Venoruton®

kapsler 300 mg

GlaxoSmithKline Consumer

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Venoruton 300 mg hårde kapsler  

Hydroxyethylrutosider 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Tag altid Venoruton nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger lægen eller apotekspersonalet, har givet dig. 

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg på apoteket, hvis der er mere, du vil vide.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.
  • Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 4 uger

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Venoruton
  3. Sådan skal du tage Venoruton
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Venoruton anvendes til behandling af hæmorroider hos voksne og af væskeophobning (ødem) og andre symptomer på venøse kredsløbsforstyrrelser hos voksne. 

Venoruton nedsætter tendensen til ophobning af væske i vævene ved hævelser i benene.  

Virkningen af Venoruton indtræder gradvis i løbet af 14 dage og er fuldt effektiv efter 4 ugers behandling. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Venoruton

Tag ikke Venoruton

  • hvis du er allergisk over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Venoruton: 

  • Hvis du har væskeophobninger (ødemer) i benene, pga. hjerte-, lever- eller nyre-sygdomme, skal du ikke bruge Venoruton, da effekten ikke er påvist i disse indikationer.

Børn og unge

Venoruton anbefales ikke til børn og unge under 18 år. 

Brug af anden medicin sammen med Venoruton

Fortæl det altid til lægen eller på apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. 


Der er i øjeblikket ikke kendskab til problemer med brugen af Venoruton sammen med andre lægemidler, naturlægemidler, stærke vitamin-/mineralpræparater eller kosttilskud. 

Brug af Venoruton sammen med mad og drikke

Venoruton skal tages i forbindelse med et måltid. 

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 

 

Graviditet  

Venoruton kan anvendes under graviditet.
Bør ikke anvendes i første trimester da erfaringsgrundlaget er ringe. 

 

Amning  

Venoruton kan anvendes under amning. Der er ikke set bivirkninger hos ammede børn. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Venoruton påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
I sjældne tilfælde er træthed og svimmelhed blevet rapporteret ved brug af Venoruton. Hvis patienten bliver påvirket ved brugen af Venoruton, anbefales det ikke at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. 

3. Sådan skal du tage Venoruton

Tag altid Venoruton nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

 

Væskeophobning (ødem) og andre symptomer på venøse kredsløbsforstyrrelser  

Den anbefalede dosis til voksne er 1 kapsel (300 mg) 3 gange dagligt. 

 

Efter lindring af væskeophobning og andre symptomer på kronisk venøse kredsløbsforstyrrelser, sædvanligvis efter 3 måneder, bør behandlingen stoppes. I tilfælde af, at nye symptomer genopstår, kan behandlingen genoptages ved samme dosis eller ved en minimum vedligeholdelsesdosis på 600 mg Venoruton dagligt. 

 

Symptom på hæmorroider 

Den anbefalede dosis til voksne er 1 kapsel (300 mg) 2-3 gange daglig i 1-4 uger.  

 

Kapslerne skal synkes hele i forbindelse med et måltid. 

 

Kontakt lægen eller apotekspersonalet hvis du ikke får det bedre eller oplever nogen lindring i dine symptomer. 

Hvis du har taget for mange Venoruton hårde kapsler

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Venoruton hårde kapsler, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du af den grund føler dig utilpas. 

Tag pakningen med. 

 

Brug til børn og unge  

Venoruton anbefales ikke til børn og unge under 18 år. 

Hvis du har glemt at tage Venoruton

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

 

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):  

  • Forstyrrelser i mave-tarm-kanalen, luft i maven, diaré, mavesmerter, maveirritation, fordøjelsesforstyrrelser, hududslæt, kløe, nældefeber.

 

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):  

  • Overfølsomhedsreaktioner fra kredsløbsshock med væskeophobning, vejrtræknings- og/eller synkebesvær og koma til lettere overfølsomhedsreaktioner. Hovedpine, svimmelhed, træthed. Rødmen.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:
Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Venoruton utilgængeligt for børn. 

Brug ikke Venoruton efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (Exp) er den sidste dag i den nævnte måned. 

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen. 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Venoruton 300 mg hårde kapsler indeholder:

  • Aktivt stof: hydroxyethylrutosider. Hver kapsel indeholder 300 mg hydroxyethylrutosider.
  • Øvrige indholdsstoffer: Macrogol 6000, gelatine, gul jernoxid (E172), titandioxid (E171), natriumlaurilsulfat og renset vand.

Udseende

Kapslerne er gule og mærket med ”Venoruton 300”. 

Pakningsstørrelser

Findes i pakninger med 100 hårde kapsler. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S  

Nykær 68 

2605 Brøndby 

Telefon: 80 25 16 27 

E-mail: scanda.consumer-relations@gsk.com 

Fremstiller

Novartis Healthcare A/S  

Edvard Thomsens vej 14  

2300 København S 

 

GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S  

Nykær 68 

2605 Brøndby 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret august 2019  

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...