Bilastin "2care4"

tabletter 20 mg

2care4

Om indlægssedlen

03-2018 

P561841-1 

Indlægsseddel: Information til brugeren

Bilastin 2care4 20 mg tabletter  

Bilastin 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Bilastin 2care4
  3. Sådan skal du tage Bilastin 2care4
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Bilastin 2care4 tabletter indeholder bilastin, som er et antihistamin.

Bilastin 2care4 bruges til at lindre symptomerne på høfeber (nysen, kløende, løbende eller tilstoppet næse og røde øjne, der løber i vand) og andre former for allergisk forkølelse. Tabletterne kan også bruges til behandling af kløende hududslæt (nældefeber eller urticaria). 

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Bilastin 2care4

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Bilastin 2care4

  • hvis du er allergisk over for bilastin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Bilastin 2care4 (angivet i afsnit 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Bilastin 2care4.  

Vær ekstra forsigtig med at tage Bilastin 2care4 

  • Hvis din nyrefunktion er moderat eller stærkt nedsat, og du bruger anden medicin (se nedenfor).
  • Uegnet til børn under 12 år.
  • Den anbefalede dosis må ikke overskrides. Kontakt lægen, hvis symptomerne varer ved.

Børn og unge

Bør ikke anvendes til børn og unge under 12 år. 

Brug af anden medicin sammen med Bilastin 2care4

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Det er særlig vigtigt, at du taler med lægen, hvis du tager et af følgende midler 

  • Ketoconazol (svampemiddel)
  • Erythromycin (antibiotikum)
  • Diltiazem (mod angina pectoris)
  • Ciclosporin (til at nedsætte dit immunforsvar for at undgå afstødning, hvis du har fået en transplantation, eller til at dæmpe sygdomsaktivitet ved autoimmune og allergiske sygdomme som f.eks. psoriasis, atopisk dermatitis eller reumatoid artritis)
  • Ritonavir (til behandling af AIDS)
  • Rifampicin (antibiotikum).

Brug af Bilastin 2care4 sammen med mad og drikke

Du må ikke tage tabletterne i forbindelse med et måltid eller sammen med grapefrugtsaft eller anden frugtsaft, da det kan nedsætte virkningen af Bilastin 2care4. For at undgå dette kan du: 

  • tage tabletten og vente i en time, før du indtager mad eller frugtsaft - eller
  • vente i to timer, før du tager tabletten, hvis du allerede har indtaget mad eller frugtsaft.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 

Graviditet 

Bilastin 2care4 bør ikke anvendes under graviditet uden lægens anvisning. 

Amning  

Bilastin 2care4 bør ikke anvendes under amning uden lægens anvisning. Bilastin udskilles i modermælken. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Det fremgik af et forsøg, der blev udført for at bedømme bilastins påvirkning af evnen til at føre motorkøretøj, at behandling med 20 mg bilastin ikke påvirker evnen til at færdes sikkert i trafikken. I meget sjældne tilfælde kan medicinen dog virke sløvende, hvilket kan påvirke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Indtagelse af alkohol i den anbefalede dosis på 20 mg øger Bilastin 2care4 ikke sløvhed, der skyldes alkohol. 

3. Sådan skal du tage Bilastin 2care4

Tag altid Bilastin 2care4 nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Den sædvanlige dosis er

Voksne inklusive ældre samt børn på 12 år og derover 

  • En tablet dagligt.
  • Tabletten skal tages på tom mave, for eksempel om morgenen før morgenmaden. Du må ikke spise i 1 time efter, at du har taget Bilastin 2care4.
  • Tag tabletten med et glas vand.
  • Delekærven er der ikke for at kunne halvere tabletten. Den er der for, at tabletten kan deles, så den er lettere at sluge.

Brug til børn og unge

Bør ikke anvendes til børn og unge under 12 år.
Hvad angår behandlingens varighed, vil lægen finde frem til, hvilken sygdom du lider af, og fastsætte, hvor længe du bør tage Bilastin 2care4. 

Hvis du har taget for mange Bilastin 2care4

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Bilastin 2care4, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Symptomerne på overdosering kan være svimmelhed, hovedpine og kvalme. 

Hvis du har glemt at tage Bilastin 2care4

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. Hvis du har glemt at tage en dosis til tiden, så tag den, så snart du kommer i tanke om det. Fortsæt dernæst med at tage Bilastin 2care4 som du plejer. Spørg din læge eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om eller føler dig usikker på. 

Hvis du holder op med at tage Bilastin 2care4

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Mulige bivirkninger

Almindelige bivirkninger: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede  

  • hovedpine
  • sløvhed.

Ikke almindelige bivirkninger: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede 

  • unormalt hjertediagram (EKG)
  • blodprøver der viser forandringer i leverfunktionen
  • svimmelhed
  • mavepine
  • træthed
  • øget appetit
  • uregelmæssig puls
  • øget vægt
  • kvalme (følelsen af at være syg)
  • angst
  • næsetørhed, ubehag i næsen
  • mavesmerter
  • diarré
  • betændelse i maveslimhinden (gastritis)
  • en form for svimmelhed, hvor “verden drejer rundt” (vertigo)
  • svækkelse
  • tørst
  • åndedrætsbesvær (dyspnø)
  • mundtørhed
  • fordøjelsesbesvær
  • kløe
  • forkølelsessår (herpes ved munden)
  • feber
  • susen for ørerne (tinnitus)
  • søvnproblemer
  • blodprøver der viser forandringer i nyrefunktionen
  • øget fedtstoffer i blodet
  • halsbrand/sure opstød.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via  

Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Bilastin 2care4 utilgængeligt for børn. 

Tag ikke Bilastin 2care4 efter den udløbsdato, der står på pakningern 

efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

Denne medicin kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen. 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Bilastin 2care4 indeholder:

  • Aktivt stof: Bilastin. Hver tablet indeholder 20 mg bilastin.
  • Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, natriumstivelsesglycolat (type A) (udvundet af kartofler), kolloid vandfri silica, magnesiumstearat.

Udseende og pakningsstørrelser

Bilastin 2care4 er hvide, ovale og bikonvekse tabletter med delekærv. Tabletterne fås i blisterpakninger med 10 og 30 tabletter. 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

2care4
Tømrervej 9 

6710 Esbjerg V 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret marts 2018.
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...