Skinoren®

creme 20%

Orifarm

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Skinoren® 20 % creme
Azelainsyre 

 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. 

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide. Lægen har ordineret Skinoren til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har. Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk  

 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse.
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Skinoren.
  3. Sådan skal du bruge Skinoren.
  4. Bivirkninger.
  5. Opbevaring.
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger.

1. Virkning og anvendelse

  • Skinoren virker ved at forhindre vækst af bakterier, som giver akne (bumser). Skinoren creme gør desuden de øverste lag af huden normale, så der ikke så let kommer akne.
  • Du kan bruge Skinoren udvortes til behandling af uren hud/akne (bumser).

 

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Skinoren

Brug ikke Skinoren

  • hvis du er allergisk over for azelainsyre, eller et af de øvrige indholdsstoffer i Skinoren (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, eller apotekspersonalet, før du bruger Skinoren. 

  • Skinoren er kun til udvortes brug.
  • Du skal undgå, at Skinoren kommer i kontakt med dine øjne, mund eller på slimhinder.
  • Hvis du får Skinoren i øjne, mund eller på slimhinder, skal du skylle grundigt med rigelige mængder vand.
  • Hvis øjenirritation bliver ved, skal du kontakte læge eller skadestue.
  • Vask hænderne efter hver behandling med Skinoren.
  • Der er i sjældne tilfælde set forværring i astmasymptomerne hos nogle astmapatienter, der er blevet behandlet med azelainsyre.

Brug af anden medicin sammen med Skinoren

Ingen kendte problemer.
 

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. 

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
 

Graviditet: 

  • Hvis du er gravid, må du kun bruge Skinoren efter aftale med lægen.

 

Amning: 

  • Der bør udvises forsigtighed, når Skinoren gives til ammende kvinder.
    Det vides ikke, om det aktive stof i Skinoren bliver udskilt i modermælken.
  • Spædbørn må ikke komme i kontakt med behandlet hud/bryst.

 

Frugtbarhed: 

  • Der forelægger ingen undersøgelser der påviser nedsat frugtbarhed hos kvinder/mænd.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Skinoren påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Skinoren indeholder benzosyre (E 210) og propylenglycol

  • Denne medicin indeholder benzoesyre (E 210), som virker let irriterende på hud, øjne og slimhinder.
  • Denne medicin indeholder propylenglycol, der kan give irritation af huden.

3. Sådan skal du bruge Skinoren

Brug altid Skinoren nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
 

Til anvendelse på huden. 

Den sædvanlige dosis er

Voksne: 

Du skal normalt smøre Skinoren på den angrebne hud 2 gange dagligt (morgen og aften). Massér forsigtigt Skinoren ind i huden. 2,5 cm Skinoren er nok til at behandle hele ansigtet.
 

Det er forskelligt fra person til person, hvor lang tid det er nødvendigt at bruge Skinoren. Behandlingstiden afhænger af hvor svær din akne er.
 

For at få det bedste resultat, bør du bruge Skinoren uafbrudt i flere måneder. Du kan anvende Skinoren i op til ét år.
 

Tal med din læge, hvis du får kraftig hudirritation, når du bruger Skinoren. Det kan være nødvendigt at ændre på din behandling med Skinoren.
 

Ældre: 

Det kan være nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger.
 

Brug til børn og unge: 

Skinoren bør ikke anvendes til børn under 12 år, da cremens sikkerhed og virkning hos denne gruppe ikke er blevet fastslået.
 

Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos unge mellem 12 og 18 år.
 

Nedsat nyre- og leverfunktion: 

Det kan være nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger. 

Hvis du har brugt for meget Skinoren

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Skinoren, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. 

Hvis du har glemt at bruge Skinoren

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

Hvis du holder op med at bruge Skinoren

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Hvis du afbryder behandlingen kan dit hudbesvær blive værre. Kontakt lægen inden du afbryder behandlingen. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter): 

  • Brændende fornemmelse, kløe og rødme på det behandlede område.

 

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): 

  • Afskalning af huden, smerter, tør hud, misfarvning og hudirritation på det behandlede område.

 

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): 

  • Seboré (overproduktion i talgkirtlerne), uren hud/akne (bumser), lyse pletter i huden.
  • Prikkende eller snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden omkring det påførte område.
  • Eksem eller irritation/udslæt, ubehag eller hævelse i huden på det behandlede område.

 

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): 

  • Allergisk reaktion (overfølsomhed), med følgende bivirkninger: Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112. Kontakteksem, hævede øjne og ansigt, forværring af astma.
  • Betændelse i læben (cheilitis).
  • Nældefeber.
  • Udslæt.
  • Blærer, varmefølelse, eksem, sår på det behandlede område.

 

Børn og teenagere 

Behandling af akne hos unge mellem 12 og 18 år: I kliniske studier var den gennemsnitlige bivirkningsfrekvens for Skinoren den samme hos unge og voksne patienter. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket.
Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.
 

Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1 

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk 

E-mail: dkma@dkma.dk.
 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

  • Opbevar Skinoren utilgængeligt for børn.
  • Brug ikke Skinoren efter den udløbsdato, der står på pakningen.
    Hvis pakningen er mærket med EXP betyder det at udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
  • Opbevar ikke Skinoren ved temperaturer over 30 °C.
  • Efter første åbning har produktet en holdbarhed på 6 måneder.

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Skinoren, 20 %, creme indeholder:

Aktivt stof: 

1 gram creme indeholder 200 mg (20 %) azelainsyre. 

Øvrige indholdsstoffer: 

Arlatone 983 S (marcrogolstearat 1000), cutina CBS (blanding af mono-diglycerider, fedtalkoholer, triglycerider og voks-estre), cetearyloctanoat, propylenglycol, glycerol 85 %, benzoesyre (E 210) og renset vand. 

Udseende og pakningsstørrelser:

Skinoren er en hvid, uigennemsigtig creme. 

 

Skinoren fås i: 

Skinoren 20 % i pakninger med 30 g og 50 g creme. 

 

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S  

Mail: info@orifarm.com 

Fremstiller

Orifarm Supply s.r.o., Palouky 1366, 253 01 Hostivice, CZ 

 

For yderligere oplysninger om denne medicin og ved reklamationer kan du henvende dig til Orifarm A/S. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev sidst revideret 01/2018 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...