Bettamousse

kutanskum 1 mg/g

2care4

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Bettamousse® 1 mg/g (0,1 %) kutanskum 

Betametason 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Bettamousse
  3. Sådan skal du bruge Bettamousse
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Bettamousse indeholder det aktive stof betametason som valerat. Bettamousse tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes kortikosteroider (forkortet ”steroider”). Bettamousse virker ved at mindske betændelse (rødme, kløe og ømhed). Bettamousse anvendes til behandling af hudlidelser i hovedbunden, såsom psoriasis (hævede røde hudområder, der er dækket af sølvfarvede skæl), der kan klø, spænde eller være ømme. Det er vigtigt at anvende dette lægemiddel for at forhindre beskadigelse af huden og for at forhindre infektioner. 

 

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Bettamousse

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Brug ikke Bettamousse:

  • hvis du er allergisk over for betametason eller et af de øvrige indholdsstoffer i Bettamousse (angivet i afsnit 6).
  • hvis du har en infektion i hovedbunden, som ikke allerede bliver behandlet.
  • til børn under 6 år.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Bettamousse, hvis: 

  • du har nogen form for hudinfektion
  • du har åbne sår i hovedbunden.

Børn og unge

Må ikke anvendes til børn under 6 år. 

Brug af anden medicin sammen med Bettamousse

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel. 

 

Graviditet
Bør ikke anvendes af gravide uden lægens anvisning. 

 

Amning
Bør ikke anvendes ved amning uden lægens anvisning. Bettamousse udskilles i modermælken. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Bettamousse påvirker ikke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. 

Bettamousse indeholder cetylalkohol, stearylalkohol og propylenglycol

Bettamousse indeholder cetylalkohol og stearylalkohol, som kan forårsage lokale hudreaktioner (f.eks kontaktdermatitis). Bettamousse indeholder propylenglycol, som kan forårsage hudirritation. 

3. Sådan skal du bruge Bettamousse

Brug altid Bettamousse nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Husk:

  • Brug så lidt Bettamousse som muligt i så kort tid som muligt.
  • Undgå kontakt med øjnene. Hvis du får Bettamousse i øjnene, skylles de grundigt med koldt vand. Hvis øjnene fortsætter med at svie, skal du kontakte lægen.
  • Undgå kontakt med slimhinder (f.eks. næse og mund).
  • Undgå kontakt med åbne sår.

Den sædvanlige dosis er

Voksne: 

  • Den sædvanlige dosis for voksne er ikke mere end en mængde mousse på størrelse med en golfbold.
  • Massér ind i hovedbundens angrebne områder to gange om dagen (om morgenen og om aftenen).
  • Hvis der ikke er nogen forbedring i din tilstand efter 7 dage, skal du holde op med at bruge Bettamousse og opsøge lægen igen.

 

Børn over 6 år: 

  • Dosen afhænger af barnets fysiske størrelse.
  • Den sædvanlige dosis for børn er mindre end for voksne. Hvis barnet for eksempel er halvt så stor som en voksen, anvendes højst en mængde mousse, der svarer til størrelsen på en halv golfbold.
  • Massér ind i hovedbundens angrebne område to gange om dagen (om morgenen og om aftenen).
  • Brug ikke Bettamousse i mere end 5 til 7 dage til børn. Hvis symptomerne ikke bliver bedre, skal du opsøge lægen igen.
  • Må ikke bruges til børn under 6 år.

 

Efterhånden som symptomerne bliver bedre 

Voksne og børn: Hvor der ses en vis forbedring af symptomerne, kan du nøjes med at bruge Bettamousse én gang om dagen. Hvis tilstanden fortsætter med at forbedres, kan du måske nøjes med at bruge Bettamousse en gang hver anden eller tredje dag for at forhindre, at symptomerne vender tilbage.
 

Infektioner
Hvis du har en hudinfektion, vil din læge give dig et andet lægemiddel til behandling af infektionen. Mens du har en infektion, beder din læge dig måske om at holde op med at bruge Bettamousse. Hvis du ikke er sikker på, hvor meget mousse du skal bruge, skal du spørge lægen eller apotekspersonalet. 

Brugsanvisning

  1. Tag hætten af.
    Bettamousse,2care4 ApS,kutanskum, 1 mg/g
  2. Vend dåsen på hovedet og tryk den nødvendige mængde mousse ud i en ren underkop eller tilsvarende. Moussen smelter, når den kommer i kontakt med huden, så du må ikke trykke den ud i hånden.
    Bettamousse,2care4 ApS,kutanskum, 1 mg/g
  3. Massér moussen ind i de angrebne områder i hovedbunden og ikke i dit hår. Lad håret tørre naturligt.
    Bettamousse,2care4 ApS,kutanskum, 1 mg/g
  4. Vask hænder umiddelbart efter, at du har brugt moussen.
    Bettamousse,2care4 ApS,kutanskum, 1 mg/g
  5. Du må ikke vaske håret lige efter, at du har brugt moussen. Lad moussen virke natten over eller i løbet af dagen.
    Bettamousse,2care4 ApS,kutanskum, 1 mg/g
  6. Du må godt vaske håret lige før, du bruger moussen.

 

Produktet er brændbart. Brug ikke Bettamousse i nærheden af åben ild eller direkte varmekilder. Du må ikke ryge, mens du bruger produktet eller holder dåsen. 

Kontrolbesøg

Hvis du bruger dette lægemiddel i en længere periode, kan lægen bede dig om at møde til kontrolbesøg. Ved disse kontrolbesøg kontrollerer lægen, om lægemidlet virker korrekt, og at den dosis, du tager, er den rette for dig. 

Hvis du har brugt for meget Bettamousse

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Bettamousse, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). 

 

Vask hovedbunden med det samme og start igen. Det er usandsynligt, at du vil få bivirkninger ved at bruge for meget ved én lejlighed. Hvis du er bekymret, skal du kontakte det nærmeste hospitals skadestue eller din læge. Hvis du bruger mere Bettamousse end den anbefalede dosis igennem længere tid, kan det føre til en række bivirkninger (se punkt 4). 

Hvis du har glemt at bruge Bettamousse

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

Hvis du holder op med at bruge Bettamousse

Du må ikke stoppe med at bruge Bettamousse uden at tale med lægen først. Din tilstand kan vende tilbage, når du holder op med at bruge Bettamousse. 

 

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Hold op med at bruge Bettamousse og søg straks lægehjælp, hvis du får en af de følgende symptomer: 

  • Hovedpine
  • Svie
  • Kløe.

 

Ikke almindelige bivirkninger (påvirker færre end 1 ud af 100 patienter): 

  • Infektion af huden
  • Udtynding af huden
  • Mærker på huden (såsom mørke pletter eller linjer)
  • Rødt udslæt i ansigtet
  • Blå mærker.

 

Sjældne bivirkninger (påvirker færre end 1 ud af 1000 patienter): 

  • Overfølsomhedsreaktioner såsom kløe, rødme og svie
  • Lysere eller mørkere hudområder
  • Øget behåring
  • Betændelse i hårsækkene
  • Røde pletter på huden
  • Udslæt rundt om munden.

 

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): 

  • Forværring af hovedbundstilstanden, som danner pusfyldte sår
  • Hovedpine.

 

Virkninger ved brug af høje doser Bettamousse i længere tid: 

  • Ændringer i hudfarve
  • Uregelmæssig menstruation hos kvinder
  • Væskeophobning (oppustet fornemmelse)
  • Humørsvingninger eller søvnproblemer
  • Sløret syn eller smerter i øjet
  • Dårlig mave eller ubehag
  • Akne
  • Lillafarvet hud.

 

Disse virkninger forekommer mere sandsynligt hos børn, og hvis der er blevet brugt bandager til at dække hovedbunden, når Bettamousse er blevet brugt. Hyppigheden af disse virkninger på langvarig brug er ukendt. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til
Lægemiddelstyrelsen via 

Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk 

E-mail: dkma@dkma.dk
 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Bettamousse utilgængeligt for børn. 

 

Bettamousse må ikke opbevares over 25 °C. 

 

Må ikke opbevares i køleskab. 

 

Beskyttes mod sollys og andre direkte varmekilder, da dette produkt er meget brændbart. 

 

Dåsen må ikke punkteres eller brændes, selv når den er tom. 

 

Brug ikke Bettamousse efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Bettamousse indeholder:

  • Aktivt stof: Betametason. 1 g skum indeholder 1 mg betametason 1 mg/g (0,1%) som valerat.
  • Øvrige indholdsstoffer: cetylalkohol, stearylalkohol, polysorbat 60, ethanol, renset vand, propylenglycol, vandfri citronsyre, kaliumcitrat og butan/propan.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende 

Bettamousse er en hvid skummousse til huden. 

Bettamousse sælges i en aluminiumsdåse med en ventil og en klar hætte. 

 

Pakningsstørrelser 

Bettamousse fås i én pakningstørrelse á 100 g. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

2care4 

Tømrervej 9 

6710 Esbjerg V 

 

Bettamousse® er et registreret varemærke, der tilhører RPH Pharmaceuticals AB. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret december 2017. 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...