Zoviduo®

creme 50 mg/g+10 mg/g

GlaxoSmithKline Consumer

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Zoviduo 50 mg/g og 10 mg/g creme 

aciclovir og hydrokortison 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger

Brug altid Zoviduo nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger lægen eller apotekspersonalet har givet dig. 

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg på apoteket, hvis der er mere, du vil vide.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.
  • Kontakt lægen hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 10 dage.

 

Den senest opdaterede indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Zoviduo
  3. Sådan skal du bruge Zoviduo
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Zoviduo indeholder to aktive stoffer: Aciclovir og hydrokortison. Det aktive stof aciclovir stopper væksten af viruset, der forårsager forkølelsessår. Hydrokortison er et mildt hydrokortison der reducerer betændelsestilstanden, der opstår med et forkølelsessår. 

 

Zoviduo kan anvendes af voksne og unge fra 12 år og derefter. 

 

Zoviduo creme anvendes til behandlingen af tidlige tegn og symptomer (f.eks. prikken, kløe eller rødme) på forkølelsessår på læberne og ansigtet, for at reducere muligheden for at forkølelsessår udvikler sig til en blister. 

 

Selv hvis dit forkølelsessår har udviklet sig til en blister, vil Zoviduo forkorte helingsprocessen med ca. en halv til en hel dag sammenlignet med creme uden aktive substanser. 

 

Et forkølelsessår skyldes en virus, som kaldes herpes simplex. Denne virus forårsager blister og sår fortrinsvis på læberne, men nogle gange også andre steder i ansigtet. Et forkølelsessår kan udvikles, når kroppens immunforsvar er svækket, f.eks. hvis du har en forkølelse eller andre infektioner. Stress, stærk sollys, lave temperaturer eller menstruation kan også udløse et forkølelsessår. 

 

Du bør kontakte lægen, hvis du ikke får det bedre eller hvis du får det værre efter 10 dage. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Zoviduo

Brug ikke Zoviduo

  • hvis du er allergisk over for aciclovir, valaciclovir, hydrokortison eller et af de øvrige indholdsstoffer i Zoviduo (angivet i afsnit 6)
  • til andre hudinfektioner end et forkølelsessår

Advarsler og forsigtighedsregler

Anvend kun Zoviduo på dine forkølelsessår på læber og ansigt.
 

Tal med din læge, hvis du lider af alvorlig tilbagevendende forkølelsessår, for at sikre, at du ikke lider af anden bagvedliggende sygdom.
 

Anvend ikke Zoviduo: 

  • I øjnene, i mundhulen eller i næsen eller på kønsdelene
  • For at behandle herpes på kønsdelene
  • Hvis dit immunsystem ikke fungerer som det skal (for eksempel hvis du har fået en knoglemarvstransplantation eller hvis du har HIV)
  • Med forbindinger såsom plastre eller plastre mod forkølelsessår.

 

Vask hænder før og efter påføring for at undgå at forværre forkølelsessåret eller overføre infektionen til en anden.
 

Må ikke anvendes længere end 5 dage. 

Børn

Anvend ikke denne medicin til børn under 12 år, da det ikke er kendt om det virker på dem eller om det er sikkert for børn at anvende. 

Brug af anden medicin sammen med Zoviduo

Fortæl altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
 

Det vides ikke, om virkningen af Zoviduo kan påvirkes af anden medicin, som anvendes samtidig med Zoviduo. 

Brug af Zoviduo sammen med mad og drikke

Påfør ikke cremen umiddelbart før du spiser, da cremen nemt slikkes af. 

Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
 

Denne medicin bør ikke anvendes under graviditet eller amning, medmindre din læge mener at potentielle fordele overstiger muligheden for ukendte risici. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Brug af Zoviduo påvirker ikke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. 

Zoviduo indeholder propylenglycol og cetostearylalkohol

Propylenglycol kan give irritation af huden. Cetostearyl kan give lokalt hududslæt (for eksempel kontakteksem).
 

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

3. Sådan skal du bruge Zoviduo

Brug altid Zoviduo nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. 

 

Kun til udvortes brug. 

 

Voksne og børn på 12 år og ældre: 

Påfør cremen fem gange daglig i 5 dage (det vil sige ca. hver 3-4 time i de vågne timer). Det anbefales at starte behandlingen så hurtigt som muligt, helst umiddelbart efter de første tegn eller symptomer opstår (eksempelvis prikken, rødmen eller kløe). 

 

Anvend ikke cremen i mere end 5 dage. Hvis dine symptomer fortsætter i mere end 10 dage, bør du tale med din læge. 

Påføring

For at undgå at gøre forkølelsessåret værre eller at smitte andre bør du vaske dine hænder, før og efter du bruger cremen. 

 

Hvis du udvikler et sår, skal du undgå at at berøre såret mere end højst nødvendigt for at undgå at sprede infektionen til andre områder på kroppen eller til øjnene. 

Hvis du har brugt for meget Zoviduo creme

Hvis du ved et uheld anvender for meget eller kommer til at sluge cremen, er det usandsynligt at det vil få ubehagelige konsekvenser. Du bør dog konsultere din læge, hvis du sluger en stor mængde af cremen. 

 

Spørg lægen eller på apoteket, hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende denne medicin. 

 

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Zoviduo, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet og du føler dig utilpas. 

Hvis du har glemt at bruge Zoviduo

Hvis du glemmer en påføring, brug cremen når du kommer i tanke om det og fortsæt som før. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Stop anvendelsen af denne medicin, og kontakt din læge omgående, hvis du oplever nogle af følgende symptomer på en allergisk reaktion (meget sjælden bivirkning: kan forekomme hos op til 1 af 10.000 personer): 

  • Hævelse af ansigt, tunge eller hals, hvilket kan resultere i synke- og vejrtrækningsbesvær.
  • Nældefeber

 

Bivirkningerne er opstillet efter sandsynligheden for, at de opstår: 

 

Almindelige: Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer 

  • Udtørring eller afskalning af huden

 

Ikke almindelige: Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer 

  • Forbigående svien, prikken eller stikken kan nogle gange opstå direkte efter påføring
  • Kløe

 

Sjældne: Kan forekomme hos op til 1 ud af 1000 personer 

  • Rødme af huden
  • Pigmentforandringer
  • En lokaliseret kløe eller hudirritation, med en kløende og sviende følelse på påføringsstedet.

 

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) 

  • Sløret syn

 

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1 

DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk 

E-mail: dkma@dkma.dk
 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 

Opbevares under 25 °C. Må ikke opbevares koldt eller fryses. 

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Holdbarhed efter første åbning af tuben: 3 måneder. 

 

Brug ikke denne medicin, hvis du bemærker, at cremen har ændret udseende og/eller konsistens. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningssstørrelser og yderligere oplysninger

Zoviduo indeholder:

  • Aktive stoffer: aciclovir og hydrokortison. Ét gram creme indeholder 50 mg aciclovir og 10 mg hydrokortison.
  • Øvrige indholdsstoffer: paraffinolie, propylenglycol, isopropylmyristat, natriumlaurilsulfat, cetostearylalkohol, hvid blød paraffin, poloxamer 188, citronsyremonohydrat, natriumhydroxid, saltsyre og renset vand.

Udseende og pakningsstørrelser

Hver tube indeholder 2 g creme. Zoviduo er en hvid creme. 

Tuben er lavet af polyethylen plastic aluminium laminat eller aluminium. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S 

Nykær 68 

2605 Brøndby 

Danmark 

Telefon: 80 25 16 27 

E-mail: scanda.consumer-relations@gsk.com 

Fremstiller:

Glaxo Welcome Operations 

Harmire Road 

Barnard Castle 

County Durham 

England 

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Danmark, Finland, Portugal, Sverige: Zoviduo 

Belgien, Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Tyskland, Storbritannien: Zovirax Duo Østrig: Activir Duo 

Frankrig, Spanien,: Xerclear 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret 03/2018 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...