Cytotec®

tabletter 0,2 mg

Pfizer

Om indlægssedlen

Indlægssseddel: Information til brugeren

Cytotec ®  

0,2 mg tabletter  

misoprostol 

Læs indlægssedlen grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Cytotec til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Cytotec
  3. Sådan skal du tage Cytotec
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Cytotec beskytter maveslimhinden, ved at der dannes mindre mavesyre og mere slim i mavesækken. 

 

Du kan tage Cytotec for at forebygge mavesår, når du også tager visse gigtmidler (NSAID). Det gælder især, hvis du er ældre eller tidligere har haft mavesår. 

 

Lægen kan have givet dig Cytotec for noget andet. Følg altid lægens anvisning. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Cytotec

Tag ikke Cytotec:

  • hvis du er allergisk over for misoprostol eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).
  • hvis du er gravid eller ønsker at blive gravid, da Cytotec kan medføre abort. Kvinder, som ikke har nået overgangsalderen, skal bruge sikker prævention, inden de begynder at tage Cytotec.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Cytotec, hvis du 

  • lider af kronisk betændelse i tarmen.
  • har stærkt forkalkede blodårer.
  • samtidig tager visse gigtmidler (NSAID).
  • er gravid eller ønsker at blive gravid.
  • taber dig i vægt, kaster op, får diarré eller har synkebesvær.
  • har hjertesygdom, højt eller lavt blodtryk, eller andre kredsløbsforstyrrelser.

Du må kun tage Cytotec mod mavesår efter aftale med lægen. 

Brug af anden medicin sammen med Cytotec

Fortæl det altid til lægen eller til apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også for medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler, vitaminer og mineraler. 


Du bør ikke tage Cytotec sammen med midler mod for meget mavesyre, som indeholder magnesium. Det kan give diarré. 


Du kan bruge Cytotec sammen med gigtmidler af typen NSAID. Spørg lægen. 

Brug af Cytotec sammen med mad og drikke

Du skal tage Cytotec umiddelbart efter et måltid for at undgå diarré. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Cytotec. 

 

Graviditet:  

Du må ikke tage Cytotec, hvis du er gravid eller ønsker at blive det, da det kan skade fosteret og føre til fosterdød.
Hvis du er i den fødedygtige alder, skal du bruge sikker prævention, så længe du tager Cytotec. 

Amning:  

Hvis du ammer, må du ikke tage Cytotec, da Cytotec går over i modermælken. Tal med lægen. Hvis behandling er nødvendig, skal amning ophøre. Spørg lægen.
Cytotec kan give diarré hos barnet. 

Trafik og arbejdssikkerhed:

Cytotec kan give svimmelhed. Det skal du tage hensyn til, hvis du skal færdes i trafikken eller arbejde med maskiner. 

3. Sådan skal du tage Cytotec

Tag altid Cytotec nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Den sædvanlige dosis er

Voksne: 

1 tablet 2-4 gange dagligt. Tag den sidste tablet ved sengetid. 

 

Børn:  

Du må ikke bruge Cytotec til børn. Tal med lægen. 

 

Ældre:  

Det er ikke nødvendigt at justere dosis. 

 

Nedsat nyrefunktion:  

Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis. Du skal følge lægens anvisninger. 

 

Du skal tage Cytotec lige efter et måltid for at undgå diarré.  

Hvis du også tager et gigtmiddel, så tag Cytotec samtidig. 

Hvis du har taget for mange Cytotec tabletter

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Cytotec tabletter, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. 

Hvis du har taget for mange Cytotec tabletter kan du føle dig sløv, ryste, få kramper, åndenød, mavesmerter, diarré, feber, lavt blodtryk, langsom puls og kraftig hjertebanken. 

Hvis du har glemt at tage Cytotec

Hvis du har glemt én tablet, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. Hvis du er i tvivl eller har glemt flere doser, skal du tale med lægen. 

Hvis du holder op med at tage Cytotec

Spørg lægen eller apotekspersonalet hvis der er noget, du er i tvivl om eller føler dig usikker på. 

4. Bivirkninger

Cytotec kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Alvorlige bivirkninger

Hyppighed ikke kendt 

  • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt. Ring 112.
  • Voldsomme smerter i underlivet og blødning fra skeden pga. hul eller bristning i livmoderen. Ring 112.
  • For tidlig fødsel, ufuldstædig abort, fosterdød, fastsiddende moderkage.
  • Blodprop pga. fostervand i blodbanen.
  • Misdannelser hos barnet/ fødselsdefekt.

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):  

  • Diarré.
  • Udslæt.

 

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):  

  • Hovedpine.
  • Mavesmerter.
  • Kvalme.
  • Luft i maven.
  • Sure opstød.
  • Opkastning.
  • Forstoppelse.
  • Svimmelhed.

 

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):  

  • Livmoderkramper.
  • Menstruationsforstyrrelser.
  • Pletblødninger.
  • Feber.

 

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter):  

  • Voldsom diarré, der kan medføre dehydrering.
  • Menstruationssmerter.
  • Unormal kraftig menstruationsblødning.

 

Hyppighed ikke kendt  

  • Blødning fra skeden.
  • Kulderystelser.
  • Unormale sammentrækninger af livmoderen.

 

Bivirkningerne fra mave og tarmkanal optræder sædvanligvis i begyndelsen af behandlingen og er oftest forbigående. Tag tabletterne lige efter et måltid for at undgå diarré. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder. 

 

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Cytotec utilgængeligt for børn. 

Opbevar Cytotec i original emballage, tæt tillukket, da lægemidlet er følsomt over for fugt. 

Brug ikke Cytotec efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Cytotec indeholder:

  • Aktivt stof: misoprostol.
  • Øvrige indholdsstoffer: hypromellose; mikrokrystallinsk cellulose (E460); natriumstivelsesglycolat; hydrogeneret ricinusolie.

Udseende og pakningstørrelser:

Cytotec tabletterne er hvide, sekskantede og mærket ”Searle 1461”. 

Cytotec findes i pakninger med 60 tabletter (blister) eller 100 tabletter (blister). 

Indehaver af markedsføringstilladelse og fremstiller

Markedsføring i Danmark:

Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup. 

Fremstiller:

Piramal Healthcare UK Limited., Whalton Road, Morpeth, Northumberland NE61 3YA, England. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret november 2017.  

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...