Dalacin C

hårde kapsler 150 mg

Orifarm

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Dalacin® C 150 mg og 300 mg hårde kapsler  

Clindamycin  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere du vil vide. Lægen har ordineret Dalacin C til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har. Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4. Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse.
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Dalacin C.
  3. Sådan skal du tage Dalacin C.
  4. Bivirkninger.
  5. Opbevaring.
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger.

1. Virkning og anvendelse

  • Dalacin C kapsler indeholder et antibiotikum.
  • Dalacin C virker ved at hæmme vækst og deling af visse bakterier.
  • Du kan tage Dalacin C til behandling af infektioner forårsaget af clindamycinfølsomme bakterier.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Dalacin C

Tag ikke Dalacin C

  • hvis du er allergisk over for clindamycin, lincomycin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Dalacin C (angivet i punkt 6.).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, eller apoteketspersonalet før du tager Dalacin C  

  • hvis du har eller tidligere har haft lever- eller nyreproblemer.

 

Kontakt læge eller skadestue: 

  • hvis du får voldsom eller langvarig diarré evt. med slim og blødning fra endetarmen. Det kan være et tegn på betændelse i tyktarmen. Du må ikke bruge medicin mod diarré uden lægens anvisning.
  • hvis du får overfølsomhedsreaktioner: alvorligt udslæt, herunder pusfyldte knopper eller kraftig afskalning og afstødning af hud.
  • hvis du får blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber ( Stevens-Johnsons syndrom).

Anvendelse af Dalacin C kan forårsage overvækst af resistente mikroorganismer, specielt gærsvamp.
 

Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Dalacin C. Det kan have betydning for prøveresultaterne. 

Brug af anden medicin sammen med Dalacin C

  • Tal med din læge, hvis du tager mod:
    • muskelafslappende medicin.
    • blodfortyndende medicin (Vitamin K antagonisterne warfarin, acenocoumarol og fluindion).
    • tuberkulose (rifampicin). Samtidig behandling med Dalacin C og rifampicin kan medføre at effekten af Dalacin C bliver mindre.

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. 

Brug af Dalacin C sammen med mad og drikke

Du skal tage Dalacin C med mindst et glas vand. 

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apoteketspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 

 

Graviditet:  

  • Hvis du er gravid, skal du normalt ikke tage Dalacin C. Tal med lægen.

 

Amning:  

  • Du må ikke tage Dalacin C, hvis du ammer. Tal med lægen.
  • Du skal stoppe med at amme, hvis behandling med Dalacin C er nødvendig. Tal med lægen.

 

Frugtbarhed:  

  • Der forelægger ingen undersøgelser der påviser nedsat frugtbarhed hos kvinder/mænd.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Dalacin C påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Dalacin C indeholder lactose

Denne medicin indeholder lactose. Hvis din læge har fortalt dig at du ikke tåler visse sukkerarter, så kontakt lægen inden du tager Dalacin C . 

3. Sådan skal du tage Dalacin C

Tag altid Dalacin C nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. 

 

For at undgå irritation af spiserøret bør kapslerne indtages med mindst 1 glas vand. 

Den sædvanlige dosis er

Voksne: 

Dalacin C kapsler 150 mg 

4-12 kapsler dagligt fordelt på 2-4 doser (600-1800 mg). 

 

Dalacin C kapsler 300 mg 

2-6 kapsler dagligt fordelt på 2-4 doser (600-1800 mg). 

 

Ældre: 

Det er ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger. 

 

Brug til børn over 1 måned: 

Dalacin C kapsler bør kun anvendes til børn, der kan synke kapsler. Dosis afhænger af barnets vægt. 

10-30(40) mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Følg lægens anvisning. 

 

Børn (under 1 måned): 

Bør ikke anvendes til børn under 1 måned. 

 

Nedsat nyre- og leverfunktion:  

Det er normalt ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisnin- ger. 

Hvis du har taget for mange Dalacin C

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Dalacin C, end der står i denne information eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. 

 

Symptomer:  

Kvalme, opkast, diarré. 

Hvis du har glemt at tage Dalacin C

  • Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Dalacin C

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

 

Det er vigtigt at tage hele kuren med Dalacin C, da sygdommen ellers kan blusse op igen. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):  

  • Alvorlig diaré pga. betændelse i tyktarmen (pseudomembran colitis). Kontakt lægen.

 

Hyppigheden er ikke kendt:  

  • Lægemiddelfremkaldt udslæt med symptomer, hvor du ikke umiddelbart mærker noget, men det ses på visse laboratorieprøver (DRESS-syndrom).
  • Diaré, slim og blødning fra endetarmen pga. tyktarmsbetændelse (Clostridium difficile colitis). Kontakt lægen.
  • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kontakt læge eller skadestue.
  • Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt læge eller skadestue.
  • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer) pga. overfølsomhed (anafylaktisk shock/reaktion).
    Kan være livsfarligt. Ring 112.
  • Gulsot. Kontakt lægen.
  • Kraftig afskalning og afstødning af hud. Kontakt læge eller skadestue.
  • Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber (Steven-Johnsons syndrom). Kontakt læge eller skadestue.
  • Alvorligt hududslæt med betændelse og afstødning af hudens øvereste lag (eksfoliativ dermatitis). Kontakt læge eller skadestue.

Ikke alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): 

  • Udslæt med pusfyldte blærer.
  • Diarré.
  • Påvirkning af leverens funktion (ingen symptomer).

 

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): 

  • Muskelsvaghed/muskellammelse.
  • Nældefeber.
  • Smagsforstyrrelser.
  • Mavesmerter, opkastning, diarré, kvalme.

 

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): 

  • Feber, udslæt i ansigt og på arme og ben.
  • Kløe.

 

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter): 

  • Sure opstød / halsbrand.

 

Hyppigheden er ikke kendt: 

  • Udslæt på huden evt. med pusfyldte blærer.
  • Betændelse i skeden.
  • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer).
    Kan blive alvorligt. Hvis du får feber, skal du kontakte læge eller skadestue.
  • Overfølsomhed.
  • Sår i spiserøret.
  • Svien bag brystbenet, sure opstød, synkebesvær pga. betændelse i spiserøret. Tal med lægen.
  • Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.
  • Betændelse i huden med blærer.
  • Hududslæt med små afgrænsede røde vabler.

Dalacin C kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. blodprøver herunder leverfunktion og granulocytter, som igen bliver normale, når behandlingen ophører. 

Indberetning af bivirkninger

Indberetning af bivirkninger Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket.
Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder. 

 

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S  

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk.
 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

  • Opbevar Dalacin C utilgængeligt for børn.
  • Tag ikke Dalacin C efter den udløbsdato, der står på pakningen. Hvis pakningen er mærket med EXP betyder det at udløbsdatoen er den sidste dag i den anførte måned.
  • Opbevar ikke Dalacin C ved temperaturer over 25 °C.
  • Opbevar Dalacin C i orginal beholder for at beskytte mod fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Dalacin C, 150 mg og 300 mg, hårde kapsler indeholder:

Aktivt stof:  

Clindamycin svarende til clindamycinhydrochlorid 150 mg eller 300 mg.
 

Øvrige indholdsstoffer: 

150 mg: 

Magnesiumstearat, majsstivelse, talkum, laktosemonohydrat, titandioxid (E 171) og gelatine.
 

300 mg: 

Magnesiumstearat, majsstivelse, talkum, laktosemonohydrat. 

Udseende og pakningsstørrelser:

De hårde kapsler er hvide og mærket med enten "CLIN 150" eller "CLIN 300" i den ene ende, og den anden ende er mærket med "Pfizer".
 

Dalacin C fås i: 

Dalacin C 150 mg i pakninger med 24 kapsler.
Dalacin C 300 mg i pakninger med 24 kapsler.
 

Begge styrker er ikke nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S 

Mail: info@orifarm.com 

Fremstiller:

Orifarm Supply s.r.o., Palouky 1366, 253 01 Hostivice, CZ  

 

I Danmark markedsføres Dalacin C også som Dalacin. 

 

For yderligere oplysninger om denne medicin og ved reklamationer kan du henvende dig til Orifarm A/S. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret 08/2017.
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...