Divisun

tabletter 50 mikrogram

Meda

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Divisun 2000 IE (50 mikrogram) tabletter  

Cholecalciferol (Vitamin D3)  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Divisun til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Tal med lægen eller apoteketspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

 

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk. 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Divisun
  3. Sådan skal du tage Divisun
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Divisun indeholder vitamin D3, der regulerer optagelsen og omsætningen af kalcium samt indarbejdelse af kalcium i knoglevæv. 

 

Divisun bruges til at behandle D3-vitamin mangel hos voksne og teenagere. 

 

Spørg din læge eller apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om. Lægen kan have givet dig Divisun for noget andet. Følg altid lægens anvisning. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Divisun

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Divisun

  • hvis du er allergisk over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer i Divisun (listet i afsnit 6).
  • hvis du har forhøjet kalciumindhold i blodet (hyperkalcæmi) eller i urinen (hyperkalciuri).
  • hvis du har forhøjet indhold af vitamin D i blodet (hypervitaminose D).
  • hvis du har nyresten.

 

Hvis noget af ovenstående passer på dig, skal du kontakte lægen eller apotekspersonalet, før du tager Divisun. 

Advarsler og forsigtighedsregler

Tal med lægen eller apotekspersonalet før du tager Divisun 

  • hvis du lider af sarkoidose (en særlig type bindevævssygdom, der påvirker lungerne, huden og leddene).
  • hvis du tager andre præparater, der indeholder vitamin D.
  • hvis du har nyreproblemer eller har haft nyresten.

Brug af anden medicin sammen med Divisun

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. 


Fortæl det til lægen, hvis du tager: 

  • kolestyramin (til behandling af forhøjet kolesterol)
  • fenytoin og barbiturater (til behandling af epilepsi)
  • laksantia (afføringsmidler), der indeholder paraffinolie
  • thiazid diuretika (vanddrivende midler, til behandling af forhøjet blodtryk)
  • glucokortikoider (til behandling af betændelse)
  • hjerteglykosider (til behandling af hjertelidelser), f.eks. digoxin.

Brug af Divisun sammen med mad og drikke

Divisun kan tages sammen med mad. 

Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er gravid eller ammer, eller har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Divisun. 

 

Graviditet  

Under graviditet bør den daglige indtagelse af vitamin D ikke overstige 600 IE. Divisun må kun bruges under graviditet, hvis D-vitamin mangel er klinisk fastslået. 

 

Amning  

Divisun kan bruges under amning. Vitamin D3 udskilles i modermælk. Det skal der tages højde for, når man giver D-vitamin tilskud til et barn, der ammes. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Divisun har ingen kendt indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. 

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Divisun

Divisun indeholder saccharose og isomalt. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. 

3. Sådan skal du tage Divisun

Tag altid Divisun nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen.  

 

Den sædvanlige dosis er: 1 tablet daglig af 2000 IE eller 4000 IE. 

 

Den daglige dosis må ikke overstige 4000 IE (svarende til 2 tabletter af 2000 IE).  

 

Tabletterne kan synkes hele eller knuses. 

 

Brug til børn  

Divisun er ikke velegnet til børn under 12 år, da Divisun ikke er undersøgt i denne aldersgruppe. 

Hvis du har taget for meget Divisun

Hvis du har taget mere end den ordinerede dosis Divisun, eller hvis et barn er kommet til at tage medicinen, skal du rådføre dig med din læge eller skadestuen og få en vurdering af risikoen og rådgivning. 

 

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Divisun, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet. 

Hvis du har glemt at tage Divisun

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

Hvis du holder op med at tage Divisun

Spørg lægen, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette læggemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Stop med at tage Divisun, og søg straks læge, hvis du får symptomer på alvorlige allergiske reaktioner som f.eks.: 

  • hævelser i ansigt, læber, tunge eller svælg
  • synkebesvær
  • nældefeber og vejrtrækningsbesvær

 

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): Hyperkalcæmi (forhøjet indhold af kalcium i blodet) og hyperkalciuri (forhøjet indhold af kalcium i urinen). 


Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): Kløe, udslæt og nældefeber. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, eller ved at kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk, eller med almindeligt brev til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Divisun utilgængeligt for børn. 

 

Brug ikke Divisun efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C. Opbevares i den originale emballage for at beskytte mod lys og fugt. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Divisun indeholder:

  • Aktivt stof:
  • Divisun 2000 IE (50 mikrogram): Cholecalciferol 50 mikrogram svarende til 2000 IE vitamin D3.
  • Øvrige indholdsstoffer:
  • Prægelatineret majsstivelse, isomalt (E953), magnesiumstearat, saccharose, natriumascorbat, mellemlange triglyceridkæder, vandfri kolloid silica, natriumstivelsesoctenylsuccinat (E1450) og all-rac-α-Tocopherol.

Udseende og pakningsstørrelser

Divisun 2000 IE (50 mikrogram) er en hvid til lysegul, aflang tablet, 14 mm lang.  

30 eller 90 tabletter i blisterpakninger. 

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Meda AS  

Solvang 8 

3450 Allerød 

Tlf. 44528888 / Fax. 44528899 

e-mail:info@meda.dk 

Fremstiller

Vemedia Manufacturing B.V.  

NL-1112 AX Diemen,  

Holland 

Dette lægemiddel er godkendt i EØS' medlemslande under følgende navne:

Divisun: Danmark, Finland, Holland, Norge og Sverige.  

Desunin: Irland og Storbritannien. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret 1. december 2015.
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...