Tiamin SAD

tabletter 300 mg

Amternes Lægemiddelreg.kontorI/S

Om indlægssedlen

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Tiamin SAD tabletter  

300 mg  

Thiaminhydrochlorid  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Tiamin SAD til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Tiamin SAD
  3. Sådan skal du tage Tiamin SAD
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Tiamin SAD er lægemiddel indeholdende thiamin (B1-vitamin). 

 

Tiamin SAD anvendes til forebyggelse og behandling af B1-vitaminmangel.  

 

Lægen kan give dig Tiamin SAD for noget andet. Spørg lægen. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Tiamin SAD

Tag ikke Tiamin SAD

  • hvis du er overfølsom overfor thiaminhydrochlorid eller overfor et eller flere af hjælpestofferne

Brug af anden medicin sammen med Tiamin SAD

Fortæl altid lægen, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller sundhedspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel. 

 

Graviditet 

Du må få Tiamin SAD, hvis du er gravid. Følg lægens anvisning. 

 

Amning 

Du må få Tiamin SAD, hvis du ammer. Følg lægens anvisning. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Tiamin SAD påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Tiamin SAD indeholder alkohol

Denne medicin indeholder alkohol. Mængden af alkohol er uden betydning, da indholdet i det færdige lægemiddel er lig 0, da alkohol tørres væk under fremstillingsprocessen. 

3. Sådan skal du tage Tiamin SAD

Tabletterne skal tages sammen med rigelig væske. Tabletterne kan evt. deles. Du vil normalt få Tiamin SAD af en læge eller sygeplejerske. 

 

Lægen kan fortælle dig, hvilken dosis du får, og hvor tit du skal have den. Er du i tvivl så spørg lægen eller sundhedspersonalet. Det er kun lægen, der kan ændre dosis. 

 

Du må få Tiamin SAD i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt. 

Dosering

Sædvanlig dosis er 300 mg om dagen. 

 

Tiamin SAD bør gives i kombination med andre B-vitaminer. 

Hvis du har brugt for meget Tiamin SAD

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

 

Hvis du har fået for meget Tiamin SAD vil din læge eller sundhedspersonalet tage de nødvendige forholdsregler. 

 

Symptomer på overdosering gennem længere tid er hurtig puls, hovedpine og irritabilitet. 

Hvis du har glemt at bruge Tiamin SAD

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

Hvis du holder op med at tage Tiamin SAD

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Der findes ingen kendte bivirkninger ved dette lægemiddel. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. 

Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, ved at kontakte Sundhedsstyrelsen via mail på sst@sst.dk eller med almindeligt brev til Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S. 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaring. 

 

Opbevar Tiamin SAD utilgængeligt for børn. 

 

Brug ikke Tiamin SAD efter den udløbsdato (Anv. inden), der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger‌

Tiamin SAD tabletter, 300 mg indeholder:

Aktivt stof: Thiaminhydrochlorid 

Øvrige indholdsstoffer: Cellulose, mikrokrystallinsk povidon, crospovidon, talkum, magnesiumstearat, ethanol (96%) 

Udseende og pakningsstørrelser

Tiamin SAD er hvide, runde og plane tabletter med skrå kanter og delekærv. 

 

Tiamin SAD findes i pakningsstørrelser på: 30 stk. og 100 stk. 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstilller

Indehaver af markedsføringstilladelsen 

Amgros I/S 

Dampfærgevej 22 

2100 København Ø  

amgros@amgros.dk 

 

Fremstiller 

Region Hovedstadens Apotek  

Marielundvej 25 

2730 Herlev 

 

Seneste nye indlægsseddel kan ses på www.indlaegsseddel.dk 

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på www.produktresume.dk 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret februar 2015. 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...