Metronidazol "Actavis"

creme 1%

Actavis Group

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Metronidazol Actavis  

1 % creme  

Metronidazol 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Metronidazol Actavis til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer, som du har.
  • Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.
  • Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Metronidazol Actavis
  3. Sådan skal du bruge Metronidazol Actavis
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Metronidazol Actavis indeholder et antibiotikum. 

Du kan bruge Metronidazol Actavis til at behandle røde, betændte knopper og rødmen ved hudsygdommen rosacea. 

 

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning. 

2. Det skal du vide, før du bruger Metronidazol Actavis

Brug ikke Metronidazol Actavis

  • Hvis du er overfølsom (allergisk) over for metronidazol eller et eller flere af de øvrige indholdsstoffer i Metronidazol Actavis.

Vær ekstra forsigtig med at bruge Metronidazol Actavis

  • Undgå at få cremen i øjne eller på slimhinder.
  • Undgå sollys og udsættelse for ultraviolet lys (solbadning, solarium, UV- lampe) efter du har brugt Metronidazol Actavis, da cremens virkning kan blive mindre.
  • Hvis huden bliver irriteret, bør du bruge Metronidazol Actavis sjældnere eller midlertidigt stoppe behandlingen. Tal med lægen.
  • Undgå at bruge Metronidazol Actavis for længe, eller hvis det ikke er nødvendigt.
  • Tal med lægen inden du bruger Metronidazol Actavis, hvis du har eller har haft en blodsygdom.
  • Metronidazol Actavis bør ikke bruges til børn på grund af manglende erfaring.

Brug af anden medicin

Fortæl altid lægen eller apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Det gælder også for medicin, som ikke er på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler.
Du kan bruge Metronidazol Actavis samtidig med anden medicin. 


Anden medicin kan påvirke virkningen af Metronidazol Actavis, og/eller Metronidazol Actavis kan påvirke virkningen af anden medicin. Dette er normalt uden praktisk betydning. Hvis du ønsker yderligere oplysninger herom, så spørg lægen eller apoteket. 

Graviditet og amning

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin. 

 

Graviditet:  

Metronidazol Actavis bør kun bruges under graviditet, hvis lægen vurderer, at det er nødvendigt, da erfaring med brug under graviditet mangler.
Rådfør dig med din læge før brug under graviditet. 

 

Amning:  

Metronidazol Actavis udskilles i modermælken. Kontakt din læge før brug under amning. Din læge vil afgøre, om amningen skal ophøre, eller behandling med Metronidazol Actavis skal stoppes. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Metronidazol Actavis påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Metronidazol Actavis

Metronidazol Actavis indeholder cetylalkohol og cetostearylalkohol, som kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem). 

3. Sådan skal du bruge Metronidazol Actavis

Voksne  

Du skal normalt bruge Metronidazol Actavis 2 gange daglig, morgen og aften. Rens det angrebne hudområde og smør det derefter med et tyndt lag Metronidazol Actavis creme. Brug et mildt rensemiddel. Du kan bruge ikkeporestoppende og ikke-adstringerende (ikke-sammentrækkende) kosmetik efter anvendelse af Metronidazol Actavis. 

 

Du skal normalt bruge Metronidazol Actavis i 3-4 måneder. 

 

Brug ikke Metronidazol Actavis i en længere periode end 3 til 4 måneder, hvis lægen ikke har fortalt dig det. 


Kontakt lægen hvis behandlingen ikke synes at hjælpe. 

 

Børn  

Du må ikke bruge Metronidazol Actavis til børn på grund af manglende erfaring. 


Ældre  

Det er ikke nødvendigt at nedsætte dosis. 


Følg altid lægens anvisning. Der er forskel på, hvad den enkelte har brug for.
Ændring eller stop i behandlingen bør kun ske i samråd med lægen. 

Hvis du har brugt for meget Metronidazol Actavis

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Metronidazol Actavis, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.
Der er ikke kendskab til forgiftninger efter brug af for meget Metronidazol Actavis. 

Hvis du har glemt at bruge Metronidazol Actavis

Hvis du glemmer at bruge Metronidazol Actavis, skal du bruge Metronidazol Actavis, så snart du kommer i tanke om det. Medmindre det er tid for næste påsmøring. Smør ikke dobbelt lag på som erstatning for det glemte. 

4. Bivirkninger

Metronidazol Actavis kan som al anden medicin give bivirkninger, selvom ikke alle får bivirkninger. 

Ikke alvorlige bivirkninger:

Almindelige bivirkninger (forekommer hos 1-10 ud af 100 behandlede):  

  • Hudgener (brændende fornemmelse i huden og smerter), tør hud, rødme, hudirritation, kløe, forværring af din hudsygdom (rosacea).

 

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos 1-10 ud af 1.000 behandlede):  

  • Smagsforstyrrelser, snurrende eller prikkende fornemmelse eller følelsesløshed i huden, kvalme.

 

Bivirkninger, hvor hyppigheden er ikke kendt  

  • Kontakteksem

 

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. 

 

Bivirkninger, som ikke er nævnt her, bør indberettes til Lægemiddelstyrelsen, så viden om bivirkninger kan blive bedre. Du eller dine pårørende kan selv indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen. Du finder skema og vejledning under bivirkninger på Lægemiddelstyrelsens netsted: www.meldenbivirkning.dk 

5. Opbevaring

Opbevar Metronidazol Actavis utilgængeligt for børn. 

Brug ikke Metronidazol Actavis efter den udløbsdato, der står på pakningen. 

 

Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden 

6. Yderligere oplysninger

Metronidazol Actavis 1 % creme indeholder:

Det aktive stof er metronidazol 10 mg/g. 

De øvrige indholdsstoffer er: Mælkesyre, natriumlaurilsulfat, cetylalkohol, cetostearylalkohol og renset vand. 

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende: Hvid creme  

 

Pakningsstørrelser: 25 g. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Actavis Group PTC ehf.  

Reykjavikurvegi 76-78 

220 Hafnarfjordur  

Island 

Repræsentant

Actavis Nordic A/S 

c/o Teva Denmark A/S  

Vandtårnsvej 83A  

2860 Søborg 

Repræsentant i Danmark

Actavis A/S, Ørnegårdsvej 16, 2820 Gentofte. 

Fremstiller

Farmaclair, 440 Avenue du Général de Gaulle, 14200 Herouville Saint Clair, 

Frankrig  

 

eller 

 

Balkanpharma - Troyan AD,  

I Krayrechna Str., 

5600 Troyan,  

Bulgarien 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev sidst revideret 11/2017.
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...