Zovir®

creme 50 mg/g

GlaxoSmithKline Pharma

Om indlægssedlen

Zovir 5 % creme 

Aciclovir 

 

Der findes to pakningsstørrelser af Zovir 5 % creme. Den fås med henholdsvis 10 g og 2 g med hver sin indlægsseddel. Se de følgende sider.
 

Første indlægsseddel er på Zovir 5 % creme 10 g (receptpligtig) og anden indlægsseddel er på Zovir 5 % creme 2 g (ikke receptpligtig). 

Indledning (receptpligtig)

Indlægsseddel: Information til brugeren

Zovir® 5 % creme 

Aciclovir 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Zovir
  3. Sådan skal du bruge Zovir
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Zovir virker ved at hæmme formering af herpesvirus og anvendes til behandling af herpes infektioner i huden både ved første udbrud og tilbagevendende udbrud.
 

Zovir anvendes til behandling af forkølelsessår på mund, læber og i ansigtet (herpes labialis) samt ved herpes på kønsorganerne (herpes genitialis).
 

Lægen kan have givet dig Zovir for noget andet. Følg altid lægens anvisning. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Zovir

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Brug ikke Zovir

  • hvis du er allergisk over for aciclovir, valaciclovir, propylenglycol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Zovir (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet før du bruger Zovir. 

Vær ekstra forsigtig med at bruge Zovir

  • hvis du har herpes på kønsorganerne. På grund af risiko for smittefare skal du undgå seksuel kontakt, så længe der er synlige læsioner
  • hvis du har et stærkt nedsat immunforsvar. Kontakt lægen om behandling af enhver infektion.

 

Undgå at få cremen i øjne, mund eller i skeden. Cremen kan give irritation ved kontakt med slimhinder. Skyl rigeligt med vand, hvis det sker. Cremen er dog ikke skadelig, hvis du får lidt i munden og synker den.
 

Kontakt lægen, hvis såret er eller bliver alvorligt. 

Brug af anden medicin sammen med Zovir

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger Zovir.
 

Graviditet 

Hvis du er gravid, må du kun bruge Zovir efter aftale med lægen. Tal med lægen, hvis du har spørgsmål. 

 

Amning 

Du kan bruge Zovir, selvom du ammer. Tal med lægen, hvis du har spørgsmål. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Zovir påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Zovir creme indeholder cetostearylalkohol og propylenglycol

Zovir indeholder cetostearylalkohol, som kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem) og propylenglycol, som kan give irritation af huden. 

3. Sådan skal du bruge Zovir

Brug altid Zovir nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Den anbefalede dosis er:

Cremen påføres 5 gange daglig i mindst 4 dage ved behandling på mund, læber og i ansigt og mindst 5 dage ved behandling af herpes på kønsorganerne.
 

Behandling bør ikke overstige 10 dage. Behandlingen skal påbegyndes så hurtigt som muligt efter de første tegn på udbrud (kløe, prikkende eller sviende fornemmelse). Tidlig behandling kan stoppe udviklingen af forkølelsessåret. 

 

Vask hænderne før og efter påsmøring af cremen, for at undgå forværring eller spredning af infektionen. For at forhindre smittespredning, skal du undgå at berøre det angrebne område unødigt og undgå intim kontakt. 

Hvis du har brugt for meget Zovir

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Zovir, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Tag pakningen med. 

Hvis du har glemt at bruge Zovir

Smør straks creme på og fortsæt behandlingen som hidtil. 

Hvis du holder op med at tage Zovir

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Alvorlige bivirkninger

Meget sjælden (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 personer): 

  • Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.

Andre bivirkninger

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 100 personer): 

  • Mild udtørring og afskalning af huden.

 

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 personer): 

  • Forbigående svie eller brændende fornemmelse
  • Kløe.

 

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 personer): 

  • Rødmen af huden
  • Kontakteksem
  • Nældefeber.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via: 

 

Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1 

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk 

E-mail: dkma@dkma.dk 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
 

Opbevar ikke Zovir koldt.
 

Brug ikke Zovir efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Zovir creme 5 % indeholder:

Aktivt stof: aciclovir.
Øvrige indholdsstoffer: propylenglycol, hvid blød paraffin, cetostearylalkohol, paraffinolie, dimeticon, macrogolstearat, glycerolmonostearat, poloxamer, natriumlaurilsulfat og renset vand. 

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende 

Hvid creme.
 

Pakningsstørrelse 

Tube 10 g. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaveren af markedsføringstilladelsen

GlaxoSmithKline Pharma A/S 

Nykær 68 

2605 Brøndby 

 

Telefon: 36 35 91 00 

E-mail: dk-info@gsk.com 

Fremstiller:

Glaxo Wellcome Operations, Barnard Castle, Storbritannien. 

Indledning (ikke receptpligtig)

Indlægsseddel: Information til brugeren

Zovir 5 %, creme, 2g 

Aciclovir 

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen eller apotekspersonalet har givet dig. 

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.
  • Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 10 dage.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Zovir
  3. Sådan skal du bruge Zovir
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Zovir er et middel mod forkølelsessår (herpes), der virker ved at hæmme herpesvirus.
 

Du kan bruge Zovir til forkølelsessår på mund og læber samt i ansigtet.
 

Hvis din læge har sagt, at du skal bruge Zovir for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.
 

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 10 dage. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Zovir

Brug ikke Zovir:

Hvis du er allergisk over for det aktive stof aciclovir, det beslægtede stof valaciclovir, propylenglycol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Zovir (angivet i punkt 6). 

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Zovir: 

  • Hvis du har et dårligt immunforsvar og er lettere modtagelig over for infektioner (f.eks. pga. AIDS eller hvis du er knoglemarvstransplanteret).
  • Hvis er i tvivl om du har forkølelsessår.
  • Hvis du har en svær grad af forkølelsessår.
  • Hvis såret ikke er fuldt helet efter 10 dage eller hvis det bliver værre.

 

Du må ikke bruge Zovir creme på slimhinder (f.eks. i munden, øjnene eller på kønsdelene), da cremen kan give irritation ved kontakt med slimhinder. Du bør især undgå at få det i øjnene. Skyl med rigeligt varmt vand, hvis du får cremen i øjnene. Tal med lægen, hvis du er bekymret.
 

Hvis forkølelsessårene bliver ved med at komme igen, bør du kontakte lægen. 

Brug af anden medicin sammen med Zovir

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
 

Du kan bruge Zovir sammen med anden medicin. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger Zovir.
 

Graviditet 

Hvis du er gravid, må du kun bruge Zovir efter aftale med lægen. Tal med lægen, hvis du har spørgsmål.
 

Amning 

Du kan bruge Zovir, selvom du ammer. Tal med lægen, hvis du har spørgsmål. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Zovir creme påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Zovir indeholder cetostearylalkohol og propylenglycol

Zovir indeholder cetostearylalkohol, som kan give udslæt (f.eks. kontakteksem) og propylenglycol, som kan give irritation af huden. 

3. Sådan skal du bruge Zovir

Brug altid Zovir nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Den sædvanlige dosis er:

Voksne og børn over 2 år: 

Brug cremen 5 gange daglig med ca. 4 timers mellemrum i mindst 4 dage (omkring hver 3.-4. time undtagen om natten). Behandlingen kan fortsættes i op til 10 dage, hvis heling af såret ikke er sket efter 4 dage. Hvis såret ikke er helet efter 10 dage, kontaktes lægen. 

 

Brug nok creme til at dække området med forkølelsessår, inklusiv kanten rundt om såret.
 

Det anbefales at begynde behandlingen så hurtigt som muligt efter de første tegn på udbrud (kløe, prikkende eller sviende fornemmelse. Hav altid Zovir creme med dig, så du kan begynde behandlingen af det næste udbrud så hurtigt som muligt.
 

Vask hænder før og efter påsmøring af cremen for at undgå forværring eller spredning af infektionen. For at forhindre smittespredning til andre dele af kroppen eller i øjnene skal du undgå at berøre såret unødvendigt eller at lade andre gøre det.
 

Ved dosering med pumpen: 

Hold fingerspidsen helt ind mod pumpens åbning for ikke at få for meget creme ud.
Første gang kan det være nødvendigt at ryste pumpen og trykke flere gange på pumpen, før cremen kommer ud.
 

Børn under 2 år: Du må kun bruge Zovir til børn under 2 år efter aftale med lægen. 

Hvis du har brugt for meget Zovir

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Zovir, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.
 

Hvis du ved et tilfælde bruger for meget eller sluger cremen er det usandsynligt at du oplever utilsigtede virkninger. Dog anbefales det at kontakte lægen eller apotekspersonalet, hvis du sluger en stor mængde af cremen. 

Hvis du har glemt at bruge Zovir

Smør straks creme på såret og fortsæt behandlingen som hidtil.
 

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Zovir kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 


Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 personer): 

  • Akut overfølsomhedsreaktion (hævelse af tunge, læber og/eller ansigt)

Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
 

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer): 

  • Mild udtørring af huden
  • Afskalning af huden

 

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem l og 10 ud af 1.000 personer): 

  • Forbigående svie eller brændende fornemmelse
  • Kløe

 

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos mellem l og 10 ud af 10.000 personer): 

  • Rødme i huden
  • Kontakteksem
  • Nældefeber

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via: 

 

Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1 

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk 

E-mail: dkma@dkma.dk 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
 

Opbevar ikke Zovir doseringspumpe ved temperaturer over 25 °C.
 

Opbevar ikke Zovir tube eller doseringspumpe i køleskab.
 

Brug ikke Zovir efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Zovir creme indeholder:

  • Aktivt stof: Aciclovir.
  • Øvrige indholdsstoffer: Propylenglycol, hvid blød paraffin, cetostearylalkohol, paraffinolie, dimeticon, poloxamer, glycerol monostearat, macrogolstearat, natriumlaurylsulfat, renset vand.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende
Hvid creme.
 

Pakningsstørrelser 

Tube: 2 g.
Doseringspumpe: 2 g. 

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

GlaxoSmithKline Pharma A/S 

Nykær 68 

2605 Brøndby 

 

Telefon: 36 35 91 00 

E-mail: dk-info@gsk.com 

Fremstiller

Glaxo Operations, Barnard Castle, England. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret januar 2018. 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...