Oculac®

øjendråber, endosis 50 mg/ml

Novartis Healthcare

Om indlægssedlen

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Oculac® 50 mg/ml, øjendråber, opløsning i enkeltdosisbeholdere 

Povidon K25 

Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer.

Du kan få Oculac uden recept. For at opnå den bedste behandling skal du være omhyggelig med at følge anvisningerne for Oculac. 

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg på apoteket, hvis der er mere, du vil vide.
  • Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
  • Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Oculac
  3. Sådan skal du bruge Oculac
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Oculac indeholder det aktive stof povidon K25. Oculac er øjendråber, som fugter og smører øjnene. Det bruges til at lindre symptomer på tørre øjne. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Oculac

Brug ikke Oculac

Hvis du er allergisk (overfølsom) over for povidon K25 eller et af de øvrige indholdsstoffer i Oculac (se punkt 6: Yderligere oplysninger, Hvad Oculac indeholder). Hvis du mener, at du kan være overfølsom, skal du ikke bruge denne medicin, før du har talt med din læge. 

Vær ekstra forsigtig med at bruge Oculac

Hvis irritationen af øjet forværres eller ikke forbedres, skal Oculac behandlingen afbrydes, og du skal søge læge. 

Brug af anden medicin

Hvis du udover Oculac behandles med andre øjenprodukter, bør der gå mindst 5 minutter mellem behandlingerne. Brug altid Oculac øjendråber til sidst.
 

Fortæl det altid til lægen eller apoteket hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også for medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud. 

Graviditet og amning

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Oculac kan muligvis give sløret syn. Hvis dette sker for dig, skal du vente med at køre eller anvende maskiner, til dit syn igen er blevet normalt. 

3. Sådan skal du bruge Oculac

Brug altid Oculac nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
 

Den sædvanlige dosis er 1 dråbe 4 gange daglig, eller hvad du føler er nødvendigt.
 

En enkeltdosisbeholder indeholder nok Oculac til at behandle begge øjne 1 gang. 

Brugsvejledning

  1. Vask dine hænder.
  2. Frigør en af enkeltdosisbeholderne fra rækken (Fig. 1).
  3. Læg de resterende enkeltdosisbeholdere tilbage i kartonen.
  4. Åbn enkeltdosisbeholderen ved at vride plasthætten af. Rør ikke spidsen efter åbning af beholderen, da dette kan forurene opløsningen (Fig. 2).
  5. Læn hovedet bagover (Fig. 3).
  6. Træk det nederste øjenlåg nedad med en finger og hold enkeltdosisbeholderen i den anden hånd. Spidsen må ikke berøre øjet, da dette kan beskadige øjet. Tryk på beholderen så en dråbe falder ned i øjet (Fig. 4).
  7. Luk øjet og hold en fingerspids ind mod øjenkrogen ca. 1-2 minutter. Det vil forhindre øjendråben i at løbe ned i svælget gennem tårekanalen, og det meste af dråben vil forblive i øjet (Fig. 5). Om nødvendigt gentages trin 5 til 7 i det andet øje.
  8. Kasser beholderen efter brug.

Oculac® Novartis Healthcare A/S, øjendråber, endosis 50 mg/ml 

 

Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om eller føler dig usikker på. 

4. Bivirkninger

Oculac kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger 

 

Følgende bivirkninger er set: 

 

Almindelige (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): 

  • svag, midlertidig brændende eller stikkende følelse i øjet

 

Meget sjældne (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter): 

  • irritation
  • overfølsomhedsreaktion

 

Nogle patienter har oplevet andre bivirkninger i forbindelse med behandling med Oculac øjendråber: 

  • Sløret syn

Indberetning af bivirkninger til Sundhedsstyrelsen.

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, eller ved at kontakte Sundhedsstyrelsen via mail, med almindeligt brev eller telefonisk for at rekvirere et indberetningsskema.
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevares utilgængeligt for børn.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25°C. Må ikke opbevares i køleskab eller nedfryses.
Opbevar enkeltdosisbeholderne i yderkartonen for at beskytte mod lys.
Selve enkeltdosisbeholderen er ikke steril, men indholdet er sterilt, indtil beholderen bliver åbnet.
Når enkeltdosisbeholderen er åbnet, skal indholdet bruges med det samme og resten kasseres.
Brug ikke Oculac efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (Exp) er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Yderligere oplysninger

Oculac indeholder

  • Aktivt stof: Povidon K25. Én ml Oculac indeholder 50 mg povidon K25.
  • Øvrige indholdsstoffer: Borsyre, calciumchlorid, kaliumchlorid, magnesiumchlorid, natriumchlorid, natriumlactat, natriumhydroxid til pH-justering, vand til injektionsvæsker.

 

Produktet indeholder ikke konserveringsmiddel. 

Udseende og pakningstørrelser

Oculac er en næsten farveløs, klar vandig opløsning.
En enkeltdosisbeholder indeholder 0,4 ml. Oculac fås i pakninger, der indeholder 20, 60 og 120 enkeltdosisbeholdere. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Alcon Danmark A/S 

Edvard Thomsens Vej 14 

2300 København S 

Danmark 

Tlf: 3636 3434 

E-mail: alcondanmark@alcon.com 

Fremstiller

Laboratoires Alcon 

23 Avenue Georges Ferrenbach 

68240 Kaysersberg 

Frankrig 

Dette lægemiddel er godkendt i EØS under følgende navne:

 

Danmark 

Oculac 

Finland 

Oculac 

Irland 

Oculotect 50 mg/ml, eye drops solution (SDU) 

Portugal 

Oculotect Unidoses 

Spanien 

Oculitect 50 mg/ml colirio en solución en envase unidosis 

Sverige 

Oculac 

Storbritannien 

Oculotect Single Dose Unit 

 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev sidst revideret december 2012 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...