Normix

filmovertrukne tabletter 200 mg

2care4

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Normix® 200 mg filmovertrukne tabletter  

Rifaximin 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Normix
  3. Sådan skal du tage Normix
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Virkning:

Denne medicin er et rifamycinantibiotikum (et stof der dræber bakterier). Det virker udelukkende i tarmen og absorberes kun i ringe grad i blodet (eller i kroppen). 

Anvendelse:

Normix bruges til behandling af rejsediarré hos voksne, når diarréen er uden komplikationer, som fx kan være feber eller blod i afføringen. Rejsediarré er karakteriseret ved hyppige, daglige, flydende afføringer, ledsaget af kvalme, mavekramper, opkastning og/eller feber.
Rejsediarré forårsages hyppigst af fødevarer eller drikkevarer, der er forurenet med bakterier, og kommer normalt under eller umiddelbart efter, at du har rejst i tropiske og subtropiske områder eller Middelhavsområderne. Hvis du trods behandling med Normix alligevel får feber eller blod i afføringen, kan det tyde på en infektion, som Normix ikke virker imod. 


Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Normix

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Normix, hvis du

  • er allergisk over for rifaximin, andre lignende antibiotika eller et af de øvrige indholdsstoffer i Normix (angivet i afsnit 6).
  • hvis du har tilstoppet tarm eller har mistake om, at du har tilstoppet tarm.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Normix, hvis du  

  • har feber eller blod i afføringen.
  • har nedsat nyrefunktion, kronisk tarmbetændelse (Crohns sygdom) eller betændelse i tyktarmen med sår på og blødninger fra slimhinden (ulcerøs kolitis).
  • tager p-piller (se "Brug af anden medicin sammen med Normix nedenfor).

 

Behandling med ethvert antibiotikum, herunder rifaximin, kan give kraftig diarré. Det kan ske flere måneder efter, du er stoppet med at tage lægemidlet.
Hvis du får kraftig diarré, mens du tager Normix, eller efter du har taget Normix, skal du stoppe med at tage Normix og straks kontakte din læge.
 

Under behandling med Normix kan urinen få en rødlig farve. Dette skyldes, at det aktive stof er rødt.
Misfarvningen vil forsvinde, når behandlingen ophører. 

Børn

Du bør ikke bruge Normix til børn under 12 år. Spørg lægen til råds. 

Brug af anden medicin sammen med Normix

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. 


Fortæl din læge, hvis du tager nogen af følgende lægemidler:  

  • antibiotika (lægemidler, der behandler infektioner).
  • warfarin (lægemiddel, der forebygger dannelsen af blodpropper).
  • antiepileptisk medicin (lægemidler til behandling af epilepsi).
  • antiarytmisk medicin (lægemidler til behandling af unormal hjerterytme).
  • Cyclosporin (organtransplantation).

 

Indtagelse af aktivt kul vil normalt nedsætte virkningen af andre orale lægemidler. Normix skal derfor tages mindst 2 timer efter indtagelse af aktivt kul.
 

Hvis du tager p-piller kan der være risiko for, at Normix nedsætter virkningen af p-pillerne. Det kan derfor være nødvendigt, at du anvender yderligere prævention under behandlingen med Normix.
Tal med lægen. 

Brug af Normix sammen med mad og drikke

Normix skal tages med et glas vand.
Du kan tage Normix i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 


Graviditet  

Hvis du er gravid, må du kun tage Normix efter aftale med lægen.
 

Amning  

Du må ikke tage Normix, hvis du ammer. Tal med lægen. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Normix påvirker normalt ikke evnen til at køre bil eller betjene maskiner, men kan give nogle patienter svimmelhed og søvnighed. Hvis du føler dig svimmel eller søvnig, må du ikke køre bil eller betjene maskiner. 

3. Sådan skal du tage Normix

Tag altid Normix nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning.
Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Den sædvanlige dosis er

Voksne  

1 tablet (200 mg) hver 8. time (600 mg/dag) sammen med et glas vand. 


Medmindre din læge har foreskrevet andet, må behandlingens varighed ikke overskride 3 dage.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis symptomerne varer mere end 3 dage. 


Brug til børn  

Du bør ikke bruge Normix til børn under 12 år. Følg lægens anvisninger. 


Ældre  

Det er ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger. 


Nedsat leverfunktion  

Det er ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger. 

 

Nedsat nyrefunktion  

Det kan være nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger. 

Hvis du har taget for mange Normix

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Normix, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Tag pakningen med. 

Hvis du har glemt at tage Normix

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den næste dosis på det sædvanlige tidspunkt. 

Hvis du holder op med at tage Normix

Hvis du ikke gennemfører den anbefalede behandling i 3 dage kan dine symptomer blive forværret. 


Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 


De fleste af de anførte bivirkninger er også karakteristiske tegn på rejsediarré og kan derfor skyldes sygdomme, der behandles. 


Almindelige bivirkninger: 

Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter. 

  • Svimmelhed.
  • Hovedpine.
  • Mavesmerter.
  • Forstoppelse, træg mave (obstipation).
  • Trang til afføring.
  • Diarré.
  • Luftafgang fra tarmen (flatulens).
  • Udspilet mave.
  • Kvalme.
  • Opkastning.
  • Følelse af ufuldstændig afføring (rektal tenesmus).
  • Feber.

 

Ikke almindelige bivirkninger: 

Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter. 

  • Svamp/svampeinfektion (candidiasis).
  • Herpes (herpes simplex).
  • Forkølelse, snue (nasopharyngitis).
  • Halsbetændelse (pharyngitis).
  • Infektion i øvre luftveje.
  • Øget antal lymfocytter i blodet (lymfocytose).
  • Øget antal monocytter i blodet (monocytose).
  • Reduceret antal neutrofile leukocytter i blodet (neutropeni).
  • Appetitløshed.
  • Dehydrering.
  • Unormale drømme.
  • Nedtrykthed.
  • Søvnløshed.
  • Nervøsitet.
  • Nedsat følelse ved berøring.
  • Migræne.
  • Tab af følelse, brændende og snurrende fornemmelse i en del af kroppen (paræstesi).
  • Sinus hovedpine.
  • Sygelig søvnighed (somnolens).
  • Dobbeltsyn (diplopi).
  • Ørepine.
  • Svimmelhed (forårsaget af ubalance i det indre øre).
  • Hjertebanken.
  • Forhøjet blodtryk.
  • Hedeture.
  • Hoste.
  • Tør hals.
  • Besværet åndedræt (dyspnø).
  • Stoppet næse.
  • Smerter i den bagerste del af ganen og i svælget.
  • Næseflåd (rhinorré).
  • Smerter i mellemgulvet.
  • Tørre læber.
  • Smerter og ubehag i den øvre del af maven (dyspepsi).
  • Forstyrrelser i mavetarmbevægelsen.
  • Hård afføring.
  • Blodig afføring (hæmatokeksi).
  • Slim i afføringen.
  • Smagsforstyrrelser.
  • Øget aspartataminotransferase.
  • Udslæt / hududslæt.
  • Solskoldning.
  • Rygsmerter.
  • Muskelkramper.
  • Muskelsvaghed.
  • Muskelsmerter.
  • Nakkesmerter.
  • Blod i urinen.
  • Sukker i urinen.
  • Hyppig vandladning.
  • Unormalt rigelig urinudskillelse.
  • Skummende urin, pga. æggehvidestof i urinen.
  • Regelmæssige, men for hyppige menstruationsblødninger.
  • Kraftesløshed - tilstand med fysisk og psykisk træthed.
  • Kulderystelser.
  • Koldsved.
  • Øget eller abnorm svedafsondring (hyperhidrose).
  • Influenzalignende sygdom.
  • Væskeophobning i f.eks. arme og ben (perifere ødemer).
  • Smerter og ubehag.

 

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:  

  • Betændelse i tyktarm og diarré på grund af clostridium infektion.
  • Nedsat antal blodplader (trombocytopeni).
  • Allergiske reaktioner (anafylaktiske reaktioner).
  • Overfølsomhed (hypersensitivitet).
  • Nær-ved-besvimelse (præ-synkope).
  • Unormale leverfunktionstests.
  • Væskeansamlinger (ødemer) i ansigtet.
  • Pludselig hævelse af ansigtet især omkring øjne, læber og kinderne (angioødem).
  • Betændelse i huden (dermatitis).
  • Alvorligt hududslæt med betændelse og afstødning af hudens øverste lag (eksfoliativ dermatitis).
  • Eksem.
  • Hudrødme (erytem).
  • Kløe (pruritus).
  • Mindre blødning i hud og slimhinder (purpura).
  • Nældefeber.
  • Påvirkning af blodets evne til at størkne (INR-afvigelser).

 

Normix kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. blodprøver, leverprøver og urinprøver som igen bliver normale, når behandlingen ophører. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket.
Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel.
Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via  

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S  

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk  

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Normix utilgængeligt for børn. 

 

Må ikke opbevares over 25 °C. 

 

Brug ikke Normix efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Normix indeholder:

  • Aktivt stof: Rifaximin.
  • Øvrige indholdsstoffer: Natriumstivelsesglycolat, glyceroldistearat, kolloid vandfri silica, talcum, microkrystallinsk cellulose, hypromellose, titandioxid (E171), dinatriumedetat, propylenglycol, rød jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende 

Normix er lyserøde, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter. 

 

Pakningsstørrelser  

Normix findes i én pakningsstørrelse á 12 filmovertrukne tabletter. 

Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller:

2care4, Tømrervej 9 

6710 Esbjerg V 

 

Normix® er et registreret varemærke, som tilhører Alfa Wassermann S.p.A. 

 

Normix® svarer til Xifaxan®

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret september 2017. 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...