 

 

Aktive indholdsstoffer: 

Macrogol 3350 13,125 g 

Natriumchlorid 0,3508 g 

Natriumhydrogencarbonat 0,1786 g 

Kaliumchlorid 0,0502 g 

 

Øvrige indholdsstoffer: Sucralose, renset vand, jordbær banan aroma, som indeholder naturlige aromastoffer, aromatilberedninger (inklusiv selleri) og propylenglycol. 

 

Hvert 25 ml brev indeholder: 

Natrium 8,125 mmol 

Chlorid 6,675 mmol 

Hydrogencarbonat 2,125 mmol 

Kalium 0,675 mmol 

Udseende og pakningsstørrelser

Movicol Go er en klar farveløs til let gullig væske.
Movicol Go findes i æsker med 10, 20, 30 eller 50 breve. 

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Norgine BV  

Hogehilweg 7  

1101 CA Amsterdam ZO  

Holland 

Repræsentant i Danmark

Norgine Danmark A/S  

Lyskær 1, 3. sal  

2730 Herlev 

Fremstiller

Norgine Pharma  

29 rue Ethé Virton  

28100 Dreux Cedex  

Frankrig 

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Belgien MOVICOL Unidose 

Tyskland MOVICOL trinkfertig  

Finland MOVICOL Ready To Take  

Irland MOVICOL Ready To Take  

Italien MOVICOL Portugal MOVICOL Unidose  

Spanien MOVICOL solución oral en sobre  

Sverige Movicol oral lösning i dospåse  

Storbritannien MOVICOL Ready to Take 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret: 09. februar 2017  

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...