Resorcinol "Ophtha"

øjendråber 1%

Actavis Group

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Resorcinol Ophtha 

1 % øjendråber, opløsning  

Resorcinol 

Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer.

Du kan få Resorcinol Ophtha uden recept. For at opnå den bedste behandling skal du være omhyggelig med at følge anvisningerne for Resorcinol Ophtha. 

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg på apoteket, hvis der er mere, du vil vide.
  • Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
  • Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.
  • Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Resorcinol Ophtha
  3. Sådan skal du bruge Resorcinol Ophtha
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Resorcinol Ophtha har en let sammentrækkende virkning. 

 

Du kan bruge Resorcinol Ophtha til at mindske gener ved kronisk irritation i øjet. 

 

Hvis din læge har sagt, at du skal bruge Resorcinol Ophtha for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Resorcinol Ophtha

Brug ikke Resorcinol Ophtha

  • hvis du er overfølsom (allergisk) over for resorcinol eller et af de øvrige indholdsstoffer.

Vær ekstra forsigtig med at bruge Resorcinol Ophtha

Du skal undgå at bruge kontaktlinser, når du er i behandling med Resorcinol Ophtha. 

Brug af anden medicin

Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud. 

Graviditet og amning

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin. 

 

Graviditet  

Du kan bruge Resorcinol Ophtha under graviditet. 

 

Amning  

Du kan bruge Resorcinol Ophtha, selv om du ammer. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Resorcinol Ophtha påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

3. Sådan skal du bruge Resorcinol Ophtha

Hvis din læge har ordineret Resorcinol Ophtha til dig, skal du altid følge lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. 

Den sædvanlige dosis er

Voksne 

Dryp øjnene 2 gange dagligt. 

 

Børn  

Du må kun bruge Resorcinol Ophtha til børn (under 15 år) efter lægens anvisning. 

Brugervejledning

  • Bryd flaskens forsegling ved at skrue låget hårdt til. Herved dannes et lille hul i flaskens spids. Skru låget af. Flasken er nu klar til brug.
  • Denne flasketype er lettest at anvende, hvis du presser let på flaskens bund med pegefingeren, når du skal dryppe øjnene.
  • Træk ned i nederste øjenlåg og dryp 1-2 dråber ned i lommen mellem øjet og øjenlåget.
  • Undgå at beholderens spids rører hud eller øjne.

 

Resorcinol "Ophtha" Ophtha A/S, øjendråber 1% 

 

Øjendråberne løber med tårevæsken ned i svælget og kan derfor sommetider smages. 


Du skal undgå at bruge kontaktlinser, når du er i behandling med Resorcinol Ophtha. 

Hvis du har brugt for meget Resorcinol Ophtha

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Resorcinol Ophtha, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag emballagen med. 

Hvis du har glemt at bruge Resorcinol Ophtha

Tag aldrig dobbelt dosis, hvis du har glemt at tage en dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis. 

Hvis du holder op med at bruge Resorcinol Ophtha

Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Resorcinol Ophtha kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Hyppigheden er ikke kendt  

  • Svien i øjnene ved inddrypning.

 

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk eller via Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S, e-mail: dkma@dkma.dk. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Resorcinol Ophtha utilgængeligt for børn. 

Du skal bruge Resorcinol Ophtha inden for 1 måned efter åbning.  

Opbevar Resorcinol Ophtha i køleskab (2 °C - 8 °C). 

 

Brug ikke Resorcinol Ophtha efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Yderligere oplysninger

Resorcinol Ophtha 1 % øjendråber indeholder

Aktivt stof: Resorcinol 10 mg/ml. 

Øvrige indholdsstoffer: Dinatriumedetat, natriumchlorid og sterilt vand. 

Udseende og pakningsstørrelse

Udseende 

Resorcinol Ophtha er en klar, farveløs til let gulfarvet væske. 

 

Pakningsstørrelse  

Resorcinol Ophtha øjendråber 1 % fås i en 10 ml plastflaske. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Actavis Group PTC ehf.  

Reykjavikurvegi 76-78 

220 Hafnarfjordur  

Island 

Repræsentant

Actavis Nordic A/S 

c/o Teva Denmark A/S 

Vandtårnsvej 83A  

2860 Søborg 

Fremstiller

Actavis Group PTC ehf 

Reykjavikurvegur 76-78, 220 Hafnarfjordur, Island 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev sidst revideret i oktober 2013  

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...