Lomudal®

øjendråber, endosis 20 mg/ml

Sanofi-Aventis

Om indlægssedlen

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Lomudal 20 mg/ml, øjendråber, enkeltdosisbeholder

Natriumcromoglicat 

 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Brug altid Lomudal øjendråber nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen har givet dig. 

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. 

  • Spørg på apoteket, hvis der er mere, du vil vide. 

  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4

  • Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.  

Den nyeste version af indlægssedlen kan findes på www.indlaegsseddel.dk 

 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse 

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Lomudal 

  3. Sådan skal du bruge Lomudal 

  4. Bivirkninger 

  5. Opbevaring 

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger 

1. Virkning og anvendelse

Lomudal indeholder et stof (antihistamin), der lindrer symptomer på overfølsomhed (allergi) i øjnene. 
 

Du kan bruge Lomudal øjendråber til behandling af: 

  • Allergisk øjenbetændelse. 

  • Betændelse i øjets bindehinde og hornhinde. 

  • Betændelse i øjet med små sår i øjets hornhinde. 

Hvis din læge har sagt, at du skal bruge Lomudal for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.  

  

Vær opmærksom på, at betændelse i øjets hornhinde kan være alvorligt. Tal med lægen. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Lomudal

Brug ikke Lomudal øjendråber:

  • hvis du er allergisk over for natriumcromoglicat eller et af de øvrige indholdsstoffer angivet i punkt 6.

Advarsler og forsigtighedsregler

Lomudal øjendråber er sterile, indeholder ikke konserveringsmiddel og er pakket i enkeltdosisbeholdere. Opløsningen skal anvendes straks efter åbning af enkeltdosisbeholderen, og det resterende indhold skal kasséres efter brug. 

 

Brug af anden medicin sammen med Lomudal

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. 

  

Hvis du bruger mere end ét øjenpræparat, så vent mindst 5 minutter mellem drypning med Lomudal og det andet præparat. 

 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel. 

  

Graviditet 

Du kan bruge Lomudal øjendråber, hvis du er gravid. 

  

Amning 

Du kan bruge Lomudal øjendråber, selvom du ammer. 

 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Lomudal kan give sløret syn lige efter drypning. Vent med at køre bil eller andet køretøj samt betjene maskiner, indtil dit syn er klart igen. 

Lomudal kan medføre sløret syn efter drypning, hvilket kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. 

3. Sådan skal du bruge Lomudal

Brug altid Lomudal øjendråber nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

 

Den anbefalede dosis er:

Voksne og børn over 7 år: 

1 dråbe i hvert øje 4 gange daglig. 

  

Børn under 7 år: 

Du må kun bruge Lomudal øjendråber til børn under 7 år efter aftale med lægen. 

 

Sådan bruges øjendråberne

  • Træk det nederste øjenlåg lidt ned, og dryp en dråbe i mellemrummet mellem øjet og øjenlåget. 

  • Pas på, at spidsen af flasken ikke rører øjet. 

  • Slip øjenlåget og blink nogle gange, så dråben fordeles over hele øjet.

Gentag dette i det andet øje. 

 

Hvis du har brugt for meget Lomudal

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt flere Lomudal øjendråber, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. 

 

Hvis du har glemt at bruge Lomudal

Du må ikke bruge en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis. 

4. Bivirkninger

Lomudal kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.  

  

Almindelige til meget almindelige bivirkninger (forekommer hos mere end 1 ud af 100 patienter) 

  • Forbigående svien. 

  • Lokal irritation i øjet.

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter) 

  • Overfølsomhedsreaktioner.

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt 

  • Brændende eller stikkende følelse efter drypning af øjet.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via: 

  

Sundhedsstyrelsen 

Axel Heides Gade 1 

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk 

E-mail: sst@sst.dk
 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Lomudal øjendråber utilgængeligt for børn. 

 

Inden åbning kan du opbevare Lomudal øjendråber ved almindelig temperatur. Opbevar ikke en åbnet enkeltdosisbeholder. 

  

Brug ikke Lomudal efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Lomudal 20 mg/ml øjendråber indeholder:

Aktivt stof: Natriumcromoglicat. 

Øvrige indholdsstoffer: Natriumchlorid, sterilt vand. 

 

Lomudals udseende og pakningsstørrelse

Lomudal øjendråber i endosisbeholdere findes i pakninger af 20 stk. og 100 stk. 

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

sanofi-aventis Denmark A/S 

Slotsmarken 13 

2970 Hørsholm  

 

Fremstiller

Sanofi-aventis Deutschland GmbH, Frankfurt, Tyskland 

  

eller 

  

Holopack 

Bahnhofstrasse 

73453 Abtsgmünd, Untergrönlngen 

Tyskland 

  

eller 

  

Holopack,  

Bahnhofstrasse 

74429 Sulzbach-Laufen 

Tyskland 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev sidst revideret juli 2014 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...