Eldepryl®

tabletter 5 mg og 10 mg

Orion

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Eldepryl® 5 mg og 10 mg tabletter  

Selegilinhydrochlorid 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Eldepryl til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Eldepryl
  3. Sådan skal du tage Eldepryl
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

 

Den senest reviderede indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk 

1. Virkning og anvendelse

Eldepryl er en monoaminoxidasehæmmer (MAO-hæmmer).
Eldepryl virker ved at øge mængden af et signalstof (dopamin) i hjernen. Det dæmper derved mange symptomer ved Parkinsons sygdom, f.eks. muskelstivhed og rysten. 


Du kan tage Eldepryl til behandling af Parkinsons sygdom (rystelammelse) enten som den eneste medicin eller sammen med anden medicin mod Parkinsons sygdom, herunder levodopa. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Eldepryl

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Eldepryl:

  • hvis du er allergisk over for selegilinhydrochlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Eldepryl (angivet i punkt 6).
  • hvis du har sår på tolvfingertarmen eller mavesår
  • i kombination med:
    • visse lægemidler mod depression f.eks. serotoningenoptagshæmmere (SSRI’ere)
    • visse lægemidler mod depression f.eks. serotonin-noradrenalingenoptagshæmmere (Venlafaxin)
    • tricykliske antidepressiva
    • sympatomimetika (lægemidler som virker på det centrale nervesystem)
    • monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) f.eks. linezolid
    • opioider (pethidin)

 

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Eldepryl 

  • hvis du lider af for højt blodtryk, som ikke er blevet normalt ved behandling.
  • hvis du har uregelmæssig puls.
  • hvis du lider af svære hjertekramper.
  • hvis du har meget dårlig lever.
  • hvis du har meget dårlige nyrer.
  • hvis du har en sindslidelse.

 

Behandling med Eldepryl kan medføre impulskontrolforstyrrelser og tvangshandlinger som sygelig spilletrang, øget kønsdrift, øget seksualitet, overspisning, sygelig købetrang og forskellige former for tvangs-/gentagelseshandlinger.
 

Vær opmærksom på følgende: 

  • Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Eldepryl. Det kan have betydning for prøveresultaterne.

Brug af anden medicin sammen med Eldepryl

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. 


Lægemidler som ikke må tages samtidigt med Eldepryl:
Virkningen af behandlingen kan påvirkes, hvis Eldepryl kombineres med pethidin, der er et stærkt smertestillende lægemiddel, som ofte anvendes ved operationer. Hvis du skal opereres, skal du fortælle det til lægen, at du tager Eldepryl, fordi disse to lægemidler ikke må tages sammen.
Eldepryl må ikke tages sammen med visse lægemidler som virker på det sympatiske nervesystem (sympatomimetika).
Eldepryl kan også forstærke virkningen af visse lægemidler, som anvendes til behandling af depression. Det drejer sig om de såkaldte tricykliske antidepressiva, serotoningenoptagshæmmere (SSRI’ere) og serotoninnoradrenalin-genoptagshæmmere (SNRI). Hvis du er i behandling mod depression, er det meget vigtigt, at du fortæller din læge, at du også tager Eldepryl.
Eldepryl kan påvirke virkningen af såkaldte MAO-hæmmere (monoaminoxidasehæmmere) og samtidig anvendelse skal undgås.
Smertestillende lægemidler, som indeholder tramadol, kan påvirke virkningen af Eldepryl og må ikke kombineres med Eldepryl. 


Lægemidler som kan kræve, at lægen justerer dosis:
Dopamin, der anvendes ved shocktilstande og alvorlig hjertesygdom, skal anvendes med forsigtighed ved anvendelse af Eldepryl.
Fortæl det til din læge, hvis du tager p-piller. P-piller kan forstærke virkningen af Eldepryl.
Samtidig anvendelse af Eldepryl og lægemidler, der indeholder digitalis og antikoagulantia (blodfortyndende) kræver nøje overvågning og ekstra forsigtighed. 

Brug af Eldepryl sammen med mad, drikke og alkohol

Mad kan øge optagelsen af Eldepryl.
Hvis du får mere end 10 mg Eldepryl dagligt, skal du være forsigtig med at indtage tyraminholdige fødevarer som f.eks. lagret ost, røget kød, spegepølse (pepperoni) og hvid- eller rødvin. Tal med lægen.
Du skal tage Eldepryl med et glas vand. 

Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Eldepryl. 


Graviditet
Hvis du er gravid, må du kun tage Eldepryl efter aftale med lægen. 


Amning
Hvis du ammer, må du kun tage Eldepryl efter aftale med lægen. 

Trafik- og arbejdssikkerhed‌

Eldepryl kan hos enkelte give bivirkninger, som kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

3. Sådan skal du tage Eldepryl

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl så spørg lægen eller på apoteket. 

Den sædvanlige dosis er

Voksne: 

1-2 tabletter på 5 mg (i alt 5-10 mg) én gang dagligt (om morgenen) eller 1 tablet på 10 mg én gang dagligt (om morgenen). Du kan også få 1 tablet på 5 mg om morgenen og 1 tablet på 5 mg til frokost. Følg lægens anvisning. 

 

Nedsat nyrefunktion  

Tal med lægen. 

 

Nedsat leverfunktion  

Tal med lægen. 

Hvis du har taget for mange Eldepryl

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Eldepryl, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med. 

 

Symptomer på overdosis er døsighed, svimmelhed, mathed, irritabel adfærd, uro og rastløshed, kraftig hovedpine, hallucinationer, for højt eller for lavt blodtryk, alvorligt blodtryksfald med besvimelse, hurtig og uregelmæssig puls, brystsmerter, uregelmæssig vejrtrækning med vejrtrækningspauser, meget høj feber (over 41 °C), svedtendens. 

Hvis du har glemt at tage Eldepryl

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du tage den så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Du må aldrig tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosios. 

Kontakt eventuelt din læge. 

Hvis du holder op med at tage Eldepryl

Du må kun afbryde eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen.  

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

 

Eldepryl 10 mg tablet kan deles i to lige store doser. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Følgende bivirkninger kan forekomme, hvis du kun tager Eldepryl: 

Alvorlige bivirkninger, som du eller dine pårørende øjeblikkeligt skal reagere på

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):  

  • Uregelmæssig puls. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Meget langsom puls. Tendens til besvimelse. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112

Øvrige bivirkninger

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):  

  • Mundtørhed, som kan øge risikoen for huller i tænderne.
  • Lette forbigående søvnforstyrrelser
  • Humørforandringer
  • Hurtig puls.

 

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter)  

  • Svimmelhed, hovedpine
  • Kvalme
  • Let stigning i leverenzymer
  • Langsom puls

 

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1000 patienter)  

  • Hudreaktioner
  • Lavt blodtryk, når du rejser dig op

 

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):  

  • Øget sexlyst og seksuel aktivitet

 

Ikke kendt (kan ikke bestemmes ud fra tilgængelige data):  

  • Adfærdsforstyrrelser som sygelig spilletrang, overspisning, sygelig købetrang og forskellige former for tvangs-/gentagelseshandlinger.
  • Tilbageholdelse af urin i blæren

 

Hvis du er i samtidig behandling med Eldepryl og levodopa kan følgende bivirkninger forekomme: 

Alvorlige bivirkninger, som du eller dine pårørende øjeblikkeligt skal reagere på

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):  

  • Langsom puls (meget langsom). Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

 

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):  

  • Uregelmæssig puls. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt straks læge.

Øvrige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):  

  • Ufrivillige bevægelser.

 

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):  

  • Hallucinationer. Kan være alvorligt. Kontakt evt. læge eller skadestue.
  • Åndenød. Det kan udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.
  • Svimmelhed.
  • Mundtørhed, som kan øge risikoen for huller i tænderne.
  • Kvalme, opkastning, diarré, appetitløshed, forstoppelse.
  • Svimmelhed, evt. besvimelse ved skift fra liggende til siddende eller fra siddende til stående stilling pga. for lavt blodtryk.
  • Søvnbesvær, forvirring.

 

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):  

  • Smerter i brystet (angina pectoris). Kontakt læge eller skadestue.
  • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kan blive alvorlig. Hvis du får feber, skal du straks kontakte læge.
  • For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Svært forhøjet blodtryk er alvorligt.
  • Hovedpine.
  • Vandladningsbesvær.
  • Hudreaktioner.
  • Rastløshed, uro.

 

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):  

  • Øget sexlyst og seksuel aktivitet

 

Eldepryl kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. påvirkning af leveren, som igen bliver normale, når behandlingen ophører. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via: 

Sundhedsstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Eldepryl indeholder:

  • Aktivt stof: Selegilinhydrochlorid.
  • Øvrige indholdsstoffer: Mannitol, majsstivelse, mikrokrystallinsk cellulose, povidon, magnesiumstearat.

Udseende og pakningsstørrelse:

Udseende 

Eldepryl 5 mg er hvide, runde 6 mm tabletter. 

Eldepryl 10 mg er hvide, runde 8 mm tabletter med delekærv på den ene side. 

 

Pakningsstørrelser  

5 mg og 10 mg tabletter: 100 stk. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orion Corporation  

Orionintie 1  

FIN-02200 Espoo  

Finland  

Fremstiller

Orion Corporation Orion Pharma  

Orionintie 1  

FI-02200 Espoo  

Finland 

Repræsentant for Danmark

For yderligere oplysning om dette lægemiddel, bedes henvendelse rettet til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:  

 

Orion Pharma A/S  

medinfo@orionpharma.com 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret 06/2015  

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...