Losartanka./HClthiazid 2care4

filmovertrukne tabletter 100+12,5 mg

2care4

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 100 mg/12,5 mg, Filmovertrukne tabletter 

Losartankalium/hydrochlorthiazid  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4
  3. Sådan skal du tage Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 er en kombination af en angiotensin II-receptorantagonist (losartankalium) og et vanddrivende lægemiddel (hydrochlorthiazid). Angiotensin-II er et stof, der dannes i kroppen, og som binder sig til receptorer i blodkarrene og får dem til at trække sig sammen. Dette medfører en stigning i blodtrykket. Losartan forhindrer, at angiotensin-II binder sig til disse receptorer, hvilket får blodkarrene til at slappe af og dermed sænker blodtrykket. Hydrochlorthiazid virker ved at få nyrerne til at udskille mere vand og salt. Dette hjælper også til at sænke blodtrykket. 

 

Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 bruges til behandling af forhøjet blodtryk (hypertension).  

 

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Losartankalium/Hydrochlorthiazid 2care4

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4:

  • hvis du er allergisk overfor losartan, hydrochlorthiazid eller et af de øvrige indholdsstoffer (se afsnit 6).
  • hvis du er allergisk overfor andre sulfonamidafledte stoffer (f.eks. andre thiazider, nogle antibakterielle stoffer, f.eks. cotrimoxazol, spørg lægen, hvis du er i tvivl)
  • hvis du har alvorligt nedsat leverfunktion
  • hvis du har lavt indhold af kalium, lavt indhold af natrium eller højt indhold af kalcium, som ikke kan forbedres ved behandling
  • hvis du har urinsur gigt
  • hvis du er mere end 3 måneder henne i din graviditet (det er også bedst at undgå Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 tidligt i graviditeten - se ”Graviditet og amning”)
  • hvis du har alvorligt nedsat nyrefunktion, eller hvis dine nyrer ikke danner urin.
  • hvis du har diabetes (sukkersyge) eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende lægemiddel, der indeholder aliskiren.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 hvis du: 

  • hvis du tidligere har haft hævelse af ansigt, læber, svælg eller tunge (angioødem)
  • hvis du tager vanddrivende medicin
  • hvis du er på saltbegrænset diæt
  • hvis du kaster/har kastet voldsomt op eller har/har haft kraftig diarré
  • hvis du har nedsat hjertefunktion
  • hvis din leverfunktion er nedsat (se afsnit 2 ”Tag ikke Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4”)
  • hvis du har forsnævring af de blodkar, der fører til nyrerne (nyreateriestenose), eller hvis du kun har en fungerende nyre, eller du for nylig har fået nyretransplantation
  • hvis du har forsnævring af arterierne (aterosklerose), angina pectoris (smerter i brystet pga. dårlig hjertefunktion)
  • hvis du har ”aorta- eller mitralklapstenose” (forsnævring af hjerteklapperne) eller ”hypertrofisk kardiomyopati” (en sygdom der medfører fortykkelse af hjertemusklen)
  • hvis du har diabetes
  • hvis du har urinsur gigt
  • hvis du har eller har haft en allergisk tilstand, astma eller en tilstand som kan medføre ledsmerter, hududslæt og feber (systemisk lupus erythematosus)
  • hvis du har højt indhold af kalcium eller lavt indhold af kalium, eller du er på en diæt med lavt kalium
  • hvis du skal have bedøvelse (også hos tandlægen), eller du skal opereres, eller hvis du skal have foretaget prøver af parathyroideafunktionen, skal du fortælle din læge eller sundhedspersonalet, at du tager losartankalium og hydrochlorthiazid tabletter
  • hvis du har primær hyperaldosteronisme (et syndrom der er forbundet med øget udskillelse af hormonet aldosteron fra binyrerne, som skyldes en abnormitet i kirtlen)
  • hvis du er mørk i huden
  • hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:
    • en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har nyreproblemer i forbindelse med diabetes.
    • aliskiren.
  • hvis du har haft hudkræft, eller hvis du udvikler uventede hudlæsioner under behandlingen. Behandling med hydrochlorthiazid (særligt under langtidsbrug af høje doser) kan øge risikoen for bestemte typer hud- og læbekræft (non-melanom hudkræft). Beskyt din hud mod solen og UV stråling under behandlingen.

 

Din læge kan tjekke din nyrefunktion, blodtryk, og mængden af elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod med jævne mellemrum. 

 

Se også information under overskriften ”Tag ikke Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4”. 


Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøve-kontrol, at du er i behandling med Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4.Det kan have betydning for prøveresultaterne. 

Børn og unge

Der er ingen erfaring med brug af Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 hos børn. Derfor bør Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 ikke gives til børn. 

Brug af anden medicin sammen med Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler: 


Vanddrivende lægemidler, som hydrochlorthiazid, som findes i Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4, kan påvirkes af andre lægemidler.  

 

Lægemidler indeholdende lithium bør ikke tages sammen med Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 uden at lægen overvåger det nøje. 


Det kan være nødvendigt at tage løbende målinger (f.eks. blodprøver), hvis du tager salterstatninger med kalium, kalium-holdige salttilskud eller kaliumbesparende medicin, andre vanddrivende midler, nogle afføringsmidler, medicin til behandling af gigt, medicin til kontrol af hjerterytme eller midler mod sukkersyge (insulin eller anden form for behandling mod sukkersyge f.eks. tabletter), medicin mod epilepsi. 


Det er også vigtigt for din læge at vide, hvis du tager anden form for medicin til at sænke blodtrykket, steroider, medicin til behandling af kræft, smertestillende midler, medicin til behandling af svampeinfektioner, gigtmedicin, resiner mod forhøjet kolesterol, som colestyramin, muskelafslappende, sovemedicin, stærkt smertestillende f.eks. morfin, adrenalin eller andre lignende lægemidler, (orale midler mod sukkersyge eller insuliner), medicin mod depression og psykiske lidelser, 


Medicin, der hæmmer immunforsvaret, som du f.eks. kan få efter en organtransplantation (cyclosporin).  

 

Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:
Hvis du samtidigt tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under overskrifterne ”Tag ikke Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”). 


Informer også lægen om, at du tager Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4, hvis du skal have et jodholdigt kontrastmiddel. 

Brug af Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 sammen med mad, drikke og alkohol

Du skal helst ikke drikke alkohol, når du tager disse tabletter. Alkohol og Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 kan medføre gensidig øget virkning.  

 

Salt i maden i store mængder kan modvirke virkningen af Losartankalium/hydrochlorhiazid 2care4. 


Du kan tage Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 med eller uden mad. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 

 

Graviditet  

Du skal fortælle din læge, hvis du tror, du er gravid (eller muligvis bliver det). Din læge vil normalt råde dig til at stoppe behandlingen med Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 før du bliver gravid eller så snart du ved, at du er gravid og råde dig til at tage en anden slags medicin i stedet for Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4. Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 anbefales under graviditeten og må ikke tages efter de første 3 måneder af graviditeten, da det kan skade dit barn, hvis det tages efter de første 3 måneder. 

 

Amning  

Fortæl det til din læge, hvis du ammer eller skal til at starte med at amme. Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 anbefales ikke til ammende mødre og din læge vælger muligvis en anden behandling, hvis du ønsker at amme. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Når du starter behandling med denne medicin, bør du ikke udføre opgaver, som kræver særlig opmærksomhed (f.eks. køre bil eller betjene farlige maskiner), indtil du ved, hvordan medicinen påvirker dig. 

Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 indeholder lactose

Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. 

3. Sådan skal du tage Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4

Tag altid Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Lægen bestemmer, hvilken dosis af Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 der er hensigtsmæssig for dig, afhængigt af din tilstand, og om du tager anden medicin. Det er vigtigt at fortsætte med at tage Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 så længe lægen foreskriver det, da det vil sikre en jævn kontrol af dit blodtryk. 

Den sædvanlige dosis er

Forhøjet blodtryk 

Den sædvanlige dosis til de fleste patienter med forhøjet blodtryk er 50mg/12,5 mg dagligt. Dosis kan øges til 100mg/25 mg dagligt. Den højeste daglige dosis er 100 mg/25 mg én gang dagligt. 

 

Tabletterne kan synkes hele med et stort glas vand. Tabletterne bør ikke tygges. 

 

Tabletterne kan tages med eller uden mad. 

 

Vær opmærksom på, at du ikke kan bruge Losartankalium/hydrochlortiazid 2care4 til alle de anførte doseringer. 

Hvis du har taget for mange Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Hvis du har taget for mange Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 tabletter, skal du kontakte lægen omgående, så du kan få hurtig lægehjælp. 

 

Overdosering kan medføre fald i blodtrykket, hjertebanken, langsom puls, ændringer i blodets sammensætning og væskemangel. 

Hvis du har glemt at tage Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

Hvis du holder op med at tage Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4

Du bør aldrig stoppe med behandlingen på eget initiativ, medmindre du har mistanke om en alvorlig bivirkning. I alle tilfælde bør du straks kontakte din læge. 

 

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Hvis du oplever følgende, skal du stoppe med at tage Losartankalium/ hydrochlorthiazid 2care4 tabletter og straks fortælle lægen om det eller tage på skadestuen på det nærmeste hospital: 

En alvorlig allergisk reaktion (udslæt, kløe, hævelse af ansigt, læber, mund eller svælg, som gør det svært at synke eller trække vejret). Dette er en alvorlig, men sjælden bivirkning, som rammer op til 1 ud af 1000 patienter. Du kan få brug for hurtig lægehjælp eller indlæggelse på hospital. 

 

Muskelsmerter, ømhed, svaghed eller kramper. I sjældne tilfælde kan disse muskelproblemer blive alvorlige, inklusive muskelnedbrydning, som resulterer i nyreskader. 

 

Almindelig: (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter) 

  • Hoste, infektion i øvre luftveje, tilstoppet næse, bihulebetændelse, lidelser i bihulerne
  • Diarré, mavesmerter, kvalme, fordøjelsesbesvær
  • Muskelsmerter eller muskelkramper, smerter i benene, rygsmerter
  • Søvnløshed, hovedpine, svimmelhed
  • Svaghed, træthed, smerter i brystet
  • Øget indhold af kalium (som kan medføre unormal hjerterytme, nedsat hæmoglobin og hæmatokrit værdier)
  • Ændringer i nyrefunktionen herunder nyresvigt
  • For lavt blodsukker (hypoglykæmi)

 

Ikke almindelige: (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter) 

  • Blodmangel, røde eller brunlige pletter på huden (af og til især på fødder, ben, arme og balder, med ledsmerter, hævede hænder og fødder samt mavesmerter), blå mærker, nedsat antal hvide blodlegemer, blodstørkningsproblemer og nedsat antal blodplader.
  • Manglende appetit, øget koncentration af urinsyre og urinstof eller regulær gigt, øget blodsukker, unormal koncentration af elektrolytter i blodet
  • Angst, nervøsitet, panikangst (tilbagevendende angstanfald), forvirring, depression, unormale drømme, søvnforstyrrelser, søvnighed, nedsat hukommelse
  • Stikken og prikken eller lignende fornemmelser, smerter i arme og ben, rysten, migræne, besvimelse
  • Sløret syn, brænden eller stikken i øjnene, betændelse i øjets bindehinde, forværring af synet, se ting i gult
  • Ringen, summen, brølen eller klikken i ørerne, følelsen af at omgivelserne drejer rundt (vertigo)
  • Lavt blodtryk, som kan være forbundet med ændring i stilling (man føler sig ør eller svag, når man rejser sig op), angina pectoris (smerter i brystet), unormalt hjertebanken, slagtilfælde (forbigående iltmangel i hjernen), hjerteanfald, følelse af at hjertet hamrer eller slår meget hurtigt (palpitation)
  • Betændelse i blodkar, som ofte er forbundet med hududslæt eller blå mærker
  • Ømhed i halsen/betændelse i svælg/spiserør, kortåndethed, bronkitis, luftvejssygdomme inklusive lungebetændelse, vand i lungerne (som medfører besvær med at trække vejret), næseblod, løbende næse, tilstopning
  • Forstoppelse, luftafgang fra tarmen, mavegener og betændelse (gastritis), mavekramper, opkastning, tør mund, betændelse i spytkirtlen, tandpine
  • Gulsot (gulfarvning af øjne og hud), betændelse i bugspytkirtlen
  • Nældefeber, kløe, betændelse i huden, udslæt, rødme af huden, lysfølsomhed, tør hud, rødmen, svedtendens, hårtab, alvorlige hudreaktioner, der viser sig med blister og afskalning af det øverste hudlag
  • Smerter i arme, skuldre, hofter, knæ eller andre led, hævede led, stivhed, muskelsvaghed, ledbetændelse, kroniske generelle smerter (fibromyalgi)
  • Hyppig vandladning også om natten, unormal nyrefunktion, herunder nyrebetændelse, urinvejsinfektion, sukker i urinen
  • Nedsat seksuallyst, impotens
  • Hævelse af ansigtet, lokaliseret hævelse (ødem), feber.

 

Sjælden: (kan forekomme hos op til 1 ud af 1000 patienter) 

  • Hepatitis (betændelse i leveren), unormale leverfunktionsprøver
  • Alvorlige allergiske (anafylaktiske) reaktioner

 

Ikke kendt: (hyppighed kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data) 

  • Influenzalignende symptomer
  • Generel utilpashed (utilpashed)
  • Smagsforstyrrelser (dysgeusi)
  • Hud- og læbekræft (Non-melanom hudkræft)
  • Udslæt i ansigt, nyrebetændelse, feber, led- og muskelsmerter pga. bindevævssygdom. (Kontakt lægen)

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via 


Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevares utilgængeligt for børn. 

 

Må ikke opbevares over 30 °C. 

 

Brug ikke Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 indeholder:

  • Aktive stoffer: 100 mg losartankalium svarende til 91,52 mg losartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid.
  • Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, præfelatineret majsstivelse, kolloid vandfri silica, magnesiumstearat, hypromellose, macrogol 400 og titandioxid (E171).

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende 

Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 100 mg/12,5 mg er hvide, ovale, bikonvekse filmovertrukne tabletter. 

 

Pakningsstørrelser  

Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 fås i pakningsstørrelser á 100 mg/12,5 mg 28 og 98 filmovertrukne tabletter 

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

2care4 

Tømrervej 9 

6710 Esbjerg V 

 

Losartankalium/hydrochlorthiazid 2care4 svarer til Losarstad Comp. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret september 2019.
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...