Lamisil Once

kutanopløsning 10 mg/g

GlaxoSmithKline Consumer

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Lamisil Once, 10 mg/g, kutanopløsning 

Terbinafinhydrochlorid 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige informationer.

Brug altid Lamisil Once, kutanopløsning nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen eller apotekspersonalet, har givet dig. 

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg på apoteket, hvis der er mere, du vil vide.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger herunder, bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.
  • Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af en uge.

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Lamisil Once, kutanopløsning
  3. Sådan skal du bruge Lamisil Once, kutanopløsning
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Lamisil Once, kutanopløsning er beregnet til en enkelt dosisbehandling af fodsvamp (tinea pedis). Lamisil Once, kutanopløsning virker ved at dræbe de svampe, som forårsager fodsvamp (tinea pedis). Når den påsmøres fødderne, efterlader den en farveløs film, som bliver på huden og afgiver det aktive stof til huden. 

 

Hvordan ved man, at man lider af fodsvamp (tinea pedis)? 

Fodsvamp (tinea pedis) optræder kun på fødderne. Den begynder ofte mellem tæerne, men kan også sprede sig til fodsålerne og siderne af fødderne. 

Den mest almindelige form for fodsvamp (tinea pedis) fører til, at huden sprækker eller flager, men man kan også have lettere hævelse, blærer eller væskende sår. Dette er ofte forbundet med en kløende eller brændende følelse. 

Hvis du er i tvivl om, dine problemer virkelig skyldes fodsvamp (tinea pedis), så kontakt apoteket eller lægen, før du anvender Lamisil Once, kutanopløsning. 

 

Lægen kan have givet dig Lamisil Once, kutanopløsning for noget andet. Følg altid lægens anvisning. Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af en uge. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Lamisil Once, kutanopløsning

Brug ikke Lamisil Once, kutanopløsning

  • hvis du er allergisk over for terbinafinhydrochlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

Fortæl din læge eller apoteket, hvis dette gælder for dig og lad være med at bruge Lamisil Once, kutanopløsning.  

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Lamisil Once, kutanopløsning. 

  • Hvis du lider af langvarig svampeinfektion på fodsåler og hæle med fortykninger og/eller tydelige flager, må du ikke bruge dette lægemiddel. Tal med en læge, hvis du mener, at lide af dette, da du kan have brug for anden medicin.
  • Lamisil Once, kutanopløsning er kun til udvortes brug. Må ikke bruges i munden eller synkes.
  • Undgå kontakt med opløsningen i dit ansigt, i øjnene eller på beskadiget hud, hvor alkohol kan være irriterende (efter udsættelse for sol eller ved svær hudskalering). Hvis opløsningen ved en fejltagelse skulle komme i øjnene, så skyl dem omhyggeligt med rindende vand. Søg læge, hvis ubehaget fortsætter.
  • Lamisil Once, kutanopløsning indeholder alkohol. Må ikke bruges nær åben ild.
  • Skal opbevares utilgængeligt for børn.

Børn og unge

Børn og unge under 18 år må ikke bruge Lamisil Once, kutanopløsning. 

Brug af anden medicin sammen med Lamisil Once, kutanopløsning

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, fx naturlægemidler, vitaminer og mineraler. 


Brug ikke andre lægemidler til behandling af dine fødder (heller ikke håndkøbslægemidler) samtidig med Lamisil Once, kutanopløsning. 

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du bruger Lamisil Once, kutanopløsning. 

 

Graviditet 

Lamisil Once, kutanopløsning må ikke anvendes under graviditet medmindre det er absolut nødvendigt og efter aftale med lægen 

 

Amning 

Hvis du ammer, må du ikke bruge Lamisil Once, kutanopløsning. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Lamisil Once, kutanopløsning påvirker ikke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. 

3. Sådan skal du bruge Lamisil Once, kutanopløsninig

Brug altid Lamisil Once, kutanopløsning nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. 

 

Den anbefalede dosis er påsmørelse af Lamisil Once, kutanopløsningen én gang, som beskrevet herunder.  

Behandlingsvejledning:

Voksne 

  • Det er bedst at påsmøre Lamisil Once, kutanopløsning efter et bad
  • Dette er en éndosisbehandling
  • Vask begge fødder, og tør dem omhyggeligt
  • Vask og tør hænderne
  • Skru låget af tuben
  • Smør på begge fødder - brug ca. halvdelen af tubens indhold på hver fod, eller hvad der måtte være nødvendigt for at dække huden. Gør én fod færdig før behandlingen af den anden.
  • Opløsningen skal ikke gnides eller masseres ind i huden
    Lamisil Once Once GlaxoSmithKline Consumer, kutanopløsning 10 mg/g
  • Behandl den anden fod på samme måde, også selv om huden ser rask ud. Dette skal sikre, at svampen forsvinder fuldstændigt. Der kan være svamp på den anden fod, uden at der er synlige tegn derpå.
  • Lad opløsningen tørre ind til en film i 1-2 minutter, før du tager strømper og sko på
  • Vask hænder med varmt sæbevand efter påsmøringen
  • Undgå at vaske eller at gøre fødderne våde i 24 timer efter påsmøring. Dup fødderne tørre efter forsigtig vask.
  • Gentag ikke påsmøringen

 

Hvor ofte og hvor længe skal du bruge Lamisil Once, kutanopløsning  

Påsmør kun én gang, gentag ikke påsmøringen.  

Lamisil Once, kutanopløsning vil straks begynde at slå fodsvampen ihjel. Filmen, der er dannet, vil få det aktive stof til at trænge ind i huden, hvor det vil virke i adskillige dage. Huden vil begynde at læges efter få dage, men det kan tage op til 4 uger, inden huden er helt rask. 

 

Hvis du ikke har oplever forbedringer inden for 1 uge efter at have brugt Lamisil Once, kutanopløsning, bør du søge råd på apoteket eller hos lægen.  

 

Anvend ikke lægemidlet endnu en gang til behandling af samme udbrud af fodsvamp, hvis det ikke hjalp efter første behandling.  

 

Påsmør Lamisil Once, kutanopløsning på begge fødder, også selv om der kun er synlige tegn (på fodsvamp) på den ene fod. Dette skal sikre, at du slipper helt af med svampen, da den kan være til stede, hvor der ikke er synlige tegn derpå. Når opløsningen er påsmurt fødderne, vil den hurtigt tørre ind til en farveløs film. Tuben indeholder nok Lamsil Once, kutanopløsning til behandling af begge fødder. 


Lamisil Once, kutanopløsning fører det aktive stof ind i huden, hvor det vil være i nogle dage og slår den svamp ihjel, som forårsager fodsvampen. For at opnå det bedste resultat bør du ikke ikke vaske fødder i 24 timer efter at have påsmurt opløsningen. 

 

Understøttende behandling 

Hold det inficerede område rent ved at vaske det regelmæssigt efter 24 timer. Tør det omhyggeligt uden at gnubbe. Selv om huden måtte klø, så lad være med at kradse, da dette kan gøre mere skade og forsinke helbredelse eller sprede smitten. Da fodsvamp let smitter, bør du kun bruge dit eget håndklæde og tøj og ikke dele dette med andre. Hyppig vask af dine håndklæder og dit tøj kan forhindre, at du bliver smittet igen. 

 

Brug til børn og unge 

Må ikke bruges til børn og unge under 18 år. 

 

Hvis du ved en fejltagelse sluger noget af lægemidlet  

Ret henvendelse til læge eller skadestue. Indeholdet af alkohol skal tages i betragtning. 

 

Hvis du ved en fejltagelse får noget af lægemidlet i ansigtet eller øjet  

Skyl ansigtet eller øjnene under rindende vand. Søg læge eller skadestue, hvis ubehaget fortsætter.  

 

Spørg din læge eller på apoteket, hvis der er noget du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede): Nogen kan være allergiske over for Lamisil Once, kutanopløsning, som kan forårsage hævelse og smerte, hududslæt eller nældefeber. Hvis du får en allergisk reaktion eller nogle af de nævnte symptomer ved brug af Lamisil Once, kutanopløsning, så fjern filmen ved hjælp af denatureret sprit (kan købes i supermarkeder), vask dine fødder i varmt sæbevand, skyl efter og tør dem, og kontakt din læge eller apoteket.  

 

Følgende bivirkninger er også blevet indberettet: 

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):  

Reaktioner på det behandlede hudområde så som tør hud, irritation eller brændende følelse. Sådanne bivirkninger er almindeligvis milde og forbigående.  

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via 

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk 

 

Ved at indberette bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

  • Opbevar Lamisil Once, kutanopløsning utilgængeligt for børn.
  • Brug ikke Lamisil Once, kutanopløsning efter den udløbsdato, der står på pakningen.
    Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
  • Opbevar Lamisil Once, kutanopløsning i original emballage, da det er følsomt for lys.
  • Opbevar ikke Lamisil Once, kutanopløsning ved temperaturer over 30°C

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Lamisil Once, kutanopløsning indeholder:

  • Aktivt stof: Terbinafinhydrochlorid 10 mg/g.
  • Øvrige indholdsstoffer: Acrylat/octylacrylamid-copolymer. Hydroxypropylcellulose.
    Mellemkædetriglycerider. Ethanol.

Udseende

Klar til let opalfarvet (svagt gennemsigtig) gele-agtig opløsning.. 

Pakningsstørrelser

4 g. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Indehaver af markedsføringstilladelsen

GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S  

Nykær 68 

DK-2605 Brøndby 

Fremstiller

Novartis Healthcare A/S  

Edvard Thomsens vej 14  

2300 København S 

 

GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S  

Nykær 68 

DK-2605 Brøndby 

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs lande under følgende navne:

Belgien 

Lamisil Once 

Danmark 

Lamisil Once 

Estland 

Lamisil Unidose 

Finland 

Lamisil Solo 1 % liuos iholle 

Frankrig 

Lamisilate Monodose 

Grækenland 

Lamisil Once 

Holland 

Lamisil Once 

Irland 

Lamisil Once 

Island 

Lamisil Once 

Italien 

LAMISILMONO 1% soluzione cutanea 

Letland 

Lamisil Unidose 

Litauen 

Lamisil Unidose 1 % cutaneous solution 

Luxemburg 

Lamisil Once 

Norge 

Lamisil Once 

Polen 

Lamisilatt 1 

Portugal 

Lamisil 1 

Slovakiet 

Lamisil 1 

Spanien 

LAMIFAST 

Sverige 

Lamisil Singeldos 

Tjekkoslovakiet 

Lamisil 1x kožní roztok 1% 

Tyskland 

Lamisil Once 

Ungarn 

Lamisil 1 

Østrig 

Lamisilate Once 

 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret 01/2017
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...