Deprakine®

enterotabletter 300 mg og 500 mg

Sanofi-Aventis

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Deprakine 300 mg og 500 mg enterotabletter
Natriumvalproat 

 

▼ Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger. 

 

ADVARSEL  

Valproat kan forårsage fosterskader og problemer med barnets tidlige udvikling, hvis det tages under graviditet. Hvis du er kvinde i den fødedygtige alder, skal du bruge en effektiv præventionsmetode gennem hele din behandling. 

 

Du skal også følge vejledningen i punkt 2 i denne indlægsseddel - din læge vil diskutere dette med dig. Fortæl det øjeblikkeligt til din læge, hvis du bliver gravid, eller hvis du har mistanke om, at du er gravid.  

 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Deprakine til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Deprakine
  3. Sådan skal du tage Deprakine
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Deprakine er natriumvalproat. Deprakine bruges i behandlingen af epilepsi, hvor det forhindrer eller dæmper krampetilfælde. Deprakine bruges også til behandling af mani, hvor du kan føle dig eksalteret, opstemt, ophidset, entusiastisk eller hyperaktiv. Mani forekommer i forbindelse med en sygdom, som kaldes ”bipolær sygdom”. Deprakine kan bruges, når lithium ikke kan bruges.  

 

Du kan tage Deprakine alene eller sammen med anden medicin til behandling af forskellige typer af epilepsi (generaliseret epilepsi, partiel epilepsi) og mani. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Deprakine

Tag ikke Deprakine:

  • hvis du er allergisk over for natriumvalproat eller et af de øvrige indholdsstoffer i Deprakine (angivet i punkt 6).
  • hvis du har sygdom i leveren eller bugspytkirtlen.
  • hvis du eller dine nære slægtninge har haft leversygdom på grund af medicin.
  • hvis du har en sjælden form for stofskiftesygdom (hepatisk porfyri).
  • har nedsat antal blodplader i blodet (trombocytopeni).
  • har unormal tendens til blødning (hæmoragisk diatese).
  • hvis du har en arvelig lidelse, der medfører en mitokondriel sygdom (f.eks. Alpers-Huttenlocher syndrom).
  • hvis du lider af forstyrrelser i omsætningen af urinsyre (se ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

 

Hvis du mener, at du fejler noget af ovenstående, eller hvis du generelt er i tvivl, skal du tale med din læge før du tager Deprakine.  

Advarsler og forsigtighedsregler

Vær ekstra forsigtig med at tage Deprakine 

En lille andel af de personer, der bliver behandlet med epilepsimedicin, som for eksempel valproat, har haft tanker om at gøre skade på sig selv eller begå selvmord. Hvis du på noget tidspunkt får sådanne tanker, skal du straks kontakte din læge. 

 

Behandling med Deprakine kræver omhyggelig kontrol af leverens og bugspytkirtlens funktion samt andre blodprøver. Det er vigtigt, at du møder op til denne kontrol. Oplys altid ved blod- og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Deprakine. 

 

Kontakt lægen, før du tager Deprakine: 

  • hvis du tidligere har haft knoglemarvsskader (bloddannelsen).
  • hvis du har nedsat leverfunktion.
  • hvis du har nedsat nyrefunktion. Din læge vil muligvis tage en blodprøve eller ændre din dosis.
  • hvis du skal opereres eller have foretaget indgreb hos tandlæge.
  • hvis du lider af diabetes.
  • hvis du lider af knogleskørhed.
  • hvis du lider af bindevævssygdommen systemisk lupus erythematosus.
  • hvis du lider af en enzymforstyrrelse i urinstofcyklus.
  • hvis du har let ved at få blå mærker eller bløde.
  • hvis du er hiv-positiv.
  • hvis du tager på i vægt.
  • hvis du mangler et enzym kaldet carnitin palmitoyltransferase (CPT) type II og får kraftige muskelsmerter, da det kan være tegn på beskadigelse af musklerne.
  • hvis du er en kvinde i den fødedygtige alder og du evt. planlægger at blive gravid.
  • hvis du ved, at der i familien er et arveligt problem, som medfører en mitokondriel sygdom.

 

Som med al anden medicin mod epilepsi, kan kramper blive værre eller forekomme oftere, mens du tager denne medicin. Hvis dette sker kontakt straks lægen.  

 

Tal med lægen, hvis dit barn under 3 år får Deprakine og har svær epilepsi, især hvis barnet samtidig har nedsat leverfunktion, hjerneskade, udviklingsforstyrrelser, ernæringsforstyrrelser, stofskiftesygdomme som f.eks. karnitinmangel, arvelige forstyrrelser i omsætningen af fedtsyrer eller urinsyre eller det får anden medicin mod epilepsi. 

Hvis dit barn er under 3 år skal Deprakine ikke tages sammen med acetylsalicylsyre. 

 

KONTAKT ØJEBLIKKELIGT LÆGEN, hvis følgende symptomer optræder, især hvis de optræder i de første 6 måneder af behandlingen: Uforklarlig svækkelse af den generelle tilstand, forlænget blødningstid, appetitløshed, utilpashed, døsighed og træthed, som kan forekomme sammen med gentagne opkastninger og mavesmerter, gulfarvning af huden og det hvide i øjnene, hævede ben og ved pludselig forværring af kramper. Deprakine kan påvirke leveren (og i sjælden tilfælde bugspytkirtlen) hos meget få patienter. 

 

Hold ikke brat op med at tage Deprakine. Det kan øge risikoen for anfald. Tal med lægen.  

Børn og unge

Deprakine bør ikke bruges til behandling af mani hos børn og unge under 18 år.  

Brug af anden medicin sammen med Deprakine

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler. 

 

Anden medicin kan påvirke virkningen af Deprakine, og Deprakine kan påvirke virkningen af anden medicin. 

 

Tal med din læge, hvis du tager: 

  • medicin mod smerter (acetylsalicylsyre) (særligt for børn under 3 år).
  • medicin mod mavesår (cimetidin).
  • anden medicin mod epilepsi (f.eks. carbamazepin, felbamat, lamotrigin, phenobarbital, phenytoin, primidon, ethosuximid, topiramat, rufinamid, zonisamid).
  • medicin mod malaria (mefloquin).
  • medicin mod hiv-virus og aids (zidovudin, lopinavir, ritonavir).
  • blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin, phenprocoumon, acetylsalicylsyre).
  • sovemedicin eller medicin mod depression eller sindslidelser (benzodiazepiner, olanzapin, quetiapin, MAO-hæmmere, antidepressiva).
  • medicin mod betændelse (erythromycin, panipenem, meropenem, imipenem, rifampicin) (antibiotika, der bruges til at behandle bakterielle infektioner). Kombinationen af valproat og carbapenemer skal undgås, da det kan reducere effekten af natriumvalproat.
  • medicin mod forhøjet kolesterol (colestyramin).
  • medicin mod kræft (cisplatin, adriamycin).
  • medicin mod forhøjet tryk i øjnene (grøn stær) eller højdesyge (acetazolamid).
  • østrogenholdig medicin (herunder nogle p-piller).

 

Deprakine kan øge virkningen af følgende lægemidler: nimodipin (medicin mod hjerte-karsygdom). 

 

Tal med din læge, hvis du skal have medicin til bedøvelse (propofol).  

Brug af Deprakine sammen med mad, drikke og alkohol

Du skal tage Deprakine enterotabletter med et glas vand.
Deprakine kan forstærke effekten af alkohol. Det frarådes at indtage alkohol i forbindelse med behandling med Deprakine.  

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 

 

Vigtig information til kvinder 

  • Valproat kan være skadeligt for ufødte børn, hvis det tages under graviditet.
  • Valproat indebærer en risiko, hvis det tages under graviditet. Jo højere dosis, jo højere risici, men alle doser indebærer en risiko.
  • Valproat kan forårsage alvorlige fosterskader og kan påvirke den måde, dit barn udvikler sig. De fødselsskader, som er blevet indberettet, omfatter rygmarvsbrok (hvor knoglerne i rygsøjlen ikke er korrekt udviklet); misdannelser af ansigt og kranie; misdannelser af hjerte, nyre, urinveje og kønsorganer; misdannelser af arme og ben.
  • Hvis du tager valproat under graviditet, har du en højere risiko end andre kvinder for at få et barn med misdannelser, der kræver lægelig behandling. Da valproat har været brugt i mange år, ved vi, at hos kvinder, der tager valproat, vil omkring 10 babyer ud af 100 have misdannelser. Dette kan sammenlignes med 2-3 babyer ud af 100 født af kvinder, der ikke har epilepsi.
  • Det skønnes, at op til 30-40 % af førskolebørn, hvis mødre har taget valproat under graviditeten, kan have problemer med den tidlige udvikling. Disse børn kan være sene til at gå og tale, intellektuelt mindre dygtige end andre børn og have problemer med sprog og hukommelse.
  • Børn, der har været udsat for valproat i graviditeten, får oftere af vide, at de har autisme spektrum forstyrrelser, og der er nogle tegn på, at børnene kan være mere tilbøjelige til at udvikle symptomer på forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet (ADHD).
  • Hvis du er kvinde i den fødedygtige alder, bør din læge kun ordinere valproat til dig, hvis intet andet virker for dig.
  • Før din læge udskriver denne medicin, vil han/hun forklare dig, hvad der kan ske med din baby, hvis du bliver gravid, mens du tager valproat. Hvis du senere planlægger at blive gravid, må du ikke stoppe med at tage din medicin, før du har talt med din læge og aftalt en plan for at skifte til et andet lægemiddel, hvis dette er muligt.
  • Hvis du planlægger at blive gravid, skal du tale med din læge om at tage folattilskud.
    Folat kan nedsætte den generelle risiko for rygmarvsbrok og tidlig abort. Denne risiko er til stede ved alle graviditeter. Det er dog ikke sandsynligt, at folat vil mindske risikoen for de fosterskader, der er forbundet med brugen af valproat.

 

FØRSTE RECEPT 

Hvis det er første gang, du har fået ordineret valproat, har din læge forklaret de risici, et ufødt barn udsættes for, hvis du bliver gravid. Hvis du er i den fødedygtige alder, skal du sørge for at bruge en effektiv præventionsmetode gennem hele behandlingen. Tal med din læge, hvis du har brug for rådgivning om prævention. 

 

De vigtigste budskaber: 

  • Sørg for at bruge en effektiv præventionsmetode.
  • Nogen p-piller (østrogenholdige p-piller) kan sænke niveauet af valproat i dit blod. Sørg for at tale med din læge om den form for prævention, der passer bedst til dig.
  • Fortæl øjeblikkeligt din læge, hvis du er gravid eller har mistanke om, at du er gravid.

 

FORTSAT BEHANDLING, UDEN AT DU PLANLÆGGER AT BLIVE GRAVID 

Hvis du fortsætter behandlingen med valproat og ikke planlægger at blive gravid, skal du sørge for at bruge en effektiv præventionsmetode. Tal med din læge, hvis du har brug for rådgivning om prævention. 

 

De vigtigste budskaber: 

  • Sørg for at bruge en effektiv præventionsmetode.
  • Nogen p-piller (østrogenholdige p-piller) kan sænke niveauet af valproat i dit blod. Sørg for at tale med din læge om den form for prævention, der passer bedst til dig.
  • Fortæl øjeblikkeligt din læge, hvis du er gravid, eller har mistanke om, at du er gravid.

 

FORTSAT BEHANDLING, HVIS DU PLANLÆGGER AT BLIVE GRAVID 

Hvis du fortsætter din behandling med valproat, og du planlægger at blive gravid, må du ikke stoppe med hverken at tage valproat eller bruge prævention, før du har talt med din læge. Du skal tale med din læge i god tid, før du bliver gravid, så du kan igangsætte flere ting, så din graviditet går så glat som muligt, og eventuelle risici for dig og dit ufødte barn reduceres så meget som muligt. 

 

Din læge kan beslutte at ændre din dosis af valproat eller skifte til et andet lægemiddel, før du prøver at blive gravid. 

 

Hvis du bliver gravid, vil du blive overvåget meget nøje både med henblik på behandlingen af din sygdom og for at kontrollere, hvordan dit ufødte barn udvikler sig. 

 

Hvis du planlægger at blive gravid, skal du tale med din læge om at tage folattilskud. Folat kan nedsætte den generelle risiko for rygmarvsbrok og tidlig abort. Denne risiko er til stede ved alle graviditeter. Det er dog ikke sandsynligt, at folat vil mindske risikoen for de fosterskader, der er forbundet med brugen af valproat. 

 

De vigtigste budskaber: 

  • Du må ikke stoppe med at bruge prævention, før du har talt med din læge og sammen med lægen lagt en plan for at sikre, at din epilepsi/bipolære lidelse er under kontrol, og at risiciene for dit barn er reduceret.
  • Fortæl øjeblikkeligt din læge, hvis du er gravid eller har mistanke om, at du er gravid.

 

UPLANLAGT GRAVIDITET OG FORTSAT BEHANDLING 

Børn af mødre, der har taget valproat, har stor risiko for at få fosterskader og problemer med udviklingen, hvilket kan være stærkt invaliderende. Kontakt din læge, hvis du tager valproat, og du har mistanke om, at du er gravid eller kan være gravid. Du må ikke stoppe med at tage din medicin, før din læge siger det. 

 

Tal med din læge om at tage folattilskud. Folat kan nedsætte den generelle risiko for rygmarvsbrok og tidlig abort. Denne risiko er til stede ved alle graviditeter. Det er dog ikke sandsynligt, at folat vil mindske risikoen for de fosterskader, der er forbundet med brugen af valproat. 

 

De vigtigste budskaber: 

  • Fortæl øjeblikkeligt din læge, hvis du er gravid eller har mistanke om, at du er gravid.
  • Du må ikke stoppe med at tage valproat, medmindre din læge siger det.

 

Du skal sørge for at læse patientinformationen, som du har fået udleveret af din læge eller apotekspersonalet, og som de har informeret dig om. 

 

Børn, født af mødre, der har taget Deprakine under sidste del af graviditeten (3. trimester), kan få abstinenssymptomer såsom uro, irritabilitet, usædvanlig pirrelighed, skælven/uro, øget bevægelse, andre bevægelsesforstyrrelser, rysten, kramper og spiseforstyrrelser. 

 

Amning:
En lille mængde valproat går over i modermælken. Hvis du ammer, må du kun tage Deprakine efter aftale med lægen. Du skal stoppe med at amme, hvis behandling med Deprakine er nødvendig. Tal med lægen. 

 

Frugtbarhed:
Valproat kan påvirke din frugtbarhed, både hvis du er kvinde eller mand. Se punkt 4. Tal med lægen.  

Trafik- og arbejdssikkerhed

Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant.
Dette betyder, at Deprakine, på grund af bivirkninger (f.eks. træthed) kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. Epilepsi er i sig selv også grund til at være forsigtig, når man udfører disse aktiviteter. 

3. Sådan skal du tage Deprakine

Tag altid Deprakine nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. Din læge vil fastsætte hvilken dosis, der passer til dig. Dosis afhænger af din alder, vægt og hvor svære dine anfald er. For at fastsætte den rette dosis, kan du få taget en blodprøve, som viser hvor meget Deprakine, du har i blodet. 

 

Behandling med Deprakine skal startes og overvåges af en læge med speciale i behandling af epilepsi eller bipolær lidelse. 

 

Lægen vil tit starte med at give dig en lav dosis, som efterhånden sættes op til den dosis, som bedst får dine anfald under kontrol.  

Den sædvanlige dosis er:

Epilepsi: 

Voksne: 600-1200 mg daglig, det svarer til:  

2-4 tabletter på 300 mg eller 

2 tabletter på 500 mg. Følg lægens anvisning. 

 

Børn: 20-30 mg/kg daglig. Hvis barnet f.eks. vejer 20 kg, vil den daglige dosis være 400-600 mg, det svarer til: 

1-2 tabletter på 300 mg eller 

1 tablet på 500 mg. Følg lægens anvisning. 

 

Mani: 

Den daglige dosis skal fastsættes og kontrolleres individuelt af din læge. 

Startdosis: Den anbefalede daglige startdosis er 750 mg. 

Gennemsnitlig daglig dosis: De anbefalede daglige doser er normalt på mellem 1.000 mg og 2.000 mg. 

Hvis du har taget for mange Deprakine

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Deprakine end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med. Symptomer på overdosering kan være slappe muskler, nedsatte reflekser, små pupiller, forvirring, sløvhed, nedsat åndedræt og koma, lavt blodtryk og shock. Desuden kan man opleve tørst pga. for højt natrium i blodet efter overdosering.  

Hvis du har glemt at tage Deprakine

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis. Kontakt straks din læge, hvis du har glemt at tage Deprakine flere gange i træk.  

Hvis du holder op med at tage Deprakine

Ændring eller stop i behandlingen bør kun ske i samråd med lægen. Behandlingen skal langsomt nedtrappes, da der ellers kan opstå alvorlige bivirkninger. 

 

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Alvorlige bivirkninger

Kontakt læge eller skadestue hvis du oplever en eller flere af følgende alvorlige bivirkninger: 

 

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): 

  • Blødningstendens.
  • Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader).
  • Kramper.
  • Nedsat leverfunktion (kan blive meget alvorligt især hos børn, og kan forekomme i løbet af de første 6 måneders behandling). Det viser sig ved kvalme, opkastninger, diarré, mavesmerter og evt. gulfarvning af huden.

 

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): 

  • Almen sløjhed, bleghed, blødninger fra hud og slimhinder, blå mærker samt tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få røde og hvide blodlegemer og blodplader).
  • Kvalme, utilpashed, muskelsvaghed og forvirring pga. for lidt natrium i blodet og væskeophobning samt ledsagende symptomer som forvirring og kramper (Schwartz- Bartter syndrom).
  • Voldsomme mavesmerter og feber pga. betændelse i bugspytkirtlen.
  • Forvirring, svær hovedpine, uro, påvirket bevidsthed, evt. bevidstløshed, koma pga. forstyrrelser i hjernen.
  • Dyb bevidstløshed (koma).
  • Pludselige smerter i ryggen og øget risiko for knoglebrud pga. knogleskørhed og afkalkning af knoglerne.
  • Smerter i brystet, åndenød, hoste og feber pga. væske i lungehinden.
  • Kvalme, opkastning, almen sløjhed og aftagende urindannelse pga. nyresvigt.
  • Forhøjet mandligt hormon (androgen). Dette kan føre til forandringer af den kvindelige organisme i mandlig retning, øget behåring af mandlig type hos kvinder, akne, hårtab i et maskulint mønster (såsom høje tindinger osv.).
  • Nedsat kropstemperatur.
  • En forøgelse af antallet og sværhedsgraden af kramper.

 

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): 

  • Træthed, blødning fra hud og slimhinder samt infektioner og feber pga. forandringer i blodet.
  • Udslæt i ansigt, nyrebetændelse, feber, led- og muskelsmerter pga. bindevævssygdom (Systemisk lupus erythematosus).
  • Cyster i æggestokkene med symptomer som vægtstigning, ansigtsbehåring, udebleven menstruation (polycystisk ovariesyndrom).
  • Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber (Stevens-Johnsons syndrom).
  • Kraftig afskalning og afstødning af hud.
  • Forbigående slaphed, appetitløshed, muskelsvaghed, ødelæggelse af muskelvævet og forvirring pga. for lidt fosfat i blodet (Fanconi’s syndrom).
  • Træthed, kuldskærhed, tør, fortykket hud, hårtab, langsom puls, forstoppelse og hæshed pga. for lavt stofskifte (nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen).
  • Smerter over lænden, feber, skummende eller blodig urin pga. nyrebetændelse.
  • Kraftige muskelsmerter, da det kan være tegn på beskadigelse af musklerne (rhabdomyolyse).
  • Mørkerød urin, kraftige mavesmerter, psykiske forstyrrelse som f.eks. angst.

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter): 

  • Kvalme.
  • Rysten.

 

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): 

  • Let og forbigående nedsættelse af knoglemarvens evne til at danne blod.
  • Bleghed og træthed pga. blodmangel. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
  • Forvirring.
  • Hallucinationer.
  • Svækket hukommelse. Døsighed.
  • Meget langsomme ufrivillige, vridende bevægelser.
  • Rykvise, ufrivillige øjenbevægelser.
  • Når Deprakine tages sammen med anden medicin mod epilepsi, er der set træthed, døsighed, ligegyldighed og usikre bevægelser.
  • Forbigående hårtab.
  • Negle- og neglerodslidelser.
  • Svimmelhed.
  • Overfølsomhed.
  • Hovedpine.
  • Vægtøgning, vægttab, øget eller mindsket appetit.
  • Uregelmæssig menstruation.
  • Tab af hørelsen.
  • Opkastning, smerter i den øvre del af maven, diarré.
  • Kvalme, utilpashed, muskelsvaghed og forvirring pga. for lavt natrium i blodet. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
  • Truende, evt. voldelig adfærd, rastløs uro, opmærksomhedsforstyrrelser.

 

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): 

  • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kan blive alvorligt. Hvis du får feber, skal du straks kontakte læge.
  • Uro, rastløshed, irritation.
  • Udslæt (nældefeber) og hævelser.
  • Usikre bevægelser.
  • Søvnlignende sløvhedstilstand.
  • Øget spytdannelse.
  • Hævede fødder, ankler og hænder.
  • Feber, træthed, sløjhed pga. betændelse i blodkar. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
  • Udebleven menstruation.
  • Forbigående rysten af hænder og hoved, stive bevægelser og stivnet ansigtsudtryk.
  • Prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden.
  • Vand i kroppen.
  • Forandringer af hår såsom ændret hårkvalitet og hårfarve og unormal hårvækst.

 

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): 

  • Forhøjet niveau af mandligt kønshormon (testosteron).
  • Ufrivillig vandladning.
  • Mandlig infertilitet.
  • Feber, udslæt i ansigt og på arme og ben.
  • Udslæt pga. overfølsomhed overfor Deprakine (DRESS syndrom).
  • Svigtende eller nedsat hukommelse.
  • Besvær med at opfatte eller reagere på hvad der foregår.
  • Feber, træthed, sløjhed pga. betændelse i hudens blodkar. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
  • Forhøjet ammonium i blodet.
  • Fedme.
  • Unormal opførsel, uro og rastløshed, besvær med at lære.
  • Biotin (B-vitamin) mangel.

 

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter): 

  • Hallucinationer. Kan være alvorligt. Kontakt evt. læge eller skadestue.
  • Susen for ørerne (tinnitus).
  • Sygdom i tandkødet, tandkødsfortykkelse.
  • Mundbetændelse.

 

Bivirkninger med ukendt hyppighed 

  • Rykvise, ufrivillige øjenbevægelser.

 

Der har været rapporteret om knoglelidelser, herunder afkalkning af knoglerne, knogleskørhed og knoglebrud. Tal med din læge eller apotekspersonalet hvis du er i langtidsbehandling med epilepsimedicin, har knogleskørhed eller tager medicin med binyrebarkhormon. 

 

Medfødte misdannelser og udviklingsforstyrrelser kan forekomme (se punkt 2 ”Advarsler og forsigtighedsregler” og ”Graviditet og amning”) 

 

Deprakine kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver f.eks. ændringer i blodets sammensætning, som igen bliver normal, når behandlingen ophører. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via 

 

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn. 

 

Brug ikke Deprakine efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Deprakine enterotabletter skal opbevares i den originale emballage, da tabletterne er fugtsugende. 

 

Spørg på apoteket hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Deprakine 300 mg og 500 mg enterotabletter indeholder 

Aktivt stof: natriumvalproat.  

Øvrige indholdsstoffer: 

Tabletkerne: Povidon, calciumsilicat, talcum, magnesiumstearat.  

Overtræk: Polyvinylalkohol, titandioxid (E171), macrogol 3000, talcum, polyvinylacetatphtalat, magrocol 3350, natriumbikarbonat, triethylcitrat, stearinsyre, natriumalginat, kolloid vandfri silica, simeticon.  

Udseende og pakningsstørrelser 

Deprakine enterotabletter er runde, hvide tabletter.  

Pakninger med 100 tabletter. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

sanofi-aventis Denmark A/S, Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm, Danmark.  

Fremstiller

Orion Corporation, Orionintie 1, 02200 Espoo, Finland. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret september 2018 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...