Hydrochlorothiazide "Orion"

tabletter 12,5 mg

Orion Corporation

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Hydrochlorothiazide Orion 12,5 mg and 25 mg tabletter 

hydrochlorthiazid  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Hydrochlorothiazide Orion
  3. Sådan skal du tage Hydrochlorothiazide Orion
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Hydrochlorthiazid er et vanddrivende og blodtryksnedsættende lægemiddel. Reduktionen i blodtrykket skyldes dels den vanddrivende virkning, men sandsynligvis også, at nogle af de blodkar (arteriolerne) udvides og modstanden i blodkarrene herved sænkes. 

 

Hydrochlorothiazide Orion tabletter anvendes til behandling af: 

  • Højt blodtryk
  • Væskeophobning i kroppen (ødem).

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Hydrochlorothiazide Orion

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Hydrochlorothiazide Orion:

  • hvis du er allergisk (overfølsom) over for hydrochlorthiazid, andre thiazider eller sulfonamider eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6)
  • hvis du har alvorlig nedsat nyrefunktion
  • hvis du har en alvorlig nedsat leverfunktion
  • hvis du har eller har haft urinsur gigt.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Hydrochlorothiazide Orion: 

  • hvis du har sygdom i hjertets kranspulsårer
  • hvis du har diabetes
  • hvis du har nedsat nyrefunktion
  • hvis du har en nedsat leverfunktion
  • hvis du bliver behandlet for hyperkolesterolæmi (forhøjet kolesterol)
  • hvis du er påvirket af lupus erythematosus (autoimmun sygdom).

Det aktive stof hydrochlorthiazid kan forårsage en usædvanlig reaktion, hvilket resulterer i nedsat syn og øjensmerter. Dette kan være symptomer på en stigning i trykket i øjet og kan ske inden for få timer til uger efter indtagelse Hydrochlorothiazide Orion. Dette kan føre til permanent synsnedsættelse, hvis det ikke behandles. 


Under behandling med Hydrochlorothiazide Orion, bør du sikre dig, at du drikker tilstrækkelige mængder væske. På grund af det øgede kaliumtab bør du spise fødevarer, der er rige på kalium. Spørg din læge til råds. Kaliumtabet kan også reduceres eller forhindres ved samtidig behandling med kaliumbesparende, vanddrivende lægemidler 

Børn og unge

Der er ingen erfaring med brugen af dette lægemiddel hos børn og unge. Derfor bør Hydrochlorothiazide Orion ikke gives til børn og unge. 

Brug af anden medicin sammen med Hydrochlorothiazide Orion

Fortæl lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, har gjort det for nylig eller planlægger at tage anden medicin. 


Behandlingen med Hydrochlorothiazide Orion kan blive påvirket af eller påvirke behandling med andre lægemidler. Din læge kan blive nødt til at ændre dosis eller tage andre forholdsregler. I nogle tilfælde kan du blive nødt til at stoppe med at tage et af lægemidlerne. Det gælder specielt for de lægemidler, der er anført nedenfor: 

  • Lithium (et lægemiddel til behandling af visse typer depression).
  • Medicin associeret med et lavt indhold af kalium i blodet (hypokaliæmi) såsom andre vanddrivende lægemidler (f.eks. furosemid), laksantia (ricinusoile), kortikosterioder (f.eks. prednison), ACTH (et hormon), amphotericin (et lægemiddel til behandling af svampeinfektioner), carbenoxolon (bruges til behandling af mundsår), penicillin-G-natrium (et antibiotikum), salicylsyre samt stoffer afledt heraf.
  • Lægemidler, der er påvirket af ændringer i blodets kaliumniveau såsom hjertemedicin (f.eks. digoxin) eller lægemidler til at kontrollere din hjerterytme (f.eks. quinidin, disopyramid, amiodaron, sotalol), lægemidler, der anvendes til psykiske lidelser (f.eks. thioridazin, chlorpromazin, levomepromazin) og andre lægemidler, såsom visse antibiotika (f.eks. sparfloxacin, pentamidin) eller visse lægemidler til behandling af allergiske reaktioner (f.eks. terfenadin).
  • Andre vanddrivende, blodtrykssænkende lægemidler såsom ACE-hæmmere (f.eks. captopril, enalapril) og betablokkere, nitrater, barbiturater, phenothiaziner, tricykliske antidepressiva, vasodilatorer.
  • Medicin til behandling af diabetes (insulin eller orale midler såsom metformin).
  • Amantadin (medicin mod Parkinsons sygdom, som også anvendes til behandling eller forebyggelse af visse sygdomme forårsaget af vira).
  • Muskelafslappende midler af curare-typen (lægemidler, som kan anvendes under visse operationer).
  • Anti-cholinerge lægemidler (lægemidler til behandling af en række lidelser, såsom kramper i mave og tarm, urinblære-spasmer, astma, transportsyge, muskelkramper, Parkinsons sygdom og som en hjælp ved bedøvelse) såsom atropin og biperiden.
  • Cholestyramin og colestipol, medicin til at sænke fedtindholdet i blodet.
  • Vitamin D og/eller kalktilskud.
  • Andre lægemidler, såsom kortikosteroider, carbamazepin (medicin mod epilepsi), ciclosporin (medicin som anvendes i tilfælde af organtransplantationer) og lægemidler til behandling af kræft, urinsur gigt, eller leddegigt.

Brug af Hydrochlorothiazide Orion sammen med alkohol

Undgå at drikke alkohol før du har talt med din læge. Alkohol kan få dit blodtryk til at falde yderligere og/eller øge risikoen for at du bliver svimmel eller føler, at du skal besvime. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 


Graviditet
Normalt vil din læge råde dig til at tage anden medicin i stedet for Hydrochlorothiazide Orion, fordi hydrochlorthiazid ikke anbefales under graviditet. Dette skyldes, at hydrochlorthiazid passerer moderkagen og anvendelse efter tredje graviditetsmåned kan forårsage potentielt skadelige bivirkninger på det ufødte barn. 


Amning
Hydrochlorothiazide Orion anbefales ikke til mødre, der ammer. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Hydrochlorothiazide Orion har mindre eller moderat indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner, især i begyndelsen af behandlingen. Nogle føler svimmelhed eller træthed, når de tager Hydrochlorothiazide Orion. Hvis du føler dig svimmel eller træt, må du ikke køre bil eller betjene maskiner. 

Hydrochlorothiazide Orion 12,5 mg og 25 mg tabletter indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. 

3. Sådan skal du tage Hydrochlorothiazide Orion

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

 

Behandlingen startes med den lavest mulige dosis og vil blive justeret individuelt. Tabletterne skal tages om morgenen sammen med tilstrækkelige mængder væske. Tabletterne kan tages med eller uden mad. 

 

Følgende vejledende doser gælder: 

 

Højt blodtryk 

Den anbefalede startdosis er 12,5 mg til 50 mg/dag. 

 

Væskeophobning (ødem) 

Den anbefalede startdosis er 25-50 mg/dag eller i alvorlige tilfælde 75-100 mg/dag. 

 

Ældre patienter 

Ved behandling af ældre patienter (65 år og ældre), kan det være nødvendigt at nedsætte dosis, afhængig af nyrefunktionen. 

Hvis du har taget for meget Hydrochlorothiazide Orion

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Hydrochlorothiazide Orion, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). 

 

Hvis der er mistanke om overdosering med Hydrochlorothiazide Orion, skal du straks informere din læge. Lægen vil afgøre om der er behov for nogen foranstaltninger i henhold til symptomerne. I tilfælde af forgiftning og/eller alvorlige symptomer, er det nødvendigt med øjeblikkelig medicinsk behandling. 

 

Symptomer der kan opstå, hvis du tager en for høj dosis er: akut væsketab fra kroppen, mave-tarm problemer, kramper, træthed, døsighed, hovedpine, problemer med koncentrationen, uregelmæssig hjerterytme, ophidselse, muskelsvaghed, øget eller nedsat vandladning, svimmelhed, nedsat bevidsthed, nedsat blodtryk og koma og kramper. 

 

I alvorlige tilfælde, vil du blive fremtvunget til opkastning og der kan udføres maveskylning. 

Hvis du har glemt at tage Hydrochlorothiazide Orion

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Spring den glemte dosis over og tag den næste dosis som planlagt. 

Hvis du holder op med at tage Hydrochlorothiazide Orion

Du bør ikke afbryde eller stoppe med at tage Hydrochlorothiazide Orion uden først at kontakte din læge. 

 

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om med hensyn til brugen af produktet. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Stop med at tage Hydrochlorothiazide Orion og kontakt omgående en læge eller tag på hospitalet, hvis du får nogle af følgende alvorlige bivirkninger:

  • agranulocytose (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)
    I meget sjældne tilfælde kan Hydrochlorothiazide Orion påvirke de hvide blodlegemer og skade immunsystemet. Hvis du udvikler en infektion med symptomer som feber kombineret med alvorligt forringet almen helbredstilstand eller feber med lokale symptomer på infektion, såsom øm hals/mund eller vandladningsbesvær, skal du straks kontakte en læge, så der kan tages blodprøver, som kan bruges til at udelukke mangel på hvide blodlegemer (agranulocytose). Det er vigtigt, at du i denne forbindelse informerer sundhedspersonalet omkring din medicin.
  • toksisk epidermal nekrolyse (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)
    I meget sjældne tilfælde kan der forekomme alvorlige omfattende hudskader (adskillelse af epidermis og overfladiske slimhinder). Hvis disse bivirkninger ikke straks behandles kan de være dødelige.
  • akut snævervinklet grøn stær (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)
    I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige øjensmerter, rødt øje, reduceret eller sløret syn med omrids sammen med kvalme og opkast. Dette kan være symptomer på akut snævervinklet grøn stær, som opstår når væsketrykket inde i øjet pludselig stiger. Øjeblikkelig behandling er nødvendig for at lindre symptomerne og for at undgå permanent synstab (alvorlig forringelse af synet).

Når du bruger Hydrochlorothiazide Orion i lang tid, forekommer der meget almindeligt forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen. Der kan især ses nedsatte kalium- og natriumniveauer, nedsatte niveauer af magnesium og chlorid og forhøjede calciumniveauer i blodet. Der bør derfor foretages en bestemmelse af serumelektrolytter med passende intervaller. Det samme gælder for kreatinin og urea, serumlipider (kolesterol og triglycerider), urinsyre og blodsukker. 


Typiske symptomer på væske- eller elektrolytforstyrrelser omfatter mundtørhed, svaghed, søvnlignende sløvhedstilstand, døsighed, rastløshed, muskelsmerter eller kramper, kvalme, opkastning, muskeltræthed og en unormal hurtig hjerterytme (hurtigere end 100 slag i minuttet). Hvis du oplever nogen af dette bør du fortælle det til lægen. 

Andre bivirkninger omfatter:

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)  

  • Forstyrrelser i salt- og væskebalancen; især nedsat kalium, natrium, magnesium og chlorid- niveauer og forhøjet niveau af calcium i blodet (hypokaliæmi, hyponatriæmi, hypochloræmi og hypercalcæmi)
  • Forhøjet blodsukker (hyperglykæmi) og øget udskillelse af sukker i urinen (glukosuri)
  • Forhøjet urinsyre (hyperurikæmi), hvilket kan medføre anfald af urinsur gigt hos udsatte patienter
  • Stigning i fedtstoffer i blodet (kolesterol, triglycerider).

 

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)  

  • Nedsat antal af blodplader (trombocytopeni, undertiden med purpura)
  • Følelse af øget hjerterytme (hjertebanken)
  • Appetitløshed
  • Mave-tarm-gener (f.eks. kvalme, opkastning, diarré, smerter og kramper i bughulen)
  • Midlertidig stigning af stoffer som udskilles i urinen (kreatinin, urinstof).

 

Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)  

  • Nedsat antal af hvide blodlegemer (leukopeni)
  • Synsforstyrrelser (f.eks. sløret syn, opfattelsen af farver (gul vision))
  • Nedsat tåreflåd
  • Forværring af nærsynethed
  • Kredsløbsforstyrrelser med nedsat blodtryk, når man flytter sig fra en liggende til en stående stilling (ortostatiske reguleringsforstyrrelser)
  • Betændelse i blodkarrene (vaskulitis)
  • Åndenød (åndedrætsbesvær)
  • Akut lungebetændelse
  • Forhøjede værdier af et bestemt leverenzym (amylase) i blodet (hyperamylasemia)
  • Betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis)
  • Gulsot (ikterus, intrahepatisk kolestase)
  • Allergiske hudreaktioner (f.eks. kløe, rødmen af huden, udslæt som udløses af lys (fotoallergisk eksantem))
  • Små, runde blodudtrædninger i huden og slimhinderne (purpura)
  • Nældefeber (urticaria)
  • Akut nyrebetændelse (interstitiel nefritis)
  • Impotens
  • Lægemiddelfeber (feber forårsaget af en allergisk reaktion over for medicinen).

 

Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)  

  • Overfølsomhedsreaktioner
  • Søvnforstyrrelser
  • Depression
  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Føleforstyrrelser i arme og ben (paræstesi)
  • Nedsat syn (muligvis tegn på akut nærsynethed)
  • Forstyrrelser i hjerterytmen (arytmier)
  • Forstoppelse.

 

Meget sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)  

  • Nedsat evne til at danne blodlegemer og blodplader (knoglemarvssuppression)
  • Blodmangel (anæmi) som følge af forstyrrelser i bloddannelsen i knoglemarven (aplastisk anæmi)
  • Blodmangel (anæmi) som følge af den øgede nedbrydning af røde blodlegemer (hæmolytisk eller immun hæmolytisk anæmi)
  • For lidt syre i blodet, som følge af nedsat mængde af chlor i blodet (hypochloræmisk alkalose)
  • Vand i lungerne (lungeødem) med chok, sandsynligvis på grund af allergiske reaktioner

 

Ikke kendt (hyppighed kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):  

  • Forværring af eksisterende diabetes. Diabetes, som endnu ikke er opdaget (skjult diabetes mellitus) kan vise sig.
  • I tilfælde af allerede eksisterende galdesten (cholelithiasis) kan der forekomme akut betændelse i galdeblæren (cholecystitis).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via: 


Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1 

DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk 

E-mail: dkma@dkma.dk 


Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 

 

Tag ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på blisterpakningen eller æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Hydrochlorothiazide Orion indeholder:

  • Aktivt stof: hydrochlorthiazid. Hver tablet indeholder 12,5 mg eller 25 mg hydrochlorthiazid.
  • Øvrige hjælpestoffer: lactosemonohydrat, silica, kolloid vandfri (E551), majsstivelse, magnesiumstearat (E572).

Udseende

Tablet: 

 

Hydrochlorothiazide Orion 12,5 mg tabletter: 

Hvide, runde tabletter med en diameter på 6 mm og en delekærv på den ene side. 

Tabletten har kun delekærv for at muliggøre deling af tabletten, så den er nemmere at sluge. Tabletten kan ikke deles i to lige store doser. 

 

Hydrochlorothiazide Orion 25 mg tabletter: 

Hvide, runde tabletter med en diameter på 8 mm og en delekærv på den ene side. 

Tabletten kan deles i to lige store doser. 

Pakningsstørrelser

Klar og farveløs PVC/aluminium blisterpakninger: 10, 20, 30, 50, 90, 98 og 100 tabletter. 

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orion Corporation 

Orionintie 1 

FI-02200 Espoo 

Finland 

Fremstillere

Orion Corporation Orion Pharma 

Orionintie 1 

FI-02200 Espoo 

Finland 

 

For yderligere oplysning om dette lægemiddel, bedes henvendelse rettet til den lokale repræsentant: 

Orion Pharma A/S medinfo@orionpharma.com 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret 06/2017
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...