Noradrenalin SAD

injektionsvæske 1 mg/ml

Amternes Lægemiddelreg.kontorI/S

Om indlægssedlen

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Noradrenalin SAD injektionsvæske, opløsning 1 mg/ml  

Noradrenalintartrat 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Noradrenalin SAD til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Noradrenalin SAD
  3. Sådan skal du tage Noradrenalin SAD
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Noradrenalin SAD er et lægemiddel, der virker ved at trække blodkarrene sammen. 

 

Noradrenalin SAD anvendes ved blodtryksfald på grund af hjertestop eller pludselig nedsat funktion af hjertet. 

 

Du vil få Noradrenalin SAD som en indsprøjtning i en blodåre (intravenøs anvendelse) af en læge eller sygeplejerske. 

 

Lægen kan give dig Noradrenalin SAD for noget andet. Spørg lægen. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Noradrenalin SAD

Tag ikke Noradrenalin SAD

  • hvis du er overfølsom overfor noradrenalin eller overfor et eller flere af hjælpestofferne
  • hvis du har tabt meget væske eller blod fra blodbanen (hypovolæmi)
  • hvis du har hurtig uregelmæssig hjerterytme og svag puls og ikke modtager behandling for det
  • hvis du har en svulst i binyremarven (fæokromocytom)

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, før du tager Noradrenalin SAD: 

  • hvis du har sukkersyge (diabetes)
  • hvis du har dårligt fungerende hjerte
  • hvis du har forhøjet blodtryk
  • hvis du har en blodprop
  • hvis du har for højt stofskifte
  • hvis du har en forgiftning med medicin for hjertet (digitalis)

Indgivelse af lægemidlet, Noradrenalin SAD, uden for blodkarrene kan føre beskadigelse af vævet ved stedet for indsprøjtning. 

Brug af anden medicin sammen med Noradrenalin SAD

Fortæl altid lægen, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
 

Det er især vigtigt, at du fortæller det til lægen, hvis du får: 

  • visse typer af medicin for hjerte og blodtryk (methyldopa)
  • medicin mod psykoser
  • medicin mod KOL (antikolinergika)
  • medicin mod depression (MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva)
  • bedøvelsesmidler som skal inhaleres
  • medicin mod Parkinsons sygdom (entacapon)
  • medicin mod migræne (sekalealkaloider)
  • medicin der virker på muskulaturen i luftvejene (dopexamin)

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller plan- lægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller sundhedspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
 

Graviditet
Hvis du er gravid, må du kun få Noradrenalin SAD efter aftale med lægen. Følg lægens anvisning.
 

Amning
Du må få Noradrenalin SAD, hvis du ammer. Følg lægens anvisning. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Noradrenalin SAD påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Noradrenalin SAD indeholder natriummetabisulfit (E223)

Denne medicin indeholder natriummetabisulfit (E223). Kan i sjældne tilfælde medføre overfølsomhedsreaktioner og vejrtrækningsbesvær. 

Noradrenalin SAD indeholder methylparahydroxybenzoat (E218)

Denne medicin indeholder methylparahydroxybenzoat (E218) (kun hætteglas), som kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen) og i sjældne tilfælde vejtrækningsbesvær.  

Noradrenalin SAD indeholder natrium

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige natriumfri. 

3. Sådan skal du tage Noradrenalin SAD

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen. 

 

Noradrenalin SAD findes som injektionsvæske, der i fortyndet form indgives i en blodåre. Du vil normalt få Noradrenalin SAD af en læge eller sygeplejerske. 

 

Du må få Noradrenalin SAD i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt. 

Dosering

Noradrenalin SAD fortyndes i glucoseinfusionsvæske eller natriumkloridinfusionsvæske, svarende til 10 mg noradrenalin (10 ml Noradrenalin SAD) pr. l. 

 

Sædvanligvis begyndes med en dosis på ca. 30 ml pr. time, svarende til ca. 5 mikrogram pr. min. Gradvist øges efter behov afhængigt af blodtrykket. 

Hvis du har brugt for meget Noradrenalin SAD

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

 

Hvis du har fået for meget Noradrenalin SAD, vil din læge eller sundhedspersonalet tage de nødvendige forholdsregler. 

 

Hvis du har fået for meget Noradrenalin SAD, kan du få følgende symptomer: 

  • kraftig stigning i blodtrykket (som nogle gange kan føre til hjerneblødning)
  • vand i lungerne
  • hurtig puls med hjertebanken, uregelmæssig hjerterytme som evt. kan udvikle sig til meget hurtig hjerterytme, svag puls (hjertestop)
  • hovedpine
  • forvirring
  • svimmelhed
  • trykken for brystet

Hvis du har glemt at bruge Noradrenalin SAD

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

Hvis du holder op med at tage Noradrenalin SAD

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Bivirkninger hvor hyppigheden ikke er kendt:

Alvorlige: Psykose/sindslidelse. Kontakt lægen. Hjerneblødning. Blodprop i hjertet. Ophævet eller nedsat blodforsyning til hjertet. 

 

Ikke alvorlige: For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt. 

Rysten. Hovedpine. Svimmelhed. Svedtendens. Uro. Angst. Forvirring. Irritabilitet. Øget spytmængde. Opkastning. Kvalme. Søvnbesvær. 

Vandladningsproblemer. Besvær med at lade vandet evt. vandladningsstop. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen. 

Åndenød/åndedrætsbesvær (dyspnø). Tal med lægen. 

Hurtig og uregelmæssig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og 

uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112. 

Forandringer i kroppens nedbrydning af sukker (glukosemetabolismen). Symptomer herpå kan være tørst, træthed og øget vandladning. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. 

Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, ved at kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller med almindeligt brev til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S. 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Noradrenalin SAD i køleskab (2-8 C). Noradrenalin SAD skal opbevares i den originale yderpakning (kun for hætteglas). 

 

Noradrenalin SAD kan opbevares udenfor køleskab (må ikke opbevares over 25 C) i op til 6 måneder (kun for ampuller), hvorefter de kasseres. 

 

Opbevar Noradrenalin SAD utilgængeligt for børn. 

 

Brug ikke Noradrenalin SAD efter den udløbsdato (Anv. inden), der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller 

skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger‌

Noradrenalin SAD injektionsvæske indeholder:

Aktivt stof: Noradrenalintartrat. 

Øvrige indholdsstoffer: Natriummetabisulfit (E223), natriumchlorid, sterilt vand og methylparahydroxybenzoat (E218). 

Udseende og pakningsstørrelser

Noradrenalin SAD er en klar, farveløs væske. 

 

Noradrenalin SAD findes i pakningsstørrelser på: 1 ml amp x 10 og 10 ml hætteglas. 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstilller

Indehaver af markedsføringstilladelsen 

Amgros I/S 

Dampfærgevej 22 

2100 København Ø  

amgros@amgros.dk 

 

Fremstiller 

Region Hovedstadens Apotek  

Marielundvej 25 

2730 Herlev 

 

Seneste nye indlægsseddel kan ses på www.indlaegsseddel.dk  

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på www.produktresume.dk 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret april 2018. 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...