Dalacin C

vaginalcreme 20 mg/g

Orifarm

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Dalacin® C 20 mg/g vaginalcreme  

Clindamycin  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide. Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har. Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4. Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

1. Virkning og anvendelse.
2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Dalacin C.
3. Sådan skal du bruge Dalacin C.
4. Bivirkninger.
5. Opbevaring.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger. 

1. Virkning og anvendelse

Dalacin C vaginalcreme er et antibiotikum, der stopper bakteriers vækst.

Du kan bruge Dalacin C vaginalcreme mod bakteriel betændelse i skeden. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Dalacin C

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Brug ikke Dalacin C

  • hvis du er allergisk over for clindamycin, lincomycin, hårdfedt (et hjælpestof i stikpiller) eller et af de øvrige indholdsstoffer i Dalacin C (angivet i punkt 6).
  • hvis du har haft tyktarmsbetændelse (colitis) efter brug af antibiotika.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, eller apotekspersonalet, før du bruger Dalacin C 


Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du: 

  • får kløe og svie i skeden, ofte i kombination med et hvidt udflåd. Det kan være tegn på en svampeinfektion.
  • har eller har haft en form for inflammatorisk tarmsygdom (f.eks. Crohns sygdom eller colitis ulcerosa).
  • får voldsom eller langvarig diarré, mens du bruger Dalacin C eller efter endt behandling. Dette kan være tegn på alvorlig tarmbe- tændelse (pseudomembranøs colitis). Du må ikke bruge medicin mod diarré uden lægens anvisning.
  • Du bør ikke have samleje eller bruge andre produkter i skeden (f.eks. tamponer eller udskylning), mens du er i behandling med Dalacin C vaginalcreme.
  • Du bør ikke bruge kondom eller pessar samtidig med Dalacin C eller inden for 72 timer efter behandlingen, da indholdsstofferne i Dalacin C kan ødelægge gummiet, så præventionen ikke virker.
  • Lægen vil muligvis undersøge dig regelmæssigt, så længe du er i behandling med Dalacin C, for at udelukke andre infektioner.

Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Dalacin C. Det kan påvirke prøveresultaterne. 

Brug af anden medicin sammen med Dalacin C

  • Tal med din læge, hvis du tager:
    • Muskelafslappende medicin (neuromuskulære blokkere).

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. 

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Graviditet: 

  • Hvis du er gravid, bør du normalt ikke bruge Dalacin C. Tal med lægen.

Amning: 

  • Hvis du ammer, må du kun bruge Dalacin C efter aftale med lægen.

Frugtbarhed: 

  • Der forelægger ingen undersøgelser der påviser nedsat frugtbar- hed hos kvinder.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Dalacin C påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

3. Sådan skal du bruge Dalacin C

Brug altid Dalacin C nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apotekspersonalet. 

Den sædvanlige dosis er

Voksne: 

1 fyldt applikator (5 gram) i skeden om natten i 3-7 på hinanden følgende dage. 

Brugsanvisning:

1 tube Dalacin C vaginalcreme og 7 plastikapplikatorer (sprøjter) følger med denne pakning. 

Applikatorerne bruges til at indføre cremen i skeden. 

 

1. Skru låget af tuben og sæt en applikator fast på gevindet. 

2. Tryk forsigtigt cremen ned i applikatoren. Applikatoren er fyldt, når stemplet er helt ude. 

3. Fjern applikatoren fra tuben og skru låget på igen. 

 

Dalacin C Orifarm A/S vaginalcreme 20 mg/g 

 

4. Læg dig på ryggen og før forsigtigt applikatoren så langt op i skeden som muligt. Tryk forsigtigt stemplet i bund. 

5. Træk forsigtigt applikatoren ud af skeden. Applikatoren smides bort. 

 

Dalacin C Orifarm A/S vaginalcreme 20 mg/g 

 

Brug til børn: 

Sikkerhed og virkning af Dalacin C er ikke undersøgt hos børn. 

Hvis du har brugt for meget Dalacin C

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Dalacin C, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). 

Hvis du har glemt at bruge Dalacin C

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): 

  • Unormalt fødselsforløb.

 

Hyppigheden er ikke kendt: 

  • Forhøjet stofskifte (hyperthyreoidisme).
  • Alvorlig diaré pga. betændelse i tyktarmen. Kontakt lægen.

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter): 

  • Svampeinfektion i skeden (vulvovaginal candidiasis).

 

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): 

  • Svampeinfektion.
  • Hovedpine.
  • Svimmelhed.
  • Smagsforstyrrelser.
  • Betændelse i de øvre luftveje med hoste, snue og feber (forkølelse). Øvre luftveje består af næsehulen, svælget, strubehovedet og luftrøret med sine forgreninger og slutter i lungealveolerne.
  • Mavesmerter.
  • Forstoppelse.
  • Diarré.
  • Kvalme, opkastning.
  • Kløe (andre steder end skeden).
  • Udslæt.
  • Rygsmerter.
  • Urinvejsinfektion.
  • Sukker i urinen.
  • Skummende urin pga. æggehvidestof i urinen.
  • Betændelse og smerter i og omkring skeden.
  • Kløe, udflåd fra skeden.
  • Uregelmæssig, kraftig blødning, menstruationsforstyrrelser.

 

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): 

  • Bakteriel infektion.
  • Overfølsomhed.
  • Næseblod.
  • Oppustet/udspilet mave.
  • Dårlig ånde.
  • Luftafgang fra tarmen.
  • Rødmen af huden.
  • Nældefeber.
  • Smerter og svien ved vandladningen.
  • Rødme og kløe i de ydre kønsorganer.
  • Bækkensmerter.

Hyppigheden er ikke kendt: 

  • Svamp i huden.
  • Maveproblemer.
  • Sure opstød / halsbrand.
  • Plettet hududslæt med små blærer.
  • Smerter i forbindelse med ægløsning, menstruation eller samleje (endometriose).
  • Smerter, hævelse i skeden.

 

Dalacin C kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. urin- og blodprøver, som igen bliver normale, når behandlingen ophører. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apote- ket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder. 


Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk. 


Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

  • Opbevar Dalacin C utilgængeligt for børn.
  • Brug ikke Dalacin C efter den udløbsdato, der står på pakningen. Hvis pakningen er mærket med EXP betyder det at udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
  • Opbevar ikke Dalacin C ved temperaturer over 25 oC.
  • Må ikke fryses.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hen- syn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Dalacin C, 20 mg/g indeholder:

Aktivt stof: 

Clindamycinphosphat svarende til clindamycin 20 mg. 

Øvrige indholdsstoffer: 

Propylenglycol, cetostearylalkohol, paraffinolie, sorbitanmonostea- rat, benzylalkohol, cetylpalmitat, stearinsyre, polysorbat 60 og vand, renset. 

Udseende og pakningsstørrelser:

Dalacin C vaginalcreme er en hvid halvfast creme. 

 

Dalacin C fås i: 

Dalacin C 20 mg/g i pakninger med 40 g vaginalcreme og 7 applikatorer. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S  

Mail: info@orifarm.com 

Tlf.: +45 6395 2700 

Fremstiller:

Orifarm Supply s.r.o., Palouky 1366, 253 01 Hostivice, CZ  

 

I Danmark markedsføres Dalacin C også som Dalacin. 

 

For yderligere oplysninger om denne medicin og ved reklamationer kan du henvende dig til Orifarm A/S. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret 03/2019  

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...