Folsyre "Orifarm"

tabletter 5 mg

Orifarm Generics

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Folsyre Orifarm 5 mg tabletter  

folsyre 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlægsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Folsyre Orifarm
  3. Sådan skal du tage Folsyre Orifarm
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Folsyre tilhører gruppen af B-vitaminer. 

Folsyre Orifarm anvendes til behandling af blodmangel, som skyldes mangel på folsyre. 

Manglen på folsyre kan enten være kostbetinget eller skyldes forstyrrelser i optagelsen af folsyre fra tarmen, f.eks. ved visse tarmsygdomme. 

 

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Folsyre Orifarm

Tag ikke Folsyre Orifarm:

  • Hvis du er allergisk over for folsyre eller et af de øvrige indholdsstoffer i Folsyre Orifarm (angivet i punkt 6).
  • Hvis du har mangel på B12-vitamin (perniciøs anæmi), medmindre det er bevist, at du har mangel på folsyre.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Folsyre Orifarm: 

  • Hvis du har blodmangel, hvor årsagen ikke er kendt.
  • Hvis du har mangel på B12-vitamin.

 

Hvis du er i dialyse, anbefales det, at du hver dag tager 0,5 til 1 mg folsyre. 

Brug af anden medicin sammen med Folsyre Orifarm

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. 


Tal med din læge, hvis du tager medicin mod: 

  • Leddegigt og betændelse i tyktarmen (salazosulfapyridin).
  • Epilepsi. De fleste midler mod epilepsi kan nedsætte indholdet af folsyre i blodet, specielt hos børn. Folsyre kan nedsætte virkningen af phenytoin mod epilepsi.
  • Forhøjet kolesterolindhold i blodet (colestyramin/colestipol).
  • Infektion (chloramfenikol, sulfonamider og trimethoprim).
  • Gigt og visse kræftformer (methotrexat).

Brug af Folsyre Orifarm sammen med mad og drikke

Du kan tage Folsyre Orifarm i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt. Du skal tage Folsyre Orifarm med et glas vand. 

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 


Graviditet
Folsyre Orifarm kan anvendes til gravide. 


Amning
Folsyre Orifarm kan anvendes i ammeperioden. Folsyre Orifarm udskilles i modermælken, men der foreligger ingen oplysninger om bivirkninger hos det ammede barn.
Tal med lægen, hvis du har spørgsmål. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Folsyre Orifarm påvirker ikke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

3. Sådan skal du tage Folsyre Orifarm

Tag altid Folsyre Orifarm nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

 

Den anbefalede dosis er mellem 1 og 4 tabletter (5 - 20 mg) dagligt. 

Hvis du har taget for meget Folsyre Orifarm

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Folsyre Orifarm, end der står i denne information eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. 

 

Symptomer på en overdosis i forbindelse med langtidsbehandling kan være appetitløshed, kvalme, luft i maven, bitter/grim smag i munden, ændret søvnmønster, koncentrationsbesvær, irritabilitet, uro og rastløshed, depression, overstadighed, forvirring eller påvirket dømmekraft. 

Hvis du har glemt at tage Folsyre Orifarm

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

 

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

I tilfælde af alvorlige bivirkninger: Ring 112 eller søg omgående læge.  

Alvorlige bivirkninger

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 1.000 patienter): 

  • Alvorlige allergiske reaktioner (som f.eks. hududslæt, hævelse af ansigt, tunge og svælg, vejrtrækningsbesvær, shock).

Ikke alvorlige bivirkninger

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 1.000 patienter): 

  • Kløe, nældefeber, rødmen og udslæt.

 

Bivirkninger, hvor hyppighed en ikke er kendt:  

  • Forstyrrelser fra mave-tarm-kanalen som kvalme, oppustethed og luftafgang fra tarmen.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder. 


Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk
 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 

 

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Folsyre Orifarm indeholder:

  • Aktivt stof: folsyre 5 mg svarende til vandfri folsyre 4,62 mg.
  • Øvrige indholdsstoffer: hydroxypropylcellulose (E 463), croscarmellosenatrium; cellulose, mikrokrystallinsk (E 460); silica, kolloid vandfri, stearinsyre .

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende 

Gul til orange, rund, konveks tablet med facetslebne kanter, mærket med en prik på den ene side og med delekærv på den anden side. Diameter 7 mm. 

 

Pakningsstørrelser 

Blister (PVC/PVDC/hvid/AI alu): 100 tabletter 

Container (HDPE): 100, 250 og 1000 tabletter (dosisdispensering).  

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm Generics A/S 

Energivej 15 

5260 Odense S 

Fremstiller

Orifarm Generics A/S  

Energivej 15 

5260 Odense S 

 

eller 

 

S.C. Santa s.a. 

Str. Carpatilor 60, obiectiv 47, 48, 58 

Brasov 500269  

Rumänien 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret 06/2018  

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...