Antabus®

brusetabletter 200 mg og 400 mg

Actavis Group

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Antabus  

200 mg og 400 mg brusetabletter  

disulfiram 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Antabus til dig personligt. Lad derfor være med at give Antabus til andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer, som du har.
  • Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.
  • Se den nyeste indlægsseddel påwww.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Antabus
  3. Sådan skal du tage Antabus
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Antabus er et middel mod afhængighed af alkohol. 

 

Antabus ændrer omsætningen af alkohol i kroppen, så der kommer ubehagelige virkninger, hvis du drikker alkohol. 

 

Du skal tage Antabus mod alkoholisme. 

 

Lægen kan have givet dig Antabus til anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Antabus

Tag ikke Antabus

  • hvis du er overfølsom (allergisk) over for disulfiram eller et af de øvrige indholdsstoffer.
  • hvis du har en alvorlig hjertesygdom.
  • hvis du har for højt blodtryk.
  • hvis du har en alvorlig sindslidelse.
  • hvis du har en hjernelidelse eller følger efter en sådan.

Du må ikke drikke alkohol, når du tager Antabus. 

Vær ekstra forsigtig med at tage Antabus

Tal med lægen, inden du tager Antabus, hvis 

  • du har en lever- eller nyresygdom.
  • du tidligere har haft en sindslidelse.
  • du har diabetes.
  • du har epilepsi.
  • du har for højt stofskifte.
  • du har for lavt stofskifte.
  • du har en kronisk lungesygdom.
  • du har kontakteksem udløst af gummi.

Du må ikke drikke alkohol under behandlingen og i 14 dage efter, behandlingen er stoppet.
 

ADVARSEL!
Antabus ændrer omsætningen af alkohol i kroppen. Du får en meget ubehagelig reaktion, hvis du drikker alkohol, mens du tager antabus. Det drejer sig om hovedpine, ansigtsrødme, hurtig puls og hurtig vejrtrækning, hjertebanken, kvalme, opkastning, bleghed, lavt blodtryk og svimmelhed. I alvorlige tilfælde besvimelse (kollaps). Reaktionen kan være forskellig fra gang til gang. Kontakt evt. læge eller skadestue.
 

Kontakt straks lægen, hvis du får 

  • appetitløshed, træthed, utilpashed, opkastning, feber, kløe, gulsot, mørkfarvet urin, lys afføring. Det kan være tegn på leverbetændelse.

 

Vær opmærksom på følgende 

  • Inden du starter behandlingen med Antabus, og så længe du får Antabus, skal du have undersøgt blodet regelmæssigt. Tal med lægen.
  • Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Antabus. Det kan have betydning for prøveresultaterne.

Brug af anden medicin

Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler.
 

Visse fødevarer og medicin kan indeholde alkohol. Selv meget små mængder kan give ubehagelige virkninger, hvis du får alkohol samtidig med Antabus. Vær opmærksom på, at drikkevarer mærket ”alkoholfri” og ”ikke- alkoholisk” kan indeholde mere end 0,1% alkohol, og derfor kan fremkalde en ubehagelig reaktion.
 

Tal med din læge, hvis du tager: 

  • medicin mod betændelse (metronidazol).
  • blodfortyndende medicin (warfarin).
  • medicin mod epilepsi (phenytoin).
  • medicin mod tuberkulose (rifampicin, isoniazid).
  • medicin mod astma (theophyllin).
  • visse midler mod angst og uro af typen benzodiazepiner (f.eks. chlordiazepoxid, diazepam og temazepam).
  • medicin mod for meget mavesyre.
  • jerntilskud (jernsalte).

Kontakt lægen. Det er eventuelt nødvendigt at justere dosis. 

Brug af Antabus sammen med mad og drikke

Du må ikke drikke alkohol under behandlingen og i 14 dage efter, at behandlingen er stoppet.
Vær opmærksom på, at fødevarer, der indeholder alkohol selv i meget små mængder, kan give ubehagelige virkninger. 

Graviditet og amning

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin. 

 

Graviditet 

Hvis du er gravid, må du kun tage Antabus efter aftale med lægen. 

 

Amning  

Antabus går over i mælken.
Hvis du ammer, må du kun tage Antabus efter aftale med lægen. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Brug af Antabus kan virke sløvende i større eller mindre grad. Det skal du tage hensyn til, hvis du skal færdes i trafikken eller arbejde med maskiner. 

3. Sådan skal du tage Antabus

Tag altid Antabus nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. 

 

Du skal opløse brusetabletterne i ½ glas vand. Lad blandingen bruse af og rør rundt, før du drikker den. 

Den sædvanlige dosis er:

Voksne  

Behandlingen med Antabus er tilpasset individuelt. 

 

En almindelig startdosis er 200-400 mg, 2-3 gange om ugen 

 

En almindelig vedligeholdelsesdosis er 100-200 mg daglig eller 600-800 mg 2 gange ugentlig. 

 

Følg altid lægens anvisning. 

 

Nedsat nyre- og leverfunktion  

Tal med lægen. 

Hvis du har taget for mange Antabus brusetabletter

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Antabus, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet. 

Tag pakningen med. 

 

Symptomer på overdosering er opkastning, hovedpine, ligegyldighed, blodtryksfald, hurtig puls, usikre bevægelser, irritabilitet, urolig adfærd, hallucinationer og sindslidelser. Kan føre til bevidsthedstab og kramper. 

Hvis du har glemt at tage Antabus

Hvis du har glemt at tage Antabus, skal du tage næste dosis som planlagt. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

Hvis du holder op med at tage Antabus

Du må kun afbryde behandlingen efter aftale med lægen.  

Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Antabus kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Alvorlige bivirkninger

Sjældne bivirkninger (forekommer hos 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):  

  • Smerter i øjet, større eller mindre ændringer i synsfeltet (mørke eller lyse områder), evt. blindhed pga. betændelse i synsnerven. Kontakt straks læge.
  • Gulsot, ofte med hudkløe. Kontakt læge.
  • Sindslidelser, der kan minde om skizofreni, eller som giver en akut forvirringstilstand. Kontakt læge.

 

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):  

  • Appetitløshed, træthed, utilpashed, opkastning, feber, kløe, gulsot, mørkfarvet urin og lys afføring pga. leverskade. Kan føre til leversvigt. Kontakt straks læge.

Ikke alvorlige bivirkninger

Almindelige til meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 100 behandlede):  

  • Depression. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.
  • Sygelig opstemthed (mani). Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.
  • Søvnighed, træthed.
  • Hovedpine.
  • Smerter i øverste del af maven.
  • Dårlig ånde, metalsmag i munden, diarré, kvalme, opkastning.

 

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos 1-10 ud af 1000 behandlede):  

  • Allergiske hudreaktioner med kløe og/eller udslæt, aknelignende udslæt, overfølsomhed.
  • Nedsat sexlyst eller -funktion.
  • Impotens eller andre seksuelle problemer.

 

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede)  

  • Vrangforestillinger, evt. forfølgelsesvanvid (paranoia). Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Kontakt straks læge.
  • Ændret følesans og nedsat muskelkraft i arme og ben. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.

Antabus kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. påvirkning af leveren. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder. 

 

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Antabus utilgængeligt for børn. 

Du kan opbevare Antabus ved almindelig temperatur. 

 

Brug ikke Antabus efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Yderligere oplysninger

Antabus 200 mg og 400 mg brusetabletter indeholder

Aktivt stof: disulfiram. 

Øvrige indholdsstoffer: Majsstivelse, povidon, vinsyre, natriumhydrogencarbonat, talcum, kolloid vandfri silica, magnesiumstearat, mikrokrystallinsk cellulose. 

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende  

Antabus 200 mg er en hvid, flad tablet med delekærv og mærket CDC. Antabus 400 mg er en hvid, flad tablet med krydskærv og mærket CJ. 

 

Pakningsstørrelser  

200 mg tabletter: 100 stk. 

400 mg tabletter: 50 stk. 

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Actavis Group hf., Reykjavikurvegi 76-78, 220 Hafnarfjordur, Island. 

Repræsentant for Danmark

Actavis A/S, Ørnegårdsvej 16, 2820 Gentofte. 

Fremstiller

Recipharm Uppsala AB, Björkgatan 30, 751 82 Uppsala, Sverige. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret december 2016
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...