Botox®

pulver til injektionsvæske, opl. 100 enheder

2care4

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

BOTOX®, 100 Allergan-enheder, pulver til injektionsvæske, opløsning 

Botulinumtoksin type A 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at få dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt og det vil blive givet til dig af en læge eller sundhedspersonale.
  • Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide om BOTOX
  3. Sådan bliver du behandlet med BOTOX
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

BOTOX er et muskelafslappende middel, der anvendes til at behandle en række forskellige tilstande i kroppen. Det indeholder det aktive stof botulinumtoksin type A og injiceres enten i musklerne, blærevæggen eller dybt i huden. Det virker ved at blokere nerveimpulserne til de behandlede muskler og dæmper kraftige muskelsammentrækninger. 

Når BOTOX injiceres i huden, påvirker det svedkirtlerne, så der produceres mindre sved. Når BOTOX injiceres i blærevæggen, får den blæremusklen til at mindske urinlækage (urininkontinens). 

Hvad angår kronisk migræne, antages det, at BOTOX kan blokere smertesignaler, hvilket indirekte blokerer for udvikling af en migræne. Det er dog ikke fuldstændig klarlagt, hvordan BOTOX virker mod kronisk migræne. 

 

1) BOTOX kan injiceres direkte i musklerne, og det kan anvendes til at kontrollere følgende tilstande: 

  • Hos børn fra to år og opefter, som har spastisk lammelse (cerebral parese), og som kan gå, anvendes BOTOX til behandling af foddeformitet, der skyldes vedvarende muskelkramper i benene. BOTOX afhjælper de vedvarende muskelkramper i benet.
  • Hos voksne
    • vedvarende muskelkramper i håndled og hænder hos patienter efter slagtilfælde
    • vedvarende muskelkramper i ankler hos patienter efter slagtilfælde
    • vedvarende muskelkramper i øjenlåg og ansigt
    • vedvarende muskelkramper i nakke og skuldre

2) BOTOX anvendes til at reducere symptomerne på kronisk migræne hos voksne, som har hovedpine i mindst 15 dage hver måned, hvoraf mindst 8 dage er med migræne, og som ikke har opnået tilstrækkelig virkning med andre lægemidler til forebyggelse af migræne. Kronisk migræne er en sygdom, der påvirker nervesystemet. Patienterne får sædvanligvis smerter i hovedet, der ofte ledsages af en overdrevet følsomhed over for lys, lyd, støj eller lugt samt af kvalme og/eller opkastning. Sådanne hovedpiner forekommer mindst 15 dage hver måned. 

 

3) Når BOTOX injiceres i blærevæggen, får det blæremusklen til at mindske urinlækage (urininkontinens) og kontrollere følgende tilstande hos voksne: 

  • overaktiv blære med urinlækage, med pludselig trang til at tømme blæren og behov for hyppigere vandladning end normalt, når et andet lægemiddel (et såkaldt antikolinergt middel) ikke hjalp;
  • urinlækage på grund af blæreproblemer forbundet med rygmarvsskader eller dissemineret sklerose.

 

4) Hos voksne kan BOTOX injiceres dybt i huden, hvor det påvirker svedkirtlerne og reducerer kraftig svedtendens i armhulerne, der hæmmer dagligdags aktiviteter, når andre behandlinger til lokal brug ikke hjælper. 

 

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre. 

2. Det skal du vide om BOTOX

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Du må ikke få BOTOX

  • hvis du er allergisk over for botulinumtoksin type A eller et af de øvrige indholdsstoffer i BOTOX (angivet i afsnit 6).
  • hvis du har en infektion ved det planlagte injektionssted.
  • når du er i behandling for urininkontinens og får en urinvejsinfektion eller pludselig ikke kan tømme blæren (og ikke jævnligt bruger kateter)
  • hvis du er i behandling for urininkontinens og ikke ønsker at begynde at bruge kateter, hvis det er nødvendigt.

Advarsler og forsigtighedsregler

Lægen eller sundhedspersonalet vil være særlig forsigtig med at behandle dig med BOTOX, hvis du 

  • har haft synkebesvær eller ved en fejltagelse har fået mad eller drikke ned i lungerne, især hvis du skal behandles for vedvarende muskelkramper i nakke og skuldre
  • er over 65 år og har andre alvorlige sygdomme
  • lider af andre muskelproblemer eller kroniske sygdomme, der påvirker musklerne (f.eks. myasthenia gravis eller Eaton-Lamberts syndrom)
  • lider af visse sygdomme der påvirker nervesystemet (f.eks. amyotrofisk lateralsklerose eller motorisk neuropati)
  • har betydelig svaghed eller svækkelse af de muskler, hvor lægen vil give injektioner
  • er blevet opereret eller har haft skader, der kan have påvirket den muskel, hvor du skal have injektionen
  • har haft problemer (f.eks. er besvimet) i forbindelse med tidligere injektioner
  • har betændelse i musklerne eller huden der, hvor lægen har planlagt at give injektioner
  • har en hjerte-kar-sygdom (sygdom i hjerte eller kredsløb)
  • lider af eller tidligere har haft krampeanfald
  • lider af akut vinkelblokglaukom (speciel form for grøn stær med højt tryk i øjet) eller har fået at vide, at du har risiko for at få denne øjensygdom
  • skal starte behandling for overaktiv blære med urinlækage, og du er en mand med symptomer på blokerede urinveje i form af vandladningsbesvær eller en svag eller afbrudt stråle.

 

Fortæl altid lægen eller sundhedspersonalet, hvis noget af ovenstående gælder for dig. 

 

Efter injektion af BOTOX 

Du eller din omsorgsperson skal straks kontakte lægen og søge omgående lægehjælp, hvis du får 

  • problemer med at trække vejret, synke eller tale.
  • nældefeber, hævelser inklusive hævelser i ansigt/svælg, hiven efter vejret, svimmelhedsfornemmelse og åndenød (kan være symptomer på en alvorlig allergisk reaktion).

 

Du skal være opmærksom på følgende 

 

Som det er tilfældet ved alle injektioner kan behandlingen medføre infektion, smerter, hævelse, føleforstyrrelser i huden (f.eks. snurren eller følelsesløshed), nedsat følelse i huden, ømhed, rødme, blødning/blå mærker ved injektionsstedet og blodtryksfald eller besvimelse; dette kan skyldes smerter og/eller nervøsitet forbundet med selve injektionen. 

 

Der er rapporteret bivirkninger af botulinumtoksin (f.eks. muskelsvaghed, synkebesvær eller nedsugning af mad og drikke i luftvejene), der kan være forbundet med spredning af toksinet fjernt fra injektionsstedet. Disse bivirkninger kan være milde til alvorlige, kan kræve behandling og i visse tilfælde medføre dødsfald. Det udgør en særlig risiko for patienter med en tilgrundliggende sygdom, der gør dem sårbare over for disse symptomer. 

 

Der er rapporteret om alvorlige og/eller øjeblikkelige allergiske reaktioner, som kan omfatte symptomer som nældefeber, hævelse af ansigt eller svælg, åndenød, hvæsende vejrtrækning og besvimelse. Der er også rapporteret om forsinkede allergiske reaktioner (serumsyge), som kan omfatte symptomer som f.eks. feber, ledsmerter og hududslæt. 

 

Hos patienter behandlet med BOTOX, er der også observeret bivirkninger relateret til hjertet, herunder uregelmæssig hjerterytme og hjerteanfald, i visse tilfælde med dødelig udgang.
Nogle af disse patienter havde dog i forvejen risiko for hjerteproblemer. 

 

Der er rapporteret krampeanfald hos patienter i behandling med BOTOX, særligt hos voksne og børn, der er tilbøjelige til krampeanfald. Det er uklart, om BOTOX er skyld i disse krampeanfald. Krampeanfald, der blev rapporteret hos børn, opstod mest hos patienter med spastisk lammelse i behandling for vedvarende muskelkramper i benene. 

 

Hvis du behandles for ofte eller dosen er for høj, kan du få muskelsvaghed og bivirkninger forbundet med spredning af toksinet, eller kroppen kan udvikle antistoffer, som kan mindske virkningen af BOTOX. 

 

Når BOTOX anvendes til behandling af en tilstand, der ikke er angivet i denne indlægsseddel, kan det føre til alvorlige reaktioner - især hos patienter, der allerede har synkebesvær eller er stærkt svækkede. 

 

Hvis du ikke har motioneret tilstrækkeligt i længere tid før behandling med BOTOX, bør du gradvist øge motionsniveauet, når du er startet på behandlingen. 

 

Det er usandsynligt, at denne medicin kan forbedre bevægeligheden af led, hvis den omkringliggende muskel har mistet sin elasticitet. 

 

BOTOX bør ikke anvendes til behandling af vedvarende muskelkramper i anklerne hos voksne efter slagtilfælde, hvis det ikke forventes at føre til en bedring af funktion (f.eks. gang) eller symptomer (f.eks. smerter) eller at være en hjælp til patientpleje. Hvis det er mere end 2 år siden, dit slagtilfælde fandt sted, eller hvis dine muskelkramper i anklerne er aftaget, kan forbedringer af aktiviteter som f.eks. gang være begrænsede. Lægen vil endvidere vurdere om denne behandling er velegnet til patienter, som har høj risiko for at falde. 

 

BOTOX bør kun anvendes til behandling af muskelkramper i anklerne efter slagtilfælde, efter at sundhedspersonale med erfaring med behandling i forbindelse med rehabilitering af patienter efter slagtilfælde, har foretaget en vurdering. 

 

Når BOTOX anvendes til behandling af vedvarende muskelkramper i øjenlåget, kan det få øjnene til at blinke mindre hyppigt, hvilket kan give skader på øjnenes overflade. For at forebygge dette kan du være nødt til at bruge øjendråber, salve, bløde kontaktlinser eller tildække øjet, så det holdes lukket. Lægen kan oplyse dig, om det er nødvendigt. 

 

Når BOTOX bruges til at kontrollere urininkontinens, vil din læge give dig antibiotika før og efter behandlingen for at forsøge at forebygge urinvejsinfektion.
Du bliver undersøgt af lægen ca. 2 uger efter injektionen, hvis du ikke brugte kateter før injektionen. Du bliver bedt om at lade vandet og får derefter målt den mængde urin, der er tilbage i blæren med ultralyd. Lægen beslutter, om du skal komme tilbage til den samme undersøgelse i løbet af de næste 12 uger. Du skal kontakte lægen, hvis du på et tidspunkt ikke kan lade vandet, da det er muligt, at du skal begynde at bruge kateter. Hos patienter med urinlækage på grund af blæreproblemer forbundet med rygmarvsskader eller dissemineret sklerose kan omkring en tredjedel, som ikke brugte kateter før behandlingen, få behov for at bruge kateter efter behandlingen. Hos patienter med urininkontinens på grund af overaktiv blære kan omkring 6 ud af 100 patienter få brug for at bruge kateter efter behandling. 

Brug af anden medicin sammen med BOTOX

Fortæl det altid til lægen eller sundhedspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. 

 

Fortæl det til lægen eller sundhedspersonalet, 

  • hvis du anvender antibiotika (mod infektioner), kolinesterasehæmmere eller muskelafslappende midler, da nogle af disse midler kan øge virkningen af BOTOX.
  • hvis du for nylig har fået injektioner af præparater med et botulinumtoksin (det aktive stof i BOTOX), da det kan give en for stor virkning af BOTOX.
  • hvis du bruger blodpladehæmmende midler (hjertemagnyl og lignende) og/eller antikoagulantia (blodfortyndende medicin).

Graviditet og amning

Graviditet 

Medmindre det er klart nødvendigt, vil du normalt ikke blive behandlet med BOTOX, hvis du er gravid eller er en kvinde i den fødedygtige alder, som ikke anvender prævention. Tal med din læge. 

 

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller sundhedspersonalet til råds, før du får dette lægemiddel. 

 

Amning
Kvinder, der ammer, bør ikke behandles med BOTOX. Tal med din læge. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

BOTOX kan virke sløvende og give synsforstyrrelser i større eller mindre grad. Det skal du tage hensyn til, hvis du skal færdes i trafikken eller arbejde med maskiner. Spørg lægen til råds, hvis du er i tvivl. 

3. Sådan bliver du behandlet med BOTOX

Lægen kan fortælle dig, hvilken dosis du får og hvor tit, du skal have den. Er du i tvivl, så spørg lægen eller sundhedspersonalet. Det er kun lægen, der kan ændre dosis. 

 

Injektion af BOTOX må kun udføres af speciallæger med erfaring i brug af dette lægemiddel. 

 

Du må kun få ordineret BOTOX, hvis du har fået stillet diagnosen af en neurolog med speciale inden for dette område. BOTOX skal indgives under tilsyn af en neurolog. BOTOX er ikke beregnet til behandling af akut migræne, kronisk spændingshovedpine eller til patienter med hovedpine, der skyldes medicinmisbrug. 

Metode og indgivelsesvej

BOTOX gives som injektion i musklerne (intramuskulært), ind i blærevæggen via et specifikt instrument (cytoskop), der bruges til injektion ind i blæren, eller i huden (intrakutant). 

 

Medicinen injiceres direkte i det berørte område af kroppen. Lægen vælger sædvanligvis at injicere BOTOX flere steder i hvert område, der skal behandles. 

Generelle oplysninger om dosering

  • Antallet af injektioner pr. muskel og doseringen afhænger af indikationen. Derfor fastsætter lægen, hvor meget, hvor ofte og i hvilke muskler du skal have BOTOX.
    Det anbefales, at lægen giver den laveste virksomme dosis.
  • Ældre personer skal have samme doser som andre voksne.

 

Doseringen af BOTOX og virkningens varighed afhænger af, hvilken tilstand du behandles for. 

 

Nedenfor står oplysningerne for hver enkelt tilstand. 

 

Sikkerhed og virkning af BOTOX er ikke klarlagt hos børn og unge, der er yngre end aldersgrupperne anført nedenfor: 

 

Cerebral parese 

2 år 

Vedvarende muskelkramper i ankler, håndled og hænder hos patienter, efter slagtilfælde 

18 år 

Vedvarende muskelkramper i øjenlåget, ansigtet 

12 år 

Nakke og skuldre 

12 år 

Kronisk migræne 

18 år 

Urinlækage 

18 år 

Kraftig svedtendens i armhulerne 

12 år(begrænset erfaring hos unge i alderen 12-17 år) 

 

Dosering

 

Indikation 

Maksimal dosis (enheder pr. berørt område) 

Min. interval 

mellem behandlinger 

Første behandling 

Efterfølgende behandlinger 

Vedvarende muskelkramper i benene hos børn med 

cerebral parese 

4 enheder/kg (halvsidig lammelse) 

6 enheder/kg (lammelse af begge ben) 

4 enheder/kg (halvsidig lammelse) 

6 enheder/kg 

(lammelse af begge ben) 

måneder* 

Vedvarende muskelkramper i håndled og hænder hos patienter, efter slagtilfælde 

Nøjagtig dosering 

og antal injektionssteder pr. hånd/ håndled tilpasses den enkelte patients behov og er maks. 240 enheder 

Nøjagtig dosering og antal injektionssteder tilpasses den enkelte patients behov og er 

maks. 240 enheder 

12 uger 

Vedvarende muskelkramper i ankler hos patienter 

efter slagtilfælde 

Deres læge kan give flere injektioner i de berørte muskler. Den samlede dosis er 300 

enheder fordelt på 3 muskler ved hver behandlingsseance 

Den samlede dosis er 300 enheder fordelt på 3 muskler ved hver behandlingsseance 

12 uger 

Vedvarende muskelkramper i øjenlåg og ansigt 

1,25-2,5 enheder pr. injektionssted. 

Op til 25 enheder pr. øje ved muskelkramper i øjet 

Op til 100 enheder ved muskelkramper i øjet 

3 måneder ved muskelkramper i øjet 

Vedvarende muskelkramper i nakke og skuldre 

200 enheder. 

Der må højst gives 50 enheder på ét sted 

Op til 300 enheder 

10 uger 

Hovedpine hos voksne med kronisk migræne 

155 til 195 enheder. Der må højst gives 5 enheder på ét sted 

155 til 195 enheder 

12 uger 

Overaktiv blære med Urinlækage 

100 enheder 

100 enheder 

3 måneder 

Urinlækage pga. blæreproblemer, der skyldes rygmarvsskade eller dissemineret sklerose 

200 enheder 

200 enheder 

3 måneder 

Kraftig svedtendens i Armhulerne 

50 enheder pr. armhule 

50 enheder pr. armhule 

16 uger 

 

* Lægen kan vælge en dosis, der indebærer, at behandlingen gives med op til 6 måneders interval. 

Tid til bedring og virkningens varighed

Ved vedvarende muskelkramper i benene hos børn med cerebral parese indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af de første 2 uger efter injektion. 

 

Ved vedvarende muskelkramper i håndled og hænder hos patienter efter slagtilfælde indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af de første 2 uger efter injektion. Den maksimale virkning ses sædvanligvis ca. 4-6 uger efter behandlingen.
 

Ved vedvarende muskelkramper i ankler hos patienter efter slagtilfælde kan du få gentaget behandlingen, når virkningen begynder at aftage, men ikke hyppigere end hver 12. uge.
 

Ved vedvarende muskelkramper i øjenlåg og ansigt indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af 3 dage efter injektion, og den maksimale virkning ses sædvanligvis efter 1-2 uger.
 

Ved vedvarende muskelkramper i nakke og skuldre indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af 2 uger efter injektion. Den maksimale virkning ses sædvanligvis ca. 6 uger efter behandlingen.
 

Ved urinlækage på grund af overaktiv blære indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af 2 uger efter injektion. Virkningen varer typisk 6-7 måneder efter injektion.
 

Ved urinlækage på grund af blæreproblemer forbundet med rygmarvsskade eller dissemineret sklerose indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af 2 uger efter injektion. Virkningen varer typisk 8-9 måneder efter injektion.
 

Ved kraftig svedtendens i armhulerne indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af den første uge efter injektion. Virkningen varer i gennemsnit 7,5 måneder efter den første injektion, mens 1 af 4 patienter stadig kan mærke virkning efter et år. 

Hvis du har mistanke om, at du har fået for meget BOTOX

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du har mistanke om, at du har fået mere af BOTOX, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Der kan gå noget tid, før der viser sig tegn på, at du har fået for meget BOTOX. Kontakt lægen, hvis du er kommet til at synke BOTOX eller får en injektion ved en fejltagelse. Du skal muligvis holdes under observation i nogle uger. Hvis du har fået for meget BOTOX, kan du få de følgende symptomer. I så fald skal du omgående kontakte lægen, som vil vurdere, om du bør indlægges: 

  • Muskelsvaghed, der kan være lokal eller fjernt fra injektionsstedet.
  • Besvær med at trække vejret, synke eller tale på grund af muskellammelse.
  • Nedsugning af mad eller drikke ned i lungerne (aspiration). Det kan føre til lungebetændelse på grund af muskellammelse.
  • Hængende øjenlåg, dobbeltsyn.
  • Almen svækkelse.

Hvis en dosis af BOTOX er glemt

Da du vil få dette lægemiddel under tæt medicinsk overvågning, er det ikke sandsynligt, at en dosis vil blive glemt. Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis du mener, at en dosis er blevet glemt. 

Hvis behandlingen med BOTOX bliver stoppet

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Generelt indtræffer de fleste bivirkninger i løbet af nogle få dage efter injektionen. De er normalt kortvarige, men kan vare i flere måneder og i sjældne tilfælde endnu længere. 

 

KONTAKT OMGÅENDE LÆGEN, HVIS DU FÅR BESVÆR MED AT TRÆKKE VEJRET, SYNKE ELLER TALE EFTER BEHANDLING MED BOTOX.  

 

Kontakt omgående lægen, hvis du får nældefeber, hævelser f.eks. i ansigt eller svælg, hiver efter vejret, er ved at besvime eller bliver kortåndet. 

 

Bivirkningerne er inddelt i følgende kategorier alt efter, hvor hyppigt de forekommer: 

 

Meget almindelige 

Kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer 

Almindelige 

Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer 

Ikke almindelige 

Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer 

Sjældne 

Kan forekomme hos op til 1 ud af 1000 personer 

Meget sjældne 

Kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer 

 

Nedenfor er bivirkningerne opstillet efter, hvilken del af kroppen der behandles med BOTOX. Kontakt din læge eller sundhedspersonalet, hvis en af bivirkningerne bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, der ikke er nævnt i denne indlægsseddel. 

 

Injektioner i benene hos børn med cerebral parese 

 

Meget almindelige 

Virusinfektion, øreinfektion. 

Almindelige 

Søvnighed, gangbesvær, følelsesløshed, udslæt, muskelsmerter, muskelsvaghed, smerter i lemmerne - f.eks. i hænder og fingre, urininkontinens (urinlækage), almen utilpashed, smerter ved injektionsstedet, svaghedsfornemmelse, fald. 

 

Der er fremkommet sjældne spontane rapporter om dødsfald, der somme tider var forbundet med aspirationspneumoni (lungebetændelse som følge nedsugning af mad og drikke i lungerne) hos børn med svær cerebral parese efter behandling med BOTOX. 

 

Injektioner i håndled og hænder hos patienter efter slagtilfælde 

 

Almindelige 

Øget muskelspænding, blå mærker og blødning under huden med blodudtrædninger (ekkymose eller purpura), smerter i hænder og fingre, muskelsvaghed, smerter ved injektionsstedet, feber, influenzalignende symptomer, blødning eller svie ved injektionsstedet. 

Ikke almindelige 

Depression, søvnløshed (insomni), nedsat følelse i huden, hovedpine, følelsesløshed, manglende koordination af bevægelser, hukommelsestab, svimmelhed eller omtågethed (vertigo), fald i blodtrykket når man rejser sig, hvilket giver svimmelhed, uklarhed eller besvimelse, kvalme, følelsesløshed omkring munden, betændelse i huden (dermatitis), kløe, udslæt, ledsmerter eller ledbetændelse, almen svaghed, smerter, øget følsomhed ved injektionsstedet, almen utilpashed, hævelser i lemmerne - f.eks. i hænder og fødder. 

 

Nogle af disse ikke almindelige bivirkninger kan også være forbundet med din sygdom. 

 

Injektioner i ankler hos patienter efter slagtilfælde 

 

Almindelige 

Udslæt, ledsmerter eller ledbetændelse, stive eller ømme muskler, hævelser i lemmerne - f.eks. i hænder og fødder. 

 

Injektioner i øjenlåg og ansigt 

 

Meget almindelige 

Hængende øjenlåg. 

Almindelige 

Punktformede skader på hornhinden (gennemsigtigt lag, der dækker øjets forside), besvær med at lukke øjet helt, øjentørhed, lysfølsomhed, øjenirritation, tåreflåd, 

blå mærker under huden, hudirritation, hævelser i ansigtet. 

Ikke almindelige 

Svimmelhed, svækkelse af ansigtsmusklerne, hængende muskler på den ene side af ansigtet, betændelse i hornhinden (gennemsigtigt lag, der dækker øjets forside), unormal udad- eller indaddrejning af øjenlåget, dobbeltsyn, problemer med at se tydeligt, sløret syn, udslæt, træthed. 

Sjældne 

Hævet øjenlåg. 

Meget sjældne 

Sår, skader på hornhinden (gennemsigtigt lag, der dækker øjets forside). 

 

Injektioner i nakke og skuldre 

 

Meget almindelige 

Synkebesvær, muskelsvaghed, smerter. 

Almindelige 

Hævelser og irritation inde i næsen (rinitis), tilstoppet næse eller snue, hoste, ondt i halsen, kilden eller irritation i svælget, svimmelhed, øget muskelspænding (kramper), nedsat følelse i huden, søvnighed, hovedpine, mundtørhed, kvalme, stive eller ømme muskler, svaghedsfornemmelse, influenzalignende symptomer, almen utilpashed. 

Ikke almindelige 

Dobbeltsyn, feber, hængende øjenlåg, kortåndethed, Stemmeforandringer. 

 

Injektioner i hoved og nakke til behandling af hovedpine hos patienter med kronisk migræne 

 

Almindelige 

Hovedpine, migræne, svækkelse af ansigtsmusklerne, hængende øjenlåg, udslæt, kløe, nakkesmerter, muskelsmerter, muskelkramper, muskelstivhed, stramme muskler, muskelsvaghed, smerter ved injektionsstedet. 

Ikke almindelige 

Synkebesvær, smerter i huden, kæbesmerter. 

 

Injektioner i blærevæggen mod urinlækage på grund af overaktiv blære 

 

Meget almindelige 

Urinvejsinfektion, smertefuld vandladning efter injektionen* 

Almindelige 

Bakterier i urinen, er ikke i stand til at tømme blæren (urinretention), ufuldstændig tømning af blæren, hyppig vandladning i dagtimerne, hvide blodlegemer i urinen, blod i urinen efter injektionen** 

* Denne bivirkning kan også være forbundet med selve injektionen. 

** Denne bivirkning er kun forbundet med selve injektionen 

 

Injektioner i blærevæggen mod urinlækage på grund af blæreproblemer forbundet med rygmarvsskader eller dissemineret sklerose 

 

Meget almindelige 

Urinvejsinfektion, er ikke i stand til at tømme blæren (urinretention). 

Almindelige 

Søvnløshed (insomni), forstoppelse, muskelsvaghed, muskelkramper, blod i urinen efter injektionen*, smertefuld vandladning efter injektionen*, udposning i blærevæggen (blæredivertikel), træthed, gangbesvær (gangforstyrrelse), mulig ukontrolleret kropsreaktion (f.eks. voldsomt svedudbrud, dunkende hovedpine eller øget puls) omkring tidspunktet for injektionen (autonom dysrefleksi)*, fald. 

*Nogle af disse almindelige bivirkninger kan også være forbundet med selve injektionen. 

 

Injektioner for kraftig svedtendens i armhulerne 

 

Meget almindelige 

Smerter på injektionsstedet. 

Almindelige 

Hovedpine, følelsesløshed, hedeture, øget svedtendens andre steder end i armhulen, unormal lugt af huden, kløe, bule under huden, hårtab, smerter i arme og ben - f.eks. i hænderne og fingre, smerter, reaktioner og hævelser, blødning eller svie og øget følsomhed ved injektionsstedet, almen svaghed. 

Ikke almindelige 

Kvalme, muskelsvaghed, svaghedsfornemmelse, muskelsmerter, ledproblemer. 

 

Nedenfor er angivet en liste over de øvrige bivirkninger, der er forekommet med BOTOX uanset sygdom, efter at præparatet kom på markedet: 

  • allergisk reaktion, herunder reaktioner på injektion af protein eller serum
  • hævelser i underhuden
  • nældefeber
  • spiseforstyrrelser, appetittab
  • nerveskade (plexopathia brachialis)
  • stemme- og taleproblemer
  • hængende muskler i den ene side af ansigtet
  • svækkelse af ansigtsmusklerne
  • nedsat følelse i huden
  • muskelsvaghed
  • kronisk sygdom der påvirker musklerne (myasthenia gravis)
  • besvær med at bevæge arm og skulder
  • følelsesløshed
  • smerter/følelsesløshed/eller svaghed udgående fra rygraden
  • anfald og besvimelse
  • øget tryk i øjet
  • skelen (strabismus)
  • sløret syn
  • problemer med at se tydeligt
  • nedsat hørelse
  • susen/ringen for ørerne (tinnitus)
  • svimmelhed eller omtågethed (vertigo)
  • hjerteproblemer inklusive hjerteanfald
  • aspirationspneumoni (lungebetændelse med utilsigtet nedsugning af mad, drikke, spyt eller opkastning i lungerne)
  • vejrtrækningsproblemer, svækket vejrtrækning og/eller svigtende vejrtrækning. Blåfarvning af læber og negle
  • mavesmerter
  • diarré, forstoppelse
  • mundtørhed
  • synkebesvær
  • kvalme, opkastning
  • hårtab
  • kløe
  • forskellige typer af rødt skjoldet hududslæt
  • kraftig svedtendens
  • tab af øjenvipper/øjenbryn
  • muskelsmerter, tab af nerveforsyning til/ krympen af de behandlede muskler
  • almen utilpashed
  • feber

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via 

Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1 

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk 

E-mail: dkma@dkma.dk 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar BOTOX utilgængeligt for børn. 

 

Lægen må ikke anvende BOTOX efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. 

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Opbevares i køleskab (2 °C - 8 °C) eller i dybfryser (ved -5 °C eller derunder). 

 

Efter tilberedning af opløsningen anbefales det at anvende den med det samme, men opløsningen kan dog opbevares i op til 24 timer i køleskab (2 °C - 8 °C). 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

BOTOX indeholder:

  • Aktivt stof:
    Botulinumtoksin type A fra Clostridium botulinum.
    Hver hætteglas indeholder 100 Allergan-enheder botulinumtoksin type A.
  • Øvrige indholdsstoffer:
    Humant albumin og natriumchlorid.

Udseende og pakningsstørrelser

BOTOX fremstår som et hvidt pulver i et gennemsigtigt hætteglas af glas. Før injektionen skal præparatet opløses i steril natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske. 

En pakning indeholder 1 hætteglas. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

2care4 

Tømrervej 9 

6710 Esbjerg V 

 

BOTOX® er et registreret varemærke, der tilhører Allergan Inc.  

Oplysninger tiltænkt læger og sundhedspersonale

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:

For fuldstændige oplysninger vedrørende dosering henvises til produktresuméet for BOTOX. 

 

Botulinumtoksin-enhederne kan ikke overføres fra et produkt til et andet. De doser, der anbefales i Allergan-enheder, afviger fra andre botulinumtoksin-præparater. 

BOTOX bør kun gives af læger med passende kvalifikationer og erfaring, når det drejer sig om behandling og anvendelse af det nødvendige udstyr. 

Kronisk migræne bør diagnosticeres af speciallæger i neurologi, og BOTOX må kun administreres under supervision af neurologer med erfaring i behandling af kronisk migræne. 

 

BOTOX er indiceret til behandling af fokal spasticitet i forbindelse med dynamisk spidsfodsdeformitet på grund af spasticitet hos oppegående patienter med infantil cerebral parese i alderen fra 2 år og opefter, fokal spasticitet af håndled og hænder hos voksne patienter efter slagtilfælde, fokal spasticitet af ankler hos voksne patienter efter slagtilfælde, blefarospasme, halvsidig facialisspasme og ledsagende fokale dystonier, cervikal dystoni (spastisk torticollis), symptomlindring hos voksne patienter, der opfylder kriterierne for kronisk migræne (hovedpine ≥15 dage om måneden, hvoraf mindst 8 dage med migræne), og som har udvist utilstrækkeligt respons eller intolerans over for migræneprofylaktiske lægemidler, idiopatisk overaktiv blære med symptomer på urininkontinens, voldsom eller hyppig vandladning hos voksne patienter, som responderer utilstrækkeligt på eller ikke kan tåle antikolinerge lægemidler, urininkontinens hos voksne med neurogen detrusoroveraktivitet, der skyldes en neurogen blære på grund af stabil subcervikal rygmarvsskade eller dissemineret sklerose. Persisterende, svær primær hyperhidrose i aksillerne, der hæmmer dagligdags aktiviteter, og som er resistent over for lokalbehandling. 

 

Sikkerhed og virkning af BOTOX til behandling af de enkelte indikationer er ikke klarlagt hos børn og unge yngre end aldersgrupperne anført nedenfor. Der er ingen data. 

 

Blefarospasme/ halvsidig facialisspasme 

 

Cervikal dystoni 

 

Fokal spasticitet i forbindelse med infantil cerebral parese 

 

Fokal spasticitet i arm og ben efter slagtilfælde 

 

Kronisk migræne 

 

Overaktiv blære og neutrogen detrusoroveraktivitet 

 

Primær hyperhidrose i aksillerne 

12 år 

 

12 år 

 

2 år 

 

 

18 år 

 

 

18 år 

 

18 år 

 

 

12 år (begrænset erfaring hos unge i alderen 12-17 år) 

 

Der er ingen særlige krav til justering af dosis hos ældre. Ved initial dosering bør der vælges den laveste anbefalede dosis for den pågældende indikation. Ved gentagne injektioner anbefales det at give den laveste effektive dosis med det længste klinisk indicerede interval mellem injektionerne. Ældre patienter med signifikant anamnese og samtidig medicinering bør behandles med forsigtighed. Alment gyldige, optimale dosisniveauer og antal injektionssteder pr. muskel er ikke fastsat for alle indikationer. I tilfælde, hvor de ikke foreligger, skal der derfor udfærdiges individuelle behandlingsregimer af lægen. Optimale dosisniveauer bør fastsættes ved titrering, men den anbefalede maksimale dosis må ikke overskrides. Som ved al medicinering bør initialdosis til en patient, der ikke tidligere har fået behandlingen, være den lavest mulige effektive dosis. 

Dosering og indgivelsesmåde (se nærmere oplysninger i pkt. 4.2 og 4.4 i produktresuméet):

Fokal spasticitet forbundet med infantil cerebral parese: 

 

Muskler 

Valg af dosis 

Det mediale og laterale hoved på den berørte m. gastrocnemius. 

Hemiplegi: Som startdosis anbefales 4 enheder/kg legemsvægt i det berørte lem. 

Diplegi: Som startdosis anbefales 6 enheder/kg legemsvægt i de berørte lemmer. 

Den totale dosis må ikke overskride 200 enheder. 

 

Fokal spasticitet i over- og underekstremiteterne forbundet med slagtilfælde 

BOTOX er beregnet til behandling af fokal spasticitet, der kun er undersøgt i forbindelse med den sædvanlige standardbehandling, og det er ikke beregnet til erstatning for standardbehandlingen. Det er usandsynligt, at BOTOX vil forbedre bevægeligheden ved et led berørt af fikseret kontraktur. 

 

Fokal spasticitet i overekstremiteterne forbundet med slagtilfælde: 

 

Muskler 

Valg af dosis, antal injektionssteder 

Flexor digitorum profundus 

15-50 enheder; 1-2 injektionssteder 

Flexor digitorum sublimis 

15-50 enheder; 1-2 injektionssteder 

Flexor carpi radialis 

15-60 enheder; 1-2 injektionssteder 

Flexor carpi ulnaris 

Adductor Pollicis 

Flexor Pollicis Longus 

10-50 enheder; 1-2 injektionssteder 

20 enheder; 1-2 injektionssteder 

20 enheder; 1-2 injektionssteder 

 

Den nøjagtige dosering og antallet af injektionssteder skal tilpasses den enkelte patient ud fra størrelse, antal og placering af de berørte muskler, sværhedsgraden af spasticitet, eventuel lokal muskelsvækkelse og patientens respons på tidligere behandling. 

 

Fokal spasticitet i underekstremiteterne forbundet med slagtilfælde: 

 

Muskel 

Anbefalet dosis 

Samlet dosis, antal injektionssteder 

Gastrocnemius 

Mediale hoved 

Laterale hoved 

 

75 enheder, 3 injektionssteder 

75 enheder, 3 injektionssteder 

Soleus 

75 enheder, 3 injektionssteder 

Tibialis posterior 

75 enheder, 3 injektionssteder 

 

Den anbefalede dosis til behandling af spasticitet i underekstremiteterne hos voksne, hvor anklerne er berørt, er 300 enheder fordelt på 3 muskler. 

 

Blefarospasme/halvsidig facialisspasme: 

 

Muskler 

Valg af dosis 

Den mediale og laterale orbicularis oculi i det øvre øjenlåg og den laterale orbicularis oculi i det nedre øjenlåg. 

 

Endvidere kan injektionen gives i øjenbrynet, den laterale orbicularis og i overansigtet, hvis spasmer i disse regioner påvirker synet. 

 

Patienter med halvsidig facialisspasme eller nervus facialis-lidelser skal behandles som ved ensidig blefarospasme, idet andre afficerede ansigtsmuskler (zygomaticus major, orbicularis oris) injiceres efter behov. 

1,25-2,5 enheder injiceres i den mediale og laterale orbicularis oculi i det øvre øjenlåg og i den laterale orbicularis oculi i det nedre øjenlåg. 

 

Initialdosen må ikke overstige 25 enheder pr. øje. 

 

Den totale dosis må ikke overstige 100 enheder hver 12. uge. 

 

Nedsat blinken efter injektion af botulinumtoksin i m. orbicularis kan føre til lidelser i cornea. Det er vigtigt at udføre en omhyggelig undersøgelse af følelse i cornea i tidligere opererede øjne, at undgå injektion omkring det nedre øjenlåg for at undgå ektropion og at behandle alle epiteldefekter omhyggeligt. Dette kan kræve beskyttende dråber, salve, bløde terapeutiske kontaktlinser eller tillukning af øjet med klap eller på anden vis. 

 

Cervikal dystoni: 

 

Muskler 

Valg af dosis 

M. sternocleidomastoideus, m. levator scapulae, m. scalenus, m. splenius capitis, semispinalis, longissimus og/eller m. trapezius. 

Der må højst gives 50 enheder på hvert injektionssted. 

 

Der må højst gives 100 enheder i m. sternocleidomastoideus. 

 

Der må højst gives 200 enheder i alt i den første behandlingsseance med justering i senere seancer afhængigt af patientens initiale respons. 

 

Den totale dosis må ikke overskride 300 enheder under en enkelt behandlingsseance. 

 

Denne liste over muskler er ikke udtømmende, da enhver muskel, der medvirker til at kontrollere hovedets stilling, kan være involveret og derfor kræve behandling. 

 

Kronisk migræne: 

Den anbefalede dosis af rekonstitueret BOTOX til behandling af kronisk migræne er 155 enheder til 195 enheder, der administreres intramuskulært (i.m.) ved hjælp af en 30-gauge/0,5” kanyle som injektioner a 0,1 ml (5 enheder) på 31-39 steder. Injektionerne bør fordeles hen over 7 specifikke muskelområder i hoved/ nakke som angivet i tabellen nedenfor. Det kan være nødvendigt at anvende en 1” kanyle i nakkeregionen hos patienter med ekstremt kraftige nakkemuskler. Med undtagelse af m. procerus, som bør injiceres et enkelt sted (midtlinjen), skal alle muskler injiceres bilateralt med halvdelen af injektionsstederne i venstre side og halvdelen i højre side af hoved og nakke. Hvis der er en eller flere dominerende smertezoner, kan der administreres yderligere injektioner i den ene eller begge sider i op til 3 specifikke muskelgrupper (occipitalis, temporalis og trapezius) af op til den maksimale dosis pr. muskel som angivet i tabellen nedenfor. 

 

 

Anbefalet dosis 

Hoved/ nakke-regionen 

Dosering i alt (antal injektionsstedera ) 

M. corrugatorb 

10 enheder (2 steder) 

M. procerus 

5 enheder (1 sted) 

M. frontalisb 

20 enheder (4 steder) 

M. temporalisb 

40 enheder (8 steder) til 50 enheder (op til 10 steder) 

M. occipitalisb 

30 enheder (6 steder) til 40 enheder (op til 8 steder) 

Dybe nakkemusklerb 

20 enheder (4 steder) 

M. trapeziusb 

30 enheder (6 steder) til 50 enheder (op til 10 steder) 

Dosisområde i alt: 

155 til 195 enheder 31 til 39 injektionssteder 

a1 i.m. injektionssted = 0,1 ml = 5 enheder BOTOX 

bDosis fordeles bilateralt 

 

Urininkontinens på grund af overaktiv blære: 

Den anbefalede dosis er 100 enheder BOTOX, der gives som injektioner a 0,5 ml (5 enheder) fordelt på 20 steder, idet trigoneum og fundus undgås. 

 

Urininkontinens på grund af neurogen detrusoroveraktivitet: 

Den anbefalede dosis er 200 enheder BOTOX, der gives som injektioner a 1 ml (~6,7 enheder) fordelt på 30 steder, idet trigoneum og fundus undgås. 

 

Primær hyperhidrose i aksillerne: 

 

Injektionssteder 

Valg af dosis 

Flere steder med ca. 1-2 cm afstand inden for området med hyperhidrose i hver aksil. 

Andre doser end 50 enheder pr. aksil er ikke undersøgt og kan derfor ikke anbefales. 

 

Anamnese og objektiv undersøgelse samt eventuelle specifikke undersøgelser efter behov bør udføres for at udelukke potentielle årsager til sekundær hyperhidrose (f.eks. hypertyroidisme, fæokromocytom). Derved undgås symptombehandling af hyperhidrose uden diagnosticering og/eller behandling af den tilgrundliggende sygdom. 

For alle indikationer:

Der er rapporteret bivirkninger, der skyldtes spredning af toksinet fjernt fra administrationsstedet og somme tider var dødelige. I nogle tilfælde var de forbundet med dysfagi, pneumoni og/eller signifikant svækkelse. Symptomerne svarer til virkningsmekanismen for botulinumtoksin og er rapporteret nogle timer til flere uger efter injektionen. Risikoen for disse symptomer er formentlig størst hos patienter, der har tilgrundliggende tilstande og samtidig sygdom, der disponerer dem for disse symptomer, herunder børn og voksne i behandling for spasticitet der behandles med høje doser. 

 

Patienter, der behandles med terapeutiske doser, kan også opleve voldsom muskelsvaghed. Efter administration af BOTOX nær thorax er der rapporteret pneumothorax, som blev sat i forbindelse med injektionsproceduren. Forsigtighed er påkrævet ved injektion i nærheden af lungerne, især lungespidserne, eller andre sårbare anatomiske strukturer. 

Der er rapporteret alvorlige bivirkninger inklusive dødsfald hos patienter, som fik injektioner med BOTOX i ikke-godkendte områder såsom direkte i spytkirtler, mundhule, tunge og svælg, spiserør eller ventrikel. Nogle patienter led i forvejen af dysfagi eller betydelig svækkelse. 

Der foreligger sjældne spontane rapporter om død, der i visse tilfælde er sat i forbindelse med aspirationspneumoni, hos børn med svær cerebral parese også efter ikke godkendt behandling med botulinumtoksin (f.eks. i nakkeområdet). Der bør udvises stor forsigtighed ved behandling af børn, som har en væsentligt neurologisk svækkelse eller dysfagi, eller som for nylig har haft aspirationspneumoni eller lungesygdom. Behandling af patienter med underliggende dårlig helbredstilstand bør kun finde sted, hvis den potentielle fordel for den enkelte patient anses for at overstige risikoen. 

 

Efter injektion af botulinumtoksin kan der i meget sjældne tilfælde opstå en anafylaktisk reaktion. Adrenalin og andre foranstaltninger til håndtering af anafylaksi bør derfor være tilgængelige. 

Se alle oplysninger i produktresuméet for BOTOX. 

 

I tilfælde af behandlingssvigt efter den første behandling, dvs. at der ikke er opnået klinisk signifikant bedring i forhold til baseline en måned efter injektionen, foretages følgende: 

  • Klinisk verifikation, som kan omfatte elektromyografisk undersøgelse på en specialafdeling, af toksinets virkning på den/ de injicerede muskler
  • Analyse af årsagerne til behandlingssvigt, f.eks. forkert valg af muskler til injektion, utilstrækkelig dosis, forkert injektionsteknik, forekomst af fikseret kontraktur, antagonistmusklerne er for svage, dannelse af toksinneutraliserende antistoffer
  • Revurdering af egnethed af behandling med botulinumtoksin type A.
  • Ved fravær af enhver form for uønskede virkninger sættes der sekundært til den første behandlingsseance endnu en behandlingsseance i gang som følger: i) justér dosis idet der tages hensyn til analysen af det tidligere behandlingssvigt; ii) brug EMG og iii) oprethold et 3 måneders interval mellem de 3 behandlingsseancer.

 

I tilfælde af behandlingssvigt eller nedsat virkning efter fornyede injektioner bør der anvendes andre behandlingsformer. 

Rekonstitution af lægemidlet:

Hvis der anvendes forskellige størrelser hætteglas med BOTOX i en enkelt injektionsprocedure, er det vigtigt at anvende den korrekte mængde fortyndingsmiddel til rekonstitution af et bestemt antal enheder pr. 0,1 ml. Mængden af fortyndingsmiddel varierer, alt efter om der anvendes BOTOX 50 Allergan-enheder, BOTOX 100 Allergan-enheder eller BOTOX 200 Allergan-enheder. Den enkelte injektionssprøjte skal mærkes, så dette fremgår

Det er god praksis at udføre rekonstitution af hætteglas og klargøring af sprøjte over afdækning af plastforet papir for at opfange alt spild. 

 

BOTOX må kun rekonstitueres med steril, ukonserveret, normalt saltvand (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske). Den korrekte mængde fortyndingsmiddel (se fortyndingsvejledning eller tabel nedenfor) trækkes op i en sprøjte. 

 

Fortyndingsvejledning til behandling af urininkontinens som følge af overaktiv blære: 

Det anbefales at anvende ét hætteglas med 100 enheder eller to hætteglas med 50 enheder, da det letter rekonstitueringen Hvis det er nødvendigt at anvende et hætteglas med 200 enheder, rekonstitueres et hætteglas med 200 enheder BOTOX med 8 ml 0,9 % saltvandsopløsning uden konserveringsmidler, og der blandes forsigtigt. Træk 4 ml op fra hætteglasset i en 10 ml injektionssprøjte. Afslut rekonstitueringen ved at tilsætte 6 ml 0,9% saltvandsopløsning uden konserveringsmidler til 10 ml injektionssprøjten, og bland forsigtigt. Dette resulterer i en 10 ml injektionssprøjte med i alt 100 enheder rekonstitueret BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstituering i injektionssprøjten. Ikke anvendt saltvand bortskaffes. 

 

Rekonstituer et hætteglas med 100 enheder BOTOX med 10 ml 0,9 % saltvandsopløsning uden konserveringsmidler, og bland forsigtigt. Træk 10 ml op fra hætteglasset i en 10 ml injektionssprøjte. Dette resulterer i en 10 ml injektionssprøjte med i alt 100 enheder rekonstitueret BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstituering i injektionssprøjten. Ikke anvendt saltvand bortskaffes. 

 

Rekonstituer hvert af to hætteglas med 50 enheder BOTOX, hver med 5 ml 0,9 % saltvandsopløsning uden konserveringsmidler, og bland hætteglassene forsigtigt. Træk 5 ml op fra hvert hætteglas i en 10 ml injektionssprøjte. Dette resulterer i en enkelt 10 ml injektionssprøjte med i alt 100 enheder rekonstitueret BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstituering i injektionssprøjten. Ikke anvendt saltvand bortskaffes. 

 

Dette produkt er kun til engangsbrug, og eventuel ubrugt rekonstitueret produkt bør kasseres. 

 

Fortyndingsvejledning til behandling af urininkontinens som følge af neurogen detrusoroveraktivitet: 

Det anbefales at anvende ét hætteglas med 200 enheder eller to hætteglas med 100 enheder, da det letter rekonstitueringen. Rekonstituer et hætteglas med 200 enheder BOTOX med 6 ml 0,9 % saltvandsopløsning uden konserveringsmidler, og bland hætteglasset forsigtigt. Træk 2 ml op fra hætteglasset til hver af tre 10 ml injektionssprøjter. Afslut rekonstitueringen ved at tilsætte 8 ml 0,9 % saltvandsopløsning uden konserveringsmidler til hver 10 ml injektionssprøjte, og bland forsigtigt. Dette resulterer i tre 10 ml injektionssprøjter med i alt 200 enheder rekonstitueret BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstituering i injektionssprøjten. Ikke anvendt saltvand bortskaffes. 

 

Rekonstituer hvert af to hætteglas med 100 enheder BOTOX med 6 ml 0,9 % saltvandsopløsning uden konserveringsmidler, og bland forsigtigt. Træk 4 ml op fra hvert hætteglas i to 10 ml injektionssprøjter. Træk de resterende 2 ml op fra hvert hætteglas i en tredje 10 ml injektionssprøjte. Afslut rekonstitueringen ved at tilsætte 6 ml 0,9 % saltvandsopløsning uden konserveringsmidler til hver 10 ml injektionssprøjte, og bland forsigtigt. Dette resulterer i tre 10 ml injektionssprøjter med i alt 200 enheder rekonstitueret BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstituering i injektionssprøjten. Ikke anvendt saltvand bortskaffes. 

 

Hvis det er nødvendigt at anvende hætteglas med 50 enheder, rekonstitueres hvert af fire hætteglas med 50 enheder BOTOX, med 3 ml 0,9 % saltvandsopløsning uden konserveringsmidler, og der blandes forsigtigt. 

 

Træk 3 ml op fra det første hætteglas og 1 ml fra det andet hætteglas i en 10 ml injektionssprøjte. Træk 3 ml op fra det tredje hætteglas og 1 ml fra det fjerde hætteglas i en anden 10 ml injektionssprøjte. Træk de resterende 2 ml op fra det andet og det fjerde hætteglas i en tredje 10 ml injektionssprøjte. Afslut rekonstitueringen ved at tilsætte 6 ml 0,9 % saltvandsopløsning uden konserveringsmidler til hver af de tre 10 ml injektionssprøjter, og bland forsigtigt. Dette resulterer i tre 10 ml injektionssprøjter med i alt 200 enheder rekonstitueret BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstituering i injektionssprøjten. Ikke anvendt saltvand bortskaffes. 

 

Fortyndingstabel for BOTOX i hætteglas med 50, 100 eller 200 Allergan-enheder for alle andre indikationer: 

 

 

Hætteglas med 50 enheder 

Hætteglas med 100 enheder 

Hætteglas med 200 enheder 

Slutdosis (enheder pr. 0,1 ml) 

Tilsat fortyndingsmiddel (natriumchlorid 9 mg/ ml (0,9 %) injektionsvæske, opløsning) i et hætteglas med 50 enheder 

Tilsat fortyndingsmiddel (natriumchlorid 9 mg/ ml (0,9 %) injektionsvæske, opløsning) i et hætteglas med 100 enheder 

Tilsat fortyndingsmiddel (natriumchlorid 9 mg/ ml (0,9 %) injektionsvæske, opløsning) i et hætteglas med 200 enheder 

20 enheder 

0,25 ml 

0,5 ml 

1 ml 

10 enheder 

0,5 ml 

1 ml 

2 ml 

5 enheder 

1 ml 

2 ml 

4 ml 

2,5 enheder 

2 ml 

4 ml 

8 ml 

1,25 enheder 

4 ml 

8ml 

 

BOTOX er et engangsprodukt, hvorfor ikke anvendt opløsning skal bortskaffes. 

 

Da BOTOX berøves dets naturlige egenskaber ved boblen og lignende voldsom bevægelse, skal fortyndingsmidlet injiceres forsigtigt i hætteglasset. Hætteglasset bør kasseres, hvis undertryk ikke trækker fortyndingsmidlet ind i hætteglasset. Rekonstitueret BOTOX er en klar, farveløs til let gullig opløsning uden partikelindhold. Den rekonstituerede opløsning bør inden brug visuelt undersøges med henblik på renhed og fravær af partikler. Når BOTOX er rekonstitueret i hætteglasset, kan opløsningen opbevares i køleskab (2 °C - 8 °C) i op til 24 timer før brug. Hvis opløsningen fortyndes yderligere i injektionssprøjten til intradetrusorinjektion, bør den anvendes umiddelbart derefter. Styrkebestemmelser har vist, at præparatet kan opbevares i op til 5 dage ved 2 °C - 8 °C efter rekonstitution. 

 

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal præparatet anvendes straks. Hvis præparatet ikke anvendes med det samme, er brugeren ansvarlig for opbevaringstid og -betingelser og vil normalt ikke være længere end 24 timer ved 2 ºC - 8 ºC, medmindre rekonstitution/fortynding (etc.) er foretaget under validerede aseptiske forhold. Dato og tidspunkt for rekonstitution bør indføres i feltet på etiketten. 

Regler for destruktion af hætteglas og sprøjter samt materialer

Medicinen må ikke tilføres spildevand eller husholdningsaffald. For sikker bortskaffelse skal indhold i ubrugte hætteglas rekonstitueres med lidt vand og derefter autoklaveres. Alle brugte hætteglas, sprøjter og spild, etc. skal autoklaveres, eller BOTOX-rester skal inaktiveres med fortyndet hypochloritopløsning (0,5 %) i 5 minutter. Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

Identifikation af produktet

For at verificere, at De har modtaget et ægte BOTOX-produkt fra Allergan, skal De kontrollere, at der er en sikkerhedsforsegling med et gennemskinneligt sølvfarvet Allergan-logo på BOTOX-kartonernes over- og underklapper, og at der er en holografisk film på hætteglassets etiket. For at se denne film undersøges hætteglasset under en skrivebordslampe eller en fluorescerende lyskilde. Drej hætteglasset frem og tilbage mellem fingrene og se efter horisontale streger i regnbuefarver på etiketten, og kontroller, at navnet ”Allergan” kan ses inden for regnbuestregerne. 

 

De må ikke bruge produktet og skal kontakte Deres lokale Allergan-kontor for yderligere information, hvis: 

  • de horisontale streger i regnbuefarver eller ordet ”Allergan” ikke står på hætteglassets etiket
  • sikkerhedsforseglingen ikke er intakt og tilstede i begge ender af kartonen
  • det gennemskinnelige sølvfarvede Allergan-logo på seglet ikke ses tydeligt eller har en sort cirkel med en skrå streg igennem det (dvs. forbudstegn)

 

Endvidere har Allergan forsynet etiketten på BOTOX hætteglasset med aftagelige klistermærker, der inkluderer batchnummeret og udløbsdatoen for det produkt, som De har modtaget. Disse klistermærker kan pilles af og klæbes i patientens kliniske journal mhp. sporing. Bemærk, at efter klistermærket fjernes fra etiketten på BOTOX hætteglasset, vises ordet ”BRUGT”, hvilket giver Dem yderligere garanti for, at De anvender et autentisk BOTOX produkt fremstillet af Allergan. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret juli 2017 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...